Tag på busrejse med Gislev
På Gislevs busrejser til Europa har du sjælen og bagagen med fra start til slut. Du kan betragte de skiftende landskaber, læse en bog, falde i snak med dine medrejsende eller nyde en forfriskning.
Rejselederen servicerer på vores busrejser og informerer undervejs om seværdigheder, forløb og pauser. Vi kan love, at bussen altid fremstår ren og nydelig samt at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes på vores busrejser. Chaufførerne er rutinerede på Europas veje, så uanset om bussen kører til Prag, Toscana og Chiantis bløde bakker eller en helt tredje destination - så kan du med ro i sindet, sætte dig tilbage i sædet og nyde turen.
Busrejser er god komfort og oplevelser undervejs
Er en busrejse noget for mig? Førstegangsrejsende på vores busrejser maner gamle fordomme i jorden og tilkendegiver ofte, at det var en positiv oplevelse at være på busrejse, og: at det havde de alligevel ikke ventet.
Busrejser med opsamling i hele Danmark
Det er vigtigt for os, at du oplever, at en busrejse med os er nemt og bekvemt. Derfor har vi stort udvalg af påstigningssteder både på Sjælland, Fyn og i Jylland. På den måde, er der altid et påstigningssted i nærheden af dig.
Busrejser med 4- og 5-stjernede busser
Gislevs busrejser gennemføres med 4- eller 5-stjernede busser. Gislev er blandt få med 5-stjernede busrejser, som gør køreturen til en sand luksusoplevelse. Vi benytter primært 5-stjernede busser på de længere rejser. Du får ekstra god benplads - 81 cm sædeafstand, nye komfortable og fleksible vippesæder, forbedrede bordforhold og i øvrigt de samme faciliteter som du kender fra de 4-stjernede busser.
4-stjernede busrejser
Øvrige busrejser køres i de velkendte 4-stjernede nyere busser med ekstra god benplads og aircondition. Busserne er med toilet, håndvask, køleskab, kaffemaskine, komfortable vippesæder, fodstøtter, serveringsbord, læselys, aircondition og termoruder. Sædeafstand 74 cm.
Pauser på busrejser
Der holdes passende pauser undervejs. Tid til indkøb hos Otto Duborg kan ikke garanteres på alle afgange.
Rejserlederen på busrejser
Er med på hele rejsen. Rejselederen står på bussen på et af afrejsestederne på ruten. På enkelte busrejser er chaufføren også rejseleder.