Skip to main content

Bustur til Normandiet

-
Danmarks bedste busrejse til Normandiet i 4-stjernet bus

Normandiet - Bretagne - Jersey

Flot busrejse i 4-stjernet bus til Normandiet og Bretagne, hvor du mærker historiens vingesus i selskab med vores erfarne rejseleder.

Oplev det bedste af Normandiet med Gislev

Lige siden vikingehøvdingen Rollo og mændene fra nord gjorde deres indtog for mange år siden, har Normandiets vidtstrakte landskaber, grønne enge og stejle klinter udøvet en stor tiltrækningskraft på os danskere. Gislevs roste program har samlet alle de bedste oplevelser, der byder på charmerende byer, smukke køreture og spændende højdepunkter hver dag. Hertil kommer flotte afstikkere til klosterøen Mont-Saint-Michel og de grønne dale på Jersey.

Overalt mærker du historiens vingesus som på torvet i Rouen, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet og ikke mindst på den bevægende udflugt til invasionskysten, hvor allierede styrker gik i land d. 6. juni 1944. Det hele opleves med vidende dansk rejseleder.

Glæd dig til 10 dage fyldt med spændende oplevelser.

Glæd dig til

  • Kvalitetsrejse på 38. år med smukke køreture og spændende oplevelser hver dag
  • Kun med Gislev har du hele 7 overnatninger i Normandiet og Bretagne
  • Monets have, flot panoramatur langs Seinen, vikingernes Rouen og maleriske Honfleur
  • Inklusiv bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
  • Mont-Saint-Michel, Bayeux-tapetet, Grand Place i Bruxelles og katedralbyen Amiens
  • 3 nætter inden for bymurene i skønne Saint-Malo
  • Mulighed for at opleve skønne Jersey på en oplevelsesrig heldagsudflugt

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge.

  • Dag 1 - 2: Udrejse, Bruxelles og vikingernes Rouen

    Gennem Tyskland til første overnatning i Holland. Næste dag fortsætter vi rejsen mod Frankrig, men holder først en pause ved vidunderlige Grand Place i Bruxelles. Herfra videre ind i Frankrig til to overnatninger i vikingernes gamle hovedstad Rouen.

    Første aften spiser vi middag sammen på lokal restaurant.

  • Dag 3: Monets have og panoramatur langs Seinen

    Om formiddagen kan du gå med rejselederen på en rundtur til fods i Rouen med den imponerende gotiske katedral og det gamle torv, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet.

    Over middag kører vi en flot udflugt til Monets berømte have i Giverny. Her kan du gå i malerens fodspor og se de mange smukke haveanlæg, den berømte lille sø med broen og hans hus med mange smukke malerier. Vi kører en flot panoramatur langs den flotteste del af Seinen retur til Rouen. Inkluderet, eksklusiv entréer.

    Denne aften har du mulighed for selv at gå på opdagelse i det franske køkken. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

  • Dag 4: Kalkstensklipperne ved Etretat, Honfleur, og Saint Malo

    Vi forlader Rouen og kører gennem de normanniske landskaber med de mange danske stednavne fra vikingetiden til den populære kystby Etretat med de smukke kalkstensklinter og den flotte udsigt.

    Herfra over den imponerende bro Pont Normandie til frokoststop i Honfleur – en af de kønneste havnebyer i Normandiet og fyldt med indbydende spisesteder ved kajen.

    Vi fortsætter sydpå til Bretagne og Saint-Malo, hvis enestående gamle bydel er anlagt på en ø og omgivet af en vældig forsvarsmur. Du bor centralt inden for middelalderbymurene de næste tre nætter.

  • Dag 5: Heldagsudflugt til den skønne kanalø Jersey

    Nyd dagen i charmerende Saint-Malo eller tag med på en spændende heldagsudflugt med hurtigbåd, som i løbet af en god time bringer os til den toldfri kanalø.

    På Jersey møder vi forvredne klipper, smukke sandstrande, grønne bakker og dale med hyggelige landsbyer og gamle borge. Vi kører øen rundt i specialbusser, så vi kan komme godt rundt på de smalle veje. Denne dag er aftensmaden for egen regning.

    Pris for heldagsudflugt er kr. 400. Bestilles sammen med rejsen.

  • Dag 6: Middelalderbyen Dinan og afslapning i Saint-Malo

    Halvdagsudflugt til den hyggelige by Dinan - en perle af en by beliggende ved Rance floden og en af Frankrigs bedst bevarede middelalderbyer. Her finder du en charmerende labyrint af små gader og pladser flankeret af smukke velholdte bindingsværkshuse.

    Resten af dagen til fri disposition i Saint-Malo. Rejselederen er behjælpelig med tips og gode råd.

  • Dag 7: Klosterøen Mont-Saint-Michel og det berømte Bayeux tapet

    Vi forlader Saint-Malo og Bretagne og kører til besøg ved Mont-Saint-Michel – et centrum for lærdom i middelalderen, og nu en af Frankrigs største attraktioner.

    Vi kører med specialbyggede busser ud til øen med de snævre middelaldergyder, som fører op til klosteret. Fra bymuren og klosterets terrasse er der en smuk udsigt over bugten, hvor tidevandet forandrer omgivelserne med voldsom kraft, når der er flod og ebbe.

    Herfra fortsætter vi til Bayeux med det 900 år gamle tapet, der i tegneserieform fortæller om Vilhelm Erobrerens togt og slaget ved Hastings i 1066 – sidste gang England blev erobret af en fremmed magt. Videre til 2 overnatninger i Caen.

    Første aften er det fælles middag på lokal restaurant nær hotellet. Anden aften har du mulighed for at besøge en af byens mange spændende restauranter.

  • Dag 8: Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten

    Bevægende heldagsudflugt til kysten hvor de allierede indledte landgangen den 6. juni 1944 under kodenavnet ”Operation Overlord”.

    Første stop er i landsbyen Sainte-Mère-Église, hvor amerikanske faldskærmstropper var så uheldige at lande på torvet. Videre til Utah Beach med mindesmærket for de ca. 800 danske søfolk, der deltog under allieret flag. Mod den 33 m høje klippe Pointe du Hoc med den stærke tyske kanonbefæstning.

    Ved Omaha Beach besøges den amerikanske soldaterkirkegård, hvor 9.388 marmorkors i lige rækker peger mod havet. Ved Arromanches ser vi resterne af den kæmpemæssige, kunstige havn “Mulburry B”- bygget i England og slæbt over kanalen.

  • Dag 9 - 10: Katedralbyen Amiens og 1. verdenskrigs slagmarker

    Vi forlader Normandiet og kører nordpå til pause i den maleriske katedralby Amiens. Herfra fortsætter vi videre gennem 1. verdenskrigs slagmarker til sidste overnatning i Holland.

    På rejsens sidste dag ankommer vi til Danmark først på aftenen.

Hoteller

  • Dag 2-4 - Rouen 2 nætter

    Ibis Styles Rouen Cathedrale

    Mindre men funktionelle værelser med bad, toilet. Hotellet ligger nær gågader og Notre Dame katedralen.

    Læs mere om Ibis Styles Rouen Cathedrale

    HårtørrerJa
    TVJa
    Wi-fiGratis
  • Dag 4-7 - St. Malo 3 nætter

    Hôtel de France et de Chateaubriand/ Hötel De la Cité

    Søsterhoteller, som begge er beliggende i centrum af Saint Malos gamle bydel lige ved siden af den imponerende bymur.

    Se film om hotel Chateaubriand

    AirconditionJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wi-fiGratis
    KaffebarJa
    LoungeJa
  • Dag 7-9 - Caen 2 nætter

    Ibis Styles Caen Centre Gare Hotel

    Hotellet er beliggende i gåafstand til Caen centrum.

    BarJa
    AirconditionJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    TVJa
    VærdiboksI receptionen
    Wi-fiGratis

Kort

Busrejse til Normandiet med Gislev Rejser

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bayeux Tapetet

    Der har været snakket om at Bayeux-tapetet skal udstilles i England. Men det sker tidligst i 2024, hvor museet i Bayeux skal renoveres.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelsernes skal overholdes.

  • Dataforbrug og mobiltelefoni på Jersey

    Jersey er ikke medlem af EU og derfor ikke en del af den aftale EU har lavet med deres medlemslande omkring regulering af mobilpriser.

    Det kan koste rigtig dyrt, hvis du surfer på nettet eller ringer fra din mobiltelefon.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Entréer

    Entreer er eksklusive – beregn ca. € 40.

  • Fast plads i bussen

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen, husk at der betales med kontanter.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

  • Generel information om hotellerne

    På rundrejsen benyttes af 3-stjernet standard i gåafstand til centrum. Alle værelser med bad og toilet, telefon og tv. Uens værelser kan forekomme. Der er wi-fi på de flest hoteller - enkelte mod betaling.

    På ud- og hjemrejse overnattes der på godt hotel i Holland.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Al medicin skal være i original emballage. Medbring gerne recept - er påkrævet ved medicin der indeholder morfin.

    Lider du af en sygdom, der kræver indsprøjtninger f.eks. diabetes, så medbring en engelsksproget erklæring fra lægen. Dette gælder også, hvis du medbringer anden receptpligtig medicin.

    Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden. Rejsende kan altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs evt. mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/   eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatning undervejs

    En lille overnatningstaske kan anbefales til første og sidste overnatning.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Tillæg:
    Enkeltværelse: Kr. 1.898.
    Afbestillingsforsikring: Kr. 425.
    Udflugt til Jersey: Kr. 400 - bestilles sammen med rejsen.

  • Tilskud på busrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Udflugt til Invasionskysten

    Det er en god idé at medbringe en kikkert til invasionskysten.

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Valuta på Jersey

    På udflugten til Jersey benyttes engelske pund – der kan veksles på færgen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu