Skip to main content

Flyrejse til Østrig med Ældre Sagen

-
Læserrejse til 4-stjernet spa-resort i Tyrol

Tyrol All Inclusive med Ældre Sagen

Tag med på en enestående rejse til Østrig med All Inclusive, frie drikkevarer, wellness og spa på det stemningsfulde Hotel Schwarzbrunn i Stans. På denne 7-dages rejse udforsker vi populære Tyrol med spektakulære naturoplevelser og historiske fortællinger samt magiske krystaller i Swarovskis krystalverden. En destination som vores gæster vender tilbage til år efter år.

Vores hotel er et godt udgangspunkt for det spændende udflugtsprogram, der tager dig med til alle områdets højdepunkter som Achensee, borgen i Kufstein og Tyrols charmerende hovedstad Innsbruck. Der bliver også rig mulighed for at være aktiv i hotellets fitnessklub, på vandring til Wolfsklamm-slugten eller bare til afslapning og selvforkælelse i hotellets store spa-område.

Velkommen til et skønt deluxe-ophold i Tyrol.

Glæd dig til

  • Ferie på dejligt spa-resort med fantastisk beliggenhed i Inn-dalen
  • Ophold med All Inclusive - alle drikkevarer, cocktails og snacks
  • Byrundtur med lokalguide i Tyrols Innsbruck
  • Besøg i Swarovskis forunderlige krystalverden
  • Udflugt til borgen i Kufstein inkl. rundvisning
  • Oplev skøn sejltur Achensee - Østrigs højest beliggende sø

Inkluderet i rejsens pris

  • Luksus all inclusive
  • Frie drikkevarer 07.00-22.30 og cocktails fra kl. 16.00
  • 6 x morgenmadsbuffet
  • 6 x frokostbuffet
  • 6 x eftermiddagssnack
  • 6 x 5-retters middag inkl. drikkevarer ad libitum
  • Udflugt til Achensee inkl. sejlads
  • Udflugt til Swarovski inkl. entré
  • Vandretur til Wolfsklamm
  • Udflugt til borgen i Kufstein inkl. entré og rundvisning
  • Udflugt til Innsbruck inkl. byrundtur med lokalguide
  • Flybilletter, afgifter, bagage samt transfer
  • Dansk Rejseleder hele vejen

    Entreer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Enkelte udflugter på turen er ikke egnet for dårligt gående.

  • Dag 1: Ankomst til München og transfer til Stans

    Fra Billund og København flyver vi direkte til München lufthavn, hvor vores chauffør byder os hjerteligt velkommen. Via den Østrigske grænse (cirka to timers kørsel) til indkvartering på vores 4-stjernede spa-resort Hotel Schwarzenberg i Stans i Tyrol. Efter vi har fundet os til rette på vores værelser, er der mulighed for en drink i cocktailbaren, som holder åbent fra kl. 16.00 og serverer et bredt udvalg af cocktails. I hotellets restaurant får vi serveret en dejlig 5-retters menu med drikkevarer til.

  • Dag 2: Formiddagssejlads på Achensee

    Efter en lækker morgenmad på hotellet går turen i dag mod Achensee, der er en af Østrigs smukkeste og højest beliggende søer. Achensee er omgivet af majestætiske bjerge og er kendt for sit krystalklare vand, og på den afslappende sejltur oplever vi de smukke udsigter og idylliske landsbyer fra søsiden.

    Tilbage på hotellet venter frokosten, og eftermiddagen er fri til at benytte hotellets spa-område med indendørs pool, udendørs pool, dampbad og saunaområder. Der er også mulighed for at benytte hotellets fitnesscenter eller bare nyde roen i afslapningsrummet.

    Om aftenen serveres endnu en 5-retters middag med drikkevarer inkluderet.

  • Dag 3: Swarovskis forunderlige krystalverden

    Vi har god tid og nyder den indbydende morgenmad på hotellet, inden bussen tager os den korte tur til Swarovski-museet i Wattens. Her stråler de skinnende krystal-udstillinger, og man bliver fortryllet af den magiske verden. Vi ser museet og får mulighed for at gøre nogle gode køb i butikken, inden vi kører retur til Stans og vores dejlige hotel, frokost og eftermiddagssnacks.

    Aftenen på hotellet byder på hyggeligt samvær, drinks i baren og endnu en god middag i restauranten.

  • Dag 4: Fridag på hotellet eller vandretur til Wolfsklamm

    Dagen i dag er fri til at benytte hotellets fine faciliteter eller aflægge vores værtsby et besøg. Stans er en lille, charmerende by med en lang historie, maleriske gader og traditionel, østrigsk arkitektur. Byens historiske centrum er fyldt med velbevarede bygninger, herunder den imponerende St. Peter og Paul Kirke med den barokke indretning. På Stans Museum kan du få et indblik i byens fortid og udforske udstillinger om lokalhistorie og kulturelle traditioner.

    Du kan også vælge at gå med rejselederen til den nærliggende Wolfsklamm, også kendt som Ulvekløften, der med sine stejle klipper, flotte vandfald og helt unikke natur imponerer enhver besøgende. Vi går ad anlagte stier og broer gennem kløften og oplever de fantastiske scenarier. Turen kræver, at du er godt gående og har medbragt det rette fodtøj.

    Vi går tilbage til hotellet og har nu fået appetit til frokosten. Eftermiddagen er til fri disposition inden middagen.

  • Dag 5: Forsvarsværk i Kufstein

    God tid til morgenmad efterfulgt af en kort køretur til Kufstein, der er smukt beliggende ved Inn-floden og med Wilder Kaiser-bjergene i baggrunden. Højt oppe over byen troner den gamle fæstning, som bl.a. huser verdens største udendørsorgel. Besøg og rundvisning i fæstningen, som har rødder tilbage til det 13. århundrede og har været et vigtigt forsvarsværk og kulturelt centrum op gennem middelalderen. Guiden fortæller om borgens historie, dens rolle i regionens udvikling og de historiske begivenheder der har formet den.

    Frokost, eftermiddagssnacks, drinks og dejlig middag med drikkevarer er igen klar på hotellet.

  • Dag 6: Tyrols vidunderlige hovedstad

    Vi kører til Innsbruck, der er Tyrols kulturelle centrum med den skønne beliggenhed ved Inn-floden. Byen er omgivet af fantastiske bjerge, hvilket giver en helt særlig stemning. Det mest imponerende syn er bjergkammen Nordketten, der tårner sig op bag byen. I byens middelalderlige centrum ligger de velduftende gadecaféer og restauranter side om side, og du vil helt sikkert nyde at slentre gennem de idylliske og smalle stræder. Midt i byen, ikke langt fra strøggaden Maria-Theresien-Strasse, glitrer vartegnet Det gyldne tag i solen og vidner om en svunden kejsertid. Vores lokalguide tager dig med rundt til byens historiske og flotte seværdigheder, inden vi igen tager tilbage til hotellet.

  • Dag 7: Tilbage til München og hjemrejse

    Efter morgenmaden tjekker vi ud og kører fra hotellet til lufthavnen i München. Hjemrejse til Billund og København med masser af minder om en spændende rejse fyldt med historie og kultur.

Hotel

  • Dag 1-7

    Hotel Schwarzbrunn

    Det 4-stjernede all inclusive spa-resort Schwarzbrunn er beliggende for foden af alperne ca. tre km fra Schwaz med den skønneste udsigt over Inn-dalen. Hotellet råder over et 3.000 m2 stort spa-område med indendørs pool, udendørs pool, saunaområde med flere typer saunaer, dampbade, infrarøde saunaer og gletsjervand. Der er også en 850 m2 stor fitness- og helseklub, et skønhedsområde, flere afslapningsrum og en vitaminbar. I restauranten serveres der internationale og traditionelle tyrolske specialiteter, ligesom der også tilbydes særlige diætmenuer. Hotellets værelser er forskellige men yderst smagsfuldt indrettede med skrivebord, tv, telefon, minibar, værdiboks, badekåbe og tøfler samt hårtørrer. Der kan forekomme badekar på værelserne.

    All inclusive omfatter alle drikkevarer fra kl. 07.00 til 22.30. Fra kl. 16.00 er der også mulighed for at nyde det store udvalg af cocktails i hotellets bar.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HaveJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    LoungeJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SpaområdeJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa

Mere om rejsen

VÆRD AT VIDE

Kl. 07:00 til 22:30 - alle drikkevarer inkluderet

Vælg mellem mineralvand, sodavand, dagens vin eller aperitiffer hele dagen. Fra kl. 16.00 tilbydes et bredt udvalg af cocktails - uanset om det er en gin and tonic eller en caipirinha.

Kl. 07:00 - 10:30 – den bedste start på dagen

Morgenmad som en kejser. Frisklavede æggeretter, regionalt udvalg af oste, sund müsli, frugt, friske rundstykker og meget mere.

Kl. 12:00 - 14:00 – tid til frokost

Frokostnydelse à la Schwarzbrunn. Glæd dig til sprøde salater, fine supper samt lækre for- og hovedretter. Derudover også søde fristelser fra hotellets konditori.

15:00 - 17:00 – en lille snack

Hjemmelavede kagevarianter, regionale yoghurt- og müsli-specialiteter og et bredt udvalg af årstidens frugter.

18:30 - 21:00 – tid til middag

Fem retter venter ved middagen i en afslappet atmosfære. Ud over regionale delikatesser serveres der udsøgte østrigske vine, der vil gøre den kulinariske oplevelse komplet.

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
25-08-2024Se afrejsetider 7 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 815.998,-Bestil
25-08-2024Se afrejsetider 7 dageFly fra Billund LufthavnMere end 815.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Der flyves med Lufthansa.

    Mødetid i Københavns Lufthavn kl. 10.50. Afrejse kl. 12.50 og ankomst i München kl. 14.25.

    Afrejse fra München Lufthavn kl. 21.35 og hjemkomst til København kl. 23.10.

     

    Mødetid i Billund Lufthavn kl. 11.05. Afrejse kl. 13.05 og ankomst i München kl. 14.40.

    Afrejse fra München Lufthavn kl. 21.45 og hjemkomst til København kl. 23.15.

     

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Enkelte udflugter på turen er ikke egnet for dårligt gående.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.598.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu