Rügen - Østersøens Perle

Godt Hotel i Stralsund inklusiv halvpension og alle udflugter inkluderet



NYHED: Oplev det naturskønne Rügen på denne nyhed til Østersøens Perle. Her kan du komme med på spændende udflugter til de smukke badebyer, tage med på en sejltur og opleve de stejle kridtklinter eller tage med damptog gennem den idylliske landskab. Vi bor på et dejligt hotel ved den hyggelige by Stralsund.

  • Udflugt til det nordlige Rügen og sejltur inkluderet
  • Inklusiv naturskøn togtur med damptog og frokost
  • Behageligt ophold i Stralsund, på godt hotel med halvpension

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Byrundtur i Stralsund
  • Udflugt til Sassnitz inkl. sejltur og Kap Arkona
  •  Udflugt til det sydlige Rügen inkl. frokost
  • Rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Entréer er ekslusive, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 598.
 

Bestil rejsen

Pris fra 3.998,-

5 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  •  Godt hotel med halvpension
  •  Udflugt til Sassnitz inkl. sejltur
  •  Udflugt til det sydlige Rügen inkl. frokost
Bestil rejsen

Om rejsen

Rügen er Tysklands største ø og er kendt for sin, vilde natur med flotte sandstrande og stejle kridtklinter. Du kan opleve øen fra nord til syd, når vi besøger Kap Arkona helt mod nord, og de mondæne badebyer Sallin og Binz. Fra Sassnitz står vi til søs på en sejltur, hvor du fra vandet kan opleve de imponerende kridtklinter. Vi tager med damptoget – Rasender Roland, der i et roligt tempo tager dig på en skøn tur gennem skove og enge. Vi bor på et godt hotel i den gamle Hansestad Stralsund – Porten til Rügen og byen er et godt udgangspunkt for nogle dejlige dage ved Østersøen.

Tanken bag rejsen
Når man tænker på Østersøen er det svært ikke at tænke på Rügen, der er en unik perle med kridtklinter, flotte strande og mondæne badebyer. Vi har valgt et godt hotel i Stralsund, der ligger på fastlandet og er kun ganske få kilometer fra Rügen. Området har et behageligt klima og byder på flere spændende oplevelser. Den unikke natur og de smukke sandstrande tiltrækker mange besøgende hver sommer.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Stralsund
Vi kører gennem Nordtyskland og kører det sidste stykke til hotellet langs Østersøen smukke kyst. Ved ankomst til Stralsund indkvartering og middag på hotellet.

Dag 2: Hansestaden Stralsund
Byrundtur til fods i Stralsunds gamle bydel. Her ser du de mange flotte huse der vidner om byens fortid som Hansestad, den gamle kirke – Marienkirche, det gamle rådhus og havnen. Du får tid til at spadsere en tur i byen, inden vi kører retur til hotellet, hvor der er tid til at slappe af eller måske bruge hotellets faciliteter. Inkluderet.

 


Dag 3: Sassnitz og Kap Arkona
Udflugt til Rügens store havneby Sassnitz, beliggende på halvøen Jasmund. Her står vi til søs og sejler langs den berømte kyst med de 100 meter høje kridtklinter og nyder den smukke natur. Herfra kører vi via naturparken Jasmund til det nordlige Rügen. Her tager vi det lille tog Kap Arkona der bringer os til det nordligste og berømte Kap Arkona. Vi spadserer en tur til den gamle fiskerby Vitt. Inkluderet.



Dag 4: Badebyer og damptog
I dag kører vi til det sydlige Rügen, hvor de gamle fiskerbyer er omdannet til mondæne badebyer. Vi besøger Putbus, der er kendt for sine historiske huse, slotspark og sin store plads – Circus. Herfra til badebyen Sellin, hvor du kan gå en tur og nyde den friske havbrise fra byens kendte og lange badebro. Herfra mod syd gennem marsklignende natur til halvøen Mönchgut. Her besøger vi den lille by Alt Reddevitz og nyder en dejlig frokost. Om eftermiddagen kan du køre med veterantoget "Rasender Roland”, der bringer os til kurbyen Binz. Her er der tid til at nyde promenaden eller måske drikke en kop kaffe. Inkluderet ekskl. togtur.

 


Dag 5: Hjemrejse til Danmark
Det er tid at vende hjemad efter nogle dejlige dage i Stralsund og på Rügen. Vi når den danske grænse ud på eftermiddagen.

Hotel

Wyndham Stralsund Hansedom
Grünhufer Bogen 18 - 20
D - 18437 Stralsund

Her mere om hotellet her: https://www.wyndhamstralsund.com

Godt hotel beliggende ved Stralsund ca. 3 km fra centrum. Hotellet har reception, bar og restaurant. Alle værelser har hårtørrer, tv, telefon, minibar og gratis wi-fi. I forlængelse af hotellet ligger badelandet HanseDom, der har inden – og udendørspool, sauna og fitness. Faciliteterne i HanseDom kan benytters mod betaling og entré købes på hotellet til € 9 for et dagspas – normalprisen for dette er € 20,50.Derudover ligger der et lille indkøbscenter ved siden af hotellet.

Værd at vide

Valuta

€ 1 = ca. kr. 7,50.

Entréer
Togtur med Rasender Roland ca. € 6
 

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.
 

Kør til sikret parkering ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.
 

Gratis parkering i Vamdrup

 

Læs mere om vores busser her: www.gislev-rejser.dk/vores-busser

Læs mere om tilskudsordning og refusion her: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
03-05-2020Bus fra Jylland og FynMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information
24-05-2020Bus fra Jylland og FynMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information
15-06-2020Bus fra Jylland og FynMere end 84.198,-Bestil rejsenMere information
05-07-2020Bus fra Jylland og FynMere end 84.198,-Bestil rejsenMere information
16-08-2020Bus fra Jylland og FynMere end 84.198,-Bestil rejsenMere information
23-09-2020Bus fra Jylland og FynMere end 84.198,-Bestil rejsenMere information
25-10-2020Bus fra Jylland og FynMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information