Skip to main content

Bustur til Alsik Hotel i Sønderborg

-
Lækker 3-retters menu og festlig aften på Sergenten

Middag, musik og dans i Sønderborg

Der er lagt op til et brag af en fest, når vi gæster det skønne Als til en dejlig musik- og danseaften på Sergenten i Sønderborg. Vi indleder med en lækker 3-retters sæsonmenu med tilhørende vine og vand ad libitum under middagen. Middagen er tilberedt af mesterkokken Jesper Koch fra Alsik Hotel og efterfølgende spiller det forrygende orkester Top Seven op til dans. Top Seven leverer 100% partytimemusic med det ene stemningsfyldte og medlevende musiknummer efter det andet i et stemningsfyldt tempo, som får selv den mest tilbageholdende gæst op af stolene – alt sammen leveret nonstop. Deres repertoire spænder bredt og inkluderer både tidløse klassikere og moderne hits, som tiltrækker et publikum i alle aldre.

Du kan glæde dig til to skønne dage, hvor vi lægger ud med en rundtur i Sønderjyllands charmerende hovedby, inden vi tjekker ind på det elegante hotel nede ved havnefronten inden festlighederne starter på Sergenten. Dagen derpå nyder vi Alsiks fremragende morgenbuffet, inden vi kører på besøg i Flensborg, tager os tid til lidt grænsehandel og atter kører hjemad efter en festlig tur i det sønderjyske.

Glæd dig til

  • Lækker 3-retters middag, tilberedt af mesterkokken Jesper Koch fra Alsik Hotel
  • En festlig aften med musik af Top Seven, fest og dans på spillestedet Sergenten
  • Rundtur i Sønderborg og udflugt til Flensborg

Inkluderet i rejsens pris

  • 1 x morgenmadspakke på udrejsen
  • 1 x overnatning på Alsik Hotel
  • 1 x morgenmadsbuffet
  • 1 x 3-retters middag inkl. øl, vand og vin ad libitum
  • 1 x aftenkaffe med sødt
  • Festaften på Sergenten inkl. levende musik af Top Seven
  • Udflugt til Flensborg
  • 1 x frokost på hjemrejsen
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Afrejse, middag og et brag af en fest

    Vi sætter os til rette i bussen og kører til Sønderborg, hvor vi lægger ud med en rundtur i den hyggelige by. Rejselederen viser rundt og tager os bl.a. forbi Sønderborg Slot, inden vi stimler mod havneområdet og indkvarterer os på det gode Alsik Hotel. Om aftenen har Alsiks mesterkok Jesper Koch og co. tilberedt en lækker 3-retters sæsonmenu med vin, vand og øl ad libitum, som vi indtager på spillestedet Sergenten.

    Mætte på mad, men sultne efter mere sjov og hygge, spiller partybandet Top Seven op til dans med alle de kendte og klassiske hits.

    Afrejse, middag og et brag af en fest
  • Dag 2: Flensborg, grænsehandel og hjemkomst

    Vi begynder dagen med en tur i Alsiks store morgenmadsbuffet, inden vi går ombord i bussen og kører en tur sydpå til Flensborg. Her går vi en tur på havnen og har lidt tid på egen hånd, inden vi vender snuden hjemad med grænsehandel og en frokostbuffet på Rødekro Kro på vejen.

    Flensborg, grænsehandel og hjemkomst

Hotel

  • Dag 1-2

    Alsik Hotel

    Det smukke, nyåbnede Alsik er et af Danmarks mest indbydende og spændende hoteller. Hotellet, der er kendetegnet af sit smagfulde nordiske design og naturlige materialer, er en del af den berømte arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Fra de stilfulde og topmoderne værelser og suiter er der udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark.

    På hotellet venter en verden af oplevelser i luksuriøs, hyggelig og afslappet atmosfære. Alsik Nordisk Spa & Wellness, med flere end 60 forskellige spa- og wellnessoplevelser fordelt på 4.500 kvadratmeter og fire etager. Man kan forkæle sanserne med gastronomi i særklasse i Alsiks tre restauranter, der alle er udviklet og ledes af den anerkendte topkok Jesper Koch.

    Alle værelser har tv, svaleskab med gratis kildevand, tablet med gæsteinformationer, aircondition, kaffe/te faciliteter og gratis wi-fi.

    AirconditionJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    RestaurantJa
    SpaområdeJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiGratis

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 600.

    Afbestillingsforsikring inkl. statsafgift 7,0782% af rejsens pris.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu