Skip to main content

Direkte fly til Agadirs vintervarme

-
Afslapning ved poolen og spændende udflugter til bl.a. Marrakesh

Langtidsferie i Marokko

Gennemsnitstemperaturer på 18-22 grader. Mere end otte daglige solskinstimer. Og en af Nordafrikas skønneste bystrande. Der er mange grunde til at tage på langtidsferie i den marokkanske Atlanterhavsby Agadir, når vintermørket er allermest ubarmhjertigt hjemme i Danmark. I slutningen af januar kan du derfor lade vinterbatterierne op og trække stikket på samme tid, når vi bruger 14 dage på et godt hotel i Agadir, der ligger lige ud til Atlanterhavet og med de høje Atlasbjerge i baghaven.

Hotellet har naturligvis egen pool, og bliver du træt af at slænge dig i en af dets mange solstole eller slappe af på din private balkon eller terrasse, så ligger den fem kilometer lange og badevenlige Agadir-strand kun to minutters gang fra hotellet.

Vi har inkluderet både morgenmad og middag på hotellet i prisen, og når den lille frokostsult melder sig, så anbefaler vi på det varmeste de mange hyggelige restauranter, der ligger spredt langs kystpromenaden og i den lille marina, der befinder sig blot ti minutters gang fra hotellet.

I løbet af ferien arrangerer rejselederen en bustur rundt i Agadir, hvor vi blandt andet skal udforske byens pulserende marked, Souk Al Had, og nyde udsigten fra Oufla-fortet højt over byen, ligesom vi bruger en hel dag i storbyen Marrakesh længere inde i landet. Har du mod på et rigtigt ørkeneventyr, så har du også mulighed for at tilkøbe en dagstur ud i de golde ørkenlandskaber i firhjulstrækker, hvor vi både skal se den enorme Ben Tachfine-dæmning, besøge en lokal berberfamilie i deres private hjem og opleve de mange fugle i området omkring landsbyen Sidi R’bat.

Glæd dig til 14 dage under Marokkos sol med det lune Atlanterhav lige uden for hoteldørene.

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • 14 dages afslapning på et godt hotel tæt på Agadir-stranden
  • Halvpension på hotellet
  • Inkluderede udflugter til Marrakesh og rundt i Agadir
  • Mulighed for tilkøb af udflugt til den omkringliggende ørken

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly København – Agadir t/r
  • Transfer lufthavn – hotel t/r
  • 14 overnatninger i dobbeltværelse med balkon eller terasse
  • 14 x morgenmad
  • 14 x middag (ekskl. drikkevarer)
  • Udflugter som beskrevet ekskl. Entré
  • 1 x frokost
  • Dansk rejseleder
  • Lokalguider hvor nødvendigt
  • Der er 2 udflugter inkluderet og så 1 tilvalgsudflugt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Vi flyver med direkte fly på en femtimers tur til Agadir, hvor vi ved ankomst bliver hentet i lufthavnen og kørt direkte til Hotel Allegro, der ligger tæt på både stranden og byens hyggelige marina.

    Rejselederen er med på hele turen og er naturligvis behjælpelig med praktik og indtjekning på værelserne, der alle er udstyret med enten balkon eller terrasse.

    Forude venter 15 dage med masser af tid til at komme ned i gear og nyde det lune vejr og de mange soltimer i den nordafrikanske badeby.

    Vi har inkluderet både morgenmad og middagsmad på hotellet i prisen, så det eneste måltid, du selv skal stå for i løbet af ferien, er frokosten, der med fordel kan indtages på det utal af hyggelige restauranter, der findes i nærområdet.

    Udrejse
  • Rundtur i Agadir

    I løbet af ferien arrangerer rejselederen en spændende rundtur i Agadir. Byen blev udsat for et altødelæggende jordskælv i 1960, der medførte, at man de kommende årtier opførte byens nye centrum, Nouvelle Ville, cirka to kilometer fra den gamle bykerne, der sank i grus i forbindelse med det store jordskælv.

    Turen starter med et besøg ved byens gamle fort, Agadir Oufla, der indtil jordskælvet i 1960 også husede den gamle bydel med kashbaen, markeder og snævre handelsgader. Agadir Oufla ligger på en mere end 200 meter høj bakketop, så forvent storslåede udsigter over Agadir og det enorme Atlanterhav foruden naturligvis fortællingen om det skæbnesvangre jordskælv.

    Herefter går turen ned til Nouvelle Ville, hvor man har valgt at opføre den nye bykerne efter gamle byggetraditioner med søjler, små pladser og lerklinede huse. Vi går gennem medinaens små, pulserende gader og ender ved det lokale marked, Souk Al Had, hvor lampebutikker, krydderimarkeder og farvestrålende forretninger med alt fra tøj til souvenirs ligger side om side.

    Rundtur i Agadir
  • Dagstur til Marrakesh

    I dag skal vi på udflugt til Marokkos vel nok mest berømte by, Marrakesh. Vi tager afsted med bus fra morgenstunden og kører hen over Atlasbjergene og Haouz-sletten, indtil Marrakesh' rødklinede husmure dukker op i horisonten.

    Marrakesh' hjerte er det kaotiske og pulserende Jamaa El Fna-torv, hvor slangetæmmere, højtråbende sælgere, håndlæsere, akrobater, folk med aber på skuldrene og gadekøkkener med lammekød på spyd giver besøgende følelsen af at træde ind i en scene fra Aladdin eller Indiana Jones.

    Vi skal naturligvis slentre rundt på Jamaa El Fna-torvet og den nærliggende souk og suge til os af det arabiske virvar, men udflugten byder også på besøg ved byens imponerende moské, den oaselignende have med det sigende navn, De Hemmelige Haver, og byens imponerende Dar Elbacha-museum.

    Vi spiser frokost i en typisk, marokkansk riad, der er en rolig gårdhave placeret inde bag murene i de ofte smukt dekorerede huse, og så er der naturligvis god tid til at købe et tæppe, en lampe eller nogle krydderier med hjem fra de mange butikker, inden turen går tilbage til Agadir ud på eftermiddagen.

    Dagstur til Marrakesh
  • Tilkøbstur med ATW i ørkenen

    Hvis du vælger at tage med på denne tilkøbsudflugt til området omkring Agadir, så venter der dig en oplevelse ud over det sædvanlige.

    Deltagerne bliver placeret på køretøjer med egen chauffør, og herefter går turen ud i de golde men uendeligt smukke ørkenlignende landskaber, der omgiver Agadir. Turens første stop er den enorme Ben Tachfine-dæmning, der siden sin opførelse i 1972 har forsynet de store landbrugsområder i Massa-dalen med vand til afgrøderne og indbyggerne i de omkringliggende byer med drikkevand.

    Efter besøget ved den 85 meter høje dæmning kører vi videre til Resmouka-klitterne, hvor du får følelsen af at befinde sig midt i det "rigtige" Sahara, selvom vi befinder os i udkanten af det enorme ørkenområde.

    Turen fortsætter til landsbyen Massa, hvor vi spiser frokost hos en lokal berberfamilie i deres private hjem, inden vi kører videre ud i Souss Massa-nationalparken for at se dens mange fuglearter på nærmeste hold.

    Udflugten med ATW inklusive frokost koster kr. 525.

    Tilkøbstur med ATW i ørkenen
  • Dag 15: Hjemrejse

    Tak for denne gang, Agadir og Marokko. Efter 15 skønne dage under den nordafrikanske sol kører vi til lufthavnen i Agadir, hvorfra vi flyver direkte hjem til Danmark.

    Hjemrejse

Hotel

  • Dag 1-15

    Allegro Agadir

    Skønt badehotel kun 100 meter fra Agadir-stranden og i gåafstand til de mange caféer, butikker og restauranter på Agadirs strandpromenade.

    Hotellets hjerte er det store poolområde, der er omgivet af grønne plæner, palmer og et hav af liggestole. Tæt ved poolen findes en lille bar, hvor du kan hente forfriskninger i løbet af dagen, og i den store buffetrestaurant serveres der både morgen og aften et væld af spændene marokkanske retter foruden naturligvis en lang række vestlige klassikere. Hotellet råder også over et hyggeligt, indendørs bar- og loungeområde, hvor du kan slappe af i lænestole og sofaer og nyde en fodboldkamp på storskærmen eller tage et slag backgammon, mens du nyder en øl eller en kop kaffe fra baren lige ved siden af.

    Værelserne er lyse, moderne og indrettet med tv, aircondition, wi-fi, eget bad og toilet samt enten balkon eller lille terrasse afhængig af placeringen. Hvis du vil have pulsen op, kan du booke en tennisbane, og går du bare 100 meter væk fra hotellet, befinder du dig på Agadir-stranden, der slanger sig hele vejen fra marinaen i nord til de kongelige slotshaver fem kilometer mod syd.

    Afstand til vandet100 meter
    BarJa
    Døgnåben receptionJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge udgør ofte en stor del af de lokales løn. Cirka 10 % må derfor påregnes i drikkepenge på restauranter, barer og lignende.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant i hallen i Terminal 2 - ved 7Eleven - overfor akvariet, inden du går op i sikkerhedskontrollen (se kort nedenfor). Her er også et apoteksudsalg.  

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: kr. 4.000.

    De Hemmelige Haver: Cirka 20 euro.

    Tilkøbsudflugt rundt i området omkring Agadir i ATW: kr. 525 (inklusive frokost).

  • Tilskud på busrejser fra Sjælland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Sjælland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret

    Vejret i Agadir i januar er lunt og solrigt. Forvent dagstemperaturer på mellem 18-22 grader og omkring otte daglige soltimer.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu