Skip to main content

Busferie til Tysklands smukke natur

-
Tag på eventyr blandt smukke landskaber og charmerende byer

Tysklands grønne hjerte

Tag med på en ny spændende rejse til et naturskønt område med smukke landskaber, Europas største bjergpark og charmerende byer.

Vi besøger den langstrakte Edersee, der snor sig smukt mellem frodige småbjerge – en lille perle i det flotte landskab, der indbyder til et nærmere besøg. Ad eventyrruten kommer vi til den grønne by Kassel og Europas største bjergpark Wilhelmshöhe, hvor et monument af Herkules skuer ud over parken med kunst, kultur og springvand.

I de idylliske byer Fritzlar og Fulda venter nye eventyr, inden vi besøger destilleriet Schlitz, der har brændt brændevin og andre gode sager siden 1585.

Hver dag fra start til slut byder på nye oplevelser, fællesskab og flotte seværdigheder. Glæd dig til fem skønne dage i hjertet af Tyskland.

Glæd dig til

  • Rejse med oplevelser fra start til slut til en stærk pris
  • Inkl. halvpension, flotte oplevelser og fællesskab
  • Smukke naturoplevelser i Tysklands grønne hjerte
  • Forførende Fulda og kejserbyen Fritzlar med et væld af oplevelser

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Ophold i Hameln
  • Udflugt til Edersee og Fritzlar
  • Udflugt til Kassel og Wilhelmshöhe
  • Ophold i Lüneburg
  • Rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse ad Eventyrruten

    Udrejse gennem Nordtyskland til de bløde og blide bakker i smukke Weserbergland. Vi gør stop i den idylliske by Hameln ved floden Weser, hvor den muntre rottefænger huserede i 1284.

    Herfra til ankomst, indkvartering og middag på vores hotel i Baunatal. Måske frister en godnat-øl i hotellets bar.

  • Dag 2: Skønne Edersee og kejserbyen Fritzlar

    Vi tager på en flot panoramatur til det skønne område ved Edersee – en af de smukkeste opdæmmede søer i Tyskland. Fra Schloss Waldeck nyder vi den spektakulære udsigt, inden vi besøger søen og dæmningen, der regulerer vandet fra floden Weser.

    Dæmningen blev bygget for mere end 100 år siden for at sikre skibsfart på Weser og Mittellandkanale. Tre små landsbyer måtte vige og genopbygges på højere steder, og ved lavlande i søen dukker de stadig op til overfladen den dag i dag.

    Vi fortsætter til den 1.250 år gamle kejserby Fritzlar med betagende bindingsværkshuse og en intakt bymur med 11 forsvarstårne, der slår ring om det historiske centrum. Her skal vi opleve domkirken, markedspladsen med Rolandbrønden og Tysklands ældste fungerende rådhus fra 1100-tallet.

  • Dag 3: Kassel og Europas største bjergpark

    Kun en kort køretur væk ligger Europas største bjergpark, der sammen med Schloss Wilhelmshöhe forener kultur, natur og havekunst i perfekt harmoni. Det store parkanlæg er anlagt i samme stil som en engelsk landpark i årene efter 1696 for at styrke Kassels position blandt fyrstehusene.

    I parkanlægget er der et orangeri og et kunstmuseum, og på toppen troner en 70 m høj statue af Herkules. Er heldet med os, kan vi opleve Wasserspiele, hvor vandet løber fra toppen gennem vandfald og søer for at slutte i en flot fontæne.

    Der er også besøg i Kassel, hvor du finder skønne grønne områder, fine museer, gallerier og ikke mindst brødrene Grimm. De to brødre, som også var sprogforskere, har lavet flere hundrede eventyr. De mest kendte er nok Snehvide, Askepot, Tornerose og Hans og Grete.

  • Dag 4: Forførende Fulda og brændevinssmagning

    Dagen starter med et besøg i den forførende by Fulda, der byder på smukke barokbygninger, charmerende bindingsværkshuse og brostensbelagte gader. Vi kommer gennem byens barokkvarter, hvor vi oplever slottet, slotshaven, orangeriet, domkirken og Fuldas gamle bydel med rådhuset og andre spændende seværdigheder.

    Efter frokost kører vi til Schlitzer Destilleri, der siden 1585 har fremstillet brændevin, likører og andre gode sager. Vi får en fin rundvisning og en god fortælling om det gamle håndværk, inden vi skal smage på 4-5 varianter. I opløftet humør kører vi retur til hotellet.

    Heldagsudflugt inkl. smagning kr. 250.

  • Dag 5: Hjemrejse via saltbyen Lüneburg

    Vi siger farvel til hotellet og kører mod de smukke heder ved Lüneburg. Vi nyder et ophold i den gamle hyggelige by, hvis rigdomme opstod fra handlen med salt – det hvide guld. Herfra fortsætter vi mod den danske grænse med mange nye oplevelser i bagagen.

Hotel

  • Dag 1-4

    Komfort Hotel Stadt Baunatal

    3-stjernet hotel i traditionel tysk stil med god service. Faciliteterne tæller restaurant, bar, keglebaner, og ikke mindst den gamle smedje (Alten Schmiede), hvor du kan nyde en øl, et glas vin eller en drink i hyggelige omgivelser.

    Om sommeren kan du høre den rislende bæk fra den sydvendte terrasse. Der er elevator på hotellet. Hotellet er beliggende i roligt beboelseskvarter med et supermarked som nærmeste nabo.

    Læs mere om Hotel Stadt Baunatal

    BarJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    TVJa

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
16-10-2023Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og FynRing til os3.698,-

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Fast plads i bussen

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Udflugt til Kassel og Wilhelmshöhe er ikke velegnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

     

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Intet tillæg for enkeltværelser. Begrænset antal.
    Afbestillingsforsikring kr. 265.

    Udflugt til Fulda og smagning kr. 250. Bestilles med rejsen.

    Entréer er ekskl., hvor andet ikke er nævnt.

  • Tilskud på busrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu