Jul ved Rhinen

Stemningsfuld jul i vinbyen Rüdesheim

 

NYHED Tag med på en hyggelig juletur til Rüdesheim, smukt beliggende ved Rhinen og med den kendte Drosselgasse, hvor du finder masser af hygge samt den kendte Rüdesheimerkaffee.

  • Panoramatur til Loreleiklippen
  • Sejltur på Rhinen og frokost
  • Hyggelig juleaften med 4-retters middag
  • Dejligt centralt familiedrevet hotel i Rüdesheim

Med i prisen

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad
  • 3 x middag
  • 1 x juleaftenarrangement
  • 1 x velkomstdrink på ankomstdagen
  • Byrundtur i Rüdesheim med rejselederen
  • Entré til Siegfrieds Musikmuseum
  • Udflugt til Niederwalddenkmal
  • Udflugt til Lorelei
  • Sejltur på Rhinen
  • 1 x frokost i forbindelse med sejlturen
  • Rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden
     

Tillæg: Enkeltværelse kr. 698. Afbestillingsforsikring kr. 235. Superior værelser på forespørgsel kr. 400 pr. person.

Interesseret i rejsen?
Ring til os

Om rejsen

Julestemning og smukke omgivelser

Vores julenyhed til Tyskland tager dig med til vinbyen Rüdesheim, omgivet af bjerge og smukt beliggende ved Rhinen. Rejselederen viser rundt i Rüdesheim bl.a. gennem den levende gade, Drosselgasse, og der bliver også tid til at besøge Siegfrieds Musikkabinet. Rüdesheim har sit eget traditionelle julemarked Nationernes Julemarked fyldt med boder, der frister med søde sager, duften af brændte mandler og varm glühwein. Vi skal også nyde de smukke omgivelser og kører bl.a. op og nyder udsigten ud over Rhinen fra Niederwalddenkmal. Glæd dig også til en hyggelig sejltur på Rhinen forbi vinmarker, borge og små vinbyer.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Julestemning

Med passende pauser gennem Tyskland til Rüdesheim til middag og overnatning på vores hyggelige hotel.

Dag 2. Byrundtur og julemarked

Gående byrundtur i Rüdesheim med rejselederen langs med Rhinen og gennem Drosselgasse. Undervejs besøger vi det berømte Siegfrieds Mekaniske Musikmuseum. Om eftermiddagen har du tid på egen hånd til at gå på opdagelse på det traditionelle julemarked i Rüdesheim med små boder, der bl.a. sælger Glühwein og kunsthåndværk.

Dag 3: Smukke udsigter og afslapning

Det er juleaftensdag, og vi skal på en lille hyggelig udflugt til det store monument Niederwalddenkmal, hvorfra du får en fantastisk udsigt ud over Rhinen og bjergsiderne med vinmarker. Retur i Rüdesheim får mulighed for at spise frokost og måske gøre den sidste juleshopping. Om eftermiddagen, tid til at slappe af og lade op til juleaften.

Juleaften

Hotellet er smukt julepyntet med julelys og juletræ, og ud af højtaleren lyder skøn julemusik. Vi spiser en dejlig 4-retters julemiddag i hotellets hyggelige restaurant. Herefter hygger vi med julesange, dans om juletræet, gaver og juleknas. Mulighed for lokal julegudstjeneste efter middagen.

Dag 4: Sejltur på Rhinen

Smuk sejlads på Rhinen forbi vinmarker, borge og små vinbyer. Retur i Rüdesheim står hotellet klar med frokost og julehygge. Om eftermiddagen kører vi en panoramatur til den berømte Loreleiklippe. Undervejs holder vi en kaffepause og nyder den skønne udsigt ud over Rhinen.

Dag 5: Farvel til Rüdesheim

Efter morgenmaden, retur til Danmark en dejlig jul ved Rhinen.

Hotel

Weinhotel zum Grünen Kranz

Oberstraße 42-44
65385 Rüdesheim am Rhein
Telefon: 0049 6722 48336
Læs mere om hotellet på www.gruenerkranz.com/de/willkommen-zum-gruenen-kranz/

Hyggeligt familiedrevet hotel beliggende i den gamle bydel. Meget serviceminded og kvalitetsbevidst personale. Kort afstand til festlige Drosselgrasse og Rhin-promenaden, samt liften op til den flotte udsigt over Rhinen og Rüdesheim. Hotellet har gratis wifi i restauranten, opholdsrum og gårdhaven.
Hotellet ejes og drives af Ralf Nägler og hans børn, som er 8. generation på hotellet.

Alle værelser er lyst indrettet med tv, bad og toilet samt gratis wi-fi.
Hotellet består af flere bygninger og værelserne forefindes i flere afdelinger.

Der er mulighed for at opgradere værelse til Superior mod tillæg og på forespørgsel.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding

Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse

Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej

E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her

Læs mere om tilskudsordning og refusion her