Australiens højdepunkter

Singapore - Melbourne – Great Ocean Road - Warrnambool - Mt. Gambier - Kangaroo Island - Adelaide - Alice Springs - Ayers Rock – Sydney - Palm Cove (Cairns) - Great Barrier Reef - Singapore

gislev

Tag med Gislev Rejser på en enestående smuk og betagende rejse et af verdens største lande, og det mindste kontinent -  Australien. Denne rundrejse med dansk rejseleder viser højdepunkter fra 5 fantastiske og unikke regioner med hver sin egen kultur, klima, natur og dyreliv i landet ’Down Under’, og du får ovenikøbet et spændende stop i Singapore med i minderne, da vi rejser med det 5 stjernede flyselskab Singapore Airlines på ud og hjemrejsen.

Vores rundrejse er blevet frisket op i samarbejde med vores dygtige og meget erfarne rejseledere samt vores danske partner i Melbourne. Vi har sammensat en fantastisk rundrejse som med hele 23 dage giver god tid i de mange spændende områder vi skal opleve, og rejsen vil helt sikkert vil gøre et stort og langvarigt indtryk. Du får Gislevs erfarne danske rejseleder med hele vejen, fra start til slut, og det giver ikke kun en særlig tryghed men også en stor indsigt i og forståelse for hvad Australien repræsenterer – udover koalaer og kænguruer. Naturen, folket, dyrelivet og de ikoniske seværdigheder, står i kø for at imponere Jer – og er inkluderet i rejsen:

  • Ægte australsk velkomst BBQ i skøn natur.
  • God tid i Melbourne - en af verdens bedste byer at leve i.
  • Udflugt til Great Ocean Road med De 12 Apostle og Loch Ard Gorge.
  • Udflugt til Mt. Gambier National Park.
  • Vinsmagning i Coonawarra vindistriktet.
  • Kangaroo Island 1 dags tur inkl. overnatning på øen
  • Udflugt til Barossa dalen & den charmerende tidslomme Hahndorf.
  • Vinsmagning og frokost i Barossa dalen på vingård 
  • Udsigtsposten på Anzac Hills ved Alice Springs
  • Udflugt til Royal Flying Doctor Service og School of the Air.
  • Ørkentur i Red Centre -  3 dage fra Alice Springs til Yulara inkl overraskende solnedgangs oplevelse ved Uluru (og skøn solopgang for de friske).
  • Oplev Ayers Rock og ikoniske Kata Tjuta.
  • Byrundtur i Sydney, med bl.a. besøg og rundvisning i Utzons operahus*.
  • Frokost-cruise i Sydney havn og tid på egen hånd til fx strandtur på Bondi Beach.
  • Stor udflugt til Blue Mountains.
  • 3 nætter på 5 stjernet lejlighedsresort ved stranden i Palm Cove.
  • Svævebane over tropiske kystbjerge og Kuranda regnskoven.
  • Tjapukai Aboriginal kulturpark.
  • Byrundtur i Singapore
  • Hop-på-hop af buspas/kupon-rabathæfte til Singapore og tid på egen hånd  
     

Bemærk: kun 2 udflugter er ikke inkluderet i rejsens pris.
- Heldags katamaran sejltur til verdens største koralrev - Great Barrier Reef.
- Sound of Silence ørken middag nær Ayers Rock. (dag 12 eller 13).

* vi tilbyder alle gæster mulighed for at deltage i en mindeværdig aften-forestilling i Sydney Operaen. Vi kontakter alle tilmeldte gæster vedr. dette, så snart vi ved hvilken forestilling der passer bedst ind i de dage vi besøger Sydney. Gislevs rejseleder deltager også denne aften.

Vi har sat de perfekte rammer for at din drømmerejse forløber behageligt, i et tempo hvor alle kan være med. Der overnattes undervejs på nøje udvalgte hoteller og resorts, således at både beliggenhed og komfort går hånd i hånd.

Med i prisen:

  • Ophold i Singapore (1 nat)
  • Ophold i Melbourne (3 nætter)
  • Ophold i Warrnambool (1 nat)
  • Ophold i Mt. Gambier (1 nat)
  • Ophold på Kangaroo Island (1 nat)
  • Ophold i Adelaide (2 nætter)
  • Ophold i Alice Springs (1 nat)
  • Ophold i Yulara (ved Ayers Rock)
  • Ophold i Sydney (4 nætter)
  • Ophold i Palm Cove, nord for Cairns (3 nætter)
  • 19 x morgenmad
  • 7 x frokost
  • 4 x middag
  • Visum til Australien
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • Flybilletter og afgifter
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Tillæg:

  • Enkeltværelse fra kr. 8.500.
  • 2 pers. privat suite (85 m2) i Palm Cove kr. 900. 
  • Afbestillingsforsikring kr. 1.500.
  • Sound of Silence ørkenmiddag nær Ayers Rock fra kr. 985. pr. person (finder sted enten dag 12 eller 13)
  • Sejltur til Great Barrier Reef inkl. transport fra/til Palm Cove og frokost fra kr. 1.150.00 pr. person
  • Forestilling i Sydney Opera hus (pris pr. billet kendes først når vi ved hvilket show der vises den aften vi har til rådighed)
     

              
Antal deltagere: Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere. Max antal gæster for denne rejse er 28.

Se klip om Ayers Rock i Australien:


 

Øvrige videoklip:

Great Ocean Road
Great Barrier Reef
Sydney 

Læs de spændende dagsberetninger fra vores rundrejse i Australien:

Melbourne
Sydney (del 1)
Sydney (del 2)
Ayers Rock i Uluru - Kata Tjuta National Park
Cairns - Porten til Great Barrier Reef

Pris fra 49.998,-

23 dage
Fly

Med i rundrejsen er bl.a.

  • Great Ocean Rd., Kangaroo Island, Ayers Rock
  • Vindistrikter, Blue Mountains, Kuranda regnskoven
  • 3 nt. Melbourne, 4 nt. Sydney, 5 stjernet resort Palm Cove
Bestil rejse

Om rejsen

Singapore - Melbourne – Great Ocean Road  – Warrnambool - Mt. Gambier - Kangaroo Island - Adelaide - Alice Springs - Ayers Rock – Sydney - Palm Cove (Cairns) - Great Barrier Reef - Singapore.

Melbourne er en god start på rejsen rundt i Australien. Her bor ca. 4,5 mio. mennesker, i hvad uafhængige forskere udtaler er en af de bedste byer i verden at leve - og et af de bedste steder på jorden at besøge. Byens centrum ligger på toppen af Port Phillip Bay, der er en af verdens store naturlige havne. Med god tid i byen til både udflugter og egne oplevelser, får du en perfekt introduktion til livet down under. Glæd dig til at køre langs den betagende kystvej Great Ocean Road, og lad naturen og dyrelivet omringe dig i den australske bush.

I Sydney venter en stor byrundtur med bl.a. besøg i Utzons ikoniske operahus og den botaniske have, samt frokost cruise i Sydney havn. Den tid I har på egen hånd, kan I frit omsætte til f.eks. en strandtur på Bondi Beach.

I Australiens røde hjerte opleves både Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuta (The Olgas). Glæd Jer til et eventyr klædt i den varme røde ørkenfarve, som kendetegner og mystificerer denne spirituelle del af Australien. Stemningen omkring solnedgang og opgang, er ganske magisk.

I det tropiske Cairns skal vi opleve den mægtige, grønne og frodige Kuranda regnskov, hvor transporten dertil og hjem er en oplevelse i sig selv - svævebane over kystbjerge og regnskov og med veterantog gennem det grønne vildnis tilbage til Cairns. Vi tilbyder de som har lyst, at tilkøbe en dagstur med båd til det verdenskendte koralrev, Great Barrier Reef.

Ja oplevelserne venter i hobetal på denne spændende rejse til Australien og Singapore

Roligt rejseforløb – rigtig meget inkluderet.
Der venter et fornuftigt rejseforløb med 2-3 overnatninger de fleste steder. Gislev formidler Australiens bedste seværdigheder på en behagelig måde, således at sjælen kommer med hele vejen om på den anden side af jorden. Og husk - med Gislev er der mange måltider, entréer og alle udflugter pånær 2 inkluderet i prisen på rejsen til Australien og Singapore

Oplevelser i Singapore på ud og hjemrejsen.
Vi kender vigtigheden af en pause på så lang en rejse. Så er du endnu mere oplagt til de oplevelser, der venter i Australien. På udrejsen har en 1/2 dag i metropolen, hvor vi har sørget for at et hotelværelse står til rådighed og du vælger selv om du vil slappe af og hvile eller tage på storbys-eventyr før videre rejse mod Melbourne om aftenen. På hjemrejsen har du 1 overnatning i Singapore inkluderet, og vi skal på byrundtur med bl.a. sejltur forbi de imponerende arkitektoniske mesterværker.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Singapore.
Du møder Gislevs rejseleder i Københavns Lufthavn. Vi flyver med Singapore Airlines direkte til Singapore - en rejsetid på ca. 12 timer. Måltider inkluderet denne dag: Forplejning i fly.

Dag 2: Halv dag til oplevelser i Singapore - og videre mod Australien.
Du ankommer i østaten Singapore tidligt om morgenen, efter en behagelig flyrejse. Vi har sørget for at busstranport fra lufthavnen til vores dags-hotel ikke så langt derfra, og her har du mulighed for at hvile dig på et værelse, indtil vi igen forlader Singapore sammen aften. Du kan også vælge at tage med Gislevs rejseleder ud og opleve storbyens spændende bykvarterer, som Chinatown, Colonial Quater og det farverige indiske kvarter. Rejselederen vil sørge for at informere grundigt om, hvornår vi skal køre retur fra hotellet til lufthavnen, senere på aftenen, således du trygt kan enten slappe af hotellet, deltage på lille byrundvisning, eller tage ud på egne oplevelser. Husk at vi kommer tilbage til Singapore og overnatter på hjemrejsen, så vi anbefaler at du venter med evt. shopping til den der (dag 21-22). Afrejse fra Singapore senere på aftenen kl. 21.50 mod Melbourne - en rejsetid på ca. 7,5 time. Måltider inkluderet denne dag: Forplejning i fly (både ankomstfly og afrejseflyet mod Melbourne).

Bemærk at din kuffert/store taske er checket ind hele vejen til Melbourne, og du skal derfor pakke din lille rygsæk/håndbagage med det som du får brug for til ca. 12 timer i Singapore.
 
Gardens Bay Singapore Singapore

Dag 3: Ankomst i 'verdens bedste by' -  Melbourne.
Du ankommer om morgenen kl. ca. 08:30. Efter vi har fået vores baggage, kører vi med vores bus mod det centrale Melbourne, på en let, behagelig og orienterende byrundtur på ca. 4 timer - en perfekt introduktion til denne skønne australske kystby. Vi ankommer kl. ca. 14:00 til vores hotel, hvorefter vi kan checke ind for de næste 3 nætter. Du bor på et dejligt hotel som ligger godt placeret i byen i forhold til vores udflugter samt evt. egne oplevelser/gåture m.m. Vi har fløjet langt og længe, så dagen i dag skal være afslappende med tid til at hvile sig lidt på sit værelse, inden vi om aftenen skal nyde en god velkomstmiddag på Young & Jackson - en af Melbournes ældste pubber og ikoniske bygninger. Måltider inkluderet denne dag: forplejning på fly og middag.

Dag 4: Australiens dyr og BBQ.
Australiens isolerede beliggenhed og udvikling gør, at dyrelivet her har udviklet sig unikt i forhold til resten af verden. Dagens udflugt foregår med bus. Mindre end en time fra Melbourne ser naturen ud som den gjorde, da den hvide mand kom hertil i 1835. Her skal vi på en anderledes jagt, det eneste tilladte våben er nemlig dit kamera. Ledsaget af en lokal naturvejleder, som har en sikker erfaring for, hvor chancerne for gode oplevelser er bedst, vil vi i fællesskab forsøge at finde og opleve dyrene i deres naturlige omgivelser. Da vi er i den frie natur, kan der naturligvis ikke gives nogen garantier for, hvad der opleves. Forhåbentlig får du mulighed for at nyde synet af nogle af Australiens mest kendte dyr samt flere forskellige fuglearter, som almindeligvis er mest synlige og aktive i tiden omkring solopgang og solnedgang. Efter natur- og dyreoplevelser venter der dig en ægte australsk velkomst BBQ serveret i naturen under de skønne gamle eukalyptustræer.

Danske Jytte Ranjel med familie har været bosat i Australien siden 1989 og glæder sig til at byde dig velkommen og besvare dine spørgsmål. De fortæller naturligvis lidt om, hvordan det har været at rykke teltpælene op fra Danmark og om livet i Australien som dansker. Efter hjemkomsten til hotellet er eftermiddagen fri til at udforske Melbourne, en behagelig og tryg by, som er let at finde rundt i, så du kan nyde dine egne oplevelser. F.eks. kan du tage en tur langs med Yarra floden eller en kort spadseretur til centrum, hvor shoppingmulighederne er uendelige.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

Fugle Australien Kænguro Australien

Dag 5: Stor byrundtur i Melbourne
Vi starter dagen med en byrundtur i Melbourne, til fods og med byens sporvogne. Det er tydeligt, at byen udviklede sig i en tid, hvor der var penge og plads nok. Du vil få præsenteret byens mangfoldighed i historiske bygninger samt mange museer og kulturbygninger. Vi ser byens særprægede rådhusplads, Federation Square, vi oplever Sct. Patric katedralen, den særprægede Flinders Street Station, Parlamentet, Rådhuset, Fitzroy Gardens og meget mere. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Melbourne 

Dag 6: Great Ocean Road og de 12 Apostle.
Vejen blev bygget af hjemvendte soldater fra 1. Verdenskrig som et mindesmærke over deres faldne kammerater. Den imponerende kystvej er både verdens største krigsmonument og en af Australiens smukkeste vejstrækninger. Stejle klipper, gyldne sandstrande og regnskov mødes med det brusende blå hav. Du ser det ene flotte sceneri efter det andet, blandt andet sandstensmonolitterne De 12 Apostle og Loch Ard Gorge. Rejsen fortsætter mod Warrnambool, hvor vi skal overnatte. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

Great Ocean Road Koala Australien

Dag 7: Mt. Gambiers dybblå vulkansø.
Nær Australiens robuste sydlige kyst, ligger den sydaustralske by Mount Gambier som er bygget på siden af en uddød vulkan, der sidst var i udbrud mellem 4.300 og 28.000 år siden. Siden den tid er vulkanens krater blevet fyldt med regnvand og der har dannet sig en meget dyb sø, der giver byen vand. Vi kører på udflugt til Mt Gambier og det 6000 år gamle vulkankrater, der dramatisk skifter farve 2 gange om året. Den store caldera-sø kaldes Blue Lake. Vandet her bliver strålende koboltblå i løbet af sommeren og i det tidlige efterår (ca. november-marts).
Årsagen til den blå sæsonændring forstås ikke helt. Den førende teori hævder, at når varmere vejr bringer de øverste lag af søen over 20° celcius, så formindskes opløsningen af calciumcarbonat i vandet. Calciumcarbonatet udskilles fra vandet og danner mikrokrystaller, der spreder blåt lys. Da store dele af  undergrunden er kalksten (komprimeret calciumcarbonat), er der en rigelige forsyninger af dette. En anden mulighed er, at farven er forårsaget af plankton og bakterier i vandet, som bliver mere aktive på de lange, solrige dage med varmere vand.

Inden vi ankommer til Mt. Gambier, besøger vi et naturligt åbent vildmarksreservat, kaldet Tower Hill, ikke langt fra Warrnambool. Tower Hill blev erklæret Victorias første nationalpark tilbage i 1892. Dette er et ideelt sted at opleve den australske bush og flotte natur og forhåbentligt komme tæt på nogle af Australiens mest ikoniske indfødte fugle og dyr - herunder emuer, koalaer, kænguruer, wallabies og echidnas. Reservatets vilde blomster, farver landskabet flot op i foråret. Tower Hills overflod af vilde dyr giver besøgende den sjældne mulighed for at komme på kort afstand til deres naturlige levesteder, i dette krater-økosystem. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Dag 8: Besøg i det eksklusive Coonawarra vindistrikt inkl. vinsmagning.
Vi forlader South Australias andenstørste by, Mt. Gambier, og fortsætter østpå imod Coonawarra, som er en af Australiens mest attraktive og kendte vinregioner. Det siges om Coonawarra distriktet, at det er lige så solidt som dets 300 år gamle gummitræer og lige så pålideligt som den nedbør der ruller ind fra det nærtliggende sydlige Ocean. Området har bidraget til den australske vinindustri i over 120 år, og altså længe før dets globale omdømme som en fin vinregion var etableret. Coonawarra blomstrede fra 1960'erne til 1990'erne og hævdede mantraet som Australiens førende Cabernet Sauvignon-region. South Australia i det hele taget et ideelt sted at have sine vinmarker, og regionen står også for over halvdelen af den australske vinproduktion. De mest kendte er nok vindistrikterne Barossa Valley, Coonawarra, McLaren Vale og Clare Valley. Ud over de gunstige klimatiske forhold til vinproduktion m.m., er områderne også enormt naturskønne og oplagte til udflugter. De grønne bakker og dale ruller gennem landskabet og prydes af vinstokke, vingårde og blomsterflor. I Coonawarra stopper vi for at være med til en vinsmagning, på vingården Wynns, inden vi forsætter til vores frokost stop. Vi holder for at spise frokost i Keith og så forsætter turen til Fleurieu halvøen, hvor vi skal med færgen fra Cape Jervis til Penneshaw på Kangaroo Island. Efter at vi er kommet på plads på hotellet er der god tid til at udforske byen og der kan være gode chancer for at se de helt særlige kænguruer, som kun er at finde på Kangaroo Island. Denne art af kænguruer er lidt mindre og mørkere i farven end de typiske kænguruer man kender. Det er også den langsomste art af kænguruer.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.
 
Dag 9: Heldagstur på Kangaroo Island.
Store naturoplevelser er i vente på Kangaroo Island, og du får et fint indblik i øens helt særlige dyreliv. Vi skal på en dagstur med bus rundt på øen, hvor første stop er ved smukke Seal Bay, som er en af Kangaroo Islands førende attraktioner. Der kan vi komme helt ned på stranden og se søløverne i deres naturlige element, helt tæt på i selskab med en ranger. Frokost er inkluderet på dagens udflugt, som vi spiser ved Hanson Bay. Efter frokosten er det tid til en gåtur. I Hanson Bay er der mulighed for at gå mellem eukalyptustræerne, hvor der kommer til at være masser af chancer for se koalaer. Turen fortsætter til Flinders Chase National Park, som er en smuk og barsk vildmark hvor du bl.a. oplever de ikoniske landemærker ’Remarkable Rocks og Admirals Arch’. Inden vi går om bord færgen mod fastlandet, er der tid til at få vores aftensmad udleveret således vi kan nyde denne på overfarten. Efter ankomst i Cape Jervis, kører vi til Adelaide, hvor vi indkvarteres for 2 nætter på et skønt centralt hotel. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Dag 10: Byrundtur i Adelaide, vingård i Barossa-dalen og besøg i Hahndorf.
Vi besøger en af egnens smukke vingårde, Chateau Yaldara, som er en af de tidligste bygninger i dette område. Historien om dette sted, fortæller om en ung flygtning ved navn Hermann Thummg, født i det russisk styrede Georgien, som endte i Australien. Her købte han i 1947 den gamle hørmølle fra 1867 og gradvist opbyggede han sin rigdom gennem vinfremstilling samt store interesse og investering i antikviteter. Chateau Yaldara var et velegnet sted til at huse sin store samling. I dag er det et populært sted at besøge, med sine storslåede haver, statslige palæ og restaurant og vingård. Her skal vi nyde lidt god vin samt frokost. Dagens udflugt fortsætter via den charmerende by, Hahndorf, som bærer på et lille dansk islæt. Denne historiske by, 28 kilometer sydøst for Adelaide. De første beboere i denne region, der stammer fra år 2400, var Peramangk-aboriginerne, som havde navngivet området 'Bukartilla'. Med den europæiske bosættelse og landbrugets fremskridt, faldt antallet af Peramangk-folk og der er kun få dokumenterede beviser for dem efter år 1850. Hahndorf blev udnævnt til et stats-arvsområde i 1988, af regeringen i South Australia og anerkendt som Australiens ældste overlevende tyske bosættelse. Den tyske Hahndorf-historie kan spores tilbage til 1838, da George Fife Angas, direktør for et syd-australsk selskab rejste til London for at fremme kolonisering. Under hans rejse mødte han pastor Kavel, der forsøgte at hjælpe tyske lutheranere, der blev forfulgt af kongen af ​​Preussen, til at immigrere til mere sikre steder. Angas overbeviste Kavel om, at South Australia var et egnet sted for udvandring. Den 28. december 1838 ankom det 344 ton store skib Zebra, med 187 tyske lutheranske indvandrere (38 familier) til Port Adelaide. Den danske kaptajn, Dirk Hahn fra Sylt, havde opbygget en stor respekt for sine passagerer og lovede at hjælpe dem med at succesfuldt bosætte sig og drive landbrug i området. På deres vegne, forhandlede han sig til et stykke land i Adelaide Hills. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

Dag 11: Adelaide til Alice Springs med fly.
I dag flyver vi fra den smukke kystby Adelaide ind til Australiens ikoniske outback og røde hjerte. Cirka midt i dette enorme land, ligger byen Alice Springs med sine små 28.000 indbyggere. Her samles vi op af en bus, som tager os med på en byrundtur, der ender på ANZAC Hill. På toppen af bakken er der bygget et mindesmærke, der startede ud med at være til ære for de australiere der mistede livet i 1. Verdenskrig. Det er siden hen ændret, så det nu er til ære for alle australiere der har mistet livet i alle de krige som Australien har deltaget i. Fra toppen af bakken er der også panorama udsigt over hele Alice Springs og de omkringliggende bjergkæder. Når byrundturen er ovre, er det til det at checke ind på hotellet og derefter er hele aftenen fri til egne oplevelser. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Dag 12: Alice Springs til Yulara (Uluru/Ayers Rock).
Dagen begynder med et besøg ved Alice Springs School of Air. Skolen, som blev grundlagt i 1951, har til formål at sørge for at børn over hele Australien kan få en god skoleundervisning, ligegyldigt hvor isoleret og langt ude på landet de bor. Inden vi helt forlader Alice Springs, gør vi stop ved Royal Flying Doctor Service. Grundlagt i 1928 af præsten John Flynn under navnet Australian Inland Mission Aerial Medical Service, var missionen at kunne hjælpe folk der var blevet syge eller kommet til skade ude i bushen - personer som førhen havde svært ved at kunne få lægehjælp før det var for sent. De er stadig aktive den dag i dag, under det nye navn. Fra Alice Springs starter vi rejse gennem outbacken og bushen, direkte mod byen Yulara, der ligger tæt på Uluru/Ayers Rock. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag
(på nogle afgange vil Sound of Silence ørkenmiddagen foregå denne aften og så flyttes den normale inkluderede middag til dag 13).


Skilt ayers Rock Australien The Olgas Australien

Dag 13: Udflugt i den røde ørken, i Uluru og Kata Tjutas Cultural Centre.
For de morgenfriske, er der solopgang over Uluru. Vi kører ud øst for Ayers Rock, hvor vi skal opleve morgenlyset og dagens sol komme fra øst. Samtidig oplever vi også, hvordan The Rock skifter farve alt imens solen kravler op over horisonten. Efter morgenmaden kører vi med bus på heldagsudflugt gennem områdets enorme, røde og øde strækninger. Her oplever vi for alvor Australiens særprægede magiske outback, når vi f.eks.stopper ved The Olgas/Kata Tjuta. Navnet betyder Mange Hoveder og hentyder til den fantastiske samling af klipper, 36 i alt, der består af mere end 200 millioner år gammelt materiale. Stedet er så helligt for de lokale aboriginere, at myterne omkring stedet er ukendte for andre end de indviede. Vi skal også ud på lette vandreture i den australske bush, og dagen afsluttes med en forhåbentligt at nyde solnedgangen over Uluru/Ayers Rock. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad (og middag såfremt Sound of Silence middagen fuldføres dag 12)

Sounds of Silence, er en 4 timers magisk middags-oplevelse, under den pragtfulde himmel i den australske outback og Uluru-Kata Tjuta National Park. Sounds of Silence, som i år (2019) fejrer sit 25-års jubilæum, begynder med kanapeer og kølet mousserende vin. Når solen går ned og mørket falder på, kan du lytte til den underfundige lyd af ​​en didgeridoo og mens du sætter dig til bords for hvad der helt sikkert bliver en uforglemmelig spiseoplevelse. Personalet vil sørge for at holde dit glas fyldt, med et udvalg af australske vin og øl.
Når nattehimmelen blinker over os, åbnes der for en helt særlig 'bush' inspireret buffet, med ingredienser fra ørkenen. Læs evt. mere om Sound of Silence middagen her

Olgas Australien Ayers Rock

Dag 14: Fra Ayers Rock lufthavnen til Sydney med fly.
Efter ankomsten gør vi et hurtigt stop ved på en af byens berømte strande, Bondi Beach, inden vi fortsætter mod vores centrale hotel i Sydney. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad

 Sydney Australien gislev

Dag 15: Frokost-krydstogt i Sydney havn.
Byrundtur med besøg på The National Opal Collection og Sydney Operaen. Sydney har en af verdens smukkeste naturhavne, i dag skal vi opleve Sydney og havnen fra vandsiden mens vi nyder en dejlig frokost om bord. Resten af dagen er der god tid til nyde Sydney på egen hånd. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

 gislev Sydney Aften Australien

Dag 16: Heldags-udflugt til Blue Mountains.
Glæd dig til at opleve rå og frodig natur, i denne smukke national park som er en del af 'The Great Dividing Range' - et område der forbinder det tropiske nord med det varme syd, og som adskiller kystbyerne fra den enorme røde outback. Du kommer bl.a. ud til de spektakulære klippeformationer Three Sisters ved Echo Point. Her får du også mulighed for at besøge Waradah Aboriginal Centre, som kan fortælle om de gamle aboriginale myter der eksisterer om de imponerende klipper. Udsigten og naturen kan du dog nyde bedst om bord svævebanen som lydløst tager dig henover de stejle kløfter, dybe dale og forbi Three Sisters. Vi nyder en dejlig frokost herude inden kørsel tilbage til Sydney. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

Dag 17: Dagen fri til egne oplevelser i Sydney. 
Med vores centrale placering i byen, har du det perfekte udgangspunkt for en dag hvor du kan opleve lige det du har lyst til. Gislevs rejseleder er vært for en hyggelig dag, på et program som han/hun selv tilrettelægger og tilbyder dig at tage med på. Rejselederen vil informere nærmere om dette, inden ankomst i Sydney. Vi har tradition for at kunne tilbyde vores gæster mulighed for at deltage i en mindeværdig aften-forestilling i Sydney Operaen. Så snart vi ved hvilken forestilling der passer bedst ind i de dage vi besøger Sydney, kontakter vi de allerede tilmeldte gæster vedr. dette. Gislevs rejseleder deltager også denne aften. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Dag 18:  Fly fra Sydney til Cairns.
Morgenmad på hotellet. Sidst på formiddagen kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver direkte til Cairns. Kystbyen i det nordøstlige Queensland er et populært udgangspunkt for de mange aktiviteter og udflugtsmål, som dette tropiske paradis byder på. Vi kører direkte til vort skønne 5-stjernede lejligheds resort i Palm Cove, hvor vi skal bo de næste 3 nætter. Nyd et afslappet ophold i det tropiske paradis, med privat adgang direkte til stranden. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Cairns Australien 

Dag 19: Sejltur til Great Barrier Reef eller afslapning på stranden.
Du kan frit vælge om du vil nyde de tropiske omgivelser der omgiver vores resort, eller om du vil opleve det verdenskendte Great Barrier Reef. Koralrevet øst for Cairns regnes for at være et af verdens bedste steder at dykke og snorkle. Her venter en stor oplevelse. Havet er ca. 26 grader året rundt, og under overfladen åbenbarer sig en enestående verden af farvestrålende koraller og fisk. For de interesserede er der mulighed for at sejle med båd med gennemsigtig bund og svømme med snorkel. Udflugten bestilles sammen med rejsen og koster kr. 1.150 pr. person inkl. transport fra/til vores indkvartering i Palm Cove og frokost (udstyr kan lejes om bord på båden). Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad (og frokost såfremt udflugten til Great Barrier Reef er tilkøbt).

gislev Gislev

Dag 20:  Aboriginal kulturpark – Svævebane over kystbjerge og regnskov – Kuranda – togtur tilbage til Cairns.
Turen starter med et besøg i den prisbelønnede Aboriginale Kulturpark Tjapukai, hvor de indfødtes fascinerende kultur opleves. Herefter kører vi med en kabinelift op over kystbjergene og ind over den bagvedliggende ældgamle regnskov. Turen byder på en hel perlerække af spektakulære panoramaer og det store vandfald Barron Falls. Undervejs bliver der mulighed for at stige af og opleve naturen på nært hold, lytte til fuglene og indsnuse regnskovens dufte. Herefter gøres stop i den farverige by, Kuranda. Fra Kuranda køres med veterantog gennem det grønne vildnis tilbage til Cairns. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og afskedsmiddag.

Tog Kuranda Australien Kuranda Australien

Dag 21: Afrejse Cairns.
Vi siger farvel til Australien og flyver direkte med Singapore Airlines til Singapore, hvor vi ankommer samme eftermiddag og kører direkte til vores centrale hotel for natten. Resten af dagen og aftenen er fri til egne oplevelser. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad samt forplejning i fly.

Dag 22: Byrundtur og oplevelser i Singapore.
Stor byrundtur inklusiv sejltur på Singapore River - der giver et godt indtryk af byens flotte skyline. Med gratis billetter til byens effektive bussystem bliver der også mulighed for selv at besøge Botanisk Have (gratis). Her finder du verdens største orkidésamling (entré) eller tag eventuelt en tur i Singapore Flyer – et af verdens højeste pariserhjul. Singapore er en af Østens førende  byer, og senest er den blevet beriget med en nyskabt bydel, som hedder Marina Bay. Den dominerende bygning er Marina Bay Sands, tre 55 etagers høje bygninger indeholdende hoteller m.m. På toppen er de forbundet af et kæmpestort skateboard-lignende tag med swimmingpool og udsigtsterrasse. Singapore er en af Østens bedste spisedestinationer med alt fra spændende gadekøkkener til toprestauranter. Du kan også vælge at bruge dagen til egne oplevelser i den kontrastfyldte men velfungerende by, som rummer alle Østens kulturer side om side med moderne skyskrabere. Tag evt. svævebane eller monorail til den rekreative ø Sentosa. Her finder du dejlige eksotiske strande og rig mulighed for at slappe af i pragtfulde omgivelser. Vi afrejser Singapore kort før midnat med det direkte fly til København. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og forplejning i fly mod København.

Dag 23: Hjemkomst til København.
Ankomst til København tidligt om morgenen efter mange spændende oplevelser Down Under og i Singapore.

 

Hotel

Vejledende hotelliste for Australiens højdepunkter - pt. gældende for afrejser i 2019.

V Hotel Lavender, Singapore (udrejse, dags rum)
70 Jellicoe Rd,
Singapore 208767
Tel: (65) 6345 2233

3 stjernet hotel, centralt i Singapore i nærheden af Peranakan-museet. Hotellet har restaurant, bar/lounge, udendørs pools, fitness faciliteter, renseri-/vaskeriservice, elevator m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, hårtørrer og gratis Wi-Fi.
læs mere om V Hotel Lavender her


Clarion Suites Gateway, Melbourne. (3 nætter)
1 William Street
Melbourne, VIC, 3000
Tel: (61) 03-9296 8888

4 stjernet centralt hotel, tæt ved Melbourne Akvarium. Hotellet har restaurant, bar/lounge, indendørs pool, renseri-/vaskeriservice, elevator m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, te/kaffemaskine, hårtørrer og gratis Wi-Fi.
Læs mere om hotellet her

 


Deep Blue Hotel & Hot Springs, Warrnambool (1 nat)
Worm Bay Road, Warrnambool,
VIC, 3280, Australien

4 stjernet hotel, ca. 10 min. gang fra stranden/havet. Hotellet har restaurant, bar/lounge, indendørs pool, renseri-/vaskeriservice, elevator m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, te/kaffemaskine, hårtørrer, strygejern og gratis Wi-Fi.
læs mere om Deep Blue Hotel & Hot Springs her

 


Lakes Resort, Mt Gambier (1 nat)
17 Lake Terrace West, Hay Drive, Via Lake Terrace We,
Mount Gambier, SA, 5290, Australien

3 stjernet motel i Mount Gambier. Hotellet har bar/lounge, indendørs pool, fitness faciliteter, renseri-/vaskeriservice m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, strygejern og gratis Wi-Fi.
læs mere om Lakes Resort her

 


Kangaroo Island Seafront (1 nat)
49 North Terrace, Penneshaw SA 5222
Tel: +61 8 8553 1028

4 stjernet hotel på Kangaroo Island. Hotellet har morgenmads restaurant, udendørs pool, vaskeri m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, strygejern og gratis Wi-Fi.
Læs mere om Kangaroo Island Seafront her

 


Hotel Grand Chancellor, Adelaide (2 nætter)
65 Hindley Street, Adelaide,
SA 5000, Australien

4 stjernet hotel, centralt i Adelaide. Hotellet har restaurant, bar/lounge, udendørs pool, terasse, renseri-/vaskeriservice, elevator m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV,  te/kaffemaskine, hårtørrer, strygejern, sikkerhedsboks og gratis Wi-Fi.
læs mere om Hotel Grand Chancellor her


Double Tree by Hilton, Alice Springs (1 nat)
82 Barrett Drive, Alice Springs,
Northern Territory, 0870, Australia

4 stjernet hotel i Alice Springs. Hotellet har restauranter, bar/lounge, udendørs pool, fitnessfaciliteter, renseri-/vaskeriservice m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, hårtørrer, strygejern og Wi-Fi mod betaling.
læs mere om Double Tree by Hilton her

 


Outback Pioneer Hotel, Yulara (Ayers Rock, 2 nætter)
2 Yulara Dr, Yulara
NT 0872, Australien
Tel: (61) 02 8296 8010

3 stjernet hotel, 10 min. gang fra Yulara og ca. 6,5 km fra Ayers Rock. Hotellet har restauranter, kiosk, bar/lounge, udendørs pool, gårdhave med terasser, renseri-/vaskeriservice m.m.
Gæster kan handle i det nærtliggende supermarked og tilberede deres egne måltider på Outback Pioneer Hotel, hvor der findes grilludstyr.
Bough House Restaurant byder på traditionel australsk morgen- og aftenbuffet.

Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV og gratis Wi-Fi.
Læs mere om Outback Pioneer Hotel her

 


Metro Hotel Marlow Central, Sydney (4 nætter)
431-439 Pitt Street, Haymarket,
NSW, 2000, Australien

3 stjernet hotel, centralt i Sydney. Hotellet har restaurant, bar/lounge, udendørs pool, terasse, renseri-/vaskeriservice, elevator m.m.
Alle værelser er udstyret med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, hårtørrer, strygejern, sikkerhedsboks samt gratis Wi-Fi.
læs mere om hotellet her

 


Alamanda Palm Cove by Lancemore, Palm Cove (3 nætter)
1 Veivers Rd, Palm Cove QLD 4879, Australien
Tel: +61 7 4055 3000
læs mere om Alamanda Palm Cove her

Overnatning i 4 pers. suite (105kvm) med private soveværelser og eget bad/toilet. Bemærk, det er muligt at tilkøbe overnatning i 2 pers. privat suite (85kvm).
læs mere om værelsestyperne her

Beliggende 25 minutter nord for Cairns og kun meter fra den uforglemmelige Palm Cove Esplanade, finder du dette vidunderlige hotel.
Ingen anden ejendom i det tropiske Queensland, kan prale af direkte adgang til den skønne palmestrand. Hotellet er rangeret i top-5 blandt alle hoteller i hele Australien ved ​​TripAdvisor, bl.a. pga. de suiternes størrelse,
en uforlignelig service og ikke mindst områdets tilbagelænede tropisk charme.

Alle suiter omfavner det skønne tropiske klima med gulv til loft vinduer og skydedøre der åbner til en private balkon med udsigt til haven. Uanset hvilket type værelse, vil du kunne nyde godt af den moderne indretning, designmøbler,
Miele køkkenudstyr, fladskærms-tv, separate opholds- og spisestue områder, aircondition og vifter. Sengene er 'king size' med udsøgt sengetøj og badeværelserne med brusebad. På Alamanda Palm Cove finder du et væld af
luksuriøse faciliteter, gourmet restaurant, spa og wellness behandlinger, flot have og swimmingpool-område og ej at forglemme den smukke sandstrand hvor du kan slappe af i en strandstol under svajende kokospalmer.

Alamanda Palm Cove er barfodet luksus, hvor du kan træde ud af din enorme suite og gå direkte ned på de gyldne sandstrande og nyde den flotte udsigt over Coral Sea

 

Hotel Peninsula Excelsior, Singapore. (hjemrejse, 1 nat)
5 Colemann Street
Singapore 179805
Tel: (65) 6337 2200

4 stjernet hotel, centralt i Singapore i nærheden af Peranakan-museet. Hotellet har restaurant, bar/lounge, 2 udendørs pools, fitness faciliteter, spa, sauna, elevator m.m.
Alle værelser er med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, hårtørrer og gratis Wi-Fi.
læs mere om Hotel Peninsula Excelsior her

NB: Alle hoteller i Australien er røgfri.
Med forbehold for ændringer. Endelig hotelliste udsendes sammen med flybilletter etc. ca. 10 dage før afrejse

Visum

Visum er påkrævet til Australien, og Gislev Rejser har inkluderet dette i rejsens pris. Vi ansøger om visum til Australien på vegne af vores gæster, og beder dig derfor fremsende følgende pr. mail til gislev@gislev-rejser.dk - skriv dit billet nr. i emnefeltet:
- en tydelig paskopi, i farver (vi skal kunne se al information tydeligt, uden f.eks, genskær fra blitz eller rystede billeder).

Jeres Australske visum vil være elektronisk, og vi vedlægger en kopi af det sammen med Jeres andre rejsedokumenter som tilsendes, ca. 10 dage før afrejsen.
NB: Når vi udsteder Jeres visum, så indsætter vi den e-mail adresse vi har modtaget ved bestillingen. I modtager Jeres visum på mail, men ofte sker det at denne havner i en 'junk/spam folder'
da afsender mailen er ukendt for Jer. Da visummet er elektronisk så behøver I ikke finde mailen og printe det ud.

Vigtigt: Husk at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdets varighed

Gæsterne siger

” Kan virkelig anbefale denne rejse”

” Man får sig en ordentlig én på opleveren”

” Vi havde en rigtig dejlig og oplevelsesrig tur”

Værd at vide

Afrejse
Rejselederen står klar til at modtage dig i lufthavnen i København. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen før, du går til check-in. Efter ankomst til Singapore står rejselederen klar nær flyets udgang og følger dig hen til bagagebåndet, hvor du får din bagage. Her ventes på rejselederen, og først når alle er samlet, følges gruppen ud i ankomsthallen.

Apotek
I Australien kaldes et apotek for Chemist. Apotekerne bygger på de samme principper, som dem vi har i Danmark. Åbningstiderne er længere i Australien.

Aircondition
Der forefindes aircondition stort set alle steder. Visse steder kan aircondition støje en smule.

Bagage
Der må medbringes 1 kuffert pr. person på maks. 23 kilo. Du bør lægge en seddel i din kuffert med rejseplan, hotellernes navn og adresse samt privatadresse i Danmark. Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 7 kilo, og max. dimensioner er (56 x 45 x 25 cm). Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for skarpe eller spidse genstande som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på de strenge regler om væsker i håndbagagen.

Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke gratis poser! (sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

Bus
Busserne er almindeligvis udstyret med vippesæder, luftdyser og aircondition. Der holdes passende pauser undervejs, til at strække ben, toiletpauser m.m.

Drikkepenge
I Australien er det kutyme at give drikkepenge til chauffører, herunder også de buschauffører som sørger for Gislevs rundrejse. Påregn AUD 2 pr. person per dag. 

Drikkevand
Man kan godt drikke vand fra hanen i Australien. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske, da det afhjælper gener ved tidsforskellen. Men vigtigst af alt - rigelig væske forebygger dehydrering, der ellers let kan forekomme i det varme klima.

Elektricitet
Der er 240/250 Volt, AC 50Hz i Australien. Man bruger stikkontakter med tre stik, og det kræver en adapter/multistik. Multistikket kan købes hos en isenkræmmer og koster ca. 75 kr.

Flyveturen
Flyveturen til og fra Australien er delt i to med stop i Singapore på begge veje. På udrejsen gør vi et dags-stop i Singapore og på hjemrejsen har vi en overnatning i Singapore. Vi flyver indenrigs i Australien tre gange: Adelaide - Alice Springs // Ayers Rock - Sydney // Sydney - Cairns.
De nøjagtige flytider fremsendes sammen med de endelige rejsedokumenter ca. 14 dage før afrejse. Har du spørgsmål til rejsetiderne så kontakt os endelig.

Opgradering til Economy comfort eller Business Class
Dette kan forespørges på de 3-4 Singapore Airlines flyrejser: København - Singapore (12 timer) // Singapore - Melbourne (7,5 time) // Cairns - Singapore (3 timer - OBS, har ikke premium economy) // Singapore - København (13 timer). Venligst ring til os såfremt vi skal undersøge hvad prisen for dette er.

Gode råd til at gøre flyturen mere behagelig
• Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen, som for eksempel stramme strømper eller bukser.
• Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet.  Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen.
• Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen.
• Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen.
• Drik rigelig væske og undgå for meget alkohol.
• Sid ikke med korslagte ben og undgå, at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.

Fotografering
Der gælder samme regler/normer for fotografering som herhjemme.

Helligdage
Australien har fri Nytårsdag og 1. og 2. Juledag. Derudover fejrer de Langfredag og 1. og 2. Påskedag. Så har de Australia Day d. 26. januar, Labour Day i marts eller oktober og Anzac Day d. 25. april.

Internet
Der findes internetcafeer i de fleste byer, og der er adgang til internet på nogle hoteller.

Klima
Det nordlige Australien, hvor Cairns ligger, er meget tæt på ækvator, og derfor er det meget varmt året rundt med ca. 28-35° Nedbøren er som regel stor i sommermånederne i forbindelse med monsunen, mens der er mindre nedbør om vinteren. I det sydlige Australien er der tempereret klima, hvor temperaturen ligger på ca. 20 - 30° om sommeren og 15 - 25° om vinteren. I midten af Australien, hvor Alice Springs ligger, er der ørken. Der er varmt om sommeren med ca. 36° og ca. 20° om vinteren. Generelt svinger temperaturerne meget, og temperaturforskelle på 10 - 15° fra den ene dag til den anden er ikke ualmindeligt. Husk på at årstiderne ligger omvendt af vores egne.

Kreditkort
Det er muligt at benytte alle de gængse kreditkort i forretningerne. Der kan kun hæves det beløb, som varen koster. Man kan bruge kreditkort til at hæve kontanter fra pengeautomater, som findes i alle større byer. Det er også muligt at hæve penge i banken med kreditkort. Begge dele koster et gebyr på ca. 30 – 50 kr. pr. transaktion. Du kan også veksle penge hjemmefra, og det er en god idé at have australske dollars med i kontanter, således at du har noget at bruge af, indtil du finder en bank eller en pengeautomat. Det er en god idé at have rigelig kontanter med især på landet. Der er der langt mellem pengeautomaterne. I Australien er mad og drikkevarer generelt lidt billigere end i Danmark.

Mad & Drikke
Der findes alle former for europæisk mad, da mange australiere har europæisk baggrund. Amerikansk madkultur tilbydes også i stor stil. Men Australien har befolkningsgrupper fra alverdens lande, så det er muligt at finde næsten alt, hvad hjertet kan begære. Udendørs barbecue (BBQ eller barbie, som de kalder det på de kanter) er en livsstil for australierne, da de elsker at være udendørs. Det er et folkefærd, som spiser meget kød, men der er også stor fokus på at spise sundt, og der serveres derfor mange grøntsager til maden. Der er også kængurukød på menuen, hvis man ønsker det. Det smager udmærket og er meget fedtfattigt. Australien er et stort vinproducerende land, og vinen er god og øl lige så.

Medicin
Husk at medbringe evt. medicin i håndbagagen. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Dette er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

Rygning
Det er ikke tilladt at ryge indendørs - herunder i barer og restauranter.

Rejseforsikringer
Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

Religion
68 % af befolkningen er kristne, hvoraf den største procentdel er katolikker. Over 18 % har ingen tro. En række mindre religioner udgør mindre end 2 % af befolkningen.

Pas
Husk at sende kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen – og husk at medbringe originalt pas samt kopi af pas på turen.

Placering i bus
På denne rejse anvendes der flere forskellige busser, hvilket vanskeliggør Gislevs generelle plads-system. Det er derfor ikke muligt at tilkøbe faste pladser i bussen på denne rejse. Du vil blive placeret efter, hvor tidligt rejsen blev bestilt.

Påklædning
Generelt er det let sommertøj, et par lange bukser samt en vindjakke og gode sko. Det er også en rigtig god idé at medbringe en trøje og en sweater, da der er aircondition både i bussen og på restauranter, og det kan blive køligt om aftenen. Medbring evt. badetøj da nogle hoteller har pool.

Sengetøj
Dyner, som vi danskere kender det, forefindes ikke i Australien. Her bruges i stedet lagner og tæpper, som det også opleves flere steder i Sydeuropa.

Shopping
I Australien er lukkeloven et næsten ukendt fænomen. Mange supermarkeder har åbent til kl. 24.00 - og nogen gange alle døgnets timer. Søndag er også en helt normal shoppedag i Australien. Man skal ikke prutte om prisen i Australien, kun ved udendørs markeder eller loppemarkeder.

Sikkerhed
Australien er et sikkert land at færdes i. Du kan bruge offentlige transportmidler uden at frygte noget og du kan gå udendørs om aftenen. Dyre smykker eller andet af værdi bør du opbevare i en sikkerhedsboks på hotellet. Ellers anbefales sund fornuft og normal forsigtighed.

Sol
Den australske sol kan være stærk. Medbring solcreme med høj beskyttelsesfaktor samt en hat eller et hovedtørklæde.

Sprog og befolkning
Det officielle sprog er engelsk. Ca. 90 % af australierne har en europæisk baggrund. Derudover er der stor indvandring fra Asien specielt Kina og Vietnam. Den oprindelige befolkning, aboriginere, udgør 2.2 % af befolkningen. Befolkningstætheden er helt anderledes end i Danmark. Danmark har 127 pr. km² mens Australien har 3 pr. km².

Telefon
Opkald fra Australien til Danmark koster ca. 25 kr. pr. min. Det billigste er at købe et internationalt telefonkort, som kan fås pålydende 5, 10 eller 20 AUD. Du kan også ringe via internettet for eksempel ved hjælp af Skype, VoipBuster eller andet software. I så fald bliver prisen mindre end en krone i minuttet.

Tidsforskel
Der er 9 timers tidsforskel mellem Danmark og Sydney i det østlige Australien og 7 timers forskel mellem Vestaustralien og Danmark. Denne tidsforskel gælder, når det er sommertid i Danmark. Når Danmark har vintertid, er der 1 times tidsforskel mere. Der er tre tidszoner i Australien.

Toldregler
Fra Australien til Danmark må der indføres 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin samt varer købt i Australien til en værdi af max. 3.250 kr. Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at udføre udryddelsestruede dyr og planter. Ved indrejse er det ikke tilladt at indføre frugt, grønt og kød.

Trafik
Der er venstrekørsel i Australien. Dette betyder, at du bør være ekstra opmærksom, når du krydser en gade, idet trafikken kommer fra modsatte side af, hvad den gør i Danmark.

Vaccinationer
Kontakt venligst egen læge eller Seruminstituttet. Alternativt Danske Lægers Vaccinations Service på www.dlvs.dk, hvor man ved fremvisning af Gislev Rejsers rejsebevis kan opnå 10% rabat på vaccinationer. Vaccinationsklinikker findes i København, Slagelse, Odense, Svendborg, Herning, Århus, Randers og Ålborg. Ring evt. på 70 25 40 80.

Valuta
Møntfoden hedder Australian Dollar (AUD), og den er pt. 4,6 danske kroner værd. (02/07 2019). Medbring evt. også Singapore dollars (SGD) til brug i Singapore på ud- og hjemrejse.

Vinduer
Af sikkerhedsmæssige årsager kan nogle hotellers vinduer ikke åbnes. Dette er helt almindeligt i Australien på hoteller over 2 etager.

Visum
Visum er påkrævet til Australien. Gislev Rejser har inkluderet dette i rejsens pris. Læs venligst vores VISUM fane, med alle nødvendige infomationer.

Vi glæder os til at byde velkommen på denne spændende rejse til Australien.

Huskeliste

I god tid før afrejse
• Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst.
• Husk at Gislev skal have kopi af pas ved bestilling af rejsen for at søge visum.
• Er rejseforsikring i orden?
• Stemmer navn på rejsebevis 100 % overens med navn i pas?

I kufferten pakkes
• Lille rygsæk (kan med fordel bruges som håndbagage)
• Gode sko
• Gode sandaler
• Let sommertøj
• Et par lange bukser
• Vindjakke
• Sweater
• Badetøj
• Kasket/solhat
• Evt. lommekniv
• Neglesaks
• Solcreme
• Toilettaske

I håndbagagen pakkes
• Kreditkort
• Valuta
• Pas
• Forsikringspolice
• Pung/tegnebog
• Briller/solbriller
• Kuglepen
• Læsestof
• Fotoapparat/video/mobiltelefon
• Film/memory card (medbring rigelig, du får brug for det!)
• Oplader til foto/video/mobiltelefon
• Vi anbefaler at evt. medicin anbringes i håndbagagen. Det er også en god idé at medbringe en kopi af recepten (se i øvrigt afsnit om håndbagage).

Flyv fra

Fly letter

Tilslutningsfly fra Aalborg, Aarhus, Billund på forespørgsel

Flybilletter
Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.
 

Afrejse
Rejselederen står klar til at modtage dig i lufthavnen i København. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen før, du går til check-in. Efter ankomst til Singapore, står rejselederen klar ved flyets udgang og følger dig hen til bagagebåndet, hvor du får din bagage. Her ventes på rejselederen, og først når alle er samlet, følges gruppen ud i ankomsthallen.

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.


Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
08-11-2019Fly fra Københavns LufthavnAustraliens højdepunkterRing til os49.998,-Mere information
DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
28-02-2020Fly fra Københavns LufthavnAustraliens højdepunkterMere end 849.998,-BestilMere information
06-11-2020Fly fra Københavns LufthavnAustraliens højdepunkterMere end 849.998,-BestilMere information