Det skotske Højland og Orkneyøerne

Loch Ness, North Coast 500, Orkneyøerne, Inverness, Aberdeen

 
Spændende NYHED til det skotske Højland og Orkneyøerne, hvor hver dag byder på nye flotte højdepunkter, smukke strækninger og spændende byer.

  • Inklusiv halvpension, alle udflugter og flere entréer
  • Hele 2 nætter på Orkneyøerne giver tid til mange oplevelser
  • North Coast 500, Højlandet og Storbritanniens blomsterby
  • Direkte fly fra Esbjerg til Aberdeen og rutineret dansk rejseleder
  • Inklusive sejltur på skønne Loch Ness og flere entréer på Orkneyøerne
  • Hele 10 dage i det skotske Højland inkl. Orkneyøerne - kun med Gislev
     

MED I PRISEN

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 9 x morgenmad
  • 9 x middag
  • 1 x frokost dag 5 på Orkneyøerne
  • Entré til Urquhart Castle
  • Entré til Skara Brae
  • Entré til Skaill House
  • Entré til Italian Chapel
  • Lokalguide på Orkneyøerne dag 5
  • 1 x whiskysmagning i Højlandet
  • Flyrejse Esbjerg - Aberdeen t/r
  • Forplejning på fly
  • 15 kg. bagage til check-in
  • Rejseleder.
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden.


Entréer er eksklusive, hvor andet ikke er nævnt. Beregn ca. £ 65

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.998. Afbestillingsforsikring kr. 945.

Bestil rejsen

Pris fra 13.298,-

10 dage
Fly

Med i flyrejsen er bl.a.

  • Behageligt rejsetempo
  • Det bedste fra Højlandet og Orkney
  • Mange flotte oplevelser
Bestil rejsen

Om rejsen

Skotsk historie, kultur og smuk natur
Gislevs nyhed til Skotland tager dig med til det smukke skotske Højland og Orkneyøerne – en øgruppe med mere end 5.000 års historie. Vi har planlagt et behageligt rejseforløb, så du får sjælen med og tid til fordybelse. Tag  med på sejltur blandt delfiner ved Inverness og besøg Loch Ness med det berømte søuhyre. Vi kører på Skotlands smukkeste rute North Coast 500 og sejler til Orkneyøerne, hvis unikke historie har rødder i Norden. Vi kommer rundt på hele hovedøen med mange spændende oplevelser som Skara Braes forhistoriske landsby, smukt beliggende ved en sandet bugt samt stencirklen Ring of Brodgar, som dateres tilbage til år 2000 f.Kr. Du kommer også  rundt i Højlandet med besøg på Culloden Battlefield samt til whiskysmagning af den gyldne drik. Med 2 nætter i Aberdeen med de smukke victorianske bygninger bliver der tid til at udforske byen, der flere gange er kåret som vinder af Britain in Bloom.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse fra Esbjerg Lufthavn
Vi flyver med DAT direkte til Aberdeen. Undervejs nyder vi et let måltid med en kop kaffe eller te til. I Aberdeen venter vores skotske bus og kører os med passende pauser til vores hotel lidt nord for Inverness for de næste 2 nætter.

Dag 2: Inverness og Loch Ness
Dagen starter i Inverness, Højlandets største by. Her kan du tage med på en lille sejltur i bugten med mulighed for at se delfiner. Du kan også vælge at nyde byen og evt. besøge Inverness Castle. Herfra kører vi ad en malerisk strækning til Loch Ness og besøg ved Urquhart Castle lige ved søen.
Inklusiv entré til Urquhart Castle.



Dag 3: Betagende North Coast 500
Vi krydser Skotland og kører med passende pauser ad North Coast 500, som  også kaldes Skotlands egen Route 66. Der er en fascinerende natur, og du vil føle, at du er kommet til en helt anden verden. Vi overnatter 1 nat i Thurso på Skotlands nordkyst.

Dag 4 og 5: Orkneyøerne
Vi sejler til Orkneyøerne og mødes af storslået natur og en historie, der går mere end 5.000 år tilbage. Vi kommer hele hovedøen rundt og ser øens rigdom af forhistoriske monumenter som stenalderlandsbyen Skara Brae og stencirklen Ring of Brodgar fra bronzealderen. Vi får selskab af lokalguide, så du får hele historien om de fascinerende øer. Der bliver også tid til at nyde naturen og de hyggelige havnebyer Stromness og Kirkwall, der bl.a. huser Highland Park Distillery.
Inklusive entréer til Skara Brae, Skaill House, Italian Chapel samt lokalguide og frokost dag 5.

 
 


Dag 6: Fra Orkney til Højlandet
Vi kører ned til Saint Magareth's Hope og sejler retur til Gill's Bay efter nogle spændende dage på de smukke Orkney-øer. Turen fortsætter ad North Coast 500's snoede veje til Højlandet, hvor vi bor 2 nætter.

Dag 7: Det skotske Højland og whisky
Skøn dag i Højlandet med besøg på Culloden Battlefield, hvor højlænderne led det forsmædelige nederlag til englænderne i 1746. I det navnkundige whiskybælte besøger vi producent af whisky, hvor vi får en flot rundtur, eng god fortælling om det gamle håndværk og slutter turen med en smagsprøve.
Whiskysmagning inkluderet.

 

Dag 8: Ankomst til Aberdeen
Vi forlader Højlandet og kører med passende pauser til Aberdeen med de victorianske bygninger samt grønne og blomstrende parker. Vi kører en orienterende byrundtur inden check-in på vores centrale hotel.

Dag 9: Blomsterbyen Aberdeen
Med rejselederen på byrundtur til fods forbi byens mange museer og smukke victorianske bygninger i sølvgrå granit. Byen er flere år i træk kåret som Storbritanniens reneste by og har flere end 10 gange vundet prisen for den  mest blomstrende by. Der bliver også tid til egne oplevelser.


Dag 10: Hjemrejse direkte til Esbjerg
Vi flyver med DAT retur til Esbjerg efter 10 med store oplevelser i Det Skotske Højland og Orkneyøerne.

Hotel

Pæne klassiske skotske 3- eller 4-stjernede hoteller med traditionel indretning i Højlandet og moderne hotel i Aberdeen. Alle hoteller har restaurant, bar og lobby. Uens værelser kan forekomme, men alle er med tv, kaffe/te faciliteter. Gratis wi-fi på de fleste hoteller.

Der sendes hotelliste ca. 8 dage før afrejse.

Tanken bag rejsen

At give vores gæster en unik mulighed for at opleve Skotland og Orkneyøernes smukke og vilde natur. Vi har valgt at flyve til Aberdeen for at koncentrere rejsen omkring Højlandet og Orkneyøerne. Med 10 dage får du et  afslappet rejseforløb og tid til fordybelse.

Værd at vide

Valuta
Engelske Pund.

Vejret
Kan være lidt omskifteligt. Temperaturer omkring 20 grader.

Påklædning
Lette uldne trøjer, vind- og vandtæt beklædning. Almindeligt aftenstøj. Gode sko.

Husk
Fotoudstyr, eventuelt kikkert og adapter til elektriske produkter.

El
240 V – husk adapter.

Drikkepenge
Frivilligt, dog er det normalt til chauffør, hotel- og  servicepersonale.

Fly
Danish Airtransport - DAT.
Der bliver serveret let forplejning om bord.

Bagage
Det er tilladt at medbringe 1 kuffert til check-in à 15 kilo samt 5 kilo håndbagage.

Bus
Der anvendes nyere skotske busser af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men passende pauser undervejs.

Bemærk
Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

Entréer
Er eksklusive hvor andet ikke er nævnt – beregn ca. £ 65.

Brexit
Der er ingen ændringer i indrejsen til Storbritannien - dit pas skal som altid være gyldigt under opholdet.

Det blå sygesikringsbevis kan ikke bruges, hvorfor vi anbefaler at tegne en rejseforsikring.

Flyv fra

ESBJERG LUFTHAVN
John Tranums Vej 20
6705 Esbjerg Ø
Kode: EBJ
Telefon: 76 12 14 00

MØDETID
Kl. 10.45 - afrejse d. 10 juni og 29. juli
Kl. 09.15 - afrejse d. 31. august

Ved indgangen til lufthavnen møder du Gislevs rejseleder eller lufthavnsguide

AFREJSE 10. juni og 29. juli
Fra Esbjerg Lufthavn kl. 12.20 med ankomst til Aberdeen kl. 13.05 lokal tid

AFREJSE 31. august
Fra Esbjerg Lufthavn kl. 10.40 med ankomst til Aberdeen kl. 11.25 lokal tid

Hjemrejse 19. juni og 7. august
Fra Aberdeen kl. 10.10 med ankomst til Esbjerg Lufthavn kl. 12.55 dansk tid

Hjemrejse 9. september
Fra Aberdeen kl. 13.45  med ankomst til Esbjerg Lufthavn kl. 16.30 dansk tid

Bagage
Der må medbringes 15 kilo bagage til check-in og 5 kilo håndbagage

Forplejning om bord
Undervejs serveres et let måltid med en kop kaffe ti.


 

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
10-06-2020Fly fra Esbjerg LufthavnMere end 813.298,-Bestil rejsenMere information
29-07-2020Fly fra Esbjerg LufthavnMere end 813.298,-Bestil rejsenMere information
31-08-2020Fly fra Esbjerg LufthavnMere end 813.298,-Bestil rejsenMere information