Adriaterhavets Kyst

Venedig - Ravenna - San Marino - Cesenatico



Glæd dig til en flot rejse til Adriaterhavets Kyst. Godt hotel nær stranden med All Inclusive Light og drikkevarer til maden i Italien. Spændende udflugter til Ravenna, Rimini, Cesenatico og San Marino inkluderet.

  • Nyd 6 nætter på pænt hotel kun få meter fra Adriaterhavet.
  • All Inclusive Light med drikkevarer til frokost og middag i Italien.
  • Flotte udflugter til Ravenna, Venedig, Cesenatico og San Marino.
  • Erfaren dansk rejseleder med på hele rejsen.

Med i prisen:  

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 8 x morgenmad
  • 5 x frokost med husets vin, øl og vand ad libitum
  • 8 x middag heraf 6 med husets vin, øl og vand ad libitum
  • Udflugter til Ravenna, Rimini, Cesenatico og San Marino 
  • Panoramatur med vinsmagning
  • Rejseleder


Entrèer er eksklusive med mindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 500 (begrænset antal).
Delvis havudsigt på Hotel Gambrinus Tower Resort kr. 400 pr. person (begrænset antal). 
Afbestillingsforsikring kr. 400.

Bemærk: Hvis du deltager i udflugter til frokosttid, kan der arrangeres frokostpakke fra hotellet, ellers er frokosten for egen regning.
Swimmingpool: Normalt åben fra midt maj til sidst i september, når vejret tillader det.

Nogle udflugter er ikke egnet for gangbesværede.

Bestil rejsen

Pris fra 5.798,-

9 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • All Inclusive Light i Italien
  • Godt hotel nær havet
  • Rejseleder og spændende udflugtsprogram
Bestil rejsen

Om rejsen

Ægte italiensk feriecharme ved Adriaterhavets kyst. Vi bor 6 nætter i den charmerede badeby Bellaria Igea Marina på godt hotel beliggende kun få meter fra den fine sandstrand og tæt på byens centrum med butikker og cafèer. Herfra tager vi på spændende udflugter til regionen Emilia Romagnas mange kulturskatte som Ravenna, Cesenatico og San Marino. Vores erfarne rejseleder inviterer jer med på orienterende byrundture krydret med fortællinger om områdets historie og anekdoter fra livet i Italien.

Der er tillige mulighed for at opleve den flydende by Venedig, hvor en sejltur på kanalerne bringer os tæt på de sagnomspundne seværdigheder. En uforglemmelig oplevelse, der er yderst populær blandt vores gæster. Der er flotte panoramaer i de natursmukke omgivelser. Du kan også lægge vejen forbi et af de lokale markeder, en stolt italiensk tradition, hvor handlende mødes og drøfter madopskrifter, fodboldresultater og dagens nyheder. Der er naturligvis også tid til at nyde hotellets pool eller en dag ved stranden. Lad dig friste af de mange små butikker og luft sommergarderoben på aftenpromenaden i bedste italienske stil. Smag den gode vin, et par lokale delikatesser og en smule af ”la dolce vita” ved Adriaterhavets kyst. 
 

Billeder

Dag for dag

Dag 1-2: Udrejse fra Danmark.

Til middag og overnatning i Sydtyskland. Herfra fortsætter vi gennem Bayern, Østrig og Norditalien til Adriaterhavets kyst. Ankomst og indkvartering for 6 nætter i Bellaria Igea Marina.

Dag 3: Panoramatur og vinsmagning

En pragtfuld halvdagsudflugt i det naturskønne lokalområde langs Appenninerne til den hyggelige havneby Cesenatico. Her gør vi ophold og derefter kører vi til vinsmagning hos en lokal vinbonde. Inkluderet.

Fattoria Paradiso 

Dag 4: Mosaik i Ravenna

Ravenna er en af Italiens ældste byer med et smukt historisk centrum. Byrundtur med rejseleder i den gamle bykerne med spændende fortællinger undervejs. Nogle af verdens smukkeste byzantinske mosaikker blev skabt i Ravennas storhedstid for omkring 1500 år siden og findes i 8 af Ravennas kirker. Vi beundrer værkerne i kirkerne San Vitale og Sant’Apollinare Nuovo og ser desuden Dantes grav. Tid på egen hånd, hvor du bl.a. kan besøge et fungerende mosaikværksted, inden vi kører retur til Bellaria Igea Marina. Inkluderet.

 ravenna Mosaik Italien 

Dag 5: Marked, Rimini og San Marino

Om formiddagen kører vi til nabobyen Rimini og oplever den ikoniske ferieby og dens gamle bymidte samt det lokale marked. Efter frokost tager vi til San Marino, en af verdens mindste republikker, med en prægtig beliggenhed på toppen af Titano-bjerget. Vi kører med kabelbane op til den velbevarede fæstningsby, hvor vores rejseleder inviterer med på en lille byvandring. Du får også tid til selv at gå på opdagelse og nyde den fantastiske udsigt. Udflugten er ikke egnet for gangbesværede. Inkluderet. Pris for kabelbane t/r ca. € 4,50.

San Marino i Italien

Dag 6: Venedig - Gondolernes by

At opleve Venedig er næsten et ”must”, når vi befinder os på disse kanter. Heldagstur til den verdensberømte by, hvor vi sejler ind til selve byen med vandtaxi på Canal Grande. Glæd dig til at komme helt tæt på de sagnomspundne seværdigheder som Markuspladsen, Doge paladset, Rialto broen og de legendariske gondoler. 
Der er naturligvis også tid på egen hånd – til besøg på et glaspusteri, shopping, en god frokost eller en romantisk tur i gondol. Rejselederen er behjælpelig med tips og gode idèer. Pris kr. 395. Bestilles med rejsen.

Oplev Venedig i Italien

Dag 7: Tid til egne oplevelser

Denne dag kan du nyde hotellets faciliteter, stranden eller tage ud og nyde en god frokost eller en kop kaffe i Bellaria Igea. Hotel Gambrinus har også cykler man kan låne.

Strand Marina Di Pietrasanta

Dag 8-9: Hjemrejse.
Vi tager afsked med Italien og kører gennem Norditalien og Østrig til middag og overnatning i Sydtyskland. Næste dag videre nordpå med ankomst til den danske grænse først på aftenen.

NB! Program kan forekomme i anden rækkefølge.

Hotel

Hotel Gambrinus Tower Resort 4****

Viale Alfredo Panzini 101,
47814 Bellaria Igea Marina (RN), Italy 
www.hgambrinus.it

Et godt familieejet 4-stjernet hotel tæt ved Adriaterhavet. Hotellet har 10 etager, pool, restaurant, sauna, gratis wi-fi, bar og elevator. Værelserne har balkon, aircondition, telefon, minibar, tv, gratis wi-fi og værdiboks.
Tilkøb af dobbeltværelse med delvis havudsigt er muligt i begrænset antal for kr. 400 pr. person.
Swimmingpool: Normalt åben fra midten af maj til sidst i september hvis vejret tillader det.

  

Værd at vide

Valuta

Euro. 1 € = ca. kr. 7,50.

Entré

Ca. € 5-15 pr. seværdighed.

All Inclusive Light

Inkluderer middag og 5 frokoster med vin, øl og vand i Italien. Hvis man deltager i udflugter, som strækker sig hen over frokost, kan der arrangeres en frokostpakke, ellers er det for egen regning.

Swimmingpool

Normalt åben fra midten af maj til sidst i september, hvis vejret tillader det.

Praktiske informationer

På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, oftest fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Caféer

I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

Drikkepenge

På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgår af spisekortets tekst: Servizio escluso – efterfulgt af %-satsen, typisk 15 til 18%.

Pane e coperto

Er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

Drikkevand

Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsskadeligt. Køb evt. kildevand.

Porto

Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker, så er postkortet i Danmark hurtigst muligt.

Morgenmad

I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

Restauranter

Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.

Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.

Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.

Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"

Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.

Formaggio: Ost.

Dolce: Dessert

Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

Værdigenstande

Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien, bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

Nogle udflugter er ikke egnet for gangbesværede.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding

Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:

Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:

E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

Kort

Adrianterhavets kyst kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
11-09-2021Bus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 85.798,-Bestil rejsenMere information
18-09-2021Bus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 85.798,-Bestil rejsenMere information
25-09-2021Bus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 85.798,-Bestil rejsenMere information