Tyrol - Westendorf

Busrejser til en af Europas smukkeste landsbyer med stemning, idyl og flotte omgivelser

Vi elsker busrejser til Tyrol og Westendorf. Skønne udflugter og tid til at nyde ferien. Så er det nu, du skal på busrejse til Tyrol og Westendorf. Uanset om du har været der før, eller det er første gang, så kan vi glæde dig med et skønt, afslappet program til nogle af alle de smukke seværdigheder. Du vil hurtigt føle dig hjemme her i det klassiske Tyrol. Servus in Tirol.

  • Hyggelig grillaften med musik.
  • Udflugt til det smukke Krimmlervandfald, entré og frokost inkluderet.
  • Nu på 22. år med Gislev til Westendorf, én af Europas smukkeste landsbyer.
  • Almabtrieb i Hopfgarten inkluderet.
     

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Spadseretur i Westendorf
  • Grillaften med musik på hotellet
  • Udflugt til Krimmlervandfaldet med frokost og entré
  • Udflugt til Hopfgarten ekskl. bjergbane og frokost
  • Jause med musik på bjerget
  • Rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Rabat: 3. voksne person i 3-sengsværelse kr. 300.
Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 798. Værelse med balkon kr. 250 pr. person. Udflugt til Achensee kr. 200 (bestilles med rejsen).

Bestil rejsen

Pris fra 5.698,-

8 dage
Ophold ifølge program.
Bus

Med i prisen er bl.a.

  • Familiedrevet tyrolerhotel
  • Udflugt til Krimmlervandfaldet
  • Halvpension
Bestil rejsen

Gæsterne siger

”God rejse – vil anbefale den til alle”

”En dejlig ferie i et meget smukt land”

”En meget godt tilrettelagt rejse med god beliggenhed af hotel samt en dygtig chauffør og rejseleder”

Om rejsen

Hold sommer i Tyrol
Vi passerer grænsen til Østrig og kører direkte ind i Tyrol. Nyd udsigten til de smukke bjerge. Så snart vi forlader motorvejen, befinder vi os midt i denne postkortidyl. Grønne alme med græssende køer, de karakteriske tyrolerhuse med farvestrålende blomster i altankasserne, de små landeveje, som bugter sig over Innfloden og Salzachfloden, og langs med de hyggelige landsbyer. Her er virkelig ligeså smukt som på billederne, dét her er ferie. Den rene bjergluft gør godt, og de glade tyrolere har et smittende humør.

Gislev-gæsternes favorit, nu på 22. år
Westendorf er bare en sikker favorit hos vores gæster, hvilket tydeligt fremgår af gæsternes tilbagemeldinger: "Endnu en 5* oplevelse", "Dejlig mad", "Gode værelser og stor renlighed", "Pragtfuld tur" og meget mere. Alle, specielt vores trofaste gengangere, som har både, 5, 10 og 15 års nåle fra Westendorf, kan igen i år glæde sig til en dejlig sommer i Tyrol. På denne rejse kan du endvidere glæde dig til den årlige almabtrieb, hvor køerene kommer ned fra almene. En meget unik og hyggelig oplevelse, som vi er sikre på vil vække glæde igen i år. Vi ser frem til at byde velkommen i Tyrol og vise dig det hele.

Billeder

Dag for dag

Dag 1-2: Udrejse til hyggelige Westendorf
Med passende pauser til middag og overnatning i Midttyskland. Videre mod Østrig næste morgen med ankomst i Westendorf hen på eftermiddagen. Indkvartering og middag på hotellet.

Dag 3: Byrundtur, frokost og jodlen på bjerget
Westendorf er en hyggelig, typisk tyrolerbytur med en charmerende lille bymidte, som er nem at finde rundt i. Rejselederen tager dig med på en afslappende formiddagstur til fods rundt i Westendorf. Herefter kan du tage med op til Heidis Boarstadl, hvor vi får en skøn Brettljause og en snaps, mens du underholdes af den lokale spillemand. Retur til hotellet og resten af eftermiddagen til afslapning på hotellet. Inkluderet.

Frokost og jodlen
 

Dag 4: Panoramatur og det flotte Krimmlervandfald
Endnu en flot naturoplevelse venter dig ved Østrigs højeste vandfald i den fantastiske naturpark Hohe Tauern. Bussen tager os op i højderne via snoede veje i Gerlosspasset ind vi ankommer til Krimmlervandfaldet. Ad anlagte stier går vi det sidste stykke op til vandfaldet, som falder 380 meter i 3 etaper. Dele af turen er ikke egnet for gangbesværede. Når vi har nydt disse smukke omgivelser venter der os en dejlig frokost med flot panoramaudsigt, inden turen går retur til Westendorf. Inkluderet. 

Dag 5: Sejltur på Achensee og glasbyen Rattenberg
Udflugt til Achensee, Østrigs højest beliggende sø, 950 m.o.h. Sejltur omgivet at flotte bjerge og smukke udsigter og god tid til at slappe af og nyde turen rundt på søen. På turen tilbage til Westendorf, besøger vi den lille by Rattenberg, som med sine kun ca. 450 indbyggere, er Østrigs mindste by og én af de smukkeste byer i hjertet af Alperne. Udflugt inkl. sejltur kr. 200. Udflugten bestilles hjemmefra.

Aschensee 

Dag 6: Bjergbane og frokost på toppen
Fra nabobyen Hopfgarten tager vi med den komfortable bjergbane op på Hohe Salve-bjerget. Nyd de flotte panoramaer til mange kendte bjergtoppe, gå en tur på de anlagte stier og få dig en frokost med smuk udsigt. Også besøg i Østrigs højest beliggende pilgrimskirke. Om eftermiddagen er der marked i byen med musik og dans samt forskellige boder med spændende madvarer. Ligeledes findes der boder med fine håndarbejder du kan købe med hjem – en hyggelig oplevelse for alle. Inkluderet ekskl. bjergbane og frokost.

Dag 7-8: Hjemrejse og overnatning midt i Tyskland
Efter morgenmaden tager vi afsked med Hotel Briem og vores vært Christine og kører med passende pauser mod Tyskland for middag og overnatning. Videre mod Danmark næste morgen og ankomst til den dansk-tyske grænse midt på eftermiddagen.

 

Hotel

Hotel Briem
Dorfstraße 29
6363 Westendorf
Østrig

Hotellet drives af Frau Christine Briem og hendes familie og ligger på dejligt solplateau kun 300 m fra centrum. Hotellet er indrettet i typisk tyrolerstil dog med elevator. Dejlig familiær atmosfære, hyggelig restaurant og Stüberl (bar) samt udendørs servering på terrassen. Værelserne ligger på 3 etager. Uensartede værelser med bad og toilet, værdiboks, radio, tv og hårtørrer. Internet mod betaling. Ophold med morgenbuffet og middag med salatbar. En aften med grill og musik.

Læs mere om Hotel Briem på www.hotelbriem.com

Værd at vide

Valuta
Euro

Strøm
220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

Entréer
Typisk € 5-10 pr. seværdighed, lifter lidt dyrere. På de planlagte ture er der ikke planlagt museumsbesøg.

Lift
Bjergbanen Hohe Salve t/r Euro 19 per person.

Betalingskort 
Kan ikke benyttes på hotellet.

Almabtrieb
På afgangen den 21/9 er der Almabtrieb i nabobyen Hopfgarten, hvor der vil være mulighed for at se køerne komme ned fra almen og gøre en god handel i de opstillede boder. På denne afgang er der mulighed for frokost i Hopfgarten. Om eftermiddagen arrangerer rejselederen en tur på toppen med bjergbanen for de som måtte ønske at komme i højderne. Frokost og bjergbane for egen regning.

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
21-09-2020Bus fra Jylland og FynMere end 85.698,-Bestil rejsenMere information