Vinhøstrejse i Italien
Der venter skønne vinoplevelser på denne rejse til det smukke Toscana med bølgende landskaber og hyggelige vingårde. Vinsmagningsprogrammet er alsidigt og repræsenterer nogle af Italiens mest populære vinområder. Vi bor fem nætter på et godt hotel i kurbyen Chianciano Terme i hjertet af Toscana. Herfra tager vi på udflugter i området og besøger vinbønder, der formidler deres viden om vinene og landet med sjæl og entusiasme. Vinstederne varierer fra gamle etruskerkældre til lokale vingårde med maleriske udsigter.
Undervejs spiser vi en skøn middag med vin til maden på et italiensk landsted. Vi besøger fynske Janne, som introducerer os til sine liflige Brunello-vine serveret i smukke omgivelser og i skønt samspil med lokale delikatesser. Hos den vinkyndige professor Fabio får vi et grundigt indblik i selve fremstillingsprocessen, før han henter et par af de gode flasker op fra den gamle etruskiske vinkælder. Ved Gardasøen nyder vi endnu en vinsmagning på en vingård. Der bliver også tid til besøg i Greve in Chianti, Siena, Pienza, Cortona og Castiglione del Lago - nogle af Toscanas mest charmerende og maleriske byer.
Glæd dig til ti dage med gode vinoplevelser - og plads i bussen til vinkøb.