Sommersol ved Gardasøen

Nemt og bekvemt med fly til Europas skønneste sø



Med Gislev kan du rejse fra Odense med direkte fly til Verona og opleve den skønne Gardasø. Du bor på godt hotel med halvpension og swimmingpool i Garda, juvelen på solsiden af søen.

• Byrundtur i Garda, sejltur og panoramatur med vinsmagning inkluderet.
• Halvpension på godt hotel med swimmingpool og have.
• Direkte fly fra Odense til Verona med forplejning ombord og fri parkering i lufthavnen.
• Erfaren dansk rejseleder med på hele rejsen.


Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Flybillet t/r med forplejning ombord på fly til Verona.
  • Panoramatur med vinsmagning
  • Byrundtur i Garda
  • Sejltur på Gardasøen
  • Rejseleder
  • Hotelskat


Entréer er ikke inkluderet med mindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.125 (begrænset antal). Afbestillingsforsikring kr. 665. Udflugter kan bestilles sammen med rejsen.

Rabat: Børn 0-11 år kr. 300 for opredning i dobbeltværelse (med 2 voksne).

Bestil rejsen

Pris fra 7.998,-

8 dage
Fly

Med i prisen er bl.a. 

  • Halvpension og en vinsmagning
  • Spændende udflugtsprogram 
  • Gratis parkering i Odense 
Bestil rejsen

Gæsterne siger

”Alle ture var rigtig gode oplevelser, som vi vil huske tilbage på”

”Igen, høj kvalitet hele vejen”

”Fuldstændig fantastisk at flyve fra Odense. Fantastisk forplejning om bord! Totalt afslappende rejseform”

”Helt igennem en god tur, udflugter var rigtig gode og interessante”

Om rejsen

Sommersol ved Gardasøen - ægte italiensk feriecharme

Tag familien med på sommerferie ved Gardasøen, en legendarisk feriedestination med mange kulturelle perler og utallige muligheder for aktiviteter for enhver smag. Vi flyver direkte fra Odense til Verona. Efter en kort transfer ankommer vi til Garda og Park Hotel Oasi, hvor vi bor hele ugen.

Herfra tager vi på spændende udflugter rundt i det smukke område omkring søen. Gislev inviterer på en hyggelig sejltur tværs over den azurblå Gardasø fra Malcesine til charmerende Limone. Mulighed for sightseeing med rejselederen i Romeo og Julies by, Verona. Her ser vi den livlige markedsplads Piazza Erbe samt det imponerende amfiteater, Arenaen, der hver sommer danner rammen om storslåede open-air operaforestillinger. Du får også mulighed for at opleve Valpolicella og amaronevine samt en flot panoramatur med ostesmagning og frokost i Monte Baldo bjergene. Der er naturligvis også tid til bare at nyde ferien og hotellets gode faciliteter.

Byen Garda er en af Gardasøens fineste juveler, en hyggelig by med god stemning, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme. De kringlede smalle stræder med farverige huse og utallige små butikker og piazza’er er en fristende labyrint, der indbyder til at gå på opdagelse, shoppe eller nyde en forfriskning i solen. En spadseretur på den legendariske søpromenade med boder og et stemningsfuldt havnemiljø er et must, og du bør heller ikke snyde dig selv for at opleve et af de lokale markeder, en stolt italiensk tradition, der lever i bedste velgående.

Der er rig mulighed for at nyde både ferien, solen, naturen og de betagende omgivelser på denne rejse til Sommersol ved Gardasøen.

 

 

 

Dag for dag

Dag 1:  Udrejse med fly direkte fra Odense til Verona. Forplejning på vores fly til Verona er inkluderet og rejsen til Sommersol ved Gardasøen kan begynde. Efter en kort transfer ankommer vi til Garda og indkvartering på Park Hotel Oasi, hvor vi bor de kommende 7 nætter.

Dag 2: Byrundtur i Garda og tid på egen hånd. Orienterende byrundtur med rejselederen i Gardas historiske centrum. Her vil du hurtigt føle dig hjemme i de smalle stræder, blandt hyggelige piazza’er, farverige huse og den legendariske søpromenade. Eftermiddagen fri til at gå på opdagelse, nyde omgivelserne og de fine faciliteter på hotellet. Rejselederen er naturligvis behjælpelig med tips og gode idéer til aktiviteter. Inkluderet.

 

Dag 3: Uforglemmelige Verona, Romeo og Julies by. Spændende udflugt til den imponerende by Verona, der er optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv. Rejselederen viser rundt og fortæller undervejs om byens historie. Glæd dig til at opleve de store seværdigheder på nært hold: Piazza Bra med l'Orologio og den verdensberømte arena, der hver sommer danner rammen om storslåede open-air operaforestillinger. Vi lægger også vejen forbi markedspladsen Piazza Erbe, Piazza dei Signori og sidst men ikke mindst Julies balkon. Du får også mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd, og måske frister de mange caféer og eksklusive forretninger på hovedstrøget Via Mazzini.  Udflugtspris kr.195 (€ 27), kan bestilles med rejsen.

Marked Garda Sirmione

Dag 4: Hyggelig sejltur på Gardasøen. Fra middelalderbyen Malcesine sejler vi tværs over søen til Limone, en sand perle med stejle gader, farverige huse, butikker og gode restauranter. Byrundtur ved rejselederen og herefter tid på egen hånd, inden vi sejler retur. Læn dig tilbage og nyd den fantastiske panoramaudsigt med Monte Baldo i baggrunden. Inkluderet.  

 Havn Malcesine Gardasøen Sejltur Gardasoeen Limone

Dag 5: Valpolicella, panoramatur og vinsmagning. Vi kører langs Gardasøen gennem de betagende landskaber og nyder udsigten undervejs. Herefter er der mulighed for at deltage i rundvisning og vinsmagning på et vinhus. Udflugt med vinsmagning er inkluderet.

Dag 6: Madonna della Corona med ostesmagning og frokost. Højt oppe i Monte Baldo bjergene ligger valfartskirken Madonna della Corona kilet op mod klippevæggen, et imponerende bygningsværk med en formidabel udsigt. Vi besøger et familiedrevet økologisk ostemejeri i 1400 meters højde, smager de lokale oste og nyder herefter en let frokost med vin. Halvdagsudflugt kr. 125 (€ 18) inkl. frokost med vin, kan bestilles med rejsen.

 

Dag 7: Fridag. Fredag er markedsdag i Garda. Nyd en afslappende dag ved hotellet og i de skønne omgivelser, eller måske skal du afprøve dine handelstalenter på det lokale marked.

Dag 8: Hjemrejse med fly til Odense . Vi tager afsked med Italien og flyver retur fra Verona eller Bologna.

Hotel

Park Hotel Oasi
Via della Pace 9
37016 Garda (VR), Italy


Pænt hotel med dejlig have og swimmingpool ( 25 x 12 m og 1,70 dybt) . Afstand til Gardasøen 1500 m. og 1200 m. til centrum. Gratis shuttlebus til søen formiddag og eftermiddag. Alle værelser er med aircondition, bad og toilet, TV, telefon, værdiboks og køleskab. Dobbeltværelser har balkon eller terrasse. Hotellet har restaurant, café, bar og elevator. Gratis wi-fi i receptionsområdet.

Læs mere om Park Hotel Oasi

Værd at vide

Valuta

€ 1 = ca. kr. 7,50

Entréer
Entré til de fleste museer: € 5 - 15.

Swimmingpool
Normalt åben fra midten af maj til sidst i september hvis vejret tillader det.

Betalingskort
På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, oftest fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Caféer
I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgår af spisekortets tekst: Servizio escluso – efterfulgt af %-satsen, typisk 15 til 18%. Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsskadeligt. Køb evt. kildevand.

Porto
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker, så er postkortet i Danmark hurtigst muligt.

Morgenmad
I Italien består morgenmad typisk af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg, som ofte også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

Restauranter
Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – stenovn, hvor der fyres op med træ.

Antipasti
Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.

Primi Piatti
”Første” retter, hvor man finde pasta- og risretter samt supper.

Secondi Piatti
Hovedretter. Fisk og oksekød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles separat – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.

Formaggio
Ost.

Dolce
Dessert

Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien, bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

Kort

Flyv fra

Fly letter

Flyv fra Odense med Gislevs eget charterfly

Rejsemateriale

Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen.
Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Forplejning på flyet

På fly til/fra Verona er forplejning inkluderet.

Vigtigt
Venligst henvend dig til Gislevs repræsentant FØR check-in.

Vi flyver med DAT fra Odense Lufthavn til Verona

Mødetid Odense kl. 08.45                      Afgang kl. 10.45 til Verona med ankomst kl. 14.15

Mødetid Verona kl. 12.30                       Afgang fra Verona kl. 14.30
                                                               Hjemkomst til Odense kl. 18.05           

Bagage - DAT
Du må medtage 15 kg checked-in baggage samt 5 kg i håndbagage.

Flyet 
Der flyves med et fly af typen ATR med 55 sæder.                                                             

                    

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.hca-airport.dk

Adresse
Lufthavnvej 131
5270 Odense N


Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
20-06-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
27-06-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
04-07-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
11-07-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
18-07-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
25-07-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
01-08-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
08-08-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information
15-08-2020Fly fra Odense LufthavnMere end 87.998,-Bestil rejsenMere information