Hotel
Dag 1-5
Hotel Achtermann
3-stjernet familiedrevet hotel i traditionel stil centralt beliggende i kurbyen Braunlage. Enkle men pæne værelser med tv og wi-fi. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for vores udflugter i Harzen.
Harzen er kendt for sin smukke natur og hyggelige middelalderbyer med små gader og bindingsværkshuse. Vi tager på udflugt til Kejserbyen Goslar, kommer på panoramature igennem Harzens flotte natur med bjerge, kløfter og opdæmmede søer. I år kan du besøge det nye spektakulære trætårn i Torfhaus med udsigtsplatform i glas. Der er også besøg i eventyrbyen Quedlinburg, der huser ikke mindre end 1300 velbevarede bindingsværkshuse.
På vej til og fra Harzen besøger vi Lüneburg og Hildesheim, så glæd dig til spændende oplevelser fra start til slut.
Udrejse til Nordtyskland og de smukke heder omkring Lüneburg. Ophold i den gamle hyggelige by, hvis rigdomme opstod fra handlen med salt – det hvide guld. Herfra det sidste stykke vej til ankomst og middag på vores hotel i Braunlage.
Udflugt til Goslar hvis gamle bydel fortjent er på UNESCOs Verdensarvsliste. På byrundturen ser vi blandt andet nogle af byens største seværdigheder som Kaiserpfalz, Siemenshaus og flere historiske bygninger. Til middag kan du på torvet opleve byens klokke- og figurspil.
Mulighed for tur med det lille turisttog Bimmelbahn (billet ca. € 6) - så bliver du kørt rundt til alle seværdighederne.
Efter et hyggeligt ophold i Goslar kører vi en panoramatur i den smukke Okerdal, forbi den opdæmmede Okerstausee, gennem en del af Nationalpark Harz. Ved Torfhaus gør vi stop ved det nye spektakulære trætårn – en arkitektonisk perle med skywalk og 2 udsigtsplatforme.
Inkluderet ekskl. entréer.
Udflugt til Quedlinburg - byen med de mange velbevarede bindingsværkshuse. Byrundtur med rejselederen og du får tid på egen hånd til at gå på opdagelse og spise frokost.
Om eftermiddagen kører vi en panoramatur rundt i Harzen, bl.a. til Hexentanzplatz og Rappbodesee. Heksedanspladsen ved Thale er det sted, hvor heksene traditionelt mødes på Valborgs Aften, inden de flyver til Bloksbjerg. Overfor plateauet med Hexentanzplatz ligger den mægtige klippe Rosstrappe, som rejser sig op fra Bode-dalen.
Rappbodesee er Tysklands største opdæmmede sø. Dæmningen Rappbodetalsperre er 415 m lang og 106 m høj. Her er der mulighed for at gå over den 440 meter lange hængebro og nyde den fantastiske udsigt. Inkluderet ekskl. entré til hængebro.
Inkluderet ekskl. entréer.
I det nordlige Harzen ligger Wernigerode for foden af bjerget Brocken. Byen er kendt for sit flotte rådhus, sine mange farvestrålende bindingsværkshuse samt Wernigerode Slot, som troner over den smukke by.
Tag med rejselederen på en byrundtur til fods med efterfølgende tid til at nyde stemningen i den skønne historiske by. Fra Wernigerode har du mulighed for at tage med damptog et stykke op ad bjerget til Drei Annen Hohne, hvor der venter en smuk udsigt.
Herfra kører vi en flot tur tilbage til hotellet.
Inkluderet ekskl. billet til togtur (€ 12).
Efter morgenmaden siger vi farvel til hotellet og kører nordpå, men det er ikke slut med oplevelserne. Vi besøger Hildesheim – byen med det tusindårige rosentræ og verdens flotteste bindingsværkshus.
Herfra går det videre mod den danske grænse efter et par hyggelige og oplevelsesrige dage i Tyskland.
3-stjernet familiedrevet hotel i traditionel stil centralt beliggende i kurbyen Braunlage. Enkle men pæne værelser med tv og wi-fi. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for vores udflugter i Harzen.
Afrejse | Antal dage | Afrejse fra | Ledige pladser | Pris | |
---|---|---|---|---|---|
11-06-2023Se afrejsetider | 5 dage | Bus fra Jylland og Fyn | 8 | 4.298,- | Bestil |
06-08-2023Se afrejsetider | 5 dage | Bus fra Jylland og Fyn | Mere end 8 | 4.298,- | Bestil |
27-08-2023Se afrejsetider | 5 dage | Bus fra Jylland og Fyn | Mere end 8 | 4.298,- | Bestil |
10-09-2023Se afrejsetider | 5 dage | Bus fra Jylland og Fyn | Mere end 8 | 4.298,- | Bestil |
24-09-2023Se afrejsetider | 5 dage | Bus fra Jylland og Fyn | Mere end 8 | 4.298,- | Bestil |
Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.
Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.
Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.
Vandet fra vandhanen kan drikkes.
Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.
Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).
Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.
Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen.
Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.
Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.
Pak medicin i håndbagagen. Al medicin skal være i original emballage. Medbring gerne recept - er påkrævet ved medicin der indeholder morfin.
Lider du af en sygdom, der kræver indsprøjtninger f.eks. diabetes, så medbring en engelsksproget erklæring fra lægen. Dette gælder også, hvis du medbringer anden receptpligtig medicin.
Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.
Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden. Rejsende kan altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.
Læs evt. mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/ eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for vejledning og hjælp til evt. medicinattest.
Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.
Koldingvej 7
6580 Vamdrup
Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.
Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.
Ikke aktuelt på kortere rejsemål.
Husk at medbringe gyldigt pas.
Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.
Enkeltværelse kr. 798.
Værelse med balkon kr. 298 pr person
Kør gratis over Storebælt
Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.
Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.
Transport til nærmeste påstigningssted
Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person).
Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.
I Tyskland er valutaen Euro.
Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.
Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.
Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.
Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.
Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide
Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.