Krydstogt på Donau - 10 Dage

Krydstogt på Donau med Wien, Stift Melk, Bratislava, den ungarske puszta, Budapest og Esztergom

Krydstogt på Donau med Gislev Rejser  
 

Forkæl dig selv med et krydstogt på Donau på det komfortable skib M/S Beethoven fra rederiet Croisi Europe.

  • Krydstogt på Donau med hele dage og byrundture i Budapest og i Wien  
  • Sejlads sydpå ad Donau til den ungarske puszta med forrygende hesteshow
  • 5-stjernet bus med ekstra god benplads og komfort


Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltkahyt/-værelse
  • 2 x halvpension på hotel ved ud- og hjemrejsen (dag 1 og 9)
  • 7 x All Inclusive om bord på skibet fra 2. dags aften til 9. dags morgen
  • Rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden.
     

Alle udflugter er eksklusiv entréer, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse/-kahyt kat. B kr. 3.500. Tillæg for kahyt i kategori A kr. 1.500 pr. person
Tilkøb: Aftenarrangement i Budapest med folkloreshow kr. 250. Aftenarrangement med wienermusik i Wien kr. 475. Afbestillingsforsikring kr. 800.

Forplejning om bord:
Opholdet på skibet med morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet. Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord er inkluderet – og der er også fri bar (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks). (Frie drikkevarer til måltiderne samt fri bar kl. 10 - 23).

 

Pris fra 13.298,-

10 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Alle udflugter langs Donau
  • Helpension på krydstogtet
  • All inclusive drikkevarer om bord
Bestil rejse

Om rejsen

Velkommen til en stor rejseoplevelse og et behageligt ophold om bord på MS Beethoven. Gennem Donaus flotte landskaber sejler vi i et tempo, hvor sjælen kan følge med. Vi har en hel dag i Budapest med Fiskerbastionen, Gellerthøjen, Matthiaskirken og Kædebroen samt shopping i markedshallen. En hel dag i kejserbyen Wien med byrundtur til Hofburg, Operaen, Stefansdom og det skønne slot Schönbrunn. Gislevs bus følger ruten – klar til at køre udflugt, når skibet lægger til. I Bratislava oplever vi det spændende og charmerende miljø. Barokklosteret Stift Melk i den smukke Wachau-dal er overdådigt og imponerende. Med dansk rejseleder og lokalguider er du sikret optimalt udbytte og information. Nyd det høje serviceniveau, gode kahytter og All Inclusive.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse.
Fra Danmark til overnatning midt i Tyskland.

Dag 2: Om bord i Wien.
Gennem Sydtyskland og Østrig til den pragtfulde hovedstad Wien, hvor vi til aften går om bord på krydstogtskibet. Velkomst og introduktion efterfulgt af middag om bord. Omkring midnat begynder sejladsen på Donau.

Dag 3: Stift Melk - Dürnstein.
Ankomst til Melk om morgenen. Om formiddagen rundvisning i det imponerende benediktinerkloster Stift Melk, et af Europas mest betydningsfulde barokke bygningsværker. Frokosten nydes om bord på skibet. Herefter sejlads ad Donau gennem Wachaus smukke landskaber med vinmarker i terrasser. Først på eftermiddagen ankommer vi til den pittoreske vinby Dürnstein, som vi naturligvis skal besøge. Eftermiddags- og aftensejlads gennem Østrig mod Slovakiet.

Dag 4: Bratislava.
Ankomst til Slovakiets spændende hovedstad Bratislava tidligt om morgenen. Om formiddagen byrundtur til fods i det gamle hyggelige centrum med de mange historiske bygninger. Mange er fint renoveret, og Bratislava er blevet en attraktiv by, bl.a. med St. Martins domkirken og rådhuset. Højt hævet over byen ligger Pressburger slottet. Frokost om bord og afsejling fra Bratislava mod Ungarn. Hele eftermiddagen og aftenen kan du slappe af og nyde faciliteterne om bord på skibet. Middag og aften med underholdning på skibet.

Dag 5: Kalocsa.
I løbet af natten er vi kommet et godt stykke syd for Budapest – helt ned til Kaloca i Ungarns ”wild west” – den store slette, puzstaen. Udflugt på puzstaen til hesteshow, hvor de fantastisk dygtige ryttere viser deres blændende ridekunst på flotte, ungarske heste. Eftermiddagssejlads nordpå gennem Ungarn med retning mod den fascinerende hovedstad Budapest, hvortil vi ankommer i løbet af natten.

Dag 6: Budapest.
Hele dagen ophold i denne smukke by med kælenavne som Donaus perle og Østeuropas Paris. Den flotte og spændende ungarske hovedstad ligger på begge sider af Donau, og bydelene Buda og Pest er knyttet sammen af mange flotte og karakteristiske broer. På den store byrundtur skal vi opleve Borghøjen med Kongepaladset, den pragtfulde gotiske Matthiaskirke, Fiskerbastionen, Gellerthøjen, Heltepladsen, Parlamentet og Kædebroen. Efter middagen mulighed for at opleve Budapest på egen hånd - eller du kan opleve et farverigt og flot folkloreshow. Skibet sejler først omkring midnat.

Dag 7: Esztergom.
Vi sejler hele natten, og ankommer først på dagen til den gamle hovedstad Esztergom med den imponerende katedral – Ungarns største romersk-katolske kirke, som vi naturligvis skal besøge. Esztergom byder på mange store arkitektoniske oplevelser. Om eftermiddagen sejler vi vestpå gennem Ungarn mod Østrig. Gallamiddag om aftenen på skibet.

Dag 8: Wien.
Først på dagen ankomst til Wien, hvor bussen holder klar til at køre byrundtur forbi Operaen, Burgteater, Parlamentet, Hofburg, Rådhuset, den fornemme gotiske Stefansdomkirke, Universitetet, Belvedereslottet m.m. Men Wien er også kendt for Maria Theresias pragtfulde slot, Schönbrunn, hvor Mozart gav sin første koncert. Vi har hele dagen i musikkens og livsglædens by. Om aftenen er der mulighed for at deltage i en vidunderlig, klassisk wiener-koncert med musik af Wolfgang Amadeus Mozart, Johan Strauss og andre kendte komponister. Musik-arrangementet skal tilkøbes ved bestilling af rejsen. Skibet ligger i Wien natten over.

Dag 9: Mod Tyskland.
Sejladsen på Donau er slut. Efter en righoldig morgenbuffet forlader vi skibet, hvorefter turen går med bus til overnatning i Tyskland.

Dag 10: Hjemkomst.
I behageligt rejsetempo ankommer vi til Danmark midt på eftermiddagen efter et oplevelsesrigt krydstogt an der schönen, blauen Donau.

Skibet

Krydstogtskib M/S Beethoven                                                                                                    
Rederi:
Croisi Europe

Nydeligt skib med 3 dæk. Om bord finder du restaurant, lounge og bar. Stort soldæk med liggestole. Lille butik. Aircondition.

3 kahytskategorier:
A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort panoramavindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdibox.
M: Dobbeltkahyt på mellemste dæk med stort panoramavindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdibox.
B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med stort vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdibox.

 

Værd at vide

Sprog på skibet
Croisi Europe er er fransk rederi, derfor er hovedsproget ombord fransk, men personalet taler også engelsk. Alle annonceringer gives på fransk og engelsk, men vores rejseleder sørger for at holde dig orienteret og være behjælpelig med eventuelle spørgsmål.

Drikkepenge
Drikkepenge er ikke inkluderet. For flodkrydstogtrejser er det kutyme at give drikkepenge til skibets personale ved afslutning af et krydstogt. Det forventes, men er naturligvis frivilligt. Beregn € 5-10 per person/dag.  Indbetales samlet og så fordeler skibets personale selv pengene til alle ansatte på skibet. Rejselederen orienterer nærmere herom. Dette afregnes i kontanter.

Valuta
I Tyskland og Østrig kan du betale med Euro og i Ungarn er det Forint. Kreditkort kan anvendes som betaling mange steder, men det er en god ide også at medbringe kontanter. Om bord på skibet afregnes i Euro eller med kreditkort, der accepteres Visa og Mastercard. Eventuelle drikkepenge på skibet afregnes i kontanter. 

Påklædning
Der er ingen særlige krav til påklædning, når du er på flodkrydstogt. Det er kutyme, at de fleste klæder om til middagen om aftenen, men det er uformelt og afslappet. Det er ikke velset med shorts, badetøj, sandaler og toppe i restauranten om aftenen. Til skibets gallaaften kan du medbringe lidt mere festligt tøj, men det er stadig uformelt, så det behøver ikke være den lange kjole eller habitten, der medbringes.

Elektricitet
Der er 220 volt om bord, det er derfor ikke nødvendigt at medbringe en adapter. Skal du oplade flere ting på samme tid, er det nødvendigt at medbringe et fordelerstik, og det skal være et tobenet stik.

Internet
Der er gratis internet på alle Croisi Europes skibe i området ved receptionen og i skibets lounge. På rederiets nyere skibe er der internet alle steder ombord. Bemærk, på grund af dårlig dækning kan internettet have udfald og nedsat hastighed afhængigt af de steder, der sejles.

Entréer
Stift Melk € 13, Domkirken i Bratislava ca. € 2, Pusztashow i Ungarn € 20, Domkirken i Esztergom € 3, Slottet Schönbrunn € 19, Aftenarrangement med folkloreshow i Budapest:  Kr. 250. Aftenarrangement med wienermusik i Wien kr. 475. De 2 aftenarrangementer skal bestilles sammen med rejsen. 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Rejs med Gislev Rejser og få nem og gratis pakering  Gislev dygtige buschauffører er klar til at give dig den bedste rejseoplevelse.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

Kort

Krydstogt på Donau

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
02-08-2018Bus fra Jylland og FynKrydstogt på Donau213.298,-BestilMere information
23-08-2018Bus fra Jylland og FynKrydstogt på DonauRing til os13.298,-Mere information
20-09-2018Bus fra Jylland og FynKrydstogt på Donau213.298,-BestilMere information