Skip to main content

Busrejse med sejltur på Götakanalen

-
Oplev det autentiske Sydsverige inkl. sejltur på Götakanalen

Götakanalen og de smukke svenske søer

Kom med på en skøn 4-dages bustur til Sverige og regionen Västergötland, der lokker med storslåede søer, historiske kanaler og et rigt kulturliv.

Selv om mange sjællændere fra tid til anden tager turen til Sverige med båd, tog eller bil, så er det langt fra alle, der bevæger sig ud af Skåne. Og det er en skam. Man skal nemlig ikke særlig mange timer nordpå fra Helsingborg, før granitstenene begynder at rejse sig fra skovbunden, søerne breder sig i landskabet, strømmen i kanalerne bliver vildere og det Sverige ”vi kender” forsvinder i bussens bakspejl.

Spændende kultur i Västergötland

På denne busrejse med opsamling flere steder på Sjælland udforsker vi regionen Västergötland, der ligger nord for Halland og fungerer som indgangen til det vilde, våde og storslåede Sverige. Undervejs på rejsen besøger vi området omkring de to enorme søer Vänern og Vättern. Vi sejler en dejlig tur på den historiske Götakanal, der i mere end 200 år har fungeret som transportvej fra Kattegat til Østersøen. Og vi nyder det alsidige fugleliv ved det berømte vådområde omkring Hornborgarsjön.

Selv om vand – i bogstavelig forstand – fylder meget i Västergötland, så er regionen også leveringsdygtig i spændende oplevelser på land, og på denne tur skal vi bl.a. udforske middelalderslottet Läckö Slott og ose i Nääs Fabriker, der er en shoppeoplevelse, du sent glemmer. Vi krydser Øresund via Helsingør–Helsingborg-overfarten på både ud- og hjemrejsen.

Denne rejse er skabt i samarbejde med vores søsterselskab NILLES Rejser.

Glæd dig til

  • Sejltur inkl. frokost på den historiske Götakanal
  • Oplevelser på ud- og hjemrejsen
  • Byrundtur i Lidköping med besøg på porcelænsfabrikken Rörstrand
  • Smuk natur ved fuglesøen Hornborgarsjön
  • Middag på hotellet alle aftener

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 stjernet bus Sjælland – Sverige t/r
  • 3 nætter på Lundsbrunn Resort og Spa
  • 3 x morgenmad på Lundsbrunn Resort og Spa
  • 3 x middag på Lundsbrunn Resort og Spa
  • Sejltur på Götakanalen med frokost
  • Ostesmagning hos Falbygdens ost
  • 1 x frokost (hjemrejse)
  • Udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede. Kontakt os, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Afrejse fra Sjælland, stop i Borås og ankomst i Lundsbrunn

    Efter flere opsamlinger på Sjælland sejler vi over Øresund fra Helsingør og sætter kursen nordpå. Forude venter Hallandsåsens bakkede landskaber og måske en lille formiddagslur, mens de svenske sommerlandskaber suser forbi.

    Vi holder en pause i Borås, hvor der er mulighed for at se byens berømte tekstilmuseum og nyde en frokost inden vi kører videre.

    Vores udrejse slutter i Lundsbrunn, en hyggelig lille by ikke langt fra den store sø Vänern. Her skal vi bo de næste tre nætter på det dejlige Lundsbrunn Resort og Spa, der emmer af hyggelig atmosfære.

    Vi bliver budt velkommen af hotellets venlige personale, og senere på aftenen samles vi til en fælles velkomstmiddag i hotellets restaurant.

    Afrejse fra Sjælland, stop i Borås og ankomst i Lundsbrunn
  • Dag 2: Sejltur på Götakanalen

    En indholdsrig dag til lands og til vands venter os. Efter morgenmaden på hotellet kører vi til byen Sjötorp, hvor vi går om bord på M/S Bellevue, som tager os med på en unik sejltur på en af Sveriges smukkeste og mest historiske vandveje; Götakanalen. Vi nyder en frokost ombord, inden vi når sejlturens slutdestination i Töreboda.

    På vej tilbage til Lundsbrunn gør vi et kort stop ved Hornborgarsjön, der nok er Sveriges mest kendte fuglesø. Hvert forår danser tusindvis af traner deres parringsdans netop her, og selvom de slanke fugle for længst er fløjet nordpå for at yngle, så er søen stadig enestående smuk og i dén grad et besøg værd i juni måned, når vi lægger vejen forbi.

    Om aftenen nyder vi en dejlig middag i hotellets restaurant.

    Sejltur på Götakanalen
  • Dag 3: Byrundtur i Lidköping og området ved Läckö Slott

    Efter morgenmaden skal vi på en hyggelig byrundtur i Lidköping til fods. På turen besøger vi Nya Stadens Torg, Gamla Stadens Torg, Limtorget, S:t Nicolai Kyrka og Schougska Handelsgården. Vi kigger også forbi Rörstrands Porslinfabrik, hvis 250 år lange historie fortælles i et tilhørende museum, og hvor vi i selve butikken kan gøre et godt køb.

    Efter byrundturen sætter vi os ud i bussen og kører op til Läckö Slott, der for nogle år siden fejrede 700-års fødselsdag. Slottet er et vindue til mange års historie og en arkitektonisk perle ved Vänern. Vi går en smuk tur i området ved slottet.

    Byrundtur i Lidköping og området ved Läckö Slott
  • Dag 4: Hjemrejse

    Efter morgenmaden siger vi farvel til Lundsbrunn og vores dejlige hotel og sætter kursen sydpå.

    På vejen hjem stopper vi i nærheden af byen Floda. Her ligger Nääs Fabriker, der var kendt som et af Sveriges første og største væverier. I dag er fabrikkerne omdannet til et stort shoppeområde, og de gamle fabrikshaller huser en lang række butikker med et bredt udvalg af gaveartikler, smykker, delikatesser og naturligvis tekstiler af enhver art. Vi får tid til gå rundt i de smukke og historiske omgivelser og måske gøre et kup eller to, inden turen fortsætter mod Helsingborg, som vi når først på aftenen.

    Vi sejler hjem over Øresund med den nedgående sommersol i øjnene og kufferten fuld af minder om en del af Sverige, som de færreste kommer forbi hver dag.

    Efterfølgende fortsætter vi til Falköping og osteparadiset Falbygdens Ost, hvor vi skal på en kort men velduftende guidet tur ned i ostekælderen. Her er der mulighed for smagsprøver og indkøb.

    Hjemrejse

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
12-08-2025Se afrejsetider 4 dageBus fra SjællandMere end 45.498,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 700.

    Afbestillingsforsikring koster 7% af rejsens pris.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på busrejser fra Sjælland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Sjælland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Sverige

    Svenske kroner. 1 SEK = pt. ca. 0,64 DKK (06/11 2024).

    I Sverige er valutaen svenske kroner (SEK). 
    Kontanter kan hæves i automater i de fleste byer, hvor vi overnatter på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu