Skip to main content

Flot rundrejse i Skotland

-
Oplev Edinburgh, Højlandet, Glasgow, det festlige Royal Military Edinburgh Tattoo på Edinburgh Castle og meget mere

Skotland

Flot rundrejse til skønne Skotland, der går lige i hjertet med charmerende byer, vidunderlig natur og dramatisk historie, som formidles med stor sikkerhed af vores rutinerede rejseledere.

Vi oplever alle de mest kendte og seværdige steder med start i Edinburgh centrum, der byder på et væld af oplevelser. Vi fortsætter ad naturskønne veje op i det dragende højland med besøg på Blair Castle og et lokalt whiskydestilleri. Der bliver også tid til et besøg på den romantiske slotsruin Urquhart Castle på bredden af den sagnomspundne Loch Ness, der siges at gemme på søuhyret Nessie. Vi kører på naturskønne ruter langs de skotske søer og besøger bl.a. eventyrslottet Inveraray Castle, ligesom vi skal på en sejltur på dronningen af de skotske søer, Loch Lomond. Her ser vi the bonny banks of Loch Lomond, inden vi fortsætter til orienterende byrundtur i Glasgow.

Glæd dig til 8 skønne dage i Skotland – det bliver ikke kedeligt.

Oplev det berømte Royal Military Edinburgh Tattoo

I 2026 er det 76 år siden man begyndte at afholde det verdensberømte Royal Edinburgh Military Tattoo, der traditionen tro afholdes på esplanaden foran Edinburgh Castle. Vi har inkluderet billetten til det storslåede show, som du kan læse mere om under fanen ’Hvad er Royal Military Edinburgh Tattoo?

Hvis du bestiller denne rejse minimum 90 dage før afrejse, kan du parkere gratis i Aalborg Lufthavn. Tilbuddet gælder rejser med afgang fra og med 1. april 2026. Læs mere om servicen under praktiske oplysninger.

Forkøbsrabat kr. 500 ved bestilling af afgang fra Sønderborg senest d. 28.02 2026.

Glæd dig til

  • Gislevs flyrejse til Skotland giver dig flotte oplevelser fra start til slut
  • Byrundtur i Edinburgh og det verdensberømte Royal Military Edinburgh Tattoo er inkluderet
  • Hotel i centrum i Edinburgh ved hovedgaden The Royal Mile nær alle attraktionerne
  • Flot tur i Højlandet med besøg på fårefarm og Whiskysmagning på et af de kendte destillerier
  • Sejltur på den berømte sø Loch Lomond er inkluderet
  • Gislevs populære rundrejse til Skotland - vi har mere end 25 års erfaring

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Sønderborg eller Billund - Edinburgh t/r
  • Transferbus i Skotland
  • Bus på udflugter
  • 7 nætter i Skotland
  • 7 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Forplejning om bord på flyet fra Sønderborg t/r
  • Dagsudflugter jf. program
  • Besøg på fårefarm
  • Entré til Blair Castle
  • Entré til Urquhart Castle
  • 1 x whiskysmagning
  • Sejltur på Loch Lomond
  • Togbillet mellem Fort William og Mallaig
  • Billet til Royal Military Edinburgh Tattoo
  • Håndbagage, indtjekket bagage og flyskatter
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i anden rækkefølge.

    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

    Fra den 2. april 2025 skal du både medbringe gyldigt pas og en ETA, når du rejser til Storbritannien. Læs mere om anskaffelse af ETA under pas og visum til Storbritannien under praktiske oplysninger.

  • Dag 1: Udrejse til Edinburgh

    Behagelig rejse med fly direkte til Edinburgh – en af Europas smukkeste byer, som emmer af stemning og historie. Når vi ankommer venter vores skotske bus og chauffør. Vi starter med orienterende byrundtur i bussen, så vi får fornemmelsen af byen.

    Herefter fortsætter vi til indkvartering for to nætter på vores hotel i centrum af Edinburgh. Her finder du mange af byens største attraktioner, skotskternede butikker og spændende spisesteder.

    Skulle der være overskud til en godnat drink, så ligger pubberne som perler på en snor nær hotellet. Ikke mindst på Grassmarket, der engang husede byens galger. Derfor er det ikke underligt, at du netop her kan slukke tørsten på The last Drop.

  • Dag 2: Byrundtur i Edinburgh og mulighed for besøg på Edinburgh Castle

    Rundtur til det historiske Edinburgh med The Royal Mile, der huser Parlamentet, Holyrood Palace, middelalderlige gyder og ikke mindst St. Giles-katedralen – byens smukke domkirke.

    Byrundturen slutter ved Edinburgh Castle, der knejser højt over byen på en udslukt vulkan, og du får mulighed for på egen hånd at besøge det gamle slot med kanoner, drama og de skotske kronjuveler. Fra de gamle borgmure får du et flot vue ud over byens imponerende bygninger og grønne områder.

    Herefter vil der være tid på egen hånd til byens mange andre seværdigheder. Inden for kort afstand finder du det velassorterede Scotch Whisky Experience med knap 4.000 flasker whisky, den blomsterrige park Princes Gardens, National Gallery og ikke mindst hovedgaden Princes Street med de mange butikker. Rejselederen er behjælpelig med tips og råd.

    Om aftenen tager vi sammen op på slottet og ser det verdensberømte Royal Edinburgh Military Tattoo, som i 2025 havde 75-års jubilæum. Vi har inkluderet billetten til showet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Byrundtur i Edinburgh og mulighed for besøg på Edinburgh Castle
  • Dag 3: Ad naturskønne veje til Blair Castle og Højlandet

    Efter mange flotte oplevelser i Edinburgh kører vi mod det skotske højland og kommer forbi det gamle kongepalads Linligthgow Palace, hvor Maria Stuart blev født i 1542. Herefter fortsætter vi videre mod Stirling - Stuart-kongernes gamle hovedstad - der betegnes som ”Det lille Edinburgh”.

    Vi kører videre til besøg på eventyrslottet Blair Castle, der i mere end 700 år har indtaget en strategisk position på hovedruten til højlandet. Vi ser slottets smukke værelser, der rummer Murray klanens historie. Hvis tiden tillader, bliver der også tid til en tur i slottets smukke have.

    Der bliver undervejs også tid til et besøg hos en fårehyrde og hans mesterligt trænede hunde.

    Entré til Blair Castle og besøg hos fårehyrde er inkluderet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Ad naturskønne veje til Blair Castle og Højlandet
  • Dag 4: Whiskyruten og Inverness – Højlandets hovedstad

    Vi skal ud på den verdensberømte rute The Malt Whisky Trail, der har verdens største koncentration af destillerier. Hyggeligt besøg og smagning på lokalt destilleri, der viser hvordan man blander klart kildevand, duftende byg og frisk tørv til en velsmagende whisky.

    Turen fortsætter til et ophold i Højlandets hovedstad Inverness, smukt placeret langs med Ness-floden. I byens katedral finder du en kopi af Thorvaldsens døbefont. Originalen står i Københavns Domkirke.

    Vi når også et stop ved Culloden Battlefield, hvor skotterne tabte frihedskampen til englænderne.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Whiskyruten og Inverness – Højlandets hovedstad
  • Dag 5: Loch Ness og Urquhart Castle

    Vi forlader Højlandet og kører på en malerisk strækning med slugter og langsøer til den romantiske slotsruin Urquhart Castle ved Loch Ness nordlige bred. Måske du kan få øje på søens berømte uhyre, Nessie.
    Herfra fortsætter vi til stop i den hyggelige lille by Fort Augustus smukt beliggende ved søens sydlige bred.

    Med passende pauser fortsætter vi til de næste to nætter i Fort William.

    Entré til Urquhart Castle er inkluderet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.


    Loch Ness og Urquhart Castle
  • Dag 6: Glenfinnan-monumentet og tur med lokalt tog

    Dagen starter med en lille tur i vores bus til Glenfinnan-monumentet ved Loch Shiel, der er rejst til minde om Bonnie Prince Charlie, der i 1745 samlede klansmændene til oprør mod englænderne. Du får en imponerende udsigt over søen, landskabet og den berømte Glenfinnan viadukt, som damptoget kører over i Harry Potter-filmene.

    Vi har også et kort stop ved slusesystemet Neptuns Trappe med 11 sluser.

    Over middag tager vi det lokale tog fra Fort William til Mallaig, der er en malerisk havneby beliggende på Skotlands vilde vestkyst. Når du ankommer til Mallaig med toget, mødes du af en smuk udsigt ud over havnen, hvorfra du, i klart vejr, kan skimte konturerne af isle of Skye. Byens gader er fyldt med hyggelige caféer og små butikker med delikatesser og håndlavede souvenirs.

    Efter et passende ophold i Mallaig, stiger vi om bord på vores bus og returnerer til Fort William. Vi er hjemme i Fort William sidst på eftermiddagen, hvor du får tid til at slappe af, nyde stemningen og snuse lidt rundt i Fort William.

    Togtur med det lokale tog er inkluderet i rejsens pris.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Glenfinnan-monumentet og tur med lokalt tog
  • Dag 7: Inveraray og Loch Lomond - Dronningen af de skotske søer

    Vi forlader vores hotel og kører via den imponerende dal Glencoe, hvor adskillige medlemmer af MacDonald-klanen mistede livet under massakren i 1692. Og hvor bjergene De Tre Søstre troner spektakulært i den smalle dal.

    Herfra fortsætter vi gennem de smukke afvekslende landskaber til Inveraray, hvor du får mulighed for at besøge Inveraray Castle, som har været brugt som kulisse i Downton Abbey.

    Herfra kører vi til Dronningen af de skotske søer, Loch Lomond, og tager på hyggelig sejltur langs the bonny banks.

    Herfra fortsætter vi til sidste nat centralt i Glasgow.

    På afgangen d. 2. august vil sidste nat være i nærheden af Edinburgh, da vi tager til Tattoo lørdag aften d. 8. august.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Inveraray og Loch Lomond - Dronningen af de skotske søer
  • Dag 8: Hjemrejse fra Edinburgh

    Søndagsafgange:
    Efter tidlig morgenmad kører vi til lufthavnen og vores fly retur til Sønderborg efter en uge med mange flotte oplevelser i sækkepibernes hjemland.

    Onsdagsafgange:
    Tid til de sidste oplevelser inden vi kører til lufthavnen og vores fly retur til Danmark efter en uge med mange flotte oplevelser i sækkepibernes hjemland.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Hoteller

  • Dag 1-3

    Ibis Edinburgh Centre South Bridge

    Hotellet ligger centralt i Edinburgh nær The Royal Mile og en rask gåtur fra Edinburgh Castle. I nærområdet finder du et godt udvalg af shoppingmuligheder, pubber og restauranter, men du har også muligheden for at spise hjemme på hotellets egen restaurant eller slappe af i den døgnåbne bar. Hotellet har desuden elevator, gratis wi-fi i hele bygningen og værdiboks i receptionen. Værelserne er enkle og komfortable med tv, aircondition, faciliteter til at lave te og kaffe samt eget badeværelse med toilet og hårtørrer.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-5

    Carrbridge Hotel

    Beliggende i Spey Valley og ideelt placeret på grund af sin centrale geografiske beliggenhed til at udforske højlandet.
    Hotellet råder over bar, restaurant og lille lounge.

    Alle værelser med bad, toilet, hårtørrer, tv, kaffe-te faciliteter, gratis wi-fi.

    Uens værelser kan forekomme.

    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-7

    Alexandra Hotel, Fort William

    Centralt beliggende i Fort William nær jernbanestationen og den lille gågade.
    Hotellet råder over restaurant og lounge-område.

    Alle værelser med bad, toilet, hårtørrer, tv, kaffe-te faciliteter og gratis wi-fi.

    Uens værelser kan forekomme.

    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-8

    Golden Lion Hotel, Stirling

    Historisk og centralt beliggende i Stirling nær caféer og butikker.
    Hotellet råder over bar, restaurant og lille lounge-område.

    Alle værelser med bad, toilet, hårtørrer, tv, kaffe-te faciliteter og gratis wi-fi.

    Uens værelser kan forekomme.

    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-8 - Benyttes på afgangen d. 2. august

    Hotel nær Edinburgh

    Vi overnatter i nærheden af Edinburgh. Efter middagen kører vi til Edinburgh, hvor vi oplever det traditionsrige Edinburgh Military Tattoo.

Hvad er The Royal Edinburgh Military Tattoo?

Den første udgave af det berømte militærparadeshow, hvis fulde titel er ’The Royal Edinburgh Military Tattoo’ blev afholdt i år 1950. Dengang havde omkring 6.000 tilskuere fundet plads på de opstillede træbænke rundt om arrangementet, og siden har showet kun vokset sig større år for år. Bænkene er blevet til regulære tribuner, tilskuerantallet er vokset til 9.000 per opvisning, og med hele 25 shows i år, omkring 230.000 årlige gæster og estimerede 14 millioner tilskuere siden den første udgave for 76 år siden, kommer du til at opleve et show, der med god grund er blandt årets absolutte højdepunkter i den skotske hovedstad.

Hvorfor hedder det Tattoo?

Selvom det officielle Tattoo-show fyldte 75 år i 2025, strækker selve historien om begrebet sig mange flere år tilbage. Ordet Tattoo er en afledning af det nederlandske udtryk ’doe den tap toe’, der betyder ’sluk for hanerne’ og var betegnelsen for den march, som de lokale regimenter for over 300 år siden gik med fløjte- og trommespil gennem gader og stræder for at signalere til soldaterne på beværtningerne, at det var blevet tid til at stoppe med at drikke og vende hjem til kasernerne. Med tiden udviklede det sig til en ceremoniel opvisning, der lagde grobunden for det show, vi kender i dag.

Hvad kommer du til at opleve?

The Royal Edinburgh Military Tattoo er et fantastisk udendørs show med trommer og hvinende sækkepiber, højlandsdansere og taktfaste militærparader pakket ind i en imponerende lyssætning med det prægtige Edinburgh Castle som bagtæppe. Showet hylder generelt den skotske kunst- og militærhistorie.

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
02-08-2026Se afrejsetider 8 dageSønderborgMere end 418.699,-Bestil
09-08-2026Se afrejsetider 8 dageSønderborgMere end 418.699,-Bestil
12-08-2026Se afrejsetider 8 dageBillundMere end 418.699,-Bestil
19-08-2026Se afrejsetider 8 dageBillundMere end 418.699,-Bestil
26-08-2026Se afrejsetider 8 dageBillundMere end 418.699,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Søndagsafgange:

    Du må medtage 15 kg. checked-in bagage samt en lille taske på max. 8 kilo.

    Onsdagsafgange:

    Du må medtage 23 kg checked-in bagage samt 10 kg i håndbagage.

  • Bus

    Der anvendes nyere busser af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes passende pauser undervejs.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Skotland

    Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til chauffører samt tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

  • Elektricitet i Skotland

    Der benyttes 220 V, men det er nødvendigt at medbringe en adapter, da selve stikket har en speciel udformning med tre store ben.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:
    Edinburgh Military Tattoo
    Blair Castle
    Urquhart Castle 
    Whiskysmagning
    Sejltur på Loch Lomond
    Besøg hos fårehyrde
    Enkeltbillet til det ordinære tog mellem Fort William og Mallaig.

    Yderligere entréer er eksklusive.

    Vi kan give følgende retningslinjer:
    Royal Yacht Britannia ca. £ 23,00
    Edinburgh Castle ca. £ 25,00 
    Culloden Battlefield ca. £ 19,00
    Inveraray Castle ca. £ 16,00

    Hertil kommer, hvad man måtte ønske at besøge som ikke er programsat, og hvor der er tid til det.

    Der er mange steder gruppe-priser, men disse vil rejselederen oplyse om undervejs, da de er afhængige af antal gæster ved hver enkelt attraktion.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods, og vi har mange hotelskift.

  • Generel information om hotellerne

    Der benyttes hoteller af 3-stjernet standard. Det veksler mellem moderne storbyhoteller og klassisk skotsk hotel i Højlandet og Fort William.
    Alle værelser med bad, toilet, tv, telefon og mulighed for at lave en kop te eller kaffe. Uens værelser kan forekomme.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Husk at pakke ...

    Fotoudstyr, eventuelt kikkert og adapter til hårtørrer.

    Tag evt. varmt tøj med til Tattoo, da det kan blive køligt oppe på slottet.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi har udviklet sammen med vores søsterselskab NILLES Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra Gislev Rejser eller fra NILLES Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. Hos NILLES Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos Gislev. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Sønderborg Lufthavn

    Adresse

    Lufthavnsvej 1
    6400 Sønderborg

    Parkering
    I Sønderborg Lufthavn er der GRATIS parkering.

    Læs mere om Sønderborg Lufthavn​​​​​​​

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Pas og visum til Storbritannien

    Fra og med 2. april 2025 bliver det et krav for alle rejsende at udfylde en ETA (Electronic Travel Autorisation) forud for indrejse til Storbritannien - samme system som vi kender fra den amerikanske ESTA, der også skal søges om inden afrejse.
    Har du ikke gyldig ETA ved ankomst til Storbritannien, vil du blive nægtet indrejse.

    ETA’en koster ca. £16 person (ca kr. 150) / ca. € 19,00 (ca. kr. 150) og skal søges online. Prisen er vejledende.

    Tilladelsen gælder for 2 år - dog højst til dit pas udløber.

    Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter afrejse fra Storbritannien.

    Gislev Rejser har ikke mulighed for at udfylde ETA på vores gæsters vegne, da godkendelsen er personlig, men vi udsender vejledning til, hvordan du skal søge ETA ca. 2 uger før afrejse.

    Dette kan gøres via en computer eller ved at downloade en app til din telefon senest 3 dage før afrejse.

    Søger du via en telefon, skal du downloade den app der hedder UK ETA med hvid baggrund og en krone farvet i grønne og blå farver.
    Hvis du har en smartphone, er det nemmest at søge via appen.

    Søger du via en computer, skal du benytte dette link: https://apply-for-an-eta.homeoffice.gov.uk/apply/electronic-travel-authorisation/how-to-apply

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Lette uldne trøjer, vind- og vandtæt beklædning. Almindeligt aftenstøj. Gode sko.

    Tag evt. varmt tøj med til Tattoo, da det kan blive køligt oppe på slottet.

  • Tattoo

    OBS!!! På afrejsen d. 2. august vil der være Tattoo lørdag d. 8. august, da Tattoo sæsonen i 2026 starter dagen før.
    Overnatning denne nat vil være i nærheden af Edinburgh.

    Tattoobillet er inkluderet i rejsens pris.

    Medbring evt. varmt tøj, da vi sidder højt oppe på Edinburgh Castle.

  • Tidsforskel i Skotland

    Der er en 1 times tidsforskel i forhold til Danmark, stil urene tilbage. Når klokken er 13 i Danmark, er den 12 i Skotland.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: Kr. 4.000.
    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.      

     

  • Ud- og hjemrejse

    AFGANGE OM SØNDAGEN FRA SØNDERBORG LUFTHAVN:

    Vi flyver med det danske flyselskab Air Alsie.
    Forplejning om bord er inkluderet i rejsens pris.

    Mødetid i Sønderborg Lufthavn kl. 07.30.
    Afrejse til Edinburgh kl. 08.30 - ankomst kl. 09:45 skotsk tid.

    Hjemrejse til Sønderborg kl. 10:45 - ankomst kl. 14:00 dansk tid.
     

    AFGANGE OM ONSDAGEN FRA BILLUND LUFTHAVN:

    Flytider fra Billund Lufthavn:
    Vi flyver med Norwegian.
    Mad og drikkevarer kan købes om bord på flyet og betales med kreditkort.

    Mødetid i Billund kl. 10:00
    Afrejse til Edinburgh kl. 12:05 – ankomst kl. 12:35 skotsk tid.

    Hjemrejse til Billund kl. 13:15 – ankomst kl. 15:45 dansk tid.

     

  • Valuta og kreditkort i Skotland

    Kontanter accepteres kun få steder.
    Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret

    Kan være lidt omskifteligt. Temperaturer omkring 20 grader i juli og august.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu