Harzen - Quedlinburg - 5 dage

Godt hotel midt i Quedlinburg, halvpension og udflugt til Goslar samt panoramatur inkluderet.

Busrejse til Harzen - Quedlinburg

Harzen er kendt for sin smukke natur og hyggelige middelalderbyer med små gader og bindingsværkshuse. Vi bor i Quedlinburg, en rigtig eventyrby med ca. 1.300 velbevarede bindingsværkshuse, på et godt hotel i gåafstand til den skønne bymidte. Du kan tage med på udflugt til Kejserbyen Goslar, panoramature igennem Harzens flotte natur, med bjerge, kløfter og opdæmmede søer samt en togtur med damptog fra Wenigerode et lille stykke op ad Harzens højeste bjerg Brocken.

  • Rigtig godt hotel, centralt beliggende i Quedlinburg
  • Quedlinburg med hyggeligt og smukt bindingsværksmiljø  
  • Oplev det charmerende og naturskønne Harzen
  • Udflugt til Harzens hovedstad Goslar inkluderet
     

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Byrundtur i Quedlinburg og panoramatur til bl.a.Rappbodetalsperre ekskl. entré til hængebro
  • Udflugt til Goslar og stor panoramatur til bl.a. Okerdalen og Nationalpark Harz
  • Rejseleder

Entréer er ekslusive, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse Kr. 650. 
 

Pris fra 3.898,-

5 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  •  Godt hotel med halvpension
  •  Udflugt med byrundtur i Goslar
  •  Panoramatur til Hexentanzplatz
Bestil rejse

Om rejsen

Det naturskønne område Harzen er fyldt med hyggelige byer, store granskove, bjerge, dybe kløfter og utallige oplevelser. De små charmerende byer med bindingsværk er som taget ud af et eventyr. Vi bor i Quedlinburg, der med ca. 1300 bindingsværkshuse er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste - og du har det hele liggende lige uden for døren. Med rejselederen rundt i byen gennem de små brostensbelagte gader i den velbevarede middelalderby med bl.a. stiftskirken St. Servatius. Oplev Kejserbyen Goslar og en storslået panoramatur igennem Okerdalen og Nationalpark Harz. Vi besøger Wernigerode, der har nogle af Harzens mest farvestrålende bindingsværkshuse, hvor du har mulighed for en nostalgisk tur med damptog et stykke op ad Harzens højeste bjerg Brocken. I det østlige Harzen kører vi en panoramatur til Hexentanzplatz og Tysklands største dæmning Rappbodetalsperre. Velkommen til et dejligt ophold i Harzen med storslået natur og fantastiske oplevelser.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse
Afrejse fra Danmark gennem Nordtyskland til indkvartering og middag på vores gode hotel i Quedlinburg.

Dag 2: Quedlinburg - Panoramatur Hexentanzplatz m.v.
Først ser vi nærmere på Quedlinburg på en byrundtur med rejselederen. Derefter panoramatur rundt i Harzen, bl.a. til Hexentanzplatz og Rappbodesee. Heksedanspladsen ved Thale er det sted, hvor heksene traditionelt mødes på Valborgs Aften, inden de flyver til Bloksbjerg. Overfor plateauet med Hexentanzplatz ligger den mægtige klippe Rosstrappe, som rejser sig op fra Bode-dalen. Rappbodesee er Tysklands største opdæmmede sø. Dæmningen Rappbodetalsperre er 415 m lang og 106 m høj. Her er der mulighed for, du kan gå over den 440 meter lange hængebro og nyde den fantastiske udsigt. Inkluderet ekskl. entré til hængebro.

Quedlinburg Rappbodetalsperre

Dag 3: Kejserbyen Goslar og stor panoramatur
Byrundtur i Goslar - en af Tysklands bedst bevarede middelalderbyer - hvor vi ser nogle af byens seværdigheder bl.a. Kaiserpfalz, Siemenshaus og flere historiske bygninger. Den gamle bydel er med på UNESCOs Verdenskulturarvsliste. Mulighed for tur med det lille turisttog Bimmelbahn (billet ca. € 5) - så bliver du kørt rundt til alle seværdighederne. Til middag kan du på torvet opleve byens klokke- og figurspil. Efter et hyggeligt ophold i Goslar kører vi en panoramatur i den smukke Okerdal, forbi den opdæmmede Okerstausee, gennem en del af Nationalpark Harz og den lille by Braunlage. Inkluderet.

Goslar Torvet

Dag 4: Wernigerode og togtur til Drei Annen Hohnen
I det østlige Harzen ligger hovedbyen Wernigerode, kendt for sit flotte rådhus og sine mange farvestrålende bindingsværkshuse samt Wernigerode Slot, som troner over den smukke by med de mange spændende butikker. Tag med rejselederen på en byrundtur til fods med efterfølgende tid på egen hånd til at nyde stemningen i den skønne stad. Fra Wernigerode kan du køre med Harzer Schmalspurbahn et lille stykke op ad Brocken til Drei Annen Hohnen. Herfra kører vi med bussen retur til Quedlinburg. Udflugt kr. 185.

Werningerode i Harzen Togtur fra Werningerode til Bloksbjerg  

Dag 5: Hjemrejse 

Hjemrejse fra Harzen mod Danmark. Ankomst til den danske grænse ca. kl. 15.30.

Hotel

Best Western Hotel Schlossmühle
Kaiser Otto Strasse  28
D-06484  Quedlinburg
Læs mere om Best Western Hotel Schlossmühle

Rigtig godt, moderne hotel i den gode Best Western-kvalitet. Beliggende i det historiske centrum af Quedlinburg med bindingsværkshuse, brolagte gader og idyllisk miljø. Pæne værelser med bad, toilet, telefon, tv og wi-fi. Hotellet har elevator, restaurant, bar og spa-område med sauna og dampbad.

Værd at vide

Valuta

€ 1 = ca. kr. 7,50.

Entréer

Hængebro Rappbodesee ca. € 6
Goslar Bimmelbahn ca. € 5 (hvis du vil køre med det lille turisttog rundt i byen) 

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.
 

Kør til sikret parkering ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.
 

Gratis parkering i Vamdrup

 

Læs mere om vores busser her: www.gislev-rejser.dk/vores-busser

Læs mere om tilskudsordning og refusion her: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

Kort

Kort Harzen

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
27-05-2019Bus fra Jylland og Fyn Harzen - QuedlinburgMere end 83.998,-BestilMere information
23-06-2019Bus fra Jylland og Fyn Harzen - QuedlinburgMere end 83.898,-BestilMere information
14-07-2019Bus fra Jylland og Fyn Harzen - QuedlinburgMere end 83.898,-BestilMere information
28-07-2019Bus fra Jylland og Fyn Harzen - QuedlinburgMere end 83.898,-BestilMere information
15-08-2019Bus fra Jylland og Fyn Harzen - QuedlinburgMere end 83.898,-BestilMere information
08-09-2019Bus fra Jylland og Fyn Harzen - QuedlinburgMere end 83.998,-BestilMere information
13-10-2019Bus fra Jylland og Fyn Harzen - QuedlinburgMere end 83.998,-BestilMere information