Skip to main content

Rejser til Tyskland

-
Meget mere end et transitland
Se ledige afgange i

Vores naboland Tyskland byder på rigtig mange fantastiske ferieoplevelser. Floderne, bjergene og de altid idylliske og vågne byer – dette og meget mere kan du opleve, når du rejser til Tyskland med Gislev Rejsers danske rejseleder.

Busrejser til Tyskland

Når du rejser til Tyskland med Gislev, er du altid sikret en skøn og behagelig rejse i vores gode busser. Vi har en bred vifte af rejser at vælge imellem – vi har nemlig sørget for, at der er noget til enhver smag.

Glæd dig til at opleve hovedstaden Berlin, enten som 5-dages storbyferie eller som operarejse i det blomstrende forår. Som noget nyt kan du også opleve blomsterudstillingen BUGA, tage på solorejse i det skønne Nordtyskland eller opleve den smukke natur i Tysklands grønne hjerte.

Vi tilbyder også cykelferier, vores traditionsrige fødselsdagskrydstogt, en rejse til det skønne Harzen og meget andet. Se udvalget af Tyskland-rejser her på siden.

Læs mere

Tysklands grønne hjerte
  • Tyskland
  • Nyhed

Tysklands grønne hjerte

  • Busferie til Tysklands smukke natur - Tag med på en ny spændende rejse til et naturskønt område me...
  • Rejselængde: 5 dage
    Pris: fra 3.698,-
Forår og opera i Berlin
  • Tyskland
  • Musik og underholdning
  • Musik og underholdning

Forår og opera i Berlin

  • Busrejse til opera i Berlin - Tag med på Gislevs nye festlige forårstur til Berlin med operaguide...
  • Rejselængde: 4 dage
    Pris: fra 3.798,-
  • Mar
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
Dresden - 5 dage
  • Tyskland
  • Storbyferie

Dresden - 5 dage

  • Busrejse til Dresden - Velkommen til Dresden - Tysklands Firenze, der er under UNESCO´s beskyttels...
  • Rejselængde: 5 dage
    Pris: fra 3.798,-
Blomsterfestival i Tyskland
  • Tyskland
  • Nyhed

Blomsterfestival i Tyskland

  • Busrejse til det blomstrende Tyskland - Ny unik rejse til den store blomsterudstilling BUGA nær Ma...
  • Rejselængde: 5 dage
    Pris: fra 4.698,-
Vinbyen Rüdesheim
  • Tyskland
  • Musik og underholdning

Vinbyen Rüdesheim

  • Busrejse til skønne Rüdesheim - Rüdesheim er en af de mest besøgte vinbyer ved Rhinen, og er smukt...
  • Rejselængde: 6 dage
    Pris: fra 5.298,-
Nordtyske Perler for solo-rejsende
  • Tyskland
  • Solorejser
  • Nyhed

Nordtyske Perler for solo-rejsende

  • Busrejse til Nordtyskland for solo-rejsende - Nye spændende oplevelser for dig der rejser alene, m...
  • Rejselængde: 4 dage
    Pris: fra 3.998,-
Nordtyske Perler
  • Tyskland

Nordtyske Perler

  • Busrejse til Nordtyskland - Flot rejse til et uopdaget hjørne af Tyskland, hvor hver dag byder på...
  • Rejselængde: 5 dage
    Pris: fra 3.998,-
Alsace og Rhinen
  • Frankrig
  • Rundrejser

Alsace og Rhinen

  • Rundrejse til Alsace og Rhinen - På denne rejse til Alsace og Rhinen får du en skøn kombination af...
  • Rejselængde: 7 dage
    Pris: fra 5.698,-

Ferie i Tyskland med stemning og historie

Brødrene Grimms Die Bremer Stadtmusikanten byder dig velkommen i Bremens gamle centrum. Her kan du nyde en god frokost, gå en tur i de gamle gader med det smukke rådhus og de mange butikker eller gå en tur på Weserpromenaden.
Du vil nyde stemningen i hollænderbyen Papenburg og blive imponeret over ingeniørkunsten på Werft Meyer, hvor de bygger nogle af verdens mest luksuriøse krydstogtsskibe

Busrejse til Harzen 

Store granskove, dramatiske bjerge, mere end 1300 bindingsværkshuse og en 440 meter lang hængebro og smukke søer er blot noget af det, du kan opleve på din ferie i Harzen
Den hyggelige by Quedlinburg er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af sin ca. 1300 bindingsværkshuse og er bestemt et besøg værd. For foden af Harzens største bjerg Brocken, eller på dansk Bloksbjerg, byder Werningsrode dig på et skønt centrum med et flot rådhus, farverige bindingsværkshuse og fra byens gader kan du spejde mod Werningerrode slot.  Du kender sikkert historien om, hvordan heksene blandt andet samles på Bloksbjerg Sankthansaften, du kan køre med damptog et stykke op af bjerget og nyde udsigten fra Drei Annen Hohe. 

Kejserbyen Goslar nord for Werningerode byder også på mange historiske bygninger og hver dag ved middagstid, kan du overvære det fine klokke- og figurspil på torvet. På det hyggelige torv, har du også god mulighed for at nyde en kop kaffe på en af caféerne.

Rejser til Tysklands floder

Tyskland er kendt for sine mange floder og bifloder, som snor sig gennem det smukke landskab. Både Mosel, Donau og Rhinen byder på spektakulære oplevelser. Områderne byder både på afslappende oplevelser, men det er bestemt også en stor oplevelse at opleve floderne som de vigtige trafikårer, de er. Her kan du nyde synet af de store fragtpramme, udflugtsskibe, flodkrydstogtsskibe og de lokales motorbåde på floderne.

På en ferie ved Mosel, Donau eller Rhinen kan du både opleve floden fra land og tage med på flotte sejlture imens du nyder udsigten til de mange borge, vinmarker og hyggelige vinbyer. Du har også mulighed for at tage med på et af Gislev flodkrydstogter, hvor du bor på et krydstogtskib, og kan nyde ikke at skulle skifte hotel undervejs. 

Vinrejser til Mosel

Bernkastel-Kues er en af de smukkeste byer ved Mosel og her kan du få en ferie med god mad og lokale vine. De lokales motto er, at vin er den bedste medicin – så det må vi selvfølgelig hellere prøve af, så rejselederen tager dig med til vinsmagning hos de lokale vinbønder.

Historiske oplevelser ved Mosel

I Tysklands ældste by, Trier, som blev grundlagt allerede i år 16 f. kr. som hovedstad for det vestromerske rige. Her skal du med på en rejse tilbage i tiden ved byporten Porta Nigra, Kejserbadet og markedspladsen. I Cochem er byens gader som en labyrint, og der er en helt særlig stemning her. Over byen svæver den mægtige middelalderborg Reichsburg, 

Ferie i Rüdesheim 

Deutsches Eck, eller Det Tyske Hjørne ved Koblenz er stedet, hvor Mosel møder Rhinen. Her kan du forsat nyde udsigten til de romantiske slotte, borge, gamle ruiner og frodige vinmarker inden vi når den verdensberømte vinby Rüdesheim. I byens festlige gade, den 144 meter lange og 2 meter brede Drosselgasse, kan du møde de lokale, når musikken spiller, og der bliver tid til en svingom. Men der findes også mere rolige restauranter og caféer, hvor du kan nyde en god frokost eller den berømte Rüdesheimer Kaffee. Det er også en helt særlig oplevelse at besøge Sigfrieds Mekaniske Musikkabinet med den store samling af mekaniske musikinstrumenter. 

Rejser til Rhinen 

Området ved Rhinen er også kendt for sagnet om nymfen Lorelei med det lange gyldne hår, hvis sang og skønhed lokkede søfolkene i dybet på ved den 120 meter høje Lorelei klippe på flodens smalleste sted. 

På en rejse til Rhinen besøger vi også den 38 meter høje Niederwalddenkmal med moder Germania, der markerer et forenet tysk kejserrige efter den fransk-preussiske krig. Germania har den kejserlige krone i den ene hånd og et sværd i den anden. Fra monumentet har du en storslået panoramaudsigt ud over Rhinen og vinmarkerne. 

Storbyferie i Berlin

Berlin siges at være en af Europas mest levende storbyer, her mødes det nye og det gamle, og byen rummer utroligt meget historie og kultur. Du bliver aldrig færdig med Berlin, uanset om det er første eller femte gang, du besøger byen, så venter der nye oplevelser.

Når du holder ferie i Berlin, skal du selvfølgelig se Brandenburger Tor, Unter den Linden, Reichtag, Alexanderplatz med tv-tårnet, Potsdamer Platz og sejle en tur på floden Spree. På Museumsinsel kan du besøge spændende museer i topklasse.

Du kender sikker allerede historien om Berlinmuren og DDR-tiden, og du har rig mulighed for at dykke ned i den spændende historie om farlige flugtforsøg, livet i idealstaten, Checkpoint Charlie og meget mere. Berlin rummer også historien om jødeforfølgelse og livet under krigene. Og med dansk rejseleder hele vejen får du en masse viden om, hvad der skete dengang. 

Berlin er et mekka for dig, der elsker at shoppe. Der er både de kendte kædebutikker men også små specialforretninger. På den berømte Kurfürstendamm ligger de eksklusive butikker side om side. Efter en dag med mange oplevelser kan du nyde en af byens mange restauranter og caféer.

Ferie i Dresden – Tysklands Firenze

Dresden er en af Europas førende kulturbyer og en meget smuk by med de mange flotte bygningsværker og sin beliggenhed ved Elben. På en byrundtur med dansk rejseleder kan du opleve Semperoperaen, Frauenkirche, pragtslottet Swinger med den betagende park og en sejltur på Elben. 

Julerejser og nytårsrejser til Tyskland

Tysklands byer er en helt særlig oplevelse, når du besøger dem i julen eller til nytår. De mange stemningsfulde julemarkeder med boder, Glühwein krydret med flotte udflugter får dit julehumør helt i top.

Til nytår kan du nyde en festlig nytårsrejse til Nordtyskland med god mad, dans og musik, oplev Berlin med nytårsshow eller hvad med et nytårskrydstogt på Rhinen med gallamiddag om bord.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu