Skip to main content

Rejse til New York

-
Fifth Avenue - Central Park - Broadway - Wall Street

New York

Oplev New York med dansk rejseleder og bo midt på Manhattan. New York - også kaldet The Big Apple er uden sammenligning én af verdens mest spændende byer. Hvad enten du rejser til New York for første gang, eller det er et kært gensyn, så venter der en perlerække af skønne oplevelser i byen der aldrig sover. På denne rejse til New York fører Gislevs rejseleder dig sikkert og trygt rundt til de bedste oplevelser. Glæd dig til tårnhøje skyskrabere, gule taxaer, spændende museer og fordelagtig shopping - New York har det hele.

Glæd dig til

  • Sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island
  • Udflugt til Brooklyn med spadseretur over Brooklyn Bridge
  • Udflugt til Hudson Yards kendt for The Edge og Vessel
  • Gående byrundtur ad 5th Avenue til Central Park

Inkluderet i rejsens pris

  • 5 x continental morgenmad
  • Kort til ubegrænset kørsel med undergrundsbane
  • Sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island
  • Udflugt til Brooklyn med spadseretur over Brooklyn Bridge
  • Gående byrundtur ad 5th Avenue til Central Park
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til New York

    Du møder rejselederen i lufthavnen. Fly til New York med ankomst til New York samme dag. Her venter knap en times kørsel til hotellet, der ligger midt på Manhattan nær Times Square.

    Måltider inkluderet denne dag: Forplejning på flyet.

    Bemærk: På nogle afgange flyves direkte fra København med SAS, på andre afgange flyves der fra f.eks. Billund med et flyskift undervejs. Spørg ved bestilling.

  • Dag 2: New York - sejltur til Frihedsgudinden - Wall Street - One World Observatory

    Med undergrundsbanen til det sydlige Manhattan. Her venter en flot sejltur. Det er som om skyskraberne rejser sig direkte fra havet. Vi ser Frihedsgudinden og besøger Ellis Island, som var immigrationsmodtagelse for millioner af indvandrere. Gående byrundtur i Lower Manhattan. Her passerer vi bl.a. The Wall Street Bull, Wall Street og børsen.

    Vi kommer også forbi 911 Memorial - der før blev kaldt Ground Zero. Mulighed for at besøge One World Observatory. Bygningen kaldes også Freedom Tower eller det nye World Trade Center. Den imponerende skyskraber, der har erstattet det gamle World Trade Center, er 1776 fod/541 meter høj, og dermed en af de højeste skyskrabere i verden. Tallet 1776 refererer til det år USA fik sin uafhængighed, og derfor har bygningen fået tilnavnet frihedstårnet.

    Fra 102. etage er udsigten over Manhattan storslået. Elevatorturen der tager 58 sekunder, beskriver Manhattans historie på en helt utrolig måde. Udflugten er inkluderet, dog eksklusiv entré til One World Observatory der skal bestilles sammen med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 3: Spadseretur over Brooklyn Bridge, The Edge

    Rejselederen tager de, der ønsker det med subway (undergrundsbane) til bydelen Brooklyn. Her fra spadseres ad Brooklyn Heights med flot kig mod Manhattans skyskrabere og Brooklyn Bridge tilbage til Manhattan. Udsigten over New York fra den gamle stolte bro er mageløs. Udflugten er inkluderet.

    Sidst på eftermiddagen laver rejselederen en udflugt til det nye spændende kvarter Hudson Yards, beliggende på den vestlige side af Manhattan. Området er kendt for imponerende og nyskabende arkitektur, og vi besøger den arkitektoniske perle Vessel.

    Vi besøger også The Edge, der er New Yorks nyeste og mest imponerende udsigtsplatform. The Edge er den højeste udendørs udsigtsplatform på den vestlige halvkugle, og der er en fremragende udsigt over hele Manhattan. Udflugten til Hudson Yards er inkluderet, dog eksklusiv entré til The Edge, der skal bestilles sammen med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 4: 5th Avenue og Central Park

    Spadseretur ad 5th Avenue der byder på mange spændende oplevelser. Vi kommer forbi det imponerende New York Public Library, hvis overdådige indretning er kendt fra flere film. Vi smutter også forbi Vanderbilts smukke banegård Grand Central Terminal.

    Vi fortsætter vores tur op ad 5th Avenue forbi de eksklusive butikker såsom Gucci og Tiffany. Vi stopper også ved Rockefeller Plaza, St. Patricks Cathedral og Plaza Hotel på vores vej til Central Park. Udflugten er inkluderet.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 5: Tid til egne oplevelser i New York

    Der skal også være tid til egne oplevelser og New Yorks undergrundsbane er overraskende let at bruge. Byen byder på utallige muligheder for spændende oplevelser. Der findes bl.a. museer for enhver smag. Besøg eventuelt det sneglehusformede Guggenheim, det kolossale Metropolitan Museum of Art eller måske Museum of Modern Art. Er du ikke til de mere traditionelle museer, så kunne det måske friste med et besøg på Intrepid, det gigantiske hangarskib der nu fungerer som museum.

    Overvej også et besøg i FN-bygningen eller en tur i hestevogn i Central Park, mulighederne er uendelige i New York. Du kan også vælge at spadsere på 5th Avenue samt i lokalområdet og måske besøge Empire State Building. Rejselederen kommer gerne med gode forslag.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 6: Shopping og hjemrejse

    Formiddagen er fri til egne oplevelser før vi kører til lufthavnen. Sidst på eftermiddagen starter vores flyvning mod København.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad og forplejning på flyet.

  • Dag 7: Hjemkomst til København

    Ankomst til København om morgenen.

Mere om rejsen

Vi bor på et godt hotel med super beliggenhed i gå-afstand fra New Yorks hjerte Times Square og Broadway. New York er en fascinerende metropol, der kun kan overvælde og begejstre med gule taxier, himmelstræbende skyskrabere og historiske bygninger. Alt i New York virker så behageligt velkendt fra film og tv-serier. Du oplever New Yorks vartegn - og Amerikas kæreste eje Frihedsgudinden samt immigrantmodtagelsen Ellis Island, der i årene 1892-1924 modtog millioner af europæiske udvandrere. Glæd dig også til at spadsere ad Broadway og Wall Street til Ground Zero med det gribende mindesmærke over ofrene for tragedien den 11. september. Som noget NYT kan du nu også opleve Hudson Yards med de arkitektoniske perler The Edge og Vessel. Besøg også et af de utallige museer i New York som f.eks. det gigantiske Metropolitan Museum of Art, det karakteristiske sneglehusformede Guggenheim eller hangarskibet Intrepid. Gå ikke glip af et besøg i det overdådigt udsmykkede bibliotek New York Library og Vanderbilts gamle banegård Grand Central Terminal. Du oplever alt det bedste af New York sammen med Gislevs rejseleder, men der er også tid til at udforske byen på egen hånd. Bemærk at vi har inkluderet kort til ubegrænset kørsel alle dage med New Yorks undergrundsbane Subway.

Hotel

  • Dag 1-6

    Marriott Marquis Time Square

    Godt hotel, beliggende centralt på Times Square i New York.

    Tre-personers værelse:
    Vi gør venligst opmærksom på at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 120-140 cm x 200 cm eller evt. 1 seng på ca. 120-140 cm x 200 cm samt en træk-ud sovesofa. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

    FitnessrumJa
    RestaurantJa
    Wi-fiJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
23-05-2025Se afrejsetider 7 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 816.998,-Bestil
11-07-2025Se afrejsetider 7 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 819.998,-Bestil
12-09-2025Se afrejsetider 7 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 818.998,-Bestil
10-10-2025Se afrejsetider 7 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 818.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på max 23 kg (Max 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på max 8 kg (max 55 x 40 x 20 cm). Bemærk at kufferten ikke må være aflåst, med mindre der er tale om særligt godkendte lufthavnslåse. 

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Det er kutyme at give drikkepenge. Påregn 18 - 20% på restaurant/bar. 
    Vi anbefaler 2$ pr. person pr. dag til stuepigen og 4-5 $ pr. person pr. dag til chaufføren.

  • Drikkevand

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Elektricitet

    Der er 110 V. Stikkontakter kræver stik med to flade ben - medbring rejsestik. 

  • Entréer

    Der er inkluderet sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island. Alle andre entréer er ikke inkluderet i rejsens pris. 

  • ESTA

    Ved bestilling, af en rejse til USA, vil du have følgende to valgmuligheder:

    ESTA Valgmulighed 1
    Du udfylder selv din ESTA ved at klikke dig ind på følgende link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Dette koster $21, som du skal betale med kreditkort. Kravet om ESTA gælder både for rejsende, der blot skal skifte fly i USA samt for rejsende der har USA som den endelige destination. Vi anbefaler at du laver din ESTA mindst 1 måned før afrejse. Det er alene dit ansvar at ESTA udfyldes korrekt og manglende ESTA eller usande oplysninger kan betyde at du ikke får lov at gå ombord på flyet til USA. Skulle du blive nægtet ombordstigning mister du din rejse og da Gislev Rejser ikke har ansvar for din ESTA vil du ikke kunne få refunderet hverken rejsen eller udgift til ESTA

    Vejledning til udfyldning af ESTA
    Der findes desværre flere hjemmesider, der tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60 eller mere. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/
    Alle felter, der er markeret med en rød stjerne er obligatoriske og SKAL udfyldes på engelsk. Hvis bogstaverne Æ, Ø og/eller Å forekommer i de oplysninger, du skal opgive, så skal disse bogstaver staves hhv. AE, OE, og/eller AA. Vær opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at udfylde felter der ikke er markeret med stjerne.
    Når din ESTA er godkendt vil du få en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer. Det er en god ide at printe dette nummer – eller skrive det ned og opbevare det sammen med dine øvrige rejsepapirer under hele din rejse. Uden dit ansøgningsnummer kan du risikere at blive afvist ved check-in i lufthavnen med tab af rejsen som følge.
    Er I flere der rejser sammen skal ALLE rejsende (også børn) udfylde en ESTA. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.
    Bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller rejsende der har opholdt sig længere i USA end tilladt, kan nægtes indrejse. I så fald bør du kontakte den amerikanske ambassade i København. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ESTA, skal du kontakte den amerikanske ambassade på tlf. 33 41 71 00. Det er vigtigt at du er i god tid med at få lavet din ESTA – gerne ved bestilling af rejsen og senest 1 måned før afrejse.

    Skulle du ikke blive godkendt til indrejse i USA, beder vi dig venligst om straks at informere Gislev. Gislev Rejser tager forbehold for eventuelle ændringer og gør endnu en gang opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at medbringe et gyldigt pas samt en godkendt ESTA.

    ESTA Valgmulighed 2
    Du betaler kr. 500 – og Gislev laver din ESTA for dig. Denne service skal bestilles sammen med rejsen. Det vigtigt at du indsender kopi af pas, samt udfyldt spørgeskema (kan rekvireres ved bestilling af rejsen) Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil Gislev ikke være i stand til at få lavet en korrekt ESTA og du vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse. Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Der flyves direkte fra København. Flyvetiden er ca. 8 timer.

    Bemærk:
    D. 23/ 5 og 12/9 flyves med SAS direkte fra København.
    D.  11/7 flyves med Delta Airlines direkte fra København.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er egnet for alle, der er almindeligt godt gående. Påregn dog megen spadseren på byrundturene.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Klima

    Generelt varmt sommervejr med 22-28 °C i maj og september samt 30 °C i juli. Læs mere om vejret i New York her.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mobiltelefon

    Kan benyttes uden problemer. Husk at slå mobildata og roaming fra.

  • Moms

    Alle priser i forretninger i USA er uden moms (GST). Momsen lægges først til varens pris ved betaling. Momsen svinger fra stat til stat men ligger på ca. 10-15 %.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Program

    Program kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Påklædning

    Medbring sommertøj og en lun trøje og en let jakke. Gerne praktisk tøj - lag på lag og gode sko. 

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Shopping

    Mærketøj er væsentligt billigere end i Danmark.

  • Storbyferie - hvad kræver det?

    Vær opmærksom på, at man på en storbyferie må forvente at skulle gå en del.

    Vi beder alligevel om forståelse for, at rejselederen behøver at holde et vist tempo for at kunne nå at vise de mange spændende seværdigheder. Der bliver stop ind imellem, men bentøjet skal være i orden og rejsen er som udgangspunkt ikke for dårligt gående.

    Det står enhver frit for at forlade gruppen undervejs, skulle det alligevel blive for meget. Der er masser af caféer og andre hyggelige steder undervejs på byrundturene, så du kan snildt nyde byens liv over en kop kaffe, hvis konditionen eller de nye støvler driller.

    Du har også mulighed for selv at tage taxa eller anden offentlig transport. Husk at medbringe godt fodtøj.

  • Tidsforskel

    Der er 6 timers tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 6000.

    One World Observatory kr. 350. 
    The Edge kr. 300.

    Eventuel tilslutning fra Aalborg, Aarhus eller Billund mod tillæg - spørg ved bestilling.

    NB Eventuel Broadway show: ca. $125, bestil evt. på www.arteudland.dk.
    Bemærk: I USA er det kutyme at give drikkepenge. Vi anbefaler 2$ pr. person pr. dag til stuepigen og 4-5 $ pr. person pr. dag til chaufføren.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Toldregler

    Fra Danmark til USA må man indføre 200 cigaretter og 1,1 liter spiritus eller 1,1 liter hedvin. Fra USA til Danmark må man indføre 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin samt varer købt i Canada til en værdi af max. 3.250 kr. Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at indføre frugt, grøntsager, planter, frø, kød eller kødprodukter til USA. Dog tillades konserves og brødprodukter.

  • Vaccinationer

    Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg dog altid egen læge til råds.

    Ovenstående vejledning inkluderer ikke evt. regler og restriktioner der relaterer til Covid-19 situationen. For yderligere information om evt. vaccinekrav i forhold til Covid-19 se her.

  • Valuta og Kreditkort

    En dollar er ca. 7,50 kr (1/10 2022). Det er IKKE muligt at veksle danske kontanter til dollars på turen.

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Visum

    Der kræves ikke visum for danske statsborgere. Se under ESTA.

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu