Toscana - Rom - Sorrento

Særtilbud til Toscana, Rom og Sorrento. Inklusiv dagsudflugter, vinsmagning og dansk rejseleder.

Oplev Toscana, Firenze, Rom, Napoli, Pompei og Amalfi-kysten i samme rejse. Rejsen er en kombination med bus ud og fly hjem.

  • 2 nætter i Toscana, 3 nætter i Rom på hotel med central beliggenhed og 2 nætter ved Sorrento
  • Alle dagsudflugter og vinsmagning inkluderet
  • Lokalguide i både Firenze, Rom og Pompei
  • Bus på udrejsen og fly retur - oplevelser fra start til slut
  • Du oplever Firenze, Roms store monumenter, Napoli, Pompei og Amalfi-kystens smukke Positano
  • Rejsen gennemføres med 5-stjernet dansk bus

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 8 x morgenmad
  • 6 x middag 
  • Alle dagsudflugter
  • Vinsmagning 
  • Lokalguide i Firenze, Rom og Pompei
  • Dansk rejseleder
  • Flybillet fra Napoli til Odense inkl. lufthavnsskatter og afgifter
  • 5-stjernet dansk bus 
  • Hotelskatter i Italien i alt ca. kr. 160

Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt

Tillæg:  Enkeltværelse kr. 1.498. Afbestillingsforsikring kr. 680, Forplejning på flyet hjem kr. 100 - bestilles sammen med rejsen. Fast plads i bussen kr. 200.

 

Se videoklip om Toscana:


Øvrige videoklip:

Firenze - set fra luften
Rom
Sorrento

Interesseret i rejsen?
Ring til os

Om rejsen

Italien er et overflødighedshorn af oplevelser

På denne kombinerede bus- og flyrejse kan du nyde Italiens smukke og varierede natur. Fra Toscanas bølgende bakker til de forrevne klipper og den maleriske Amalfikyst i syd. Mærk historiens vingesus, når vores rejseleder og lokalguide tager dig med tilbage i tiden blandt de kunsthistoriske perler i Rom og Firenze. Når oplevelserne er slut i det sydlige Italien står Gislevs charterfly klar i Napoli lufthavnen til at flyve hjem til Danmark.

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1-2: Udrejse med bus til Italien

Fra Danmark kører vi med passende pauser til aftensmad og overnatning i Sydtyskland. Via de smukke Alper i Østrig til vores hotel i den charmerende kurby Montecatini Terme, der udover at være kendt for sine termalbade byder på flotte parker, spændende butikker, hyggelige caféer og restauranter. 2 overnatninger med halvpension i Montecatini Terme.

Montecatini Terme Springvand i Montecatini Terme
I Toscana bor du i den historiske kurby Montecatini Terme.

Dag 3: Toscanas hovedstad Firenze

Leonardo da Vinci og Michelangelo har sat deres præg på denne smukke by. Byrundtur til fods med dansktalende lokalguide. Vi ser mange af byens arkitektoniske og kunsthistoriske perler, som statuen af Dante, Domkirken Santa Maria del Fiore, Dåbskapellet og den gamle ”Guldsmedenes Bro” Ponte Vecchio. Heldagsudflugt inkluderet.

   Firenze
Firenze opleves i selskab med dansktalende lokalguide - det giver dig et ekstra stort rejseudbytte.

Dag 4: Besøg hos danske Janne

Vi sætter kursen mod Rom. Undervejs til vinsmagning hos danske Janne og hendes gode Brunello vine. 3 overnatninger i Rom. Vinsmagning inkluderet. 3 overnatninger i Rom på centralt beliggende hotel - 1 middage på hotellet er inkluderet.

Toscanas landskaber

Dag 5 & 6: Roms store attraktioner med lokalguide

Hele 3 overnatninger i Rom giver et rigtigt godt indtryk af den romerske hovedstad. Gislevs rejseleder har et godt kendskab til byen samt historien og for at give dig et optimalt rejseudbytte, ledsages vi yderligere af en lokalguide på den ene byrundtur. Du oplever de store attraktioner såsom Colosseum, Den Spanske Trappe, Trevi Fontænen, Pantheon og der er også tid til besøg i Peterskirken med Michelangelos fantastiske kuppel.

Byrundtur i Rom Coloseum i Rom
Med hele 3 overnatninger i Rom får du et rigtig godt indtryk af Den Evige Stad og du ser selvfølgelig alle de store monumenter.

Oplev aftenstemningen i Rom

Du får lejlighed til at opleve denne fascinerende storby i aftenbelysning. Romerne lever livet om aftenen på byens piazzaer og i gaderne. Middag på romersk restaurant med underholdning - nyd f.eks. Barberen fra Sevilla. Herefter bustur gennem Rom med den stemningsfulde aftenbelysning. Kr. 325 inklusiv 3-retters middag.

Phanteon om natten 

Dag 7: Kurs mod Syditalien – antikke Pompei med lokalguide

Napolitanerne er kendt for at være livlige og temperamentsfulde. Orienterende byrundtur i Napoli inden besøget i Pompei, hvor lokalguiden på levende vis fortæller om byens skæbne under vulkanudbruddet i år 79. Derefter fortsættes mod Napolibugten, hvor du har 2 overnatninger med halvpension.

 Ruiner ved Pompeii og vulkan Mount
Besøget i Pompei er altid en stor oplevelse. Den dansktalende lokalguide fortæller den dystre historie om byens grufulde skæbne.

Dag 8: Positano på Amalfikysten og stemningsfulde Sorrento

I minibus til en af Amalfikystens mest maleriske byer, Positano, som i tidernes morgen kun kunne nås på æselryg eller fra havet. Byens farverige huse nærmest klynger sig til de stejle klippevægge og du kan nyde stemningen i de snævre gader. Eftermiddagen tilbringes i Sorrento, hvor Gislevs rejseleder viser dig rundt i den charmerende by. Byens centrale torv er Piazza Tasso og herfra udgår de smalle stræder med de indbydende specialforretninger. I den historiske bydel kan du bl.a. prøvesmage de friske dråber fra citronlikøren Limoncello, som området er så kendt for. Heldagsudflugt inkluderet.

Positano 
I Syditalien oplever du den charmerende ferieby Sorrento og Amalfikystens perle Positano, som ligger hugget ind i klipperne.

Dag 9: Hjemrejse fra Napoli - nemt og bekvemt

Morgenmad på hotellet inden vi kører til Napoli Lufthavn. Her flyver vi med Gislevs charterfly tilbage til Danmark. 

Hotel

Der benyttes 4-stjernede hoteller på hele rejsen. Der tilsendes hotelliste ca. 10-14 dage før afrejse.

Sydtyskland: 1 nat

Mariotti Hotels

Montecatini Terme: 2 nætter 

Se mere: www.mariottihotels.com

Hotel Diana Roof Garden

Rom: 3 nætter

Godt hotel med central beliggenhed blot 200 meter fra Roms hovedbanegård Termini og Teatro dell´Opera di Roma. Fra hotellets tagrerrasse er der udsigt over Roms tage. Alle værelser har bad/toilet, minibar, satelit tv og deponeringsboks.  

Se mere: www.hoteldianaroma.com

Hotel Diana Roof Garden

Mar Hotel Alimuri

Meta di Sorrento: 2 nætter

4-stjernet hotel beliggende direkte ud til havet med udsigt over Napoli bugten. Alle dobbeltværelser har fuld havudsigt og er med balkon/fransk balkon, tv, telefon, minibar, aircondition, værdiboks, hårtørrer og internet adgang. Enkeltværelser har udsigt mod gaden. Desuden forefindes elevator, restaurant, bar, swimmingpool, privat strand med solstole og parasoller, indendørs wellness center med pool og sauna (mod betaling). Hotellet tilbyder bus service til/fra centrum i Sorrento. Mar Hotel Alimuri er Gislevs absolutte flagskib i Sorrento. 

Se mere: www.marhotelalimuri.com

Ændring af hotel kan forekomme. Eventuelle ændringer vil blive til hotel af samme standard.

Gæsterne siger

Rundrejse til Toscana - Rom - Sorrento - Gæsterne siger
"Rejselederen var meget vidende og imødekommende og formåede at få alle til at føle sig godt tilpas"

"En utrolig velorganiseret rejse, hvor alle de involverede var professionelle, imødekommende og servicemindede"

"Alt var super, det var første gang vi rejste med Gislev - men bestemt ikke sidste. Vi var med fly hjem - blev fulgt hele vejen, og service ombord var i top"

Værd at vide

Deltagerne bør være opmærksomme på, at flere af seværdighederne kun kan besøges til fods. Bussen kører naturligvis så tæt på som overhovedet muligt.

Valuta

Euro

Klima

August-september 25-28 grader. 

Bagage

Alsie Express: 15 kg indchecket bagage samt 5 kg håndbagage.

Bus

Rejsen gennemføres med 5-stjernet dansk bus, som sikrer ekstra god komfort og en behagelig temperatur. Praktisk tøj anbefales.

Betalingskort

På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Caféer

I Italien har man 3 forskellige priser på caféerne. En pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til € 4 på samme bar.

Drikkepenge

På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen. I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst."Sevizio escluso" - efterfulgt af %-satsen som typisk er mellem 15 og 18%. "Pane e coperto" er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk € 1,50 til € 3 per person.

Drikkevand

Italien har udmærket drikkevand, som dog kan smage anderledes end du er vant til, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand på flaske.

Entreér

Rom: Colosseum & Forum Romanum € 14.
Pompei: € 15.
 

Frimærker

Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker, så er postkortet i Danmark hurtigst muligt.

Morgenmad

I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg således at buffet generelt også består af diverse slags brød, pålæg, juice mv.

Restauranter

Udtrykket "Pizzeria" dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt menukort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er "forno al legno" - stenovn, der fyres op med træ.

Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (riste brød m/tomat) o.l.
Primi Piatti: Første retter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og helt bøfkød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles seperat - f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
Formaggio: Ost
Dolce: Dessert.
Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter inkl. en øl eller et glas vin.

Værdigenstande

Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede.

Bus og fly

Udrejse med bus fra Odense Lufthavn

Afrejse kl. 06.20

Der er mulighed for Gratis parkering i Odense Lufthavn.


5-stjernet bus
 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

Fly hjemrejse

Fly letter

Hjemrejse fra Napoli Lufthavn til Odense Lufthavn

Gislev eget charterfly fra Alsie Express.

Mulighed for tilkøb af forplejning på hjemrejsen kr. 100.
(Bestilles sammen med rejsen).

Fra Napoli kl. 12.00 til Odense med ankomst kl. 16.00
Rejsen slutter i Odense Lufthavn.

Bagage:
Du må medbringe 15 kg indchecket bagage samt 5 kg håndbagage.

Flyet
Der flyves med et fly af typen ATR 72-500 med 64 sæder.

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.hca-airport.dk

Adresse

Lufthavnvej 131
5270 Odense N

Mødetid og mødested

Seneste mødetid i Odense Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

Parkering

Der er gratis parkering

Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Kort