Rejs til Cuba med dansk rejseleder
Hjertelig velkommen til Caribiens perle, Cuba, som er fyldt med historie, musik, dans, store cigarer, rom, kaffeplantager, sukkerproduktion, caribiske strande og hjertevarme. Siden Christofher Columbus opdagede Caribiens største ø, har øen måtte gennemgå både erobringer, krig og revolutioner før den blev til dette skønne rejsemål.
Det summer af liv og rytmisk musik i Cubas hovedstad Havana. Når du går rundt i de charmerende gader, kan du se de smukke pladser, de originale smedejernsgadelygter og de velholdte amerikanske biler fra 1950'erne – det er som om tiden har stået stille. Langs den otte km lange havnefront Malecon er der liv og glade dage, når byens lokale mødes for at danse og spille musik.