Skip to main content

Rhinen fra Düsseldorf til Strasbourg

-
For dig, der ikke kan få nok af Rhinlandets lyksaligheder

Det store nytårskrydstogt på Rhinen

Vil du gerne have endnu flere stop på din sejltur ned ad Rhinen? Og kan du afsætte en uge til spændende besøg i byer som Mainz, Köln, Koblenz og Speyer? Så skal du tage med på dette Rhinkrydstogt, hvor vi sejler på nogle af flodens smukkeste passager og holder en flydende nytårsfest i byen Speyer undervejs. Krydstogtet er naturligvis med All Inclusive, og når vi ikke går i land og tager på udflugter til nogle af Rhinlandets mest ikoniske flodbyer, så tager vi den helt med ro på skibet MS Crucevita, der er indrettet som et flydende boutiquehotel med pejsestue, bløde sofaer og masser af loungestemning.

Vi tager afsted fra Danmark den 27/12, og samme aften går vi ombord på MS Crucevita, der ligger og venter på os i havnen i Düsseldorf. De næste syv dage bevæger vi os i roligt tempo ned ad Rhinen med stop i Koblenz, Mannheim (med udflugt til universitetsbyen Heidelberg) og bindingsværksmekkaet Strasbourg, inden vi fejrer nytåret med alt hvad dertil hører af gallamiddag, mousserende vin og stolenedhop klokken 24 i domkirkebyen Mainz. Vi byder 2026 velkommen med en hyggelig gåtur i Rüdesheims brostensbelagte smågader, inden vi slutter krydstogtet af den 2. januar i den gamle, vesttyske hovedstad Bonn og hjemrejse fra Köln dagen efter.

Læs mere om vores "lille" 6-dages nytårskrydstogt på Rhinen her

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • Besøg i Koblenz, Heidelberg, Strasbourg, Speyer, Mainz, Rüdesheim, Bonn og Köln
  • Et lækkert flodkib i boutique-stil med All Inclusive
  • Nytårsmiddag på Rhinen i Mainz
  • Flere smagninger undervejs

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 7 overnatninger på MS Crucevita
  • All Inclusive ombord (se beskrivelse)
  • Velkomst-og afrejsecocktail
  • 7 x morgenbuffet ombord
  • 6 x frokost ombord
  • Kaptajnens velkomst-og afrejsemiddag (dag 1 og 7)
  • 5 x middag ombord
  • 1 x nytårsaftens arrangement ombord
  • Flaske vand i kahytten (hver dag)
  • Eftermiddags te/kaffe,kage eller aften snack
  • Live musik om aftenen på skibet
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost i Tyskland (ud- og hjemrejse)
  • Udflugter jf. program
  • Sektsmagning i Koblenz
  • Ølsmagning i Køln
  • Kuffertservice ved check-ind og check-ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Ankomst i Düsseldorf

    Vi spiser morgenkomplet i Hedensted, frokost i Nordtyskland og middag ombord MS Crucevita i havnen i Düsseldorf, som vi ankommer til sent om eftermiddagen. Aftenen kan bruges på at lære skibet at kende eller gå en lille tur rundt i Düsseldorf på egen hånd, inden skibet ved midnat letter anker og sejler ned ad Rhinen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    Ankomst i Düsseldorf
  • Dag 2: Koblenz på egen hånd og sektsmagning

    Vi nyder morgenmad og frokost ombord, mens skibet sejler mod Deutsche Eck og Koblenz, som vi ankommer til omkring klokken 14. Rejselederen tager os herefter med til Deinhard Sekt-Museum, hvor vi hører om produktionen af sekt og smager de lækre bobler. Herefter er der tid på egen hånd til at udforske hyggelige Koblenz, som blev opførst ar romerne for mere end 2.000 år siden, og som er kendt vidt og bredt i Tyskland for sine hyggelige kringelgader og den UNESCO-fredede fæstningen Ehrenbreitstein, der ligger på en bakke højt over byen.

    Om aftenen spiser vi middag på skibet, der omkring klokken 20 sejler videre gennem natten mod Mannheim.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Koblenz på egen hånd og sektsmagning
  • Dag 3: Mannheim og Heidelberg

    Vi ankommer til Mannheim ved middagstid og umiddelbart sætter vi os ud i vores bus, som følger os inde på land gennem hele krydstogtet, og kører til den smukke universitetsby Heidelberg. Her kan du følge med rejselederen rundt i byen, der ud over sit historiske universitet, der bl.a. har den tidligere tyske kansler Helmuth Kohl på sin "elevliste", også huser den mere end 700 år gamle fæstning, Schloss Heidelberg.

    Vi bruger et par hyggelige timer i byen ved bredden af floden Neckar, inden vi returnerer til skibet i Mannheim. Her spiser vi middag i skibets restaurant, mens det klokken 19 letter anker og sejler mod Strasbourg.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Mannheim og Heidelberg
  • Dag 4: Strasbourg

    Vi spiser morgenmad ombord på skibet, inden det omkring klokken 9 er fremme i Strasbourg. Her tager rejselederen gruppen med på en byrundtur til fods gennem den gamle bykerne, Grande Île, hvor vi bl.a. skal se byens gotiske katedral og den hyggelige Place Kléber.

    Du kan naturligvis også vælge at slappe af ombord eller selv gå en tur i byen, inden vi efter frokost kører vi en rundtur i det naturskønne område, der omkranser Strasbourg. Vi er tilbage på skibet i tide til middagsmaden, og omkring midnat sejler skibet videre til Speyer, som vi når næste morgen.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Strasbourg
  • Dag 5: Speyer - Mainz og nytårsfest ombord

    Med sin beliggenhed ved Rhinen har Speyer været beboet helt siden den yngre stenalder. – Vi spadserer en tur i byens centrum og kommer undervejs forbi byens domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Domkirken kan snart fejre sin 1000-års fødselsdag og regnes som et landmærke og vendepunkt i europæisk arkitekturhistorie.

    Vi spiser frokost ombord, mens skibet sejler mod Mainz, som vi ankommer til klokken 18. Lige i tide til at nyde aftenens første glas bobler og efterfølgende sætte os til bords i restauranten, hvor vi skal indtage en skøn nytårsmiddag. Efter middagen er der musik og dans i skibets lounge, og klokken 24 ønsker vi hinnanden godt nytår med et glas mousserende vin og måske et lille hop ned fra stolene. For de danselystne er der musik og leben frem til klokken 02, men du kan naturligvis også vælge at trække dig tilbage til kahytten og nyde årets første nattesøvn i rolige omgivelser. Skibet ligger ved kajen i Mainz hele natten og sejler først afsted næste morgen omkring 7.30.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Speyer - Mainz og nytårsfest ombord
  • Dag 6: Rüdesheim

    Nytårsmorgen sejler vi afsted mod Rüdesheim, som vi ankommer til omkring kl. 9. De morgenfriske kan tage med rejselederen på en tur rundt i det centrale del af byen, hvor vi blandt andet kommer forbi den berømte, brostensbelagte Drosselgasse i hjertet af byen, men du kan naturligvis også vælge at sove længe og nappe en lille tur på egen hånd, når du har fået øjne.

    Vi spiser frokost ombord, og klokken 13 letter vi anker og bruger eftermiddagen på Rhinen, hvor vi sejler på den smukkeste del af floden, der snor sig gennem landskaber forbi vinmarker, majestætiske slotte, ruiner og den berømte Lorelei-klippe. Vi ankommer til Bonn omkring klokken 19, og her bliver skibet liggende frem til næste dag klokken 12.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Rüdesheim
  • Dag 7: Bonn - Köln

    Vi tager på busrundtur i Bonn, der er en by med en rig historie, kultur og mange seværdigheder. Vi ser nogle af byens markante bygninger og hører blandt andet om byens fortid som Vesttysklands hovedstad og fødeby for den berømte komponist Beethoven.

    Efter busrundturen spiser vi frokost ombord, mens vi sejler den korte strækning til Köln, hvor eftermiddagen byder på en spændende og underholdende gåtur rundt i den gamle bydel. Vi kommer blandt andet forbi byens imponerende domkirke, og vores guide har lovet at fortælle os alt, hvad der er værd at vide om den lokale Kölsch øl, også skal smage, når vi besøger et lokalt bryghus med inkluderede smagninger af de lokale øl.

    Der bliver også tid på egen hånd i den gamle bydel, inden det sidste middagsmåltid på skibet venter, og skibet klokken 23 letter anker og sejler gennem natten til byen, hvor det hele startede for syv dage siden, Düsseldorf.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Bonn - Köln
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi ankommer til havnen i Düsseldorf midt om natten, og efter et sidste morgenmåltid ombord, sætter vi os op i den ventende bus og kører hjemad.

    Vi gør holdt i det nordlige Tyskland for at spise frokost, ligesom vi spiser middag på en restaurant i Danmark, inden vi siger farvel og tak for denne gang på de forskellige stoppesteder på ruten.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Skib

  • Dag 1-8

    MS Crucevita

    Det 4+-stjernede skibMS Crucevita har to dæk og plads til 146 gæster. Skibet bliver ofte beskrevet som et af Vesteuropas mest elegante flodskibe, fordi det er designet med linjer som en luksusyacht. Skibet er indrettet i boutiquestil med et smukt og klassisk interiør. Ombord finder du bl.a. en gagligstue-lignende hyggekrog med pejs, en imponerende lounge og en lækker restaurant med god plads.

    Værelserne befinder sig på hhv. hoveddækket (panoramavinduer) og promenadedækket (fransk balkon), og de har alle to senge, der om dagen kan omdannes til en sofa, aircondition, værdiboks samt eget bad og toilet fordelt på cirka 12 m2. Under hele opholdet kan du nyde godt af All Inclusive ombord, der inkluderer øl, vand, skibets almindelige og mousserende vine, juice, kaffe og te i tidsrummet fra kl. 09.30 – 24.00 i skibets restaurant, lounge og bar.

    AirconditionJa
    Balkon på nogle værelserJa
    BarJa
    HårtørrerJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    SoldækJa
    TVJa
    Værdiboksi kabinen
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
27-12-2025Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og FynMere end 413.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg for enkeltkabine

    Enkeltkabine på hoveddæk: kr. 5.000

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på busrejser fra Sjælland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Sjælland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu