Skip to main content

Rejse med fly til Østrig

-
Kom helt tæt på familien Beier og deres hyggelige tv-hotel

Lene Beiers Tyrol

Vi danskere kan bare ikke få nok af Lene Beier og Hotel Edelweiss. Både på tv og i virkeligheden. I 2025 sendte vores søsterselskab NILLES Rejser hundredvis af glade besøgende til alpebyen Itter, hvor Lene og familien stod klar til at byde velkommen indenfor på deres nyrestaurerede hotel, og i 2026 gør NILLES og Gislev det sammen. Der er sket meget på Hotel Edelweiss det sidste år, hvilket du kan følge med i på TV2, hvor anden sæson af "Beier på alpehotellet" går sin sejrsgang netop nu.

Vi åbner nu op for pladserne til hotellet midt i de idylliske Kitzbühel-alper, hvor vi kombinerer hyggelige stunder sammen med Lene og familien på Hotel Edelweiss med spændende udflugter rundt i de betagende alpepomgivelser.

Hotel Edelweiss by Beier, som hotellet nu hedder, er istandsat med det, familien Beier kalder ”Tyrol med et twist”. Så forvent dansk hygge krydret med alpeidyl, når familien tager imod, lige så snart vi ankommer til Itter med bus fra lufthavnen i München. Og når vi ikke nyder stemningen og de spændende fortællinger fra Lene om alt fra renovering af alpehotel til livet som tv-darling, så tager vi på udflugter i området omkring Itter. Her skal vi bl.a. beundre det 300 meter høje Krimmler-vandfald, vandre rundt i Innsbrucks middelaldergader, besøge borgbyen Kufstein og sejle en betagende tur på Zellersee, der ligger postkortsmukt med udsigt til bjergtoppene på Kitzsteinhorn og Grossglockner.

Hvis du bestiller denne rejse minimum 90 dage før afrejse, kan du parkere gratis i Aalborg Lufthavn. Tilbuddet gælder rejser med afgang fra og med 1. april 2026. Læs mere om servicen under praktiske oplysninger

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Fantastisk service og et meget synligt værtspar på hotellet
  • Foredrag og bankoaften med præmier
  • Udflugter til bl.a. Kufstein, Krimmler-vandfaldene og Innsbrück
  • Fly til München fra Aalborg og egen bus under hele opholdet

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg/København - München t/r
  • 5 x overnatninger
  • 5 x morgenmad
  • 5 x middag
  • 1 x frokost på udrejsen
  • 1 x sejltur
  • Bus til alle udflugter
  • Dansk rejseleder
  • Udflugter ekskl. Entreer
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse og ankomst til Itter

    Rejsen starter i Aalborg Lufthavn, hvor vi flyver via København/Amsterdam til München. Her venter vores lokale bus på os, når vi kommer ud fra ankomsthallen, og efter et kort stop og en frokost i hyggelige Kufstein kører vi de sidste kilometer til Itter, der ligger idyllisk for foden af de høje Kitzbühelalper. Her står Lene Beier og hendes familie klar til at byde os velkommen til Hotel Edelweiss by Beier, og når vi er blevet indkvarteret på vores værelser og har lært det hyggelige hotel bedre at kende, er der fællesmiddag i hotellets restaurant.

    Udrejse og ankomst til Itter
  • Dag 2: Udflugt til Krimmler-vandfaldene

    Vi starter dagens udflugt med at køre ind gennem den smukke Zillerdal, op over Gerlospasset og forbi den krystalblå Gerlos Stausee til de imponerende, 300 meter høje Krimmler-vandfald, hvis støvregn siges at have en helbredende virkning. Med et helbred der i hvert fald ikke er blevet dårligere kører vi hjem til Itter, mens vi nyder den smukke rute over Pass Thurn og via Kitzbühel og Kirchberg.

    Vi er tilbage på Hotel Edelweiss i løbet af eftermiddagen, og efter lidt tid på egen hånd, spiser vi middag i hotellets restaurant.

    Udflugt til Krimmler-vandfaldene
  • Dag 3: Udflugt til Innsbrück

    I dag skal vi på udflugt til tyrolerhovedstaden Innsbruck, men inden vi kommer så langt, gør vi et holdt ved Tirol Panorama lidt uden for byen. Her skal vi se det verdensberømte panorama-maleri Rundgemälde, der fortæller historien om Tyrolernes kamp for frihed, ligesom museet kan prale af en fuldstændig fantastisk udsigt over Innsbruck fra terrassen. Herefter kører vi ned til Innsbruck og den berømte Maria Theresien Strasse, hvor vi parkerer bussen og går en tur gennem byen. Her skal vi bl.a. opleve huset Neuhof, der er berømt i hele Østrig for sit gyldne tag, Hofburg-paladset og den smukke Hofkirche.

    Der bliver også tid på egen hånd til at spise frokost og nyde den historiske by med de mange hyggelige cafeer og forretninger, inden vi kører tilbage til Itter og middagsmad i hotellets restaurant.

    Udflugt til Innsbrück
  • Dag 4: Sejltur på Zellersee

    Efter vores daglige og gode morgenmåltid på hotellet kører vi til byen Zell am See, der ligger og putter sig mellem mere end 30, 3.000 meter høje alpetoppe og den krystalblå Zellersee. Kort efter ankomst stævner vi ud på søen og nyder det fantastiske vue til de omkringliggende bjerge fra vandsiden.

    Når vi igen har fået fast grund under fødderne, bliver der tid til at spise frokost og nyde Zell am See, inden vi triller hjemover.

    Vi er tilbage på hotellet først på eftermiddagen, og resten af dagen kan nydes med saunagus på hotellet, en tur i poolen eller blot med en kold drink i hånden i hotellets bar. Inden middagen vil Anders og Lene holde et foredrag om hele det store projekt fra køb til åbningsdagen.

    Sejltur på Zellersee
  • Dag 5: Kufstein

    Efter morgenmad på hotellet tager vi den korte tur til Kufstein. Her starter vi dagen med en rundvisning hos Riedel som er et verdensberømt glaspusteri – især kendt for deres flotte vinglas. Vi kommer helt tæt på produktionen og ser hvordan de smukke glas bliver mundblæst og formet.

    Vi skal herefter opleve ”Heldenorgel” der med sine 4.698 piber gør den til et af verdens største orgler. Der bliver tid på egen hånd til frokost inden vi kører til Bjerglægens” gård ”Gruberhof” i Söll, hvor TV-familien Gruber bor. Bemærk udflugten kan annulleres, hvis der foregår tv-optagelser i den pågældende periode.

    Resten af dagen kan igen nydes på hotellet eller den lille hyggelige by eller måske tage et smut med skiliften ”Salvistabahn” hvor der er den mest fantastiske udsigt. Her på den sidste aften vil Anders og Lene efter middagen afholde banko med flere fine præmier.

    Vær obs på rækkefølgen af udflugter kan ændres ved dårligt vejr og det samme gælder dagene for banko og foredrag.

    Kufstein
  • Dag 6: Hjemrejse

    Vi får brunch og tager afsked med familien Beier og Hotel Edelweiss. Da vi først skal med et aftenfly, har vi god tid på denne sidste dag. Efter vi har sagt farvel og tak til Lene og Anders, kører vi til den smukke Tegernsee, hvor vi nyder den smukke kulisse og får tid på egen hånd til frokost, inden vi kører til lufthavnen.

Hotel

  • Dag 1-6

    Hotel Edelweiss by Beier

    Familien Beier har gjort sig umage med restaureringen og indretningen af det klassiske alpehotel, der ligger centralt i den hyggelige by Itter. Resultatet er et hotel, der udefra ligner så mange andre hyggelige bjerghytter i de østrigske alper, men som indvendigt har fået et umiskendeligt twist af dansk charme kombineret med moderne indrettede værelser, en lækker wellness-afdeling og en restaurant med et spændende og varieret menukort.

    Familien kalder deres hotelkoncept for hygge in the alps, og hyggeligt er det i hvert fald at opholde sig i de lyse lokaler, på den store græsplæne og ved den nærliggende swimmingpool, der i sommerhalvåret giver et svalende afbræk fra den ofte varme, østrigske sol.

    Værelserne er lyse, rummelige og indeholder alle tv, rigeligt med skabsplads, et lille bord samt eget bad og toilet.

    Det er ikke hverken prangende eller overdådigt på Hotel Edelwiss by Beier. Men det er hyggeligt, rart, centralt og idyllisk. Og så kan du glæde dig til en formidabel udsigt over landskaberne og at møde en værtsfamilie, der gør alt, hvad de kan, for at du får et dejligt ophold på Itters nyeste hotel.

    OBS: Der er ikke elevator og værelser i stueetagen.

    BarJa
    GårdspladsJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SolterrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
17-05-2026Se afrejsetider 6 dageAalborgRing til os11.999,-
17-05-2026Se afrejsetider 6 dageKøbenhavnRing til os11.999,-
31-05-2026Se afrejsetider 6 dageAalborgRing til os11.999,-
31-05-2026Se afrejsetider 6 dageKøbenhavnRing til os11.999,-
14-06-2026Se afrejsetider 6 dageAalborgRing til os11.999,-
13-09-2026Se afrejsetider 6 dageAalborgRing til os11.999,-
13-09-2026Se afrejsetider 6 dageKøbenhavnRing til os11.999,-
04-10-2026Se afrejsetider 6 dageAalborgMere end 412.499,-Bestil
04-10-2026Se afrejsetider 6 dageKøbenhavn112.499,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi har udviklet sammen med vores søsterselskab NILLES Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra Gislev Rejser eller fra NILLES Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. Hos NILLES Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos Gislev. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Enkeltværelse: kr. 1.500

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu