Skip to main content

Rejse til Alsace

-
Dejlig rejse til Alsace med vinsmagning, bindingsværk og charmerende byer

Skønne Alsace

Rejs til Alsace og nyd det hyggelige Hotel des Vosges med god forplejning, vinsmagning og afvekslende udflugter.

Charmerende byer og bølgende vinmarker

Tag med til Alsace og oplev den berømte vinrute med god vin og passionerede vinbønder. Vi besøger nogle af vinrutens små hyggelige byer, hvor der vil være lejlighed til at kigge indenfor i de mange små specialbutikker. Der bliver også tid til en udflugt til Colmar med bindingsværkshuse, område La petite Venise og skønne pladser. Undervejs besøger vi Obernai godt gemt bag en bymur og Strasbourg med den imponerende katedral.


Med sine mange vinmarker, betagende udsigter og indbydende vinbyer er Alsace et vidunderligt område i Frankrig.

Glæd dig til

  • Hyggeligt hotel i Klingenthal med god alsacisk forplejning
  • Alsidigt udflugtsprogram med oplevelser undervejs til Alsace
  • Tur på vinruten og vinsmagning af de skønne Alsace-vine
  • Colmar med Unterlinden museet og smalle stræder med bindingsværkshuse
  • Strasbourg med den imponerende katedral og mulighed for hyggelig sejltur

Inkluderet i rejsens pris

  • 5 x morgenmad
  • 5 x middag
  • Udflugt til Vinrutens hyggelige byer
  • Udflugt til Colmar
  • 1 vinsmagning
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1 og 2: Udrejse med skønne oplevelser

    Sydpå via Hamburg til overnatning i Midttyskland. Undervejs orienterer rejselederen om ugens program. På rejsens 2. dag kører vi ind i Frankrig til besøg i den hyggelige middelalderby Obernai. Vi har et passende ophold inden for de middelalderlige bymure.

    Herfra fortsætter turen til klosteret Mont Sainte-Odile, hvorfra du får et betagende udsyn ud over Rhindalen. Videre til indkvartering og middag på Hotel des Vosges for de næste 3 nætter.

  • Dag 2: Vinruten og liflige dråber

    En dejlig dag på selve vinruten med stop i de små hyggelige byer, hvor du får tid til at udforske de snævre stræder og små pladser med vinbutikker og caféer.

    Vi besøger en af de lokale producenter af de lette Alsaciske vine. Måske får du lyst til at købe et par flasker med hjem.

    Vinsmagning inkluderet.

  • Dag 4: Colmar – en perle af en by

    Ad berømte Route des Vins, der slynger sig gennem vinmarker og middelalderlandsbyer til Colmar - hovedstaden i Alsace.

    Byen byder på smukke bindingsværkshuse, spændende museer og masser af idyl. Med rejselederen forbi de små kanaler, de farvestrålende bindingsværkshuse og de hyggelige pladser.

    Tid til egne oplevelser – måske et besøg på det berømte og interessante museum Unterlinden eller måske frister en traditionel tarte flambée (lidt som en pizza, men meget tynd med ost og skinke. Smager himmelsk) på en af de hyggelige caféer.

  • Dag 5: Strasbourg - den skønne hovedstad i Alsase

    Vi forlader Hotels des Vosges og kører direkte til Alsace’s hovedby, Strasbourg. Her er der tid til byrundtur samt tid på egen hånd. Der er masser af hyggelige restauranter, hvor frokosten kan nydes og du har mulighed for at sejle på floden Ill gennem det berømte kvarter Petite France og forbi Europa Parlamentet.

    Midt på eftermiddagen kører vi videre til sidste overnatning i Midttyskland.

  • Dag 6: Hjemrejse

    Gennem Tyskland til den danske grænse, som nås først på aftenen efter en dejlig miniferie i Alsace.

Hotel

  • Dag 2-5

    Hotel des Vosges Klingenthal

    Familie-ejet hotel beliggende i den lille landsby Klingenthal. Hotellet har en hyggelig terrasse, hvor aftenkaffen eller et glas vin kan nydes.

    ElevatorJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    TVJa
    BarJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    Wi-fiJa
    TerrasseJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
08-10-2023Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 84.898,-Bestil
22-10-2023Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 84.898,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Entréer og vinsmagning

    Beregn ca. € 5-10 pr. seværdighed.

    Det er oftest muligt selv at besøge små vinbutikker og -kældre i de små landsbyer. Smagninger her er for egen regning og koster oftest fra € 5 pr. person.

    OBS: Der kan købes vin med hjem, dog i begrænset omfang.

  • Fast plads i bussen

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

  • Husk at pakke...

    Der bliver gået en del på turen, så husk behageligt fodtøj.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Al medicin skal være i original emballage. Medbring gerne recept - er påkrævet ved medicin der indeholder morfin.

    Lider du af en sygdom, der kræver indsprøjtninger f.eks. diabetes, så medbring en engelsksproget erklæring fra lægen. Dette gælder også, hvis du medbringer anden receptpligtig medicin.

    Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden. Rejsende kan altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs evt. mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/   eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

     

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Shopping

    Der kan købes rigtig mange spændende ting og sager i Alsace. Der er selvfølgelig et stort og billigt udvalg af vine og olivenolier, men duge, servietter og pyntegenstande ser man også overalt. Deres keramik er også unik og spændende og fås til rimelige priser – lidt afhængigt af hvor turistprægede butikker man besøger. Få nærmere information af rejselederen.

    Husk god plads i kufferten til indkøb.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 698.

    Afbestillingsforsikring kr. 265.

  • Tilskud på busrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om Alsace?

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu