Skip to main content

Musicalrejse til København

-
Oplev Sus, Niller, Mulle og alle de andre i Glassalen

Den Eneste Ene i Glassalen

”Bare ærgerligt, Sonnyboy”

De danskere, der ikke kan genkalde sig en opgivende Sus sige ovenstående sætning til hjerteveninden Stella, kan formentlig tælles på én hånd. Filmen Den Eneste Ene blev en gigantisk succes, da den udkom i 1999, hvor næsten en million biografgængere grinede sig gennem fortællingen om den knuste Sus, der smed den italienske charlatan Sonny på porten og i stedet fandt kærligheden hos køkkenmontøren Niller.

Filmsuccesen blev hjulpet godt på vej af et af tidernes bedste soundtracks, der toppede hitlisterne i månedsvis, og derfor kan det heller ikke komme som en overraskelse for ret mange, at Den Eneste Ene endnu engang sættes op som musical i Glassalen i Tivoli. I 2026 er det skuespillere som Merete Mærkedahl, Magnus Haugaard, Sofie Jo Kaufmanas og Ulla Vejby med flere, der skal spille og synge sig igennem en af nyere dansk populærkulturs mest ikoniske kærlighedsfortællinger, og du kan opleve det hele live, hvis du tager med på denne musicalrejse til hovedstaden.

Vi har sat os på Glassalens bedste pladser, når vi den 12. marts kører mod København og kombinerer kærlighedsmusical med en spændende byrundtur blandt hovedstadens største seværdigheder, overnatning på et centralt hotel og mulighed for at spise middag på Restaurant Karla inden showet.

NILLES rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 1 overnatning i København
  • 1 x morgenmad
  • Billet til Den Eneste Ene kategori A+
  • 1 x frokost (hjemrejse)
  • Dansk rejseleder

Dagsprogram

  • Dag 1: København og musical i Glassalen

    Vi spiser morgenkomplet i Hedensted, inden vi kører over Fyn til København med ankomst omkring klokken 14. Herefter er der tid på egen hånd til en sen frokost, shopping, museumsbesøg eller blot til at nyde den hyggelige stemning i byen.

    Vi går i samlet flok fra vores hotel på Vesterbro til Tivoli, så vi har god tid til at finde vores pladser og købe en drink, inden musicalen starter klokken 19.30. Når forestillingen er slut, går rejselederen sammen med gruppen den korte vej tilbage til Hotel Absalon, men du er naturligvis også velkommen til at blive i området omkring Tivoli og nyde de mange restauranter, caféer og barer på egen hånd.

    Inden forestillingen er der mulighed for at tilkøbe en middag på Restaurant Karla, der ligger et stenkast fra Tivolis bagindgang. Middagen koster kr. 199, og den skal bestilles og betales sammen med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet i Hedensted.

    København og musical i Glassalen
  • Dag 2: Byrundtur og hjemrejse

    Efter morgenbuffeten på hotellet tager rejselederen gruppen med på en rundtur til fods, hvor vi kommer forbi nogle af det centrale Københavns største seværdigheder.

    Herefter siger vi farvel til Hotel Absalon og København og kører mod det jyske med stop på opsamlingsstederne undervejs. Vi spiser frokost i Vissenbjerg på Fyn og ankommer til det nordjyske ud på eftermiddagen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenbuffet på hotellet og frokost i Vissenbjerg.

    Byrundtur og hjemrejse

Hotel

  • Dag 1-2

    Absalon Hotel

    Absalon Hotel er et 4-stjernet hotel centralt i København tæt ved Tivoli, Strøget og Hovedbanegården. Hotellet råder over elevator, bar og morgenmadsrestaurant, og alle værelser har bad, toilet, gratis wi-fi og tv. Forplejningen er en flot morgenbuffet.

    ElevatorJa
    Morgenmads-restaurantJa
    TVJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
12-03-2026Se afrejsetider 2 dageBus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 42.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 450

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu