Skip to main content

Nytårsrejse til Berlin

-
Bo på Berlins største hotel og vær med til byens største nytårsfest

Nytår med Berlins største fest

Hold nytår på Europas største hotel i det hyggelige og hippe Neukölln-kvarter. Vi fejrer nytårsaften i Hotel Estrels store kongressal, hvor den lækre gallabuffet med drikkevarer ad libitum bliver akkompagneret af det storslåede Stars in Concert-show. Showet byder på et hav af optrædener fra dygtige look-alikes, der giver dig følelsen af at være til koncert med alt fra ABBA til Whitney Houston og Elvis. Læg dertil et storslået nytårsfyrværkeri eksklusivt for hotellets gæster ved midnat og efterfølgende dans, fest og live musik til langt ud på natten, og du har opskriften på en nytårsfest, du aldrig glemmer.

Ud over byens største nytårsfest på Hotel Estrel byder denne rejse også på en inkluderet rundtur til Berlins største seværdigheder i selskab med rejselederen, en god brunch dagen derpå, og tid til at snuse rundt i hovedstaden på egen hånd.

Glæd dig til

  • Kæmpe nytårsshow med Hotel Estrels Stars in Concert
  • Stor byrundtur i Berlin - oplev det bedste af Berlin
  • Nytårsaften med gallabuffet, frie drikkevarer og musik

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 3 overnatninger i Berlin
  • 2 x morgenmad
  • 1 x nytårsbrunch
  • 2 x middage
  • 1 x nytårsarrangement med buffet, underholdning og drikkevarer ad libitum ( vin, øl og sodavand)
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 1 x frokost på farten (udrejse)
  • 1 x frokost (hjemrejse)
  • Stor byrundtur
  • Turistskat
  • Dansk rejseleder
    Entreér er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Udrejse og ankomst til Hotel Estrel

    Vi spiser morgenkomplet i Christiansfeld og kører med passende pauser gennem Tyskland. Undervejs spiser vi vores medbragte frokost og ankommer til Berlin og bydelen Neukölln sent om eftermiddagen. Her bliver vi indkvarteret på Hotel Estrel, der med sine mere end 1.100 værelser og et enormt kongresområde kan prale af titlen som Europas største hotelkompleks.

    Efter vi har fundet os til rette på værelserne og har fået de første indtryk af det imponerende hotel, mødes vi i en af stedets mange restauranter og spiser en hyggelig velkomstmiddag.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet, frokost og Middag på Hotel Estrel.

    Udrejse og ankomst til Hotel Estrel
  • Dag 2: Det bedste af Berlin og festligt nytårsshow

    Vi starter dagen med en orienterede byrundtur, hvor du bl.a. oplever Gedächtniskirche, Tiergarten og Sejrssøjlen med de danske kanoner fra 1864. Vi skal naturligvis også se Brandenburger Tor, hvor Berlinmuren tidligere delte Tyskland.

    På vej tilbage til hotellet kommer vi forbi Rigsdagsbygningen med den karakteristiske kuppel, Alexanderplatz, Checkpoint Charlie og Potsdamer Platz. Undervejs fortæller rejselederen om de mange seværdigheder og giver dig et godt indblik i byens historie. Vi kører retur til hotellet, hvor der er tid til at slappe lidt af og lade op til en festlig nytårsaften.

    Om aftenen går det løs, når vi sammen med en masse andre glade festdeltagere deltager i Berlins største nytårsarrangement i Estrel Entertainment Center. Her fejrer vi et farvestrålende og festligt nytår med highlights fra det flotte show, Stars in Concert. Der vil også være levende musik og mulighed for at danse. Vi slutter aftenen af med et flot nytårsfyrværkeri, når vi hilser 2026 velkommen. Festen fortsætter til ca. kl. 03.00.

    Inkluderet i det flotte arrangement er en velkomstcocktail, stor gallabuffet med vin, øl og sodavand ad libitum og natmad.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og nytårsmiddag inklusive drikkevarer på hotellet.

    Det bedste af Berlin og festligt nytårsshow
  • Dag 3: Brunch og tid på egen hånd

    Vi starter det nye år med en stor og lækker nytårsbrunch på hotellet, og herefter har du tid til at udforske Neukölln eller Berlins øvrige kvarterer på egen hånd. Rejselederen er naturligvis behjælpelig med at pege dig i retning af byens største seværdigheder og de små, hyggelige perler, som kun de lokale berlinere - og stedkendte rejseledere som vores - kender til.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Brunch og tid på egen hånd
  • Dag 4: Hjemrejse til Danmark

    Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til Berlin. Vi kører med passende pauser til Neumünster, hvor frokosten venter. Vi krydser den danske grænse først på aftenen efter et forrygende nytår i Berlin.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

Hotel

  • Dag 1-4

    Estrel Hotel

    Hotel Estrel er med sine 1.125 værelser Europas største hotel. Det 4-stjernede hotel ligger ud til en kanal i den hyggelige bydel Neukölln i den sydøstlige del af Berlin. Hotellet huser også et stort, tilstødende kongrescenter, og det er her, vi nytårsaften skal overvære showet Stars in Concert, mens vi nyder en lækker middag med drikkevarer ad libitum.

    Hotellet råder også over flere restauranter, et træningscenter, flere barer på forskellige niveauer og et wellnessområde, som du kan benytte mod betaling.

    Værelserne er store og lyse, og de indeholder alle minibar, aircondition, tv, hårtørrer, gratis Wi-Fi samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wi-fiGratis

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
30-12-2025Se afrejsetider 4 dageBus fra Jylland og FynMere end 46.799,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Entréer

    Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt. 

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er egnet for alle, der er almindeligt godt gående. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.200.

    Afbestillingsforsikring inkl. statsafgift: 7,0782 % af rejsens pris. 

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu