Dansk ferie i Østrig

Herlig busrejse til Østrig med flotte udflugter og godt værtsskab på Hotel Hauslwirt

 

Vi fortsætter succesen med denne dejlige busrejse til Østrig. I 2022 er det 21 år siden vi besøgte Hotel Hauslwirt for første gang og siden har mange glade Gislev-gæster nydt godt af gæstfriheden hos familien Reiter i Golling. Oplev den festlige tyrolermusik i almhytten, hestevognstur, Schuhplattler-optræden på hotellet, skisportsbyen Wagrain og meget, meget mere hos dansktalende Gerhard og hans søn Josef på Hotel Hauslwirt i Golling.

  • Dejligt ophold på Gislevs hyggelige stamhotel i Golling nu på 21. år.
  • Vi har inkluderet en dejlig frokost på almen med levende tyrolermusik.
  • Hyggelige udflugter, bl.a. hestevognstur med frokost på almen og besøg i Wagrain.

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 8 x morgenmad
  • 8 x middag
  • Tyroleraften på hotellet
  • Byrundtur i Golling
  • Frokost og musik på Christlalm
  • Udflugt til St. Wolfgang med sejlads på søen
  • Rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden


Rabat: 3. voksne person i 3-sengsværelse: Kr. 200.

Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 1.198. Afbestillingsforsikring: Kr. 425. Hitlers Ørnerede og Königsee kr. 300. Hestevognstur med biksemad kr. 350. Wagrain med frokost og Liechtensteinklamm kr. 350. Alle bestilles med rejsen.

Bestil rejsen

Pris fra 6.798,-

9 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Halvpension
  • 2 udflugter
  • Godt hotel - hyggelig by
Bestil rejsen

Om rejsen

Kom med til hyggelige Salzburgerland

På Hotel Hauslwirt bliver du budt velkommen på dansk af vores vært, Gerhard og sønnen Josef - i år for 21. gang. Hver dag byder på spændende udflugter. Filmen Sommer i Tyrol blev optaget ved St. Wolfgangsee, og her græsser køerne stadig idyllisk på de grønne alme. Smag den berømte Brettljause (en pålægsplatte) og sving med på almen, når der spilles op. Fra vandsiden kan du læne hovedet tilbage og beundre de imponerende bjerge.Oplev skisportsbyen Wagrain og Østrigs største slugt Liechtensteinklamm.

Danske gæster holder rigtig meget af Salzburgerland og de fantastiske bjerge, alme og store skovområder. Her kommer man hurtigt ud i den fredfyldte natur med ro og frisk luft. Salzburgerland er også kendt for veldrevne hoteller med typisk Østrigsk gastronomi. Man spiser godt med tilhørende lokale drikkevarer som most, øl og vin. Vi bor i den hyggelige by Golling med forretninger, caféer og flotte huse. Byen indbyder til afslapning eller dejlige gåture i naturen og til det lille lokale vandfald.

Dansk vært på Hotel Hauslwirt i Golling.

Vores gæster er meget glade for Hotel Hauslwirt med dets nydelige værelser, flotte restaurant og hyggelige ølstue med bar. Hotellet drives af 2 generationer – dansktalende Gerhard og hans søn Josef. Gerhard fortæller gerne om sin tid i Danmark, hotellets historie og livet i byen. Vi spiser godt på Hauslwirt og vi oplever også en rigtig fornøjelig "Tyroler-aften" med de lokale "Schuhplattlere".

Kom med og lad dig fortrylle af dette fantastiske land.

Dag for dag

Dag 1-2: Udrejse til naturskønne Østrig

Med passende pauser til overnatning og middag i Tyskland. Rejselederen orienterer undervejs om ugens forløb. Videre til Østrig næste morgen - en oplevelsesrig uge venter forude. Ankomst til Golling sidst på eftermiddagen.

Dag 3: Frokost og musik på almen

Vi nyder morgenmaden på hotellet og kører i roligt tempo ad smukke, snoede veje til den lille bjergrestaurant Christl Alm. Her venter os en dejlig østrigsk jause og værten underholder os med sjov og tyrolermusik, mens vi nyder frokosten i godt selskab og flotte kulisser. Udflugt med frokost Inkluderet.

 

Dag 4: Hitlers Ørnerede og Königsee

Ørnereden, Kehlsteinhaus, nås med specialbus fra byen Berchtesgaden og videre op med elevator. Hitlers afsidesliggende sommerresidens ligger i næsten 2000 meters højde. Herfra kører vi til den grønne Königssee, hvor der vil være tid på egen hånd til frokost og måske en sejltur. Udflugt med entré til Ørnereden kr. 300 (bestilles med rejsen).

Kehlsteinhaus i Østrig Königsee i Østrig

Dag 5: St. Wolfgang og sejltur på søen

Fra Golling gennem de kuperede landskaber til St. Wolfgang med den kendte sø og det smukke Schafberg. Her blev dele af filmen Sommer i Tyrol optaget. Du skal naturligvis også opleve den hyggelige by fra søsiden, hvorfra du til fulde kan nyde det bjergfyldte område. Retur til hotellet sidst på eftermiddagen. Inkluderet.

 

Dag 6: Hestevognstur med Georg Viertaler og østrigsk biksemad på almen

Bussen tager os til den kønne lille by Filzmoos, hvorfra vi i hestevogne kører til Oberhofalm med flot udsyn til Bispens Hue (bjergformation). Vi spiser frokost i den gamle bjerghytte, hvor der spilles musik til maden. Udflugt inklusiv hestevogn og biksemad kr. 350 (bestilles med rejsen).

Dag 7: Vintersportsbyen Wagrain med frokost og Liechtensteinklamm

Efter morgenmaden kører vi i roligt tempo til den kendte vintersportsby Wagrain. Om sommeren er der roligt her i byen og vi har god tid til at nyde byens fine seværdigheder. Vi hører historien om digteren Joseph Mohr, som var en østrigsk præst og forfatter til Stille Nacht, Heilige Nacht. Vi kommer også forbi forfatteren Waggerls hus, som idag er museum. Der bliver også tid til at nyde en dejlig frokost inden vi fortsætter til Liechtensteinklamm, Østrigs største slugt med fossende vandfald og stejle klipper. Vi går ind i slugten og fra gangbroerne får du et godt overblik over naturens kræfter. Husk godt fodtøj og lunt overtøj. Udflugten er ikke egnet for gangbesværede. Udflugt med entré til slugten og frokost kr. 350. Bestilles med rejsen.

 

Dag 8-9: Hjemrejse og overnatning midt i Tyskland

Vi siger farvel til Østrig og kører mod Tyskland til middag og overnatning. Videre mod Danmark næste morgen og ankomst til den dansk-tyske grænse midt på eftermiddagen.

Hotel

Hotel Hauslwirt

Markt 13
A-5440 Golling
Østrig

Godt familiedrevet hotel med god forplejning. Centralt beliggende i byen med en hovedbygning med elevator og et nærliggende gæstehus uden elevator. Nydelig restaurant og hyggelig krostue. Uensartede, pæne værelser med bad og toilet, telefon, tv, wi-fi og værdiboks. Et hotel med hygge og god forplejning.

Læs mere om Hotel Hauslwirt

Gæsterne siger

Dansk ferie i Østrig

"En aldeles fremragende tur med særlig tanke på Hotel Hauslwirt i Golling"

"Vi har været i Østrig flere gange, men denne tur er den mest vidunderlige vi har været på, fantastiske naturoplevelser"

"En god oplevelse og en dejlig tur, som vi vil anbefale til andre"

Værd at vide

Rejsen

Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods. Der forekommer både trapper og kuperet terræn.

Valuta

Euro

Strøm

220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

Entréer

Typisk € 5-10 pr. seværdighed.

Byrundtur

En af dagene tager værten os med på orienterende byrundtur i Golling.

Aften med tyrolere

De lokale tyrolere optræder med dans, sjov og festlige indslag én af aftenerne på hotellet. Inkluderet.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.
 

Kør til sikret parkering ved Kolding

Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.
 

Adresse:

Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:

E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.
 

Gratis parkering i Vamdrup

Læs mere om vores busser

Læs mere om tilskudsordning og refusion

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
18-06-2022Bus fra Jylland og FynMere end 86.798,-Bestil rejsenMere information
25-06-2022Bus fra Jylland og FynMere end 86.798,-Bestil rejsenMere information
11-09-2022Bus fra Jylland og FynMere end 86.798,-Bestil rejsenMere information