Skip to main content

Rundrejse i Sydfrankrig

-
Vinmarker, bjerge og skønne middelalderbyer

Sydfrankrig og Biscayen

Vine af ypperste verdensklasse, ældgamle grotter og en stribe pragtfulde middelalderbyer. Det er bare at tage for sig af oplevelserne, når vi igen i år drager på rundrejse i det sensommerlune Sydfrankrig med en afstikker undervejs til San Sebastián i det spanske Baskerland.

Glæd dig til at nyde den sydfranske landidyl med bjerge, vinmarker og olivenlunde samt til at mærke den friske havvind og feriestemningen ved Biscayabugten. Vi har krydret den lange perlerække af kulturoplevelser med to smagninger af regionens populære vine.

Vi starter rundturen i den historiske by Borderaux, hvis centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste. Turen fortsætter via Dune du Pilat - Europas højeste sandklit - til tre hyggelige baskerbyer – herunder San Sebastían – inden vi runder af i historiske Cahors med den kendte bro, Valentré.

Velkommen til et uspoleret hjørne af Sydfrankrig.

Glæd dig til

  • Flot og alsidig rundrejse til det uspolerede og autentiske Sydfrankrig
  • Hele 3 nætter i baskerbyen, Biarritz lige ud til Biscayen
  • Nyd din ferie med vinsmagning på det kendte vinslot Chateau Cayx
  • 2 nætter i Bordeaux og udflugt til det kendte vindistrikt Saint-Émilion
  • 2 nætter i den berømte middelalderby Cahors
  • 8 spændende dage i selskab med rutineret dansk rejseleder

Inkluderet i rejsens pris

  • 7 x morgenmad
  • 4 x middag
  • 1 x vinsmagning på Chateau Cayx
  • 1 x vinsmagning på vinslot ved Saint Émilion
  • Tur med bjergelevator i San Sebastian
  • Udflugter jf. program
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder.
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse fra Danmark til Bordeaux

    Vi møder vores rejseleder i lufthavnen i Bordeaux og kører til vores hotel i byen.

  • Dag 2: Vinsmagning i kendte Saint-Émilion

    Hyggelig udflugt ud i vinmarkerne til besøg hos en vinbonde, der fortæller om produktionen. Efterfølgende smager vi på de dejlige dråber. Herefter kører vi til Saint-Émilion, hvor rejselederen viser rundt i den gamle middelalderby.
    I byen finder du hyggelige smalle brostensbelagte gader, gamle kirker og historiske monumenter. Arkitekturen er middelalderlig og den smukke Monolitkirke, er et af byens højdepunkter.

    Du får tid på egen hånd til frokost og til at udforske denne skønne middeladerby, inden vi kører retur til Bordeaux.

    Resten af dagen til egne oplevelser i Bordeaux, hvor du finder smukke pladser - bla. mesterværket Place de la Bourse (Børspladsen) fra det 18. århundrede. Her kan du også se verdens største vandspejl, der, især om aftenen, reflekterer bygningerne og skaber en magisk atmosfære.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Vinsmagning i kendte Saint-Émilion
  • Dag 3: Europas højeste sandklit og Biscayen

    Vi forlader Bordeaux og kører til Europas største vandreklit - Dune du Pilts, som er omgivet af en smuk kontrast mellem Atlanterhavets blå farver og den frodige, grønne Landes de Gascogne-skov, der ligger på den anden side. Beliggenheden giver en fantastisk panoramaudsigt ud over havet, skoven og de nærliggende øer.

    Efter at have set dette imponerende naturfænomen, fortsætter vi til baskerbyen Biarritz i den franske del af Baskerlandet. Inden check-in på vores hotel, viser rejselederen viser rundt i byen, som er smukt placeret ved Atlanterhavet, og som blev en berømt ferieby for den europæiske adel i 1900-tallet.

    Vi har 3 overnatninger i Biarritz, så vi får god tid til at opleve basker-stemningen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på lokal restaurant.

    De næste to aftener har du mulighed for selv at udforske det baskiske køkken. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

    Europas højeste sandklit og Biscayen
  • Dag 4: Byrundtur, baskerstemning og afslapning

    Rejselederen viser dig Biarritz, der er kendt for sin maleriske beliggenhed, historiske arv og attraktive kystlinje. Byen rummer også hyggelige stræder, den berømte strand Grande Plage. Efter Napoleons III's besøg i 1800-tallet fik byen en rig histore som fashionabel feriedestination med mange elegante bygninger og et luksusriøst præg.

    Du får resten af dagen på egen hånd til at opleve byen og det sydfranske miljø. Nyd de mange små hyggelige gader og gå en tur i den livlige lille havn med fiskerbåde, der fanger sardiner og ansjoser til de lokale restauranter. Du kan også besøge en af de dejlige sandstrande, så husk badetøjet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

  • Dag 5: Bayonne og badebyen San Sebastian

    Dagen starter med et besøg i Bayonne, hvor du i den gamle bydel mødes du af smalle brostensbelagte gader, charmerende pladser og historiske monumenter som Bayonne-katedralen og den gamle borg, hvilket giver byen karakter og atmosfære.

    Vi forlader Bayonne og kører over grænsen til San Sebastian en charmerende kystby i Spanien. Vi tager en tur med kabelbanen op til udkigspunket Monte Ugueldo, hvorfra du har en fantastisk udsigt ud over den berømte La Concha-strand, der betragtes som en af de smukkeste i Europa. Vel nede igen fortsætter vi til byens hyggelige gamle bydel med små tapasbarer, der her kaldes pintxos, og smalle stræder. Tid på egen hånd inden vi returnerer til Frankrig.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Bayonne og badebyen San Sebastian
  • Dag 6: Miraklet i Lourdes og Cahors

    Vi forlader Biarritz og fortsætter rejsen til pilgrimsbyen Lourdes. Byen blev i 1858 berømt for sine helbredende bade, da en ung pige hævdede at have set en åbenbaring af Jomfru Maria i en hule kaldet Grotten i Massabielle. Grotten er nu et centralt punkt for pilgrimme, der kommer for at bede, tænde lys og samle helligt vand, som siges at have helbredende egenskaber.

    Herfra fortsætter vi til vinbyen Cahors, hvor vi skal bo de næste to nætter.
    Første aften spiser vi sammen og næste aften har du mulighed for at gå på opdagelse i det lokale køkken.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 7: Byvandring i Cahors og Chateau Cayx

    Dagen starter med en byvandring med rejselederen i Cahors, hvor vi bl.a. kommer forbi den ikoniske bro, Valentré, der også er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi kommer også gennem byens smalle stræder og forbi den velbevarede katedral Saint-Étienne.

    Der bliver tid til egne oplevelser og frokost på egen hånd, inden vi først på eftermiddagen møder vores bus og chauffør og kører til kongefamiliens berømte vinslot i Lotdalen ved Cahors. Her besøger vi Chateau Cayxs butik, hvor vi smager på de berømte vine, og du har mulighed for at købe vin fra slotsaftapningerne. Slottets historie går helt tilbage til det 15. århundrede.

    Vi vinker farvel til Virginie og Olivier, der passer slottet og kører retur til Cahors, hvor du har resten af dagen på egen hånd.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Byvandring i Cahors og Chateau Cayx
  • Dag 8: Drypstenshule, Middelalderbyen Rocamadour og hjemrejse

    Efter morgenmaden siger vi au révoir til Cahors og den smukke region og fortsætter til et af naturens mesterværker i drypstenshulen Padirac, hvor vi ser, hvad naturen kan udrette af forunderlige mesterværker.
    Drypstenshulen i Padirac er kendt for sin enorme underjordiske kløft, som er over 100 meter dyb. Du kommer ned i kløften med elevator eller du kan vælge at gå ned via trapperne. Her venter en fascinerende underjordisk verden, som også inkluderer en flod. Vi sejler på en lille strækning af den ca. 500 meter lange flod og kan undervejs beundre de fantastiske drypstensformationer, der er dannet gennem tusinder af år. Vi fortsætter til fods til den berømte kuppelsal, som er kendt for en enorm stalagmit og den 94 meter høje kuppel, der er en af de mest spektakulære syn i hulen.

    Efter endt besøg kører vi til middelalderbyen Rocamadour, der svæver på en klippekant. Her har du tid på egen hånd i den hyggelige bys charmerende butikker, caféer og restauranter. Byen er kendt for sin religiøse og historiske betydning.
    Har du mod på det, kan du tage trappen Grand Escaliers 216 trin op til den store basilika og kapellet Chapelle Notre-Dame. Trappen er en del af pilgrimsruten og mange har gennem tiden kravlet op ad den på knæ som en del af deres åndelige rejse.

    Midt på eftermiddagen fortsætter vi hjemrejsen og kører mod lufthavnen i Bordeaux. Herfra flyver vi retur til Danmark efter 8 dage med store oplevelser.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad

    Drypstenshule, Middelalderbyen Rocamadour og hjemrejse

Hoteller

  • Dag 1-3

    MERCURE BORDEAUX CENTRE VILLE

    Dejligt hotel beliggende i centrum af Bordeaux.

    Læs mere om MERCURE BORDEAUX CENTRE VILLE

    Afstand til centrum0 km
    AirconditionJa
    HårtørrerJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-4

    Brit Hotel Cahors

    Beliggende nær floden og den berømte Valentrere bro. Alle væreler med bad, toilet, hårtørrer, aircondition og gratis wi-fi.
    Sengebredde er 160 cm., eller 2 x enkeltsenge à 80 cm. Hvis adskilte senge ønskes, venligst giv besked ved booking.

    Læs mere om Brit Hotel Cahors

    AirconditionJa
    HårtørrerJa
    Wi-fiJa
  • Dag 4-5

    Tulip Inn Andorra Hotel Delfos

    Centralt beliggende hotel. Alle værelser med fladskærmstv, minibar med to flasker gratis vand, værdiboks, telefon, gratis wi-fi, aircondition bad, toilet og hårtørrer.
    Gratis wi-fi i receptionsområdet.

    AirconditionJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-8

    Hôtel Colbert

    Dejligt hotel beliggende i nærheden af/ i gåafstand til strand, havn og byens centrum.
    Alle værelser med tv, aircondition, værdiboks, hårtørrer, bad, toilet samt gratis wi-fi. Uensartede værelser kan forekomme.

    Læs mere om Hôtel Colbert

    AirconditionJa
    HårtørrerJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus

    Fransk bus med aircondition. Der kan ikke påregnes toilet i bussen, men der holdes jævnligt pauser på udflugterne.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge til tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

    Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil give drikkepenge.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:

    Entré til Padirac-grotten
    Vinsmagning i Saint Émillion
    Vinsmagning på Château de Cayx 
    Tur med kabelbanen i San Sebastián

    Yderligere entréer er for egen regning.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. 

  • Indkøb

    Vin og kulinariske specialiteter. I Andorra er nogle varer billigere end i Danmark og Frankrig.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 4.050.
    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris. 

  • Ud- og hjemrejse

    Flytider fra København:
    Vi flyver med Norwegian.
    Mad og drikkevarer kan købes om bord på flyet og betales med kreditkort.

    Mødetid i København kl. 16.15.
    Afrejse til Bordeaux kl. 18.15 – ankomst kl. 20.40

    Hjemrejse til København kl. 21.20 – ankomst kl. 23.45

     

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu