Skip to main content

Rejser til De Vestindiske Øer

-
Dansk kolonihistorie og caribiske strande
Se ledige afgange i

Velkommen til et caribisk paradis med en hel unik dansk kolonihistorie fra 1666 og frem til 1917, hvor USA købte øerne. Jomfruøerne, som de også kaldes, består af tre øer: St. Croix, St. Thomas og St. John samt et par småøer.

Men det er ikke kun den danske historie, der trækker. De caribiske øer byder også på 26-28 grader varmt vand året rundt, smukke koralrev, azurblåt vand, fantastiske sandstrande, skove, bjerge og et spændende dyreliv. Rent faktisk, så kan du også være heldig at møde vilde grise, æsler og geder. Dette er efterkommere af de dyr, der blev ført til øerne af danskerne i kolonitiden.

Glæd dig til at opleve de smukke vestindiske øer. Vi solgte ganske vist De Dansk Vestindiske øer til amerikanerne, men vi solgte ikke sjælen, og selv i dag findes mange spor efter danskertiden. Når du besøger øerne, kan du se mange danske gadenavne og monumenter og efternavne som Hansen og Pedersen støder man jævnligt på blandt befolkningen.

Rundrejse til De Vestindiske Øer

Når du rejser til De Vestindiske Øer bør du besøge alle tre øer, da de har hvert deres at byde på. Gislev Rejser var en af de første i Danmark til at arrangerer rundrejser til De Vestindiske Øer, derfor har vi stor erfaring med at tilrettelægge din rejse, så du får flest mulige oplevelser på alle tre øer. På din ferie på De Vestindiske Øer har du en dansk rejseleder med på hele rejsen. Vores erfarne rejseleder glæder sig til at indvie dig i et helt unikt stykke caribisk danmarkshistorie.

Ferieoplevelser på St. Croix, St. Thomas og St. John

På St. Croix ligger den bedst bevarede danske by Christiansted. Her kan du se det smukke gule fort Fort Christiansværn, Toldboden og Vejerhuset, hvor der blev opkrævet skatter til den danske stat samt Goverment House med balsalen, hvor Von Scholten underholdt sine gæster. St. Croix byder på mange spændende historier om sukkerbaroner, du kan besøge en romfabrik og Frederiksted, hvor du blandt andet kan se Frihedspladsen, hvor Von Scholten frigav slaverne den 3. juli 1848. Der er også mulighed for at tage på snorkeltur til den lille ø Buck Island. Her kan du nyde synet af de farverige fisk og korallerne.

Spændende ferieoplevelser på St. Thomas

Fra St. Croix kan du flyve med vandflyver til St. Thomas – det er en flot oplevelse at betragte de smukke øer, der ligger som lysende perler i det azurblå caribiske hav. På St. Thomas fortsætter den interessante historie. Du kan besøge den danske kirkegård, opleve de gamle danske forter, se de danske gadenavne og alt det andet der vidner om da øerne var under den danske krone. Øens vigtigste by er Charlotte Amalie, der med den smukke naturhavn, er et af Caribiens største handels- og turistcentre. Hvert år kommer hundredtusindvis af krydstogtgæster på besøg og nyder en gåtur i de hyggelige gader og shopper i butikkerne.

Tropiske landskaber, historie og en af verdens smukkeste strande

Fra St. Thomas har du kun en kort sejltur til Cruz Bay på St. John. St. John er med sine blot 50 km² den mindste af hovedøerne. Her vil rejselederen fortælle om det 6 måneder lange slaveoprør der fandt sted i 1733. St. John er den mest uberørte af øerne og du bliver med garanti overvældet over den enestående natur, når vi kører igennem det tropiske landskab. På den gamle sukkerplantage Annaberg kan du se resterne af den gamle sukkerfabrik og romdestilleri. Ved en af verdens smukkeste strande, Trunk Bay, kan du nyde en dejlige badetur, slappe af på stranden og du har også mulighed for at snorkle.

De Vestindiske Øer: 1 rejse fundet

De Vestindiske Øer og Miami
  • Caribien
  • Rundrejser

De Vestindiske Øer og Miami

  • Rejse til De Vestindiske Øer og Miami - Oplev Miami Beach & De Vestindiske Øer med Gislev. Gislev...
  • Rejselængde: 14 dage
    Pris: fra 31.998,-
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu