Skip to main content

Rejser til Kina

-
Spektakulære landskaber, pulserende storbyliv og verdensarv i overflod
Se ledige afgange i

Alt er bare større i Kina. Fra den verdensberømte mur, der strækker sig mere end 6.000 kilometer gennem landet, til et utal af millionbyer, der får metropoler på vores breddegrader til at minde om landsbyer. Men et besøg i Riget i Midten handler ikke bare om stor, større, størst. Kina er også 5.000 års velbevaret kultur, ørkenlandskaber, dybe skove, spillebyer, et fremmedartet køkken, et lyntogsnetværk af en anden verden og en historie, der på godt og ondt har præget ikke bare kinesernes men vores allesammens liv og hverdag det seneste århundrede.

Det er midt i denne smeltedigel af nyt og gammelt, tårnhøje glasbygninger og årtusinder gamle templer, at vores rejser til Kina udspiller sig. Lige nu kan du booke plads på vores skræddersyede Beijingrejse, hvor vi over en uge udforsker det hav af seværdigheder, der findes i Kinas hovedstad.

Beijing for begyndere

Beijing har de sidste 5.000 år været centrum for magt og kultur i Kina. Og selvom millionbyer i glas og stål skyder op og vokser med ekspresfart mange steder i landet i disse år, så er det stadig landets hovedstad, man skal besøge, hvis man vil helt tæt på det Kina, de fleste af os kender fra historiebøgerne og nyhederne. På vores Beijingrejse har vi tilrettelagt dagsprogrammet således, at vi kommer forbi de største og mest ikoniske seværdigheder i den enorme by. Det har vi gjort, fordi vi godt ved, at besøget i Beijing for langt de fleste af vores gæsters vedkommende vil være det første.

Den Himmelske Freds Plads, Himlens Tempel og Beijings øvrige højdepunkter

I løbet af de syv dage, vi har i Beijing, besøger vi bl.a. Den Himmelske Freds Plads, hvor det - i vestlige medier - meget omtalte studenteroprør brutalt blev slået ned af regeringen i 1989. I dag er der ingen spor af de voldsomme optøjer, og den enorme plads fungerer som en portal ind til kinesernes stolte historie med Formand Maos Mausoleum, Den Himmelske Freds Port og Den Forbudte By i gåafstand fra hinanden. Vores besøg i Beijing inkluderer en guidet rundtur i Den Forbudte By, hvis omtrent 10.000 rum i modsætning til tidligere er åbne for nysgerrige besøgende som os. Vi skal også besøge det cirkelrunde Himlens Tempel, nyde udsigten fra en bakketop i Baihai Park, slentre rundt i OL-byen, der blev opført, da Beijing var vært for verdens største sportsbegivenhed i 2008, og en tur i byens zoologiske have, der naturligvis huser de verdensberømte pandaer.

Den Kinesiske Mur

Ingen rejser til Kina uden et besøg ved verdens vel nok mest berømte mur. Den Kinesiske Mur strækker sig fra Det Gule Hav til Gobiørkenen, og inkluderer man både de menneskeskabte jordvolde og de naturlige bjerge i regnestykket, så er den mere end 6.000 kilometer fra ende til anden.

De mest spektakulære og velbevarede dele af muren befinder sig - heldigvis for os, der er på storbyferie i Beijing - en kort bustur uden for centrum af hovedstaden. Derfor inkluderer vores Beijingrejse naturligvis også et besøg ved Den Kinesiske Mur, hvor du får mulighed for at gå et lille stykke på muren, der bugter sig billedskønt hen over bakketoppe og ned gennem dalstrøg.

Beijing med dansk rejseleder

Det er altid dejligt at være i selskab af en rejseleder, når man besøger et fremmed land. Men få steder i verden er rejselederen mere værdsat end på vores rejser til Kina. Offentlig transport, det kinesiske køkken, indgange til seværdigheder og helt basale leveregler er nemlig ikke altid til at finde rundt i, når det vestlige alfabet er byttet ud med skrifttegn, og 22 millioner mennesker myldrer rundt mellem hinanden i en af verdens mest komplekse storbyer.

Men med en vidende, rutineret og rolig rejseleder går besøget som en leg. Der er sørget for alt det praktiske, så du kan koncentrere dig om de mange spændende oplevelser, der venter forude. Og samtidig er du altid i selskab med en person, der kan gøre dig klogere på alt fra kinesisk kultur til historierne om Kinas første kejser og Kinas historie, mens vi befinder os midt i den.

Kina: 1 rejse fundet

Beijing og Den Kinesiske Mur
  • Asien
  • Samarbejdsrejser
  • Nyhed

Beijing og Den Kinesiske Mur

  • Spændende ottedagesrejse til Beijing. Oplev højdepunkter som Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads og en inkluderet udflugt til Den Kinesiske Mur. 

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 13.995,-
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu