Skip to main content

Busrejser i Europa med Gislev Rejser

-
Læn dig tilbage og nyd udsigten på vejen mod nye oplevelser
Se ledige afgange i

En busrejse er for dig, der elsker følelsen af at køre afsted på landevejen, mens du gennem de store busvinduer oplever landskaberne skifte og blive gradvist mere frodige, rå eller bjergrige, alt efter hvor busrejsen går hen. Og for dig, der har sult efter at opleve og samtidig holder af det behagelige rejseforløb, som altid er en garanti på vores burejser. Sæt dig godt til rette med en god bog, lyt på rejselederen fortælle om oplevelserne forude, og glæd dig til en herlig rejse, hvor du bliver kørt direkte til destinationen af en af vores mange dygtige chauffører.

Over 75 år med busrejser

Hos Gislev har vores busrejser været en fast del af vores DNA siden vores spæde start. Allerede første år efter vores grundlæggelse i 1947 fik vi vores første turistbus, og siden har vores univers af busrejser bare vokset sig større og større år for år. I dag har vi busrejser til lande rundt om i hele Europa, og der er stadig masser af gode grunde til, at mange vælger at blive på landjorden og stige ombord på vores busser, når det næste rejseeventyr skal udleves. For når du tager på en busrejse med os, får du samtidig en rejseoplevelse, der bygger på mange årtiers erfaring. Og netop dét er din garanti for en rejse med høj kvalitet, stor sikkerhed og masser af spændende oplevelser.

Læs mere

Normandiet
  • Frankrig
  • Rundrejser

Normandiet

  • Det nordvestlige Frankrig er fyldt med smukke landskaber, hyggelige byer og dramatiske historier. Oplev det på en spændende rundrejse med dansk rejseleder.

  • Rejselængde: 9 dage
    Pris: fra 8.498,-
Sydengland
  • England
  • Rundrejser

Sydengland

  • Kom med på en rigtig Gislev-klassiker med et væld af spændende oplevelser og besøg i charmerende havnebyer. Oplev bl.a. også Land’s End og en af landets flotte haver.

  • Rejselængde: 9 dage
    Pris: fra 9.498,-
  • Sep
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
Prag - Den Gyldne Stad
  • Tjekkiet
  • Storbyferie

Prag - Den Gyldne Stad

  • Vi har over 30 års erfaring med Tjekkiets kulturrige hovedstad. Vi tager på byrundture til de berømte broer, kirker, pladser og borge, ligesom du får god tid til egne oplevelser.

  • Rejselængde: 6 dage
    Pris: fra 4.398,-
  • Sep
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
Berlin 5 dage
  • Tyskland
  • Storbyferie

Berlin 5 dage

  • Vi viser dig alt det bedste af Tysklands historiske hovedstad. Tre byrundture fra øst til vest, godt hotel på Kurfürstendamm og mulighed for sejltur og bayersk festaften.

  • Rejselængde: 5 dage
    Pris: fra 3.898,-
  • Sep
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
Dresden - 6 dage
  • Tyskland
  • Storbyferie

Dresden - 6 dage

  • Skøn bustur til Tysklands Firenze. Oplev den pragtfulde by med det store kulturliv, flotte bygninger, mange parker og dramatiske historie. Med byrundtur og centralt hotel.

  • Rejselængde: 6 dage
    Pris: fra 4.698,-
  • Sep
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
Nordtyske perler
  • Tyskland

Nordtyske perler

  • Gå på opdagelse i det nære Nordtyskland. Turen går gennem Altes Land til de skønne oplevelser i Bremen, Stade og Papenburg med Meyers kendte skibsværk.

  • Rejselængde: 5 dage
    Pris: fra 3.998,-
  • Sep
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
Berlin - 35 år for murens fald
  • Tyskland
  • Nyhed
  • Storbyferie

Berlin - 35 år for murens fald

  • I 2024 er det 35 år siden, at Muren faldt, og vi er med til fejringen. Vi skal på byrundture med fokus på Muren og det gamle DDR samt mærke stemningen i den historiske by.

  • Rejselængde: 4 dage
    Pris: fra 3.298,-
  • Sep
  • Okt
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
Middag, musik og dans i Sønderborg
  • Danmark
  • Musik og underholdning
  • Nyhed

Middag, musik og dans i Sønderborg

  • Skøn bustur til Sønderjylland, hvor vi skal på opdagelse i Sønderborg, bo på Alsik Hotel og til middag og fest på Sergenten. Med besøg i Flensborg og grænsehandel på hjemturen.

  • Rejselængde: 2 dage
    Pris: fra 2.995,-
  • Sep
  • Okt
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
Busrejser fra Jylland
43 rejserPris fra 2.498,-Læs mere
Busrejser fra Fyn
43 rejserPris fra 2.498,-Læs mere
Busrejser fra Sjælland
8 rejserPris fra 4.198,-Læs mere

Busrejser med danske rejseledere

Som sædvanligt har du, når du rejser med bus, en dansktalende rejseleder med på hele rejsen, da vedkommende stiger på bussen på et af vores mange påstigningssteder. Vores rejseledere står klar til at servicere undervejs på turen og vil med en mikrofon i hånden og god lyd i bussens højtalere fortælle om rejsen og oplevelserne, der venter forude.

Rejselederen er altså ikke kun ekspert på din valgte destination. Vedkommende er også bekendt med busrejseformen og vant til at rejse i en større gruppe, hvor ikke alle kender hinanden på forhånd. Og så er rejselederen på enkelte rejser i øvrigt også chauffør.

Dygtige chauffører og komfortable busser

På alle vores busrejser er du garanteret en komfortabel køretur med dygtige chauffører, der er hjemmevante på Europas motor- og landeveje og altid sørger for, at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes. En bustur et godt stykke ned igennem Europa er naturligvis et langt stræk, men i løbet af turen vil der være indlagt passende pauser, så vi også kan komme ud at strække benene og trække lidt frisk luft.

Kort sagt kan du, uanset om bussen kører til PragToscanaAlsace eller en helt fjerde destination, med ro i sindet læne dig tilbage i sædet og nyde turen.

Busrejser med god komfort

En busrejse er ud over at være en nem og bekvem rejseform også garant for god komfort. Hos Gislev kører vi altid i rene og nydelige busser, hvor vi i ro og mag kan nyde turen rundt i Danmark eller ud i Europa. I løbet af turen kan du købe øl, vand og kaffe i bussen og ellers bare nyde udsigten og selskabet, mens du slapper i de komfortable sæder. Og skulle du være i tvivl, er der naturligvis altid toilet på busserne samt kaffemaskine, aircondition, køleskab m.m.

Bestil fast plads i bussen

Der findes ingen dårlige pladser i busserne, men det er muligt at bestille fast plads, hvis du ønsker det. I så fald skal du blot kontakte os eller selv vælge faste pladser, når du bestiller din busrejse. Pladserne vil gælde i den bus, der skal gennemføre rejsen (og altså ikke i eventuelle tilslutningsbusser), og det vil være chaufføren eller rejselederen, der anviser pladsen.

Busrejser med opsamling i hele Danmark

En af fordelene ved at tage på en busrejse er, at du dejlig belejligt kan blive samlet op over hele Danmark. Vi har et stort udvalg af påstigningssteder på både Sjælland, Fyn og i Jylland, så der på den måde altid er et påstigningssted i nærheden af dig.

Ved en del af afrejsebyerne vil du tilmed have mulighed for at parkere din bil, nogle steder mod betaling. Men rejser du fra Vamdrup i Jylland, kan du faktisk parkere ganske gratis på det store indhegnede område, som vi har lejet til formålet. I øvrigt er alle afrejsebyer også hjemkomstbyer, så du kan med ro i sindet stille din bil og blive kørt lige til bildøren igen, når vi er hjemme.

Vil du finde dit nærmeste påstigningssted? Så tag et kig på vores opsamlingsskema. Visse busrejser har kun afrejse fra Fyn og Jylland, men bor du på Sjælland, refunderer vi din broafgift, når du kører i egen bil og Storebælt til dit opsamlingssted.

Overnatning på længere busrejser

Med så stort et udvalg af busrejser er der også varierende rejselængde. For at det skal være en positiv oplevelse at rejse med bus, har vi derfor, på vores længere busrejser, booket os ind på overnatningshoteller undervejs. Det drejer sig eksempelvis om vores busrejser til Italien og England, men vi tilbyder også løbende busrejser, hvor afrejse og ankomst finder sted samme dag. Det vil ikke være et hotel, der er håndplukket med fokus på rejsens oplevelser eller værtsby - men det er et hotel, hvor du kan få en god nats søvn, inden vi fortsætter næste dag.

Storbyrejser med bus

Drømmer du om at tage på storbyferie, har vi flere gode forslag til skønne byer i Europa, der ligger blot en bustur væk. Du kan eksempelvis komme med på busferie i romantikkens højborg Paris, rejse til Tjekkiet og opleve Den Gyldne Stad Prag eller tage med til Tyskland, hvor Dresden og Berlin byder på masser af flotte seværdigheder.

Og nu vi er ved Berlin, så har vi tradition for flere skønne rejser til den tyske hovedstad, der alle er med bus. I Berlin kan du, ud over vores klassiske storbyferie, også glæde dig til at komme med på en hyggelig julemarkedstur eller vores nytårsrejse, hvor den står på god mad, musik og underholdning på det 4-stjernede Hotel Estrel i det sydøstlige Berlin.

Busrejser til Frankrig

Få lande rimer på ferie som baguettens hjemstavn, Frankrig. Der er vin på menuen, masser af flotte naturoplevelser og mange byer, der hver især fortæller en flig om det skønne land, der heldigvis nemt kan nås på en busrejse. Kom med, når bussen går til de nordvestfranske regioner Normandiet og Bretagne, tag på ferie i vin- og bindingsværksparadiset Alsace eller nyd en klassisk storbyferie i Paris.

Rejs med bus til solskinsøen Bornholm

Bornholm er et af de mest interessante steder i Danmark, og efter en en bustur til Sydsverige og en sejltur til solskinsøen, er vi klar til de mange spændende oplevelser. Her bor vi i komfortable omgivelser på Hotel Balka Strand, hvor vi kan nyde hinandens gode selskab, når vi ikke er afsted på udflugter til øens mange højdepunkter.

Næste stop: Tyskland

Hos Gislev har vi altid mange busrejser til dig, der gerne vil opleve det bedste af vores skønne naboland mod syd. Selvom vi holder hjulene på jorden og den knap så charmerende tyske autobahn, vil du hurtigt finde ud af, at Tyskland er en helt fantastisk oplevelse, så snart vi kommer lidt væk fra den evigt trafikerede alfarvej.

Ud over skønne storbyer som Berlin og Dresden kan du også se frem til skønne oplevelser i det tyske vinland omkring floden Mosel, fem skønne dage i Tysklands grønne hjerte, en klassisk tur til herlige Harzen samt et hav af julemarkeder, når vi nærmer os december.

Busrejser i Norden

Selvom det ofte er lokkende at drage mod syd, uanset om du er til bus- eller flyrejser, er der også masser af spændende oplevelser at hente i det nære nord. Flere af rejserne til Norden er med fly, men du har også muligheden for at rejse med bus til både Sverige og Norge og samtidig fornemme, hvor kort du egentlig behøver at rejse for at få naturoplevelser i topklasse.

På en busrejse i Norden kan du, uanset om turen går op gennem Jylland til en sejltur fra Hirtshals eller over Sjælland til Sverige, glæde dig til at opleve rejsemål, der er umådeligt rige på smukke udsigter og spændende kultur. Og med vores dansktalende rejseledere bliver du samtidig meget klogere på landene på den anden side af sundet.

Rejser til Italien med bus

Syditalien er måske lige en tand for langt væk, men drømmer du om at rejse til den nordlige del af Støvlelandet, er der al mulig god grund til at vælge bussen. Og er du ovenikøbet vild med vin, har du meget godt i vente på vores vinhøstrejse til Toscana, hvor vi hele fem gange skal smage på den liflige italienske vin. Vi passerer undervejs også en håndfuld skønne italienske byer, og i slutningen af rejsen bliver der mulighed for at købe dine yndlingsflasker og opbevare dem i bussen på hjemrejsen til Danmark.

Solorejser på hjul

Hos Gislev har vi spændende rejseforslag til dig, der rejser alene og gerne vil være en del af et rejsefællesskab. Det er kerneessensen af vores solorejser, og på flere af dem rejser vi med bus.

Netop på en solorejse tjener bussen et ekstra formål. For allerede når vi stiger ombord på bussen, kan du falde i snak med dine medrejsende og i ro og mag blive en del af fællesskabet i det omgang, du ønsker. Du har som altid en rejseleder med på turen, og ud over at vedkommende kender dit valgte rejsemål, er din rejseleder også indforstået med, at vi alle er lidt på udebane, når vi første gang sætter os til rette i sæderne.

Vil du med på en solorejse, kan du opleve skønne destinationer som Frankrigs hovedstad Paris, det sensommerskønne Harzen samt hjertet af den billedskønne Hardangerfjord i det sydlige Norge.

Tag på busrejse til Kroatien

Er du vild med sol og varme, er vores busrejse til den kroatiske halvø Istrien som skræddersyet til din næste ferie. Med dansk rejseleder og sult efter nye eventyr rejser vi afsted til det billedskønne Balkanland på kanten af Adriaterhavet, hvor det azurblå vand, gamle fæstningsbyer og vores dejlige hotel byder på en rejse med livsnydelse af højeste kaliber.

I løbet af rejsen har vi en overnatning i Sydtyskland, inden vi er klar til nyde alt det, den frodige halvø har at byde på.

Hvornår kan du tage på en busrejse?

Vi tilbyder året rundt masser af busrejser, og vi har altid nye i støbeskeen. Med så stort et udvalg af rejser med bus betyder det også, at der ikke er specifikke tidspunkter af året, der er bedst at rejse på. Rejser du i årets kolde måneder, kan du, selvom temperaturen generelt er behagelig i vores busser, med fordel pakke en ekstra varm trøje, mens du om sommeren, på grund af bussernes klimaanlæg, ikke behøver at frygte for, at der bliver for varmt i bussen.

Se flere informationer om busrejser med Gislev Rejser

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu