Krydstogt på Østersøen

Smuk sejlads på Østersøen med 7 nætter om bord på Voyager of the Seas



Oplev Østersøens perler på dette krydstogt fra København. Her sejler vi med det flotte skib Voyager of the Seas, hvor du får lejlighed til afslapning og masser af underholdning hver aften. Vi besøger den smukke svenske hovedstad Stockholm, den moderne by Helsinki og Tallinn, der er kendt for sin smukke gamle bymidte. Oplev også Skt. Petersborg, hvor vi har inkluderet både udflugt og visum. Tag med og oplev den skønne sejlads, flotte byer og god forplejning med helpension om bord på skibet.

Med i prisen:

  • Ophold i dobbelt indvendig kahyt
  • Helpension på skibet fra 1. dags aften til 8. dags morgen 
  • 1 x byrundtur i Skt. Petersborg, Peter og Paul Fæstningen og Eremitagen med entréer og frokost
  • 1 x byrundtur i Stockholm, Tallinn og Helsinki
  • Drikkepenge til skibet
  • Rejseleder

Ekskl. entréer, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltkahyt indvendig 3.500. Enkeltkahyt udvendig kr. 4.500. Enkeltkahyt med balkon kr. 5.600.
Udvendig kahyt kr 1.500 pr. person. Kahyt med balkon kr. 2.900 pr. person.

Bestil rejsen

Pris fra 8.998,-

8 dage
Krydstogt

Med i prisen er bl.a.

  • Helpension om bord på skibet
  • Alle udflugter
  • Dansk rejseleder
Bestil rejsen

Om rejsen

Spændende og oplevelsesrigt krydstogt på Østersøen

Vi sejler med det flotte skib Voyager of the Seas fra Royal Caribbean. Her får du lejlighed til at opleve nogle af Østersøens perler, når skibet lægger til i Stockholm, Tallinn, Skt. Petersborg og Helsinki. Glæd dig til den betagende indsejling gennem den svenske skærgård til Stockholm og den flotte byrundtur i hovedstaden. Du oplever også den historiske hovedstad Tallinn, hvor Dannebrog for 800 år siden faldt ned fra himlen, og en hel dag i kulturbyen Skt. Petersborg. Bemærk at udflugter er inkluderet i alle byerne.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Afsejling fra København

Afsejling fra København. Du møder Gislevs rejseleder, som er med på hele rejsen, ved skibet Voyager of The Seas i Københavns Krydstogtshavn. Skibet sejler fra København kl. 16.30.

Krydstogt på Nordatlanten

Dag 2: På havet

Glæd dig til en dag med tid til at udforske skibet. En dejlig dag til søs, hvor du får lejlighed til at gå på opdagelse om bord på skibet, der har 15 dæk, 1.708 kahytter, 8 restauranter, 8 barer, teater, skøjtebane med flotte is-sjows, kasino, swimmingpools, spa og meget mere. Find en dækstol og læs en bog eller kast dig ud i en af de mange aktiviteter skibet tilbyder.

Dag 3: Stockholm – Nordens Venedig

Denne morgen kan det betale sig at stå tidligt op og nyde den smukke indsejling gennem den svenske skærgård, hvor du fra dækket kan nyde den flotte natur. Kl. 09.00 når vi frem til Stockholm, der er en af Skandinaviens skønnest beliggende byer. Ved ankomst til Stokholm holder en bus klar til at tage dig på byrundtur, hvor vi blandt andet besøger Gamla Stan og kommer forbi Sergels Torg, Stadshuset og Storkyrkan. Inkluderet. Efter byrundturen kan du på egen hånd gå på opdagelse i byen. Vi sejler fra Stockholm kl. 17.00, og du får endnu en gang mulighed for at opleve den flotte skærgårdssejlads.

Stockholm Gamla Stan

Dag 4: Tallinn - her faldt Dannebrog ned

Morgenen nydes om bord på skibet, inden vi ankommer til Estlands stemningsfulde hovedstad Tallinn kl. 09.00. Her kan du med bus og til fods tage med på en historisk byrundtur, når vi udforsker den gamle middelalderlige bydel Vanalinn. Her går vi gennem de brostensbelagte gader, hvor du bl.a. skal se Toompea Borgen, Bomkirken, det gamle apotek på Rådhuspladsen og middelalderkirken St. Nicholas. Inkluderet. Du har også lidt tid på egen hånd, inden vi kl. 18.00 sejler fra Tallinn.

Tallinn

Dag 5: Byrundtur i Skt. Petersborg

Vi ankommer til Zarernes Skt. Petersborg kl. 07.00 om morgenen. Efter morgenmaden om bord, venter vores dansktalende lokalguide på havnen, klar til med bus at tage dig på en flot byrundtur. Vi kommer forbi zartidens storslåede paladser, Blodkirkens farvestrålende løgkupler og flotte monumenter samt besøger Peter og Paul Fæstningen, hvor zarerne ligger begravet. Byrundtur inkl. frokost inkluderet. Skibet sejler fra Skt. Petersborg kl. 20.00.

Skt. Petersborg

Dag 6: Helsinkis perler

Vi ankommer til den finske hovedstad kl. 07.00 om morgenen. Efter morgenmad om bord holder bussen klar til at tage dig med på byrundtur i den sprudlende hovedstad Helsinki. Her passerer du bl.a Finlandiahuset tegnet af Alvar Aalto, Uspenski katedralen - den største ortodokse helligdom i Europa - samt Parlamentet. Selvfølgelig besøger vi den kendte Tempelkirke, sprængt ind i en klippe og et arkitektonisk pragtstykke. Inkluderet ekskl. entré til Tempelkirken. Kl. 15.00 sejler vi efter nogle dejlige timer i Helsinki videre.

Helsinki Helsinki

Dag 7: Til havs

Oven på de mange flotte oplevelser er det tid til en afslappende dag på havet til at fordøje de mange indtryk. Nyd den friske havluft på dækket, eller måske frister det med et slag kort og hyggeligt samvær med dine medrejsende. Gå endelig ikke glip af de flotte shows der hver aften vises i skibets teater samt de forrygende skøjteshows.

Krydstogt på Østersøen

Dag 8: Ankomst til København

Vi giver os god tid til at spise morgenmad, inden vi forlader skibet og siger farvel efter et dejligt og oplevelsesrigt krydstogt på Østersøen.

Skibet

Du bor på krydstogtskibet Voyager of The Seas i 7 nætter. Det flotte krydstogtskib fra rederiet RCCL har plads til 3.114 gæster. Skibet tilbyder et væld af aktiviteter og faciliteter. Her er adskillige pools og spabade, teater med gratis show hver aften, forretningsarkade og adskillige restauranter og barer. Ophold i indvendig kahyt. Udvendig kahyt samt kahyt med balkon mod tillæg.

Opholdet er med fuld forplejning – og kaffe/the og vand er også inkluderet. Vil du bestille andre drikkevarer, inklusiv alkohol  i andre restauranter eller barer så kommer der betaling oveni. Så enten betaler du pr. seperat bestilling eller også så køber du en drikkepakke. Der er mulighed for købe drikkepakke om bord. 

Drikkepakke “Refreshment” $26/dag
Vand på flaske, sodavand i glas og fra automat, friskpresset juice, alkoholfri drinks/cocktails,te og specialkaffe (gælder ikke Starbucks på de skibe hvor det findes).

Drikkepakke “Deluxe” $55/dag
Vand på flaske, sodavand i glas og fra automat, friskpresset juice, te og specialkaffe (gäller ikke Starbucks hvor det findes) samt lokal og visse internationale øl, vin og drinks/cocktail op til en værdi af $12/enhed. Ved køb af drikkevarer som koster mere end $12/enhed betales differencen. Ved køb af vin i flaske op til $100 får du 40 % i rabat på flaskens pris.

Drikkepakke “Classic Soda” $8,50/dag
Sodavand fra automat, Coca-Cola Freestyle® på glas (refillglas indgår).

Pris på seperate drikkevarer
Køber du seperate drikkevarer om bord er priserne cirka som følger: sodavand fra $2/glas, vand på flaske fra $3.25, øl fra $4.25/glas, vin fra $6.50/glas, drink fra $5.25, specialkaffe fra $5.95. Serviceafgift er en obligatorisk afgift på 18%. 

Værd at vide

Afrejse

Rejselederen står klar til at modtage dig ved skibet i København. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen før, du går til check-in.

Aircondition

Der forefines aircondition på skibet. Medbring en let trøje.

Apotek

I alle byer, hvor skibet lægger til, findes der et apotek. På skibet kan du finde enkelte fornødenheder til f.eks. snue og lette smerter som hovedpine.

Drikkepenge

De obligatoriske drikkepenge til stuepige samt inkluderede måltider på skibet er inkluderet i rejsens pris.

Drikkevand

Vandet om bord på skibet kan drikkes, og der er ligeledes opstillet koldt drikkevand til fri afbenyttelse i restaurantområderne.

Elektricitet

Der er 220 volt om bord. Har du flere apparater, der skal oplades samtidig, er det en god idé at medbringe et lille fordelerstik, da der ikke er mange stikkontakter i kahytten.

Elevator

Der findes elevator flere steder på skibet.

Hårtørrer

Der forefindes hårtørrer i kahytten. Ligeledes er der shampoo, sæbe m.m. Bemærk, der må ikke medbringes dypkoger, krøllejern, fladjern og strygejern på skibet pga. brandfare.

Internet

Der er adgang til internet på skibet. Der findes internetpakker, der med fordel kan bestilles hos rederiet før afrejse. Dette kan gøres på nettet ved at logge på din booking og betale med kreditkort. Der kan også tilkøbes internet om bord på skibet.

Krydstogt – livet ombord

I de sidste mange år er ferie med krydstogtskibe vokset meget - og med god grund. Man befinder sig om bord på et flydende luksushotel, der bevæger sig fra sted til sted, mens man sover. Voyager of the Seas er et skib i Voyager-klassen. Skibet er udstyret med store glasvinduer, som giver en fantastisk udsigt og meget lys, perfekt suppleret af elegant interiør og lækre møbler. Hele skibet gennemgik en omfattende renovering i 2014. På skibet Voyager of the Seas kan der være 3114 passagerer, der betjenes af 1188 besætningsmedlemmer. Skibet er 311 meter langt og består af 15 etager eller dæk.
Det kunne lyde ganske uoverskueligt og måske give indtryk af et stort mylder af mennesker, men sådan opleves det ikke. Flere af dækkene indeholder udelukkende kahytter. På skibet er der ude foran et stort teater: Royal Theater, der fylder forenden på dækkene 3 og 4. Her er der hver aften flotte shows. En anden stor ting er hovedrestauranten, som hedder Main Dining Room. Den ligger bagerst i skibet på dækkene 3, 4 og 5. Heroudover findes der forretningsarkade, en række mindre restauranter, barer, kasino og et stort fitnesscenter med spaområde. Bagerst på dæk 11 er den store buffet restaurant, der hedder Windjammer. På de øverste dæk finder du swimmingpools, spabade, minigolfbane, surfbane, barer og lounges samt forskellige sportsaktiviteter.

Krydstogt – forplejning

I den store restaurant, Main Dining Room, kan du hver dag vælge at spise både morgenmad, frokost og middag. Har du ikke lyst til at spise der, kan du vælge at spise i den store buffet restaurant, Windjammer. Der er også en række mindre restauranter med hvert sit særpræg. Vil man spise på en af dem, skal der betales ekstra. Morgenmaden kan også nydes i din kahyt mod et mindre gebyr. Endvidere er der en række mindre caféer, hvor man også kan spise i løbet af dagen. På skibet foregår der hele tiden noget. Hovedattraktionen er naturligvis de store shows i teatret og i skøjtehallen. Der er forskellige shows hver aften. Desuden er der optræden, dans, foredrag, demonstrationer samt meget andet rundt omkring på skibet.

Krydstogt – påklædning

Hvad så med påklædning? Det bestemmer du naturligvis selv. En eller to aftener er der gallaaften, hvor lidt pænere tøj anbefales. Det er ikke et krav med lange kjoler og smoking - almindeligt pænt tøj kan sagtens gøre det. Du behøver altså ikke have den store garderobe med.

Mobiltelefon

Alle mobiltelefoner kan benyttes i stor udstrækning på land. Husk at slå mobildata + roaming fra, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse. Forvent ikke dækning på havet, og det koster rigtig mange penge at ringe og sende/modtage sms på åbent hav.

Rygning

Det er forbudt ved lov at ryge på offentlige steder. Det er heller ikke tilladt at ryge i kahytterne om bord på skibet - heller ikke på balkonen, men der er særlige rygeområder på skibet.

Sol

Solen kan være stærk på vandet. Det er en god idé at medbringe solcreme med høj beskyttelsesfaktor, en hat og solbriller.

Sprog

På skibet er hovedsproget engelsk, der tales også andre sprog som spansk, tysk og fransk.

Strygefaciliteter

På skibet er der renseri-service, eller der kan lånes strygejern og strygebræt.

Vask

Der forefindes vaskeservice på skibet mod betaling.

Sygdom

Husk rejseforsikring. I tilfælde af sygdom på rejsen vil rejseleder være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller hospital. Om bord på skibet er der en læge. Vær opmærksom på, at du som oftest skal betale for behandling på stedet. Husk at gemme kvitteringer med henblik på refundering fra rejseforsikring.

Valuta & Kreditkort

Almindeligt gangbare kreditkort er VISA og MasterCard. Mod gebyr er det muligt at hæve kontanter i bankernes eller skibets kontantautomater.

Visum & pas

Der skal medbringes gyldigt pas på rejsen, og det skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomsttidspunktet. Der er visumpligt til Rusland, men tager du med på vores udflugter er visum inkluderet. Deltager du ikke i de inkluderede udflugter, kan du ikke komme i land. Du kan om bord tilkøbe skibets udflugter i Skt. Petersborg, og med dem kan du også komme i land. Ønsker du ophold på egen hånd, skal du selv søge om visum på den russiske ambassade i København. Bemærk, Gislev skal have en kopi af dit pas til online check-in på skibet og til visum i Rusland.

Vi håber, at ovenstående oplysninger vil være til glæde og gavn, og glæder os til at byde velkommen på krydstogt på Østersøen.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.
 

Kør til sikret parkering ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.
 

Gratis parkering i Vamdrup

Læs mere om vores busser her: www.gislev-rejser.dk/vores-busser

Læs mere om tilskudsordning og refusion her: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

 

Kort

Krydstogt på Østersøen med Gislev

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
08-05-2022Krydstogt fra Københavns Krydstogt HavnMere end 88.998,-Bestil rejsenMere information
21-08-2022Krydstogt fra Københavns Krydstogt HavnMere end 89.498,-Bestil rejsenMere information