Normandiet 2021

En perlerække af smukke oplevelser fra start til slut

Busrejse til Normandiet med alle udflugter inkluderet  

Flot rundrejse til Normandiets smukke landskaber, charmerende byer og indbydende klinter.

• Monets smukke have og flot panoramatur langs Seinen
• Den gamle vikingehovedstad Rouen og maleriske Honfleur
• Inklusiv bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
• Imponerende Mont Saint Michel og det verdenskendte Bayeux-tapet
• Grand Place i Bruxelles og maleriske Amiens
• Populær rejse i 4-stjernet bus, navngivne hoteller og erfaren dansk rejseleder


Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 8 x morgenmad
  • 5 x middag (for egen regning dag 3, 5 og 7)
  • Udflugt til Monets have og panoramatur langs Seinen
  • Udflugt til Dinan
  • Udflugt til Invasionskysten
  • Rejseleder
  • Moms
  • Gebyr til Rejsegarantifonden.

Tillæg:
Enkeltværelse: Kr. 1.698
Afbestillingsforsikring. Kr. 375.

Bestil rejsen

Pris fra 6.498,-

9 dage
Bus

Med i prisen er bl.a.

  • Udflugt til invasionskysten
  • Centrale hoteller
  • Alle udflugter
Bestil rejsen

Om rejsen

En perlerække af smukke oplevelser
Flot rundrejse til Normandiets smukke landskaber, charmerende byer og indbydende klinter. Hele området er fyldt med spændende oplevelser og velsmagende Calvados. På denne spændende rundrejse byder hver dag på nye højdepunkter og smukke køreture. På den bevægende udflugt til Invasionskysten mærker du virkelig historiens vingesus. Gislevs danske erfarne rejseleder er med hele vejen til at fortælle alt om de mange historiske steder, vi besøger.

Billeder

Dag for dag

Dag 1-2: Udrejse, Bruxelles og vikingernes Rouen
Gennem Tyskland til overnatning i Holland. Herfra til vidunderlige Grand Place i Bruxelles, hvor der bliver tid til et kort stop.
Vi fortsætter ind i Frankrig til to overnatninger på centralt hotel i vikingernes gamle hovedstad Rouen.
Første aften spiser vi sammen på lokal restaurant, og anden aften har du mulighed for selv at afprøve det franske køkken.

Dag 3: Monet´s have og panoramatur langs Seinen
Om formiddagen rundtur til fods i Rouen med den imponerende gotiske katedral og torvet, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet. Vi kommer også gennem Rouens smalle hyggelige stræder og passerer det astromomiske ur fra 1400 tallet. Over middag arrangeres udflugt til Monets have i Giverny med panoramatur langs den flotteste del af Seinen retur til Rouen.



Dag 4: Kalkstensklipperne ved Etretat, Honfleur, og St. Malo
Vi kører gennem de normanniske landskaber med de mange danske stednavne fra vikingetiden til den populære kystby Etretat med de smukke kalkstensklipper og den flotte udsigt. Herfra over den imponerende bro Pont Normandie til frokoststop i Honfleur – en af de kønneste havnebyer i Normandiet. Vi fortsætter sydpå til Bretagne og St. Malo – hvis enestående gamle bydel er anlagt på en ø og omgivet af en vældig forsvarsmur. Du bor centralt inden for middelalderbymurene de næste 2 nætter.

Dag 5: Middelalderbyen Dinan og afslapning i Saint-Malo
Halvdagsudflugt til Dinan - en perle af en by beliggende ved Rance floden og en af Frankrigs bedst bevarede middelalderbyer med en charmerende labyrint af små gader og pladser flankeret af smukke velholdte bindingsværkshuse. Rejselederen viser rundt, og du får tid på egen hånd til at gå på opdagelse. Retur i St. Malo får du resten af dagen til egne oplevelser.

Dag 6: Klosterøen Mont Saint Michel og Bayeux.
Dagen starter med et besøg ved Mont Saint Michel – et centrum for lærdom i middelalderen, og nu en af Frankrigs største attraktioner. Fra klosterets terrasse er der en smuk udsigt over bugten, hvor tidevandet spiller en stor rolle. Herfra fortsætter vi videre til Bayeux med det 900 år gamle tapet, der i tegneserieform fortæller om Vilhelm Erobrerens togt og slaget ved Hastings i 1066 – sidste gang England blev erobret af en fremmed magt. Efter vores besøg i Bayeux kører vi til 2 overnatninger i Caen.



Dag 7: Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
Bevægende heldagsudflugt til kysten, hvor de allierede indledte landgangen den 6. juni 1944 under kodenavnet ”Operation Overlord”. Første stop er i landsbyen Sainte-Mère-Église, hvor amerikanske faldskærmstropper var så uheldige at lande på torvet. Videre til Utah Beach med mindesmærket for de ca. 800 danske søfolk, der deltog under allieret flag. Mod den 33 m høje klippe Pointe du Hoc med den stærke tyske kanonbefæstning. Ved Omaha Beach besøges den amerikanske soldaterkirkegård, hvor 9386 marmorkors i lige rækker peger mod havet. Ved Arromanches ses resterne af den kæmpemæssige, kunstige havn “Mulburry B”- bygget i England og slæbt over kanalen.



Dag 8 - 9: Amiens og 1. verdenskrigs slagmarker.
Vi kører nordpå til pause i den maleriske katedralby Amiens. Herfra fortsætter vi videre gennem 1. verdenskrigs slagmarker til sidste overnatning i Holland. Sidste dag ankommer vi til Danmark først på aftenen.

 

 

Hotel

På rundrejsen benyttes gode hoteller i gåafstand til centrum. Alle værelser med bad og toilet, telefon og tv. Uens værelser kan forekomme. Der er wi-fi på de flest hoteller - enkelte mod betaling.

IBIS Styles Rouen Cathedrale

9 Place de la République
76000 Rouen, Frankrig
Læs mere om IBIS Styles Rouen Cathedrale

Beliggende ca. 550 meter fra Rouen Katedral og ca. 1 km fra den gamle markedsplads, hvor Jeanne D'Arc blev brændt på bålet.

St. Malo 2 nætter

Hôtel de France et de Chateaubriand
12 Place Chateaubriand
35412 Saint Malo
Læs mere om Hôtel de France et de Chateaubriand

Eller Hôtel de la Cité - søsterhotel til Hôtel de France et de Chateaubriand og beliggende lige ved fæstningsmuren.

Caen 2 nætter
Ibis Styles
52 Quai Amiral Hamelin
14000 Caen
Læs mere om Ibis Styles

Beliggende i gå-afstand til Caen centrum.

Værd at vide

Valuta
På rejsen benyttes EURO

Entréer
Er eksklusive - beregn ca. € 50

Invasionskysten
Det er en god idé at medbringe en kikkert til invasionskysten.

Program
Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge.

Bemærk
Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

En lille overnatningstaske kan anbefales til første og sidste overnatning.
 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her

Læs mere om tilskudsordning og refusion her

 

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
27-03-2021Bus fra Jylland og Fyn Mere end 86.498,-Bestil rejsenMere information
03-04-2021Bus fra Jylland og Fyn Mere end 86.498,-Bestil rejsenMere information
17-04-2021Bus fra Jylland og Fyn Mere end 86.698,-Bestil rejsenMere information