Skip to main content

Busrejse til Schwarzwald

-
Bindingsværksbyer, bondegårde og masser af smuk natur

Schwarzwald for solorejsende

Rejs med til det sydvestlige Tyskland og bliv betaget af Schwarzwald-regionens hyggelige middelalderbyer, der ligger som små perler midt mellem høje bakker og dybe skove.

På denne nye solorejse har vi i den grad skruet op for oplevelserne, når vi med en enkelt overnatning og et frokoststop i Heidelberg undervejs kører til landsbyen Oberharmersbach og det hyggelige Hotel Bären, hvor du bor på enkeltværelse uden at skulle betale tillæg.

Rejsen byder på flere spændende udflugter til områdets største seværdigheder, og du skal bl.a. glæde dig til at køre en betagende panoramatur gennem nationalparken Schwarzwald, slentre rundt i gaderne i UNESCO-kurbyen Baden-Baden og besøge Schwarzwalds frilandsmuseum med spændende fortællinger om livet i gamle dage med efterfølgende smagsprøve på Schwarzwalds berømte kirsebærtærte. Vi besøger også Colmar med de farverige bindingsværkshuse i det, alsacerne kalder Lille Venedig, og hopper ombord på byens kendte turisttog.

Forkøbsrabat kr. 400 på afgangen d. 15. april. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31.12.

Glæd dig til

  • Hyggeligt hotel med gårdhave og bar – intet tillæg for enkeltværelse
  • På udrejsen besøg i charmerede Heidelberg med Tysklands ældste universitet
  • UNESCO-byen Baden-Baden med byrundtur og mulighed for Afternoon Tea
  • Charmerende Colmar med turisttog og mulighed for lave sin egen chokolade
  • Skønne naturoplevelser og besøg i Schwarzwald Frilandsmuseum med rundvisning

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger i Tyskland på ud- og hjemrejse
  • 4 nætter på Hotel Bären i Oberharmersbach
  • 6 x morgenmad
  • 2 x middag på ud- og hjemrejse
  • 4 x middag på Hotel Bären
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • 1 x aften med musik og dans på hotellet
  • 1 x byrundtur i Baden-Baden
  • 1 x byrundtur i Colmar
  • Udflugt til Colmar inkl. tur med minitog
  • Udflugt til Baden-Baden
  • Besøg på Frilandsmuseum inkl. rundvisning samt kaffe og kage
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Vi spiser morgenkomplet og frokost undervejs, inden for stopper for natten på et hotel i Midttyskland, hvor vi også spiser middag.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet, frokost og middag.

  • Dag 2: Besøg i charmerende Heidelberg og ankomst til Oberharmersbach

    Efter morgenmaden kører vi mod syd og holder pause i Heidelberg, hvor der bliver tid på egen hånd til frokost, en gåtur rundt i de hyggelige middelaldergader og måske at kaste et blik på byens berømte universitet, der er Tysklands ældste. Vi fortsætter til landsbyen Oberharmersbach, der bliver vores base de næste fire dage. Her tjekker vi ind på det hyggelige Hotel Bären og spiser middag sammen om aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Besøg i charmerende Heidelberg og ankomst til Oberharmersbach
  • Dag 3: Colmar – lav din egen chokolade

    Efter morgenmaden på hotellet tager vi på udflugt til Alsace på den franske side af grænsen, hvor vi skal besøge kanalbyen Colmar. Vi starter med en byrundtur med rejselederen, hvor vi ser byens største seværdigheder til fods, inden vi tager endnu en rundtur; denne gang med byens lille turisttog. Herefter er der tid på egen hånd til at slentre rundt i de hyggelige gader og spise en god frokost, inden du sammen med rejselederen har mulighed for at besøge byens Choko Story, der er et interaktivt museum dedikeret til chokolade. Besøget inkluderer smagsprøver, adgang til udstillingerne om chokoladens historie og mulighed for at lave din helt egen chokolade.

    Besøget på Choko Story koster kr. 350, og det skal bestilles med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Colmar – lav din egen chokolade
  • Dag 4: Kurbyen Baden-Baden

    Dagens udflugt starter med en smuk panoramatur gennem nationalparken Schwarzwald, hvor vi skal se noget af det sydlige Tysklands mest betagende natur gennem bussens ruder. Herefter ankommer vi til UNESCO kurbyen Baden-Baden, der blev grundlagt af romerne og som i dag fremstår som en lige dele luksuriøs og hyggelig by fyldt med smukke bygninger, grønne parker et imponerende barokslot.

    Vi tager på byrundtur med rejselederen forbi flere af byens største attraktioner som f.eks. Fabergé-museet, koncerthuset Festspielhaus og Casino Baden-Baden. Der er også mulighed for at drikke en kop afternoon-tea på byens berømte Café König, inden vi kører tilbage til Oberharmersbach.

    Afternoon-tea på Café König inkl. kaffe og kage koster kr. 200, og oplevelsen skal bestilles sammen med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Kurbyen Baden-Baden
  • Dag 5: Frilandsmuseum med rundvisning

    I dag skal vi på udendørs museum, når vi besøger frilandsmuseet Schwarzwälder Freilichtmuseum Vogtsbauernhof. Museet huser en række historiske gårde, der er blevet nænsomt genopbygget, og hvor du kan komme helt tæt på det liv, bønder levede i Schwarzwald for hundredvis af år siden. Vi går rundt i området sammen med en lokal guide, der kan fortælle os alt om livet på landet i Sydtyskland dengang og som viser os gårdene indvendigt. Vi slutter besøget af med en kop kaffe og en smagsprøve på Schwarzwalds besømte kirsebærtærte, inden vi kører tilbage til hotellet og slapper lidt af inden aftenens middag, der afsluttes med musik og dans i den hyggelige restaurant.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Frilandsmuseum med rundvisning
  • Dag 6: Hjemrejse mod Danmark

    Efter morgenbuffeten på hotellet begynder vi hjemrejsen mod Danmark, og ligesom på udrejsen overnatter vi på et hotel i Midttyskland, hvor vi også spiser middag.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 7: Hjemkomst til Danmark

    Vi kører det sidste stykke mod den danske grænse og gør frokost-stop undervejs. Vi når vores hjembyer i løbet af aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

Hotel

  • Dag 2-6

    Hotel Bären

    Det charmerende Hotel Bären i Oberharmersbach tilbyder hyggelig og traditionel indkvartering. Du kan se frem til en varm atmosfære og en central beliggenhed i den lille landsby. Hotellet har en restaurant og to barer, herunder en hyggelig pilsstube, hvor du kan slappe af og koble fra om aftenen. Det inkluderede gæstekort giver dig gratis adgang til lokal offentlig transport i regionen. Værelserne er komfortabelt møblerede og er udstyret med eget badeværelse, satellit-tv og gratis Wi-Fi. Der er også værdiboks. Hotel Bären tilbyder halvpension, som inkluderer morgenmadsbuffet og en varieret aftenbuffet. I hovedrestauranten kan du nyde lokale specialiteter.

    BarJa
    GårdhaveJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TelefonJa
    TerrasseJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-figratis

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
15-04-2026Se afrejsetider 7 dageBus fra Jylland og FynMere end 47.899,-Bestil
25-09-2026Se afrejsetider 7 dageBus fra Jylland og FynMere end 47.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi har udviklet sammen med vores søsterselskab NILLES Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra Gislev Rejser eller fra NILLES Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. Hos NILLES Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos Gislev. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Chokoladesmagning og entré til chokolademuseum i Colmar: kr. 350. Bestilles med rejsen.
    Afternoon-tea inkl. 1 kop kaffe og kage på Café König: kr. 200. Bestilles med rejsen.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu