Skip to main content

Vandreferie i Tyrol

-
Ny vandrerejse til hyggelige St. Johann i Tyrol

Vandreferie i St. Johann i Tyrol

Flot vandrerejse til hyggelige St. Johann i Tyrol og Kitzbüheler-alperne lige inden for rækkevidde. Naturen bliver ikke meget flottere og her er mulighederne mange for at opleve den flotte natur med de klare farver, rislende bække, kobjælder og fuglefløjt. Nyd desuden de hyggelige Jausenstationen undervejs, hvor frokosten kan indtages med udsigt til grønne alme og bjerge med snedækkede toppe.

St. Johann er et perfekt udgangspunkt for en god og afslappende vandreferie. Vi har sammensat et flot og overkommeligt vandreprogram, hvor alle med lidt vandreerfaring kan deltage. Der bliver også mulighed for at besøge Tyrols kulturelle hovedstad Innsbruck.

Glæd dig til

  • Det gode Sporthotel Austria i St. Johann med dansk vært
  • Flotte vandreruter i bjerge og over grønne alme
  • Lokal vandreguide på de 4 vandredage
  • Mulighed for afslappende udflugtsdag til Innsbruck
  • En dejlig vandretur til Tyrol - behagelige vandringer

Inkluderet i rejsens pris

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 8 x morgenmad
  • 8 x middag
  • 4 x vandredage
  • St. Johann fordelskort
  • Lokal vandreguide
  • Rejseleder


    Entreer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Kort

Dagsprogram

  • Alle vandredage og ruter er med forbehold for ændringer pga. vejr og andre uforudsete forhold.

  • Dag 1: På vej mod gode oplevelser

    Vi mødes med rejselederen i bussen og med passende pauser kører vi til overnatning og middag i Tyskland.

  • Dag 2: Til de storslåede Alper

    Efter morgenmaden fortsætter vi mod St. Johann i Tyrol for indkvarterng på Sporthotel Austria sidst på eftermiddagen.

  • Dag 3: Rundt i Johnnys bjergrige

    Vores vært Johnny kender bjergene omkring St. Johann. Med start fra hotellet går vi sammen ud i bjergene. Johnny vil vise os en af sine foretrukne vandreture i området nær St. Johann. Undervejs bliver der tid til at nyde en forfriskning samt lidt mad i den flotte natur. 12 km.

  • Dag 4: Jetset-byen Kitzbûhel og Hahnenkamm

    I dag kører vi til den verdensberømte vintersportsby Kitzbühel, som er en af Tyrols fashionable skibyer og schlagerkongen Hansi Hinterseers fødeby. Om sommeren kan du opleve byen fra sin bedste side. Vi tager liften op på Hahnenkamm, verdens farligste styrtløbsløjpe. Vi skal ikke ned her, men fornemmer "suset" ned ad det stejle bjerg, og hører om de mange dramaer, der har udspillet sig her. Dagens vandring går gennem skove og alme i området omkring Hahnenkamm. Ved middagstid når vi tilbage til den gamle del af Kitzbühel. Tid til frokost og shopping. 7 km.

  • Dag 5: Alpernes hovedstad Innsbruck

    Vi kører til Tyrols hovedstad og kulturelle centrum, Innsbruck. En hyggelig historisk by med pastelfarvede huse, stemningsfulde pladser, kirketårne og ikke mindst det berømte gyldne tag. Byrundtur og tid på egen hånd. Pris kr. 150 inkl. byrundtur.

  • Dag 6: Bjergtagende udsigter

    Vandring på flotte naturstier til Hintere Ranggenalm. Her betages vi af den fantastiske udsigt over det mægtige bjergmassiv Wilder Kaiser. Videre til Vordere Ranggenalm, der med sin spektakulære beliggenhed bjergtager os. Ad stien til Fischbachalm, Kaiserbach og retur til Greisner Alm. 10 km.

  • Dag 7: Fiberbrunn og Den Sorte Sø

    Bus til skisportsbyen Fiberbrunn og med lift op i ca. 1.700 meters højde. Vi går over trægrænsen og nyder udsigten til bjergene. Ved den lille bjergsø Wildalpsee holder vi pause i en lille hytte. Lad madpakken blive hjemme og prøv de lokale specialiteter. Videre rundt om søen, hvor bjergene spejles i den mørke sø. 8 km.

  • Dag 8: Afsked med smukke Østrig

    Efter nogle dejlige vandringer og hyggeligt samvær tager vi afsked med vores gode Sporthotel Austria, og kører gennem Østrig og Sydtyskland til middag og overnatning i Midttyskland.

  • Dag 9: Hjemkomst

    Videre mod Danmark efter morgenmaden. Vi krydser den danske grænse midt på eftermiddagen.

Hotel

  • Dag 2-8

    Sporthotel Austria

    Godt 4-stjernet hotel i rolige omgivelser og med udsigt til bjergene og tæt på centrum. Familiedrevet med personlig service og god forplejning. Hotellet har bar, pæn restaurant og opholdsrum. Elevator, stor swimmingpool og wellness-afdeling. Uensartede, men rummelige og pæne værelser. Værelserne har værdiboks, telefon, tv og hårtørrer.

    Læs mere om Sporthotel Austria

    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Entréer

    Entréer og bjerglifter er ikke inkluderet - beregn ca. € 70 - 80.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Frokoster

    Beregn ca. € 10 - 15 pr. dag.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Påklædning

    Det vigtigste er fodtøjet. Sørg for, at de sko/støvler du vælger, er gået til inden ferien. Der findes efterhånden et utal af modeller og i mange prisklasser. Sportsbutikkerne har personale, der er uddannet til, at hjælpe med at finde de helt rigtige støvler til dig. Køb nogle rigtige vandrestrømper og hav dem med når du prøver støvlerne. Køb støvlerne ½-1 nummer større end hvad du normalt bruger. Går man nedad glider man frem i støvlerne, og så er det vigtigt, at der er plads at give af (så neglene ikke støder imod). Hernæst gælder naturligvis at vi ikke kan spå om vejret. Sørg for at have regntøj, solbriller (og solcreme) og noget let løstsiddende tøj (til de meget varme dage) med. Lag-på-lag tøj er praktisk og husk også en kasket/hat/tørklæde til de dage, hvor solen virkelig bager (kan dog også være en fordel i regnvejr).

  • Sværhedsgrad

    Det er vigtigt at pointere, at det er Gislevs subjektive vurdering. Du kan derfor have en anden opfattelse af let eller svært terræn. Gradueringen skal derfor tages med et vist forbehold.
    1. Let til Middel
    For det meste lige ud, fladt terræn, få niveauforskelle, dog kommer der stadigvæk kilometer i benene.  
    2. Middel
    Fladt til bakket terræn, som regel en fin blanding, dog med stigninger enkelte steder. Konditionen skal være i orden.
    3. Middel til krævende
    Flere stigninger, og der gåes flere højdemeter, kræver derfor god form og udholdenhed.

    Sværhedsgraden er ofte en kombination af turens længde, stigninger og fald samt terrænet. En længere vandretur i et fladt terræn kan derfor godt have en lavere sværhedsgrad end en kortere vandretur med mange stigninger.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.698.
    Dobbeltværelse med balkon kr. 598 pr. pers.

    Beregn ca. Euro 70 – 80 til diverse bjerglifter.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu