Nytårskrydstogt på Rhinen 2021 - Fly

Flot nytårsrejse fra den gamle middelalderby Strasbourg

Bemærk - HELE skibet er forbeholdt Gislev Rejser samt vores søsterselskaber Nilles Rejser og Stjernegaard Rejser.
Tag med på nytårskrydstogt med udflugter, all inclusive på skibet samt nytårsaften med gallamiddag og musik i skibets flotte salon.

Med i prisen - 4 dage med FLY

  • Flybillet Billund - Strasbourg t/r
  • Transfer fra lufthavn - Strasbourg t/r
  • Ophold i dobbeltværelse/dobbelt­kahyt
  • All Inclusive på skibet fra 2. dags aften til 5. dags morgen
  • Alle udflugter jf. program eksklusiv entréer
  • Rejseleder fra Strasbourg
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Tillæg: Enkeltværelse / B-kahyt: Kr. 2.000. Kategori A dobbeltkahyt kr. 1.500 pr. person. 

Bestil rejsen

Pris fra 8.998,-

4 dage
Fly

Med i prisen er bl.a.

  • All Inclusive på 4-stjernet skib
  • Nytår med gallamiddag og musik
  • Oplev Rüdesheim og Heidelberg 
Bestil rejsen

Om rejsen

Nyd et afslappende nytårskrydstogt på romantiske Rhinen med Gislev Rejser, og kom godt ind i det nye år

Oplev bl.a. Strasbourg, den kendte vinby Rüdesheim og romantiske Heidelberg ved Neckarfloden.
Om bord på skibet MS Modigliani er der sørget for et hyggeligt nytårsarrangement med musik, dans og underholdning. En dejlig nytårsrejse i et behageligt tempo, hvor du får sjælen med.

Bemærk at hele skibet er kun for Gislev Rejser samt vores søsterselskaber Nilles Rejser og Stjernegaard Rejser..

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Billund Lufthavn

Tidlig afgang fra Billund Lufthavn via Amsterdam til Strasbourg (samlet rejsetid ca. 4 timer). Du ankommer om formiddagen i Strasbourg lufthavnen, hvor en bus venter på at bringe jer ind til hjertet af Strasbourg, ved Parc de l’Etoile. Gislevs rejseleder og bus med vores andre gæster ankommer netop her klokken ca. 13.00, og I tager samlet på en byrundtur til fods i den flotte og hyggelige by. Strasbourg er både det officielle sæde for EU-Parlamentet og en romantisk middelalderby med den imponerende gotiske domkirke Notre Dame og en flot gammel bydel, Petit France. Vi slutter byrundturen ved kajen Quai des Belges, hvorfra skibet sejler. kl. ca. 18:00 er der indkvartering efterfulgt af en velkomstcocktail på vores 4-stjernede skib. Ud på aftenen sejler vi mod St. Goar, mens vi nyder middagen om bord.

Bemærk: Hvis du har valgt at flyve til/fra Strasbourg på denne nytårsrejse, vil du møde Gislevs rejseleder i Strasbourg. Checkin og flyrejse foretages på egen hånd, men du vil helt sikkert møde andre gæster som også har valgt at flyve. Forventet ankomst til det centrale Strasbourg kl. 11:30. Gislevs rejseleder og bus, ankommer ca. kl. 13:00.

Dag 2: Formiddagssejlads og vinbyen Rüdesheim

Vi sejler gennem Rheingauområdet med de mange vinbjerge forbi Mainz, Wiesbaden, Eltville, Musetårnet og borgene Pfalz og Kaub til den berømte Lorelei-klippe nær St. Goar. Efter frokost ankomst til den kendte vinby Rüdesheim, hvor vi har ophold resten af dagen. Byrundtur langs Rhinpromenaden og gennem den smalle Drosselgasse med de mange vinstuer. Der er mulighed for at se Europas største samling af mekaniske musikinstrumenter, på Siegfrieds Mekaniske Musikkabinet (ikke inkluderet). Middagen nydes om bord på skibet, og om aftenen er der mulighed for at nyde lidt vin, øl eller kaffe/the på en café i Rüdesheim, inden vi sejler videre mod Mannheim. 

Dag 3: Heidelberg, Speyer og nytårsaften

Nytårsaftensdag ankommer vi til Mannheim. Udflugt med Gislevs rejseleder, rundt i den romantiske universitetsby Heidelberg ved Neckarfloden. Frokost på skibet, hvorefter vi sejler videre mod Speyer med ankomst om eftermiddagen. Her venter endnu en hyggelig byrundtur, gennem det historiske centrum, der bl.a. indeholder Tysklands største romanske kirke. Skibet sejler videre mod Strasbourg.
Nytårsaften fejres med festlig gallamiddag på krydstogtskibet, hvor der er vin ad libitum og et glas champagne til midnat. Et flot nytårsarrangement med musik, dans og underholdning.

Dag 4: Brunch og  hjemrejse

Nytårsdag nyder vi en brunch, mens skibet nærmer sig Strasbourg. Her forlader vi skibet, og bussen holder klar til at køre dig til Strasbourg lufthavnen. Afrejse fra Strasbourg kl. 14:35 via Amsterdam til Billund.

Krydstogtskibet

MS Modigliani

Nydeligt 4-stjernet skib med 2 dæk fra rederiet Croisi Europe. Skibet har restaurant, lounge, soldæk, bar, reception og en lille butik. Skibet er bygget i 2001 og renoveret i 2011.
Der er 78 kahytter og plads til i alt 159 passagerer om bord. Læs evt. mere om Ms Modigliani her

Skibet har kahytter i 2 kategorier:

A: Øverste dæk (28 kahytter)
B: Hoveddæk (50 kahytter)

Alle kahytter er dobbeltkahytter med 2 seperate senge eller 1 dobbeltseng, aircondition, bad, toilet, tv, Wi-fi, håndklæder og værdiboks.

Forplejning ombord

Opholdet på skibet er inklusiv helpension, der er med morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og på alle skibe er der ansat kokke, som sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet. Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord er inkluderet. Derudover er der også fri bar (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks). Der er fri bar fra kl. 10 - 23. 

Værd at vide

Sprog på skibet

Croisi Europe er er fransk rederi, og derfor er hovedsproget om bord fransk. Personalet taler også engelsk, og alle annonceringer gives på begge sprog. Vi har vores rejseleder med ombord på skibet der nok skal sørge for at holde dig orienteret og være behjælpelig med eventuelle spørgsmål.

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke inkluderet. For flodkrydstogtrejser er det kutyme at give drikkepenge til skibets personale ved afslutning af et krydstogt. Dette forventes, men er naturligvis frivilligt. Beregn € 5 - 10 per person/dag.  Samlet betaling, og skibets personale fordeler selv pengene til alle ansatte på skibet. Rejselederen orienterer nærmere herom. Dette afregnes i kontanter.

Valuta

På dette krydstogt kan der betales med Euro alle steder i land. Kreditkort kan også anvendes som betaling i land, men det er en god ide også at medbringe kontanter. Om bord på skibet kan der afregnes i Euro eller med kredikort og der accepteres Visa og MasterCard.

Påklædning

Der er ingen særlige krav til påklædning når du er på flodkrydstogt. Det er kutyme at de fleste klæder om til middagen om aftenen, men det er uformelt og afslappet. Shorts, badetøj, sandaler og toppe er ikke velset i restauranten om aftenen. Til skibets gallaaften kan du medbringe lidt mere festligt tøj, men det er stadig uformelt, så det behøver ikke være den lange kjole eller habitten, der medbringes.

Elektricitet

Der er 220 volt om bord og det er derfor ikke nødvendigt at medbringe en adapter. Skal du oplade flere ting på samme tid, er det nødvendigt at medbringe et fordelerstik, som skal være et tobenet stik.

Internet

Der er gratis internet i området ved receptionen og i skibets lounge på alle Croisi Europes skibe. På rederiets nyere skibe er der internet alle steder ombord. Bemærk, internettet kan have udfald og nedsat hastighed afhængigt af de steder, der sejles, pga. dårlig dækning.

Kort

Nytårskrydstogt på Rhinen

Flyv fra

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse

Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødetid

Seneste mødetid i Billund Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale.

Mødested

Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen.


 

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
29-12-2021Fly fra Billund LufthavnMere end 88.998,-Bestil rejsenMere information