Skip to main content

Rejse til Island og Færøerne

-
Oplevelsesrig rejse til de unikke øer

Island og Færøerne

De nordatlantiske øer er meget populære og med god grund. Både Island og Færøerne er indbegrebet af storslået natur og spændende kultur. Deres afsides beliggenhed og den uberørte natur kan kun begejstre. På denne rejse oplever du det absolut bedste af både Island og Færøerne.

Uspoleret og storslået natur midt i Atlanterhavet

Spændende rundrejse der kombinerer Islands vulkanske landskaber med Færøernes uberørte natur.

Rejsen starter med oplevelsesrige dage på Island. Her venter fire nætter på hotel i Islands hovedstad Reykjavik. Byrundtur i Islands hovedstad, hvor du ser den karakteristiske kirke Hallgrímskirkja, nyder udsigten fra Perlan og spadserer en tur på havnen. Vi har også inkluderet en flot udflugt, hvor vi følger Den Gyldne Cirkel. Her oplever du tre af Islands mest kendte og storslåede seværdigheder, Nationalparken Tingvellir, hvor sagatidens historiske møder fandt sted og Geysir med den varme springkilde Strokkur samt det gyldne vandfald Gullfoss.

Efter spændende oplevelser på Island flyver vi til Færøerne, hvor vi skal overnatte i fem nætter på Hotel Føroyar med skøn udsigt til Tórshavn og Atlanterhavet. Flotte udflugter hvor vi ser de maleriske bygder med kønne, kulørte huse. Vi nyder den friske luft og betages af det smukke vandfald Múlafossur i Gásadalur. Vandfaldet, der er Færøernes højeste, kaster sig ud over de stejle klipper og ender i havet. Glæd dig også til at opleve idylliske Tórshavn samt besøge Kongsbonden på en 1.000 år gammel gård, hvor 17. generation af Familien Patersson byder på en hyggelig middag.

Velkommen til alsidige oplevelser på Nordatlantens skønneste øer.

Glæd dig til

  • 4 nætter på Island hvor du bl.a. oplever hovedstaden Reykjavik
  • Spændende oplevelser på Island bl.a. show med flydende lava
  • De inklusive udflugter til Den Gyldne Cirkel og Islands Sydkyst
  • 5 nætter på Hotel Föroyar – storslået udsigt fra alle værelser
  • At opleve det bedste af Færøerne – alle udflugter er inkluderet
  • Middag hos kongsbonden i den historiske gård i Kirkjubøur

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 nætter på hotel på Island
  • 5 nætter på hotel på Færøerne med havudsigt
  • 8 x morgenmad
  • 2 x frokost
  • 6 x middag
  • 1 middag hos kongsbonden
  • Byrundtur i Reykjavik
  • Lavashow
  • Udflugt Den Gyldne Cirkel
  • Udflugt Islands sydkyst
  • Udflugt til Múlafossur i Gásadalur
  • Rundvisning i Nordens Hus
  • Byrundtur i Tórshavn
  • Eysturoyar-tunnelen
  • Besøg i fårehuset i Nes
  • Besøg i garnbutikken Navia
  • De historiske huse i Blasastova
  • Udflugt til Saksun og kongsgården Dúvugardar
  • Besøg i Gjógv
  • Flybillet, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1:: Direkte fly til Island fra Billund eller København

    Juni og juli: Afgang fra Billund: Aftenfly til Keflavik, hvortil vi ankommer samme aften.

    August : Afgang fra København: Eftermiddagsfly til Keflavik, hvortil vi ankommer samme eftermiddag.

    Vi kører til Islands hovedstad Reykjavik, hvor vi indkvarteres for fire nætter.

    Forplejning inkluderet denne dag: Ingen.

  • Dag 2:: Byrundtur i Reykjavik, lavashow. Mulighed for udflugt til Den Blå Lagune

    Byrundtur, hvor vi bl.a. nyder udsigten fra Perlen, ser nærmere på det charmerende miljø langs med havnen og ser den storslåede Hallgrímskirkja. Vi skal også opleve et interessant lavashow og se flydende lava på tæt hold. Byrundtur og lavashow er inkluderet i rejsens pris.

    Resten af eftermiddagen er fri til egne oplevelser. Du kan evt. tage på udflugt til Den Blå Lagune. Tilkøb kr. 1.200, skal bestilles sammen med rejsen. Den Blå Lagune ligger på Reykjanes-halvøen en lille times kørsel fra Reykjavik. De sorte lavamarker står i skærende kontrast til lagunens mælkeblå vand. Vandet, der er 39 °C året rundt, tiltrækker mange besøgende, og Den Blå Lagune er en af Islands mest besøgte seværdigheder. Turen varer fire timer og køres med lokal arrangør, men Gislevs rejseleder deltager. Husk at medbringe badetøj – håndklæde udleveres på stedet.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

  • Dag 3:: Den Gyldne Cirkel

    I dag venter der en perlerække af flotte seværdigheder, når vi får hele tre store naturoplevelser: Gejseren Strokkur, vandfaldet Gullfoss og historiske Tingvellir. Disse tre, store attraktioner er et must for rejsende til Island.

    Vi starter i det geotermiske område, der blev aktivt for mere end 1.000 år siden, og som er fyldt med varme kilder, gejsere og boblende mudder. Gejseren Stóri Geysir, som det hele startede med, er ikke længere aktiv, men er blevet afløst af den nærliggende Strokkur. Vi ser Den Trofaste Gejser, der sender kogende vand 10-30 meter op i luften med 3-7 minutters mellemrum.

    Turen fortsætter til det smukke vandfald Gullfoss, også kendt som Det Gyldne Vandfald, der er et af Islands mest besøgte turistmål med et fald på 32 meter. Vi kommer helt tæt på det imponerende vandfald og mærker de overvældende naturkræfter.

    Slutteligt kører vi til Tingvellir Nationalpark og Tingvalla-sletten, hvor sagatidens historiske møder fandt sted, og verdens ældste parlament blev grundlagt helt tilbage i år 930. Det er også her, at brudlinjen mellem de euroasiatiske og amerikanske tektoniske plader tydeligt ses. Efter en oplevelsesrig dag kører vi retur til Reykjavik.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, middag.

  • Dag 4:: Panoramatur langs sydkysten

    I dag starter vi med at køre gennem Islands frodigste landbrugsområde nær byen Hella, som ligger midt på den store, grønne slette omgivet af farme. Vi når frem til byen Hvolsvöllur, også kaldet Porten Til Gletscherlandet I Øst. Langt ude mod øst hæver den lange, mørke fjeldlinje sig, der krones af Eyjafjallajökulls iskappe, og i syd rejser Vestmannaeyjars takkede konturer sig op ad havet. Herfra kører vi videre til Skógar og det flotte vandfald Skógafoss. Vi ser det imponerende, 60 m høje vandfald, som er et af Islands højeste. Under vandfaldet skulle der efter sigende ligge et skjult guldskrin, som selvfølgelig aldrig er blevet fundet. Vi fortsætter til Vik, der er Islands sydligste by. Vi betragter den brede sandstrand og de tre klippeformationer, der siges at være forstenede trolde. Herefter kører vi tilbage til Reykjavik.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, middag.

  • Dag 5:: Morgenfly fra Island til Færøerne. Færøernes højeste vandfald

    Tidlig afgang fra hotellet i Reykjavik. Efter nogle spændende oplevelser på Island siger vi nu farvel til den smukke ø og kører til Keflavik Lufthavn, hvor vi tager et tidligt morgenfly til Færøerne.

    Fra lufthavnen kører vi til Gásadalur. Den lille bygd var indtil 2006 helt isoleret fra resten af Færøerne, og den eneste mulighed for at komme hertil var med helikopter eller ved at gå de fire km ind over fjeldet. I 2006 åbnede den 1.700 meter lange tunnel, der pludselig forbandt Gásadalur med omverdenen. Dette til stor glæde for alle os som nu har mulighed for at køre til bygden og se det smukke vandfald Múlafossur. En kort spadseretur fører til en flot udsigt mod det 30 meter høje vandfald, der kaster sig ud over den lodrette fjeldside. Vi nyder aftenlyset og udsigten, inden vi kører til vores hotel i Tórshavn, hvor vi indkvarteres for de næste fem nætter. Glæd dig, der er flot udsigt ud over Tórshavn og Atlanterhavet fra alle værelser.

    Forplejning inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 6:: Nordens Hus,Tórshavn og kongsbonden

    Efter morgenmad besøger vi Nordens Hus i Tórshavn. Færøernes største kulturhus, der er en arkitektonisk perle, danner ramme om mange kulturelle arrangementer inden for musik, film, kunst og teater. Her venter en interessant rundvisning, hvor vi hører om, hvordan hele Norden er tænkt ind i arkitekturen. Gulvet er af norsk granit, træpanelerne er fra de svenske skove, møblerne er fra Finland, og glasfacaderne er fra Danmark. Oven på det islandske tag gror det Færøske græs. Udsigten fra kulturhuset mod Tórshavn og Atlanterhavet er intet mindre end storslået.

    Efter besøget i Nordens Hus skal vi opleve Tórshavn, der kalder sig selv for Verdens Mindste Hovedstad. Byens historie går mere end 1.000 år tilbage til dengang, hvor vikingerne valgte netop denne centrale placering til deres Tingsted (parlament). Selv i dag kan vi føle os sat hundredvis af år tilbage i tiden, når vi spadserer rundt i de smalle, brostensbelagte stræder i Tinganes. Her er de sorttjærede huse med hvidsprossede vinduer og græs på taget bevaret. Færøernes hovedstad er bare charmerende. Efterfølgende vil der være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen.

    Herfra går turen ud til Kongsbondegården i Kirkjubøur. Her byder kongsbonden velkommen, og i kirken fortæller han mere om kongsbønder, kirker og livet som kongsbonde. Siden bænkes vi i den 1.000 år gamle sal/stue på Kongsgården, hvor vi får en god middag, mens familien rumsterer i det store køkken ude bagved. Det er en virkelig unik oplevelse at være på besøg hos denne meget autentiske, færøske kongsbondefamilie. Mange konger og dronninger fra de europæiske kongehuse har også besøgt kongsbonden, sidst var det den norske dronning.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag hos kongsbonden.

  • Dag 7:: På opdagelse i de isolerede bygder

    Efter morgenmaden kører vi nordvest på til Saksun, en lille bygd som bl.a. blev benyttet under optagelserne til Niels Malmros’ film, Barbara. I den lille bygd ser vi kirken udefra samt den gamle kongsgård, Dúvugardar. Begge ligger med smuk udsigt over fjorden, eller lagunen, som den blev til, efter en kraftig storm blokerede fjordmundingen med sand. Vejen ud til Saksun er ensporet med mødesteder undervejs. En bemærkelsesværdig å flyder langs vejen. Det bemærkelsesværdige er, at den midtvejs skifter retning og flyder baglæns.

    Herfra kører vi videre til naboøen Eysturoy og nordpå langs Sundini-fjorden, hvor vi passerer bygden Eidi. Her drejer vi ind over fjeldet, hvorfra der er en storslået udsigt til klippeformationen Kæmpen Og Kællingen. Vi fortsætter over fjeldet og passerer Færøernes højeste bjerg; Slættaratindur på 882 m. Mens vi kører på den højtbeliggende fjeldvej til Gjógv (hvis vejret tillader det), må vi prise os lykkelige over at kunne tage turen i bus og ikke på gåben, som de måtte ty til i gamle dage. Pittoreske lille Gjógv byder både på en smuk naturhavn og et mindesmærke over de mange fiskere, bygden har mistet i årenes løb. Statuen blev indviet af Dronning Margrethe i 1995.

    Dagens frokost spiser vi på gæstehuset Gjáargardur. Efter frokost kører vi den naturskønne vej langs Funningsfjørdur og videre retur til hotellet, hvor der er lidt tid på egen hånd.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 8:: Rundkørsel under havet, gamle huse, får og Christianskirken

    Vi starter dagen med at køre gennem den undersøiske tunnel Eysturoyar. Tunnellen er 11 km lang og er den eneste undersøiske tunnel i verden, der har en rundkørsel. Det er den færøske kunstner Tróndur Patursson, der står bag den enestående lysudsmykning, der er et kunstværk i sig selv. I selve rundkørslen ses silhuetter af mennesker, som danser kædedans og synger kvæde rundt om søjlen. Det er interessant at tænke på, at tunnellen ligger 73 meter under havets overflade. Den blev bygget fra 2016 til 2020 og forbinder begge sider af Skálafjørður på øen Eysturoy med hinanden og med hovedstaden Tórshavn, som jo som bekendt ligger på Streymoy.

    Uden for den lille by Nes besøger vi fårehuset. Her modtages vi af fårebonden, der fortæller om de færøske får og redegør for årshjulet indenfor fårehold. Fortællingen, der foregår i et fårehus i selskab med et par af bondens får, er både interessant, humoristisk og informativ. Efterfølgende er der hjemmelavet rabarbersaft og pindemadder, så du kan smage færingernes favoritspise; fermenteret lam. Vi stopper også ved garnbutikken Navia, hvor der er varm kaffe på kanden og mulighed for at købe færøsk garn i alle regnbuens farver.

    Herfra kører vi til Blasastova, hvor vi ser nogle af de gamle, færøske huse. Her fortæller den lokale museumsguide med stor indlevelse om alt det, vi ser. Måske ser vi endda nogle af de oprindelige færøske heste og møder ejeren, der gerne fortæller om dem.

    Efter vi har nydt en frokost i nabobygden, kører vi mod Klaksvik, hvor vi besøger Christianskirken. Kirken, der er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch, stod færdig i 1963. De bastante gavle i færøsk basalt og langsider af træ giver kirken et rustikt udtryk, hvilket står i skærende kontrast til det smukke indre. Den smukke altertavle blev egentlig skabt til Viborg Domkirke, der havde glæde af den fra 1901-1910. I 1913 blev altertavlen flyttet til Christianskirken. Vi tager forbehold for, at kirken kan være lukket ved kirkelige handlinger. I så fald kører vi ikke til Klaksvik.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag på hotellet.

  • Dag 9:: Sejltur til Fuglefjeldene (Tilkøb)

    Efter morgenmaden kører vi til Vestmanna. Her møder vi vores skipper og går om bord på båden, der skal tage os til de stejle fjeldvægge ved Vestmanna. Vi nyder det imponerende syn fra den duvende båd, når vi sejler helt tæt på de enorme fjelde. Højt oppe kan du på de ubeskriveligt stejle skråninger se får, der helt ubekymret går og græsser. Der findes ca. 80 fuglearter på Færøerne, og de 54 af dem yngler på de grønne fjelde, så selv om søpapegøjen ikke længere findes i så stort antal, så er der masser af andre fugle at se på.

    Tilbage i havnen er det tid til at nyde den fyldige fiskesuppe og tilhørende salatbar i den lokale restaurant Du kan også besøge Sagamuseet ovenpå og få den færøske historie præsenteret på en meget visuel måde.

    Udflugt kr. 650 inklusive sejlads, museum og suppe. Turen bestilles med rejsen og kan ikke bestilles undervejs på selve rejsen. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

    Vi kører tilbage til hotellet først på eftermiddagen. Hvis du vil nyde dagen på egen hånd, kan vi anbefale, at du tager på opdagelse i idylliske Tórshavn med flotte huse, butikker og et hyggeligt havnemiljø.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og afskedsmiddag på hotellet.

  • Dag 10:: Hjemrejse fra Færøerne. Tid til egne oplevelser

    Der er tid til at nyde det sidst af Færøerne, før vi kører til lufthavnen og går ombord på vores direkte fly til Danmark.
    En flot og eventyrlig naturrejse er slut.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

Hoteller

  • Dag 1-5

    Hotel Aska

    Dette 3-stjernede hotel har en døgnåben reception og gratis wi-fi, og samtidig er ejendommen allergivenlig. Hotel Aska har 44 unikke værelser, som hver især er opkaldt efter en islandsk vulkan. Hotellet er mere end blot et sted at hvile hovedet – det er en invitation til at leve som en lokal.

    Afstand til centrumCirka 2 km
    ElevatorJa
    ElkedelJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerSkal efterspørges
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    MinibarJa
    Offentlig transport400 meter fra busstopsted
    RestaurantKun morgenmad
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-10

    Föroyar Hotel

    Hotellet er beliggende lidt udenfor Tórshavn ved fjeldvejen. Bygningen regnes blandt de smukkeste bygninger i hovedstaden. Alle værelser har panoramaudsigt over Tórshavn, den storslåede natur og Atlanterhavet.

    Værelserne er med badekar, radio, telefon, satellit tv, wi-fi, hårtørrer, strygefaciliteter samt mulighed for at lave kaffe og te.
    Læs mere om Hotel Föroyar

    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    TVJa
    Wi-fiJa

Kort

Rundrejse på Færøerne og Island med Gislev Rejser

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
24-06-2024Se afrejsetider 10 dageFly fra Billund LufthavnMere end 822.998,-Bestil
15-07-2024Se afrejsetider 10 dageFly fra Billund LufthavnMere end 822.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på max 23 kg (Max 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på max 8 kg (Max 55 x 40 x 20 cm).

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Island

    Island har samme drikkepengekultur som Danmark.

    Hvis du oplever, at servicen på en restaurant er høj, eller din guide er god, så værdsættes drikkepenge. Hvor meget, du ønsker at give, er helt op til dig.

    Hvis servicen overstiger dine forventninger, så sig det endelig, da det både opmuntrer serviceudbyderen og gør dem opmærksomme på, hvad de gør godt.

  • Drikkepenge på Færøerne

    Færøerne har samme drikkepengekultur som Danmark.

  • Drikkevand i Island

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Drikkevand på Færøerne

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Norden

    I Sverige, Finland og Norge benytter man følgende strømkilde: 230V AC, 50 Hz. Stikkontakterne er som i Danmark.

    På Færøerne og i Grønland benyttes 220 V. Stikkontakterne er som i Danmark

  • Elektrictet i Island

    Der er 220 V. Samme stik som i Danmark.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly til Island og Færøerne

    Fra Danmark til Island flyver vi med Icelandair. Flyvetiden er 3 timer. Der er ikke forplejning inkluderet om bord.

    Fra Island til Færøerne flyver vi med Atlantic Airways som også benyttes fra Færøerne til Danmark.

    Vand og kaffe/te er gratis ombord. Der kan købes et let måltid ombord samt sodavand, juice, øl, vin og spiritus.

    Flytiden er ca. 1,5 time fra Island til Færøerne. Flytiden er ca. 2 timer fra Færøerne til Danmark.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede. På flere af udflugterne kan terrænet være meget ujævnt.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Kreditkort

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mobiltelefon

    Forvent ikke dækning i de øde egne. Husk at slå mobildata og roaming fra.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Omskifteligt vejr. Vand- og vindtæt tøj, godt fodtøj og paraply. Medbring evt. kikkert, da der er et rigt fugleliv på Færøerne. 

  • Påklædning - Island

    Vejret kan være omskifteligt, derfor anbefaler vi lag-på-lag princippet. Det er også en rigtig god idé at medbringe en mindre dagsrygsæk (ca. 30 liter) til udflugterne, hvor man kan have en ekstra trøje, kamera, en flaske vand og andet i.

    • Vandtæt og åndbart fodtøj med en god sål og støtte omkring dine ankler. Mange steder vil du vandre på sten, grus og jordveje. Ordentligt fodtøj kan være forskellen mellem at få en fantastisk god eller en dårlig oplevelse.
    • Regn- og vindtæt åndbart overtøj. Selv på dage med blå himmel kan vejret slå om, og vinden er næsten altid kølig. En let jakke, som er let at folde sammen, skal med, så du kan bruge den, når det er nødvendigt.
    • Varmt tøj, som du kan bruge, hvis temperaturen ændrer sig.
    • Varm og beskyttende hovedbeklædning. Dit hoved er et af de steder, hvor man taber mest varme, og det bør derfor være beskyttet i det kolde vejr. I højsommeren kan solen være meget stærk, og en hat eller kasket kan være god.
    • Handsker til at beskytte dine hænder, mens du er på vandet eller på kølige dage.
    • Solbriller. Solen er meget stærk om sommeren og særligt ved og på vandet.
    • Solcreme til blottet hud. Om sommeren kan luften måske føles kølig, men solen brænder stadig.
  • Rejseforsikring - Rejser til Norden

    Når du rejser til de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land.

    Vi anbefaler at tegne en rejseforsiking, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.

    HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

  • Rejseforsikring Island

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Shopping i Island

    Uldprodukter: Sweaters, plaider, huer, vanter, garn m.m.
    Slik: Islændingene har en forkærlighed for sød lakrids i chokolade. Det kan købes overalt i alle afskygninger.
    Helseprodukter: F.eks. mudder fra Den Blå Lagune (specielt godt for folk som lider af psoriasis).
    Brændevin: Med smag af den islandske natur. F.eks. rabarber og blåbær, smager aldeles fortrinligt i en hvidvin.
    Fiskeskind: Islændingene benytter fiskeskind på lige fod med slangeskind - og det ligner også umiddelbart. Produkterne der laves heraf spænder fra beklædning og sko til punge, bælter, tasker o.l.

  • Shopping på Færøerne

    Strikvarer, garn og kunsthåndværk.

  • Tidsforskel Island

    Der er 2 timers tidsforskel og urene stilles tilbage. Der er ikke sommertid i Island. Dagens længde om sommeren, er ca. 18-20 timer. Solopgang omkring kl. 03.00 og solnedgang ca. kl. 23.00

  • Tidsforskel på Færøerne

    Der er 1 times tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 5350.

    Afbestillingsforsikring kr. 1.700.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Vaccinationer

    Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg dog altid egen læge til råds.

  • Valuta

    Danske eller færøske kroner. Vekselkurs 1:1.

  • Valuta og betalingskort i Island

    Den islandske møntfod er ”króna”, se www.sedlabanki.is for aktuel dagskurs.

    Især Visa og Mastercard er udbredt, og det er muligt at hæve penge i bankautomater mod et gebyr.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret i Island

    Vejret og sikkerheden er vigtige faktorer, derfor skal du være forberedt på, at programændringer kan forekomme.

    Grundet Golfstrømmen har Island et køligt, tempereret oceanklima: Køligt om sommeren og forholdsvis milde vintre. Vejret er foranderligt, og du bør være forberedt på uventede forhold.

    Gennemsnitstemperaturen om sommeren ligger på omkring 15°C.

  • Vejret på Færøerne

    Om sommeren er gennemsnitstemperaturen ca. 11-13 grader. Vejret er meget omskifteligt, derfor kan den ene dal være indhyllet i tåge mens nabobygden sagtens kan ligge badet i sol.

    Om vinteren, fra november til april ligger gennemsnitstemperaturen stabilt på op mod 6 grader. Temperaturen på Færøerne er generelt meget ens året rundt, der er ikke de store udsving da øerne beskyttes af den varme Golfstrøm, derfor de meget små udsving.

    Temperaturen på Færøerne er generelt meget ens året rundt, der er ikke de store udsving da øerne beskyttes af den varme Golfstrøm, derfor de meget små udsving.

    Læs mere om vejret på Færøerne her

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu