Skip to main content

Julelys og juleshopping i New York

-
Millioner af julelys og fordelagtig shopping i New York

Julestemning i New York

Vinterdage i New York kan være fuldstændig fantastiske. Luften er kold og klar og byen er pakket ind i overdådig julepynt. Butikkerne bugner af gode tilbud. Der er især store besparelser at hente i Woodbury Outlet med op til 60% rabat på de gode mærkevarer – så er julegaverne hjemme.

Snup også en tur i hestevogn i Central Park. Gerne i skumringstimen, hvor millioner af lys tændes, mens du luner dig under tæppet og lytter til den prustende hest og de klaprende hove. Stå f.eks. af ved Wollman Rink, hvor skøjteløbere glider hen over isen, mens vinterklædte træer og New Yorks skyskrabere danner en imponerende kulisse.

Vi ser det store juletræ ved Rockefeller Center, julemarkedet i Bryant Park og de julepyntede eksklusive butikker på 5th Avenue. Vi har også inkluderet en udflugt til Brooklyn, hvor beboerne i de to bydele Bay Ridge og Dyker Heights, kappes om at fremvise de mest overdådige juleudsmykninger.

I Radio City Music Hall, har du mulighed for, at opleve det legendariske show Christmas Spectaculars & The Rockettes. Her er der julestemning for alle pengene, når de 36 dansere viser deres synkrone dansetrin, iført flotte og festlige kostumer. Velkommen til stemningsfulde juleoplevelser i byen der aldrig sover – det bliver et rigtigt jule-eventyr – så sandt som det er sagt.

Glæd dig til

  • Direkte fly med SAS – nemt og bekvemt
  • 5 nætter på godt hotel midt på Manhattan
  • Udflugt til Brooklyns julepyntede bydele
  • Mulighed for udflugt til Woodbury Outlet
  • Flot juleforestilling i Radio City Music Hall
  • Daglige gåture og oplevelser med rejselederen
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Inkluderet i rejsens pris

  • 5 x continental morgenmad
  • Gående byrundtur ad 5th Avenue til Central Park
  • Christmas Spectacular i Radio City Music Hall
  • 4 timers julelystur til Dyker Heights i Brooklyn
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Transfer fra lufthavn og til hotel T/R
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse med SAS direkte til New York

    Du møder rejselederen i Københavns lufthavn. Afrejse ved middagstid og efter ca. 8 timers flyvning er der ankomst til New York midt på eftermiddagen. Her venter knap en times kørsel til hotellet, der ligger på Manhattan nær de mange restauranter på 9. og 10. Avenue/ 48th Street.

    Måltider inkluderet denne dag: Forplejning på flyet.

  • Dag 2: Frihedsgudinden - Wall Street – 911 Memorial

    Uanset om det er dit første besøg i New York – eller om det er et kært gensyn, så er der i dag god mulighed for at opleve USA's kæreste eje Frihedsgudinden. Vi tager med undergrundsbanen til det sydlige Manhattan. Her venter en flot sejltur. Det er som om skyskraberne rejser sig direkte fra havet.

    Vi ser Frihedsgudinden og besøger Ellis Island, som var immigrationsmodtagelse for millioner af indvandrere. Gående byrundtur i Lower Manhattan. Her passerer vi bl.a. The Wall Street Bull, Wall Street og børsen. Vi kommer også forbi 911 Memorial - der før blev kaldt Ground Zero.

    Mulighed for at besøge One World Observatory. Bygningen kaldes også Freedom Tower eller det nye World Trade Center. Den imponerende skyskraber, der har erstattet det gamle World Trade Center, er 1776 fod/541 meter høj, og dermed en af de højeste skyskrabere i verden. Tallet 1776 refererer til det år USA fik sin uafhængighed, og derfor har bygningen fået tilnavnet frihedstårnet.

    Fra 102. etage er udsigten over Manhattan storslået. Elevatorturen der tager 58 sekunder, beskriver Manhattans historie på en helt utrolig måde. Udflugten er inkluderet, dog eksklusive entréer til One World Observatory samt skibsbillet til Frihedsgudinden og Ellis Island. Begge skal bestilles sammen med rejsen. (Tilkøb kr. 575).

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 3: 5th Avenue og Christmas Spectaculars

    Spadseretur ad 5th Avenue der byder på mange spændende oplevelser. Vi kommer forbi det imponerende New York Public Library, hvis overdådige indretning er kendt fra flere film. Vi smutter også forbi Vanderbilts smukke banegård Grand Central Terminal og besøger julemarkedet i Bryant Park - også kaldet Winter Village. Her er træerne pyntet med tusindvis af julelys og skøjtebanen er fuld af liv.

    Vi går mod nord ad 5th Avenue og drejer ind i passagen The Channel Gardens, hvor imponerende juleudsmykninger viser vej til Rockefeller Plaza. Her står New Yorks største juletræ, der er op mod 30 meter højt, og stråler i al sin glans. Træet er pyntet med 50.000 lys og en mægtig stjerne i Swarovski krystaller. Nedenfor træet morer skøjteløbere sig på isen og hele sceneriet er som taget ud af en af de mange julefilm, der foregår i New York. Vi slår også et smut forbi det overdådigt pyntede juletræ i gården ved Lotte New York Palace.

    Vi fortsætter vores tur op ad 5th Avenue forbi de eksklusive butikker såsom Gucci og Tiffany, der alle er flot pyntet op til jul. Vi ser også Cartier, omsluttet af en stor rød sløjfe og den overdådige juleudsmykning ved Saks 5th Avenue. Turen slutter ved Central Park, hvor der er mulighed for køre en tur i hestevogn ind i den vinterklædte park og måske stå på skøjter på Wollman Rink med den imponerende skyline som en flot kulisse.

    Om aftenen er der garanti for højt julehumør, når vi oplever New Yorks flotteste juleforestilling: det legendariske Christmas Spectacular & The Rockettes, der har spillet for fulde huse i Radio City Music Hall hver jul siden 1933. Det imponerende sceneshow og de 36 dansepiger: The Rockettes sørger for en helt uforglemmelig oplevelse og julestemningen vil være i top når vi forlader det ikoniske teater. Vi runder aftenen af med at se de gigantiske røde julekugler på 6th Avenue. Billet til Christmas Spectacular & The Rockettes er inkluderet i rejsens pris.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 4: Udflugt til Woodbury Common Premium Outlet

    Vi tager undergrunden eller spadserer til busstationen Port Authority. Herfra kører vi med bus til Woodbury Common Premium Outlet, der ligger 80 km/1 times kørsel fra hotellet. Her er der samlet 220 mærkevarebutikker i en hyggelig lille by. Der er rig mulighed for at få shoppet alle julegaverne til særdeles fordelagtige priser. Butikker som f.eks. Adidas, Armani, Boss, Calvin Klein, Clarks, Diesel, Dior, DKNY, Dolce & Cabbana, Gucci, Levis og mange andre ligger dør om dør og bugner af varer til fordelagtige priser – ja du kan endog handle danske Ecco sko. Rejselederen deltager i udflugten. Busturen til Woodbury skal bestilles sammen med rejsen. (Tilkøb kr. 375).

    Hvis du ikke ønsker at tage med til Woodbury Outlet er dagen fri til egne oplevelser. Du kan f.eks. vælge at besøge: Holiday Under The Stars i butikscentret The Shops at Columbus Circle. Her hænger 2-4 meter store, lysende stjerner ned fra det 45 meter høje loft – et flot syn. Besøg også bydelen Hudson Yards. Her ser vi hvordan mere end 2 millioner julelys oplyser New Yorks nye ikoniske bydel på flotteste vis.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 5: Julelys og tid på egen hånd

    Der skal også være tid til egne oplevelser i en så skøn by som New York. Byen byder på utallige muligheder for spændende oplevelser. Der findes bl.a. museer for enhver smag. Besøg eventuelt det sneglehusformede Guggenheim, det kolossale Metropolitan Museum of Art eller måske Museum of Modern Art. Er du ikke til de mere traditionelle museer, så kunne det måske friste med et besøg på Intrepid, det gigantiske hangarskib der nu fungerer som museum. Overvej også et besøg i FN-bygningen, mulighederne er uendelige og rejselederen er klar med gode forslag.

    Sidst på eftermiddagen tager vi på udflugt til Brooklyn, hvor de to bydele Bay Ridge og Dyker Heights kappes om at præstere de vildeste og mest fantasifulde juleudsmykninger.

    Vi spadserer en tur op og ned ad gaderne og oplever hvordan husene er pakket ind i lyskæder, lysende snemænd, rensdyr og julemænd i selskab med sukkerstokke, kaner, engle og meget andet. Oplevelsen af lyskæder i de danske villahaver bliver aldrig det samme igen. Middag og udflugten til julelys i Brooklyn er inkluderet i rejsens pris.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 6: De sidste oplevelser i New York før hjemrejse

    Du har en stor del af dagen fri til egne oplevelser, før vi kører til lufthavnen midt på eftermiddagen og starter vores direkte flyvning mod København.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad og forplejning på flyet.

  • Dag 7: Hjemkomst til København

    Ankomst til København.

Mere om rejsen

Julestemning i New York – et uforglemmeligt juleeventyr
Uanset om det er første besøg i New York, eller om der er tale om et glædeligt gensyn, så har byen meget at byde på – ikke mindst op mod jul. Kønne julelys tindrer i træerne og facaderne på de eksklusive butikker på 5th Avenue er julepyntet efter alle kunstens regler og store lysende engle viser vej til byens største juletræ på Rockefeller Plaza.

Ikonisk juleforestilling samt overdådig julebelysning i Brooklyn
For at få julestemningen helt i top, har vi inkluderet New Yorks flotteste juleforestilling: Christmas Spectacular & The Rockettes. Det bliver en helt igennem uforglemmelig aften. Vi har også inkluderet en udflugt til Brooklyn, hvor bydelene Bay Ridge og Dyker Heights, hvert år kappes om at kunne fremvise de flotteste og mest fantasifulde juleudsmykninger.

Juleshopping af gode mærkevarer til fordelagtige priser
På denne rejse, har du mulighed for at tilkøbe en busbillet til Woodbury Outlet, hvor 220 mærkevare-butikker ligger side om side og til sammen danner en lille hyggelig by. Vel tilbage på Manhattan kan du se millioner af lys i butikscentret The Shops at Hudson Yards og gigantiske lysende stjerner i The Shops at Columbus Circle.

Gislevs rejseleder er med på hele rejsen fra start til slut
Rejselederen følger med på hele rejsen og hjælper gerne med nyttige tips og idéer. Hver dag er der mulighed for at følge med rejselederen på udflugt. Du bliver hurtigt tryg ved at benytte New Yorks undergrundsbane, når du skal opleve New Yorks store seværdigheder og flotteste juleudsmykninger.

Hotel

  • Dag 1-6

    Holiday Inn Express Manhattan Midtown West

    Godt hotel med 177 værelser fordelt på 11 etager. Hotellet ligger blot 500 m fra Intrepid og i gåafstand til Radio City Music Hall. Der er mange restauranter i lokalområdet på 9. og 10. Avenue. Opholdet er med continental morgenmad.

    Tre-personers værelse
    Vi gør venligst opmærksom på at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 120-140 cm x 200 cm eller evt. 1 seng på ca. 120-140 cm x 200 cm samt en træk-ud sovesofa. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

    AirconditionJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
30-11-2024Se afrejsetider 7 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 816.998,-Bestil
30-11-2024Se afrejsetider 7 dageFly fra Aarhus Lufthavn116.998,-Bestil
30-11-2024Se afrejsetider 7 dageFly fra Aalborg Lufthavn716.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på max 23 kg (Max 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på max 8 kg (max 55 x 40 x 20 cm). Bemærk at kufferten ikke må være aflåst, med mindre der er tale om særligt godkendte lufthavnslåse. 

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Det er kutyme at give drikkepenge. Påregn 18 - 20% på restaurant/bar samt $3 til stuepige og chauffør pr person pr dag.

  • Drikkevand

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Entréer og ekstra udflugter

    Der er inkluderet følgende udflugter:

    Christmas Spectacular i Radio City Music Hall
    4 timers julelystur til Dyker Heights i Brooklyn

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

    Følgende er ikke inkluderet:

    Tilkøb:
    Lower Manhattan byrundtur inkl sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island samt entré til One World Trade Center: kr. 575.
    Udflugt til Woodbury Outlet: kr. 375.

    Bemærk at transport på Manhattan foregår til fods og med undergrundsbane. Billetter til undergrundsbane er ikke inkluderet i rejsens pris.

  • ESTA

    Ved bestilling, af en rejse til USA, vil du have følgende to valgmuligheder:

    ESTA Valgmulighed 1
    Du udfylder selv din ESTA ved at klikke dig ind på følgende link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Dette koster $21, som du skal betale med kreditkort. Kravet om ESTA gælder både for rejsende, der blot skal skifte fly i USA samt for rejsende der har USA som den endelige destination. Vi anbefaler at du laver din ESTA mindst 1 måned før afrejse. Det er alene dit ansvar at ESTA udfyldes korrekt og manglende ESTA eller usande oplysninger kan betyde at du ikke får lov at gå ombord på flyet til USA. Skulle du blive nægtet ombordstigning mister du din rejse og da Gislev Rejser ikke har ansvar for din ESTA vil du ikke kunne få refunderet hverken rejsen eller udgift til ESTA

    Vejledning til udfyldning af ESTA
    Der findes desværre flere hjemmesider, der tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60 eller mere. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Alle felter, der er markeret med en rød stjerne er obligatoriske og SKAL udfyldes på engelsk. Hvis bogstaverne Æ, Ø og/eller Å forekommer i de oplysninger, du skal opgive, så skal disse bogstaver staves hhv. AE, OE, og/eller AA. Vær opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at udfylde felter der ikke er markeret med stjerne.

    Når din ESTA er godkendt vil du få en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer. Det er en god ide at printe dette nummer – eller skrive det ned og opbevare det sammen med dine øvrige rejsepapirer under hele din rejse. Uden dit ansøgningsnummer kan du risikere at blive afvist ved check-in i lufthavnen med tab af rejsen som følge.

    Er I flere der rejser sammen skal ALLE rejsende (også børn) udfylde en ESTA. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.

    Bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller rejsende der har opholdt sig længere i USA end tilladt, kan nægtes indrejse. I så fald bør du kontakte den amerikanske ambassade i København. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ESTA, skal du kontakte den amerikanske ambassade på tlf. 33 41 71 00. Det er vigtigt at du er i god tid med at få lavet din ESTA – gerne ved bestilling af rejsen og senest 1 måned før afrejse.

    Skulle du ikke blive godkendt til indrejse i USA, beder vi dig venligst om straks at informere Gislev. Gislev Rejser tager forbehold for eventuelle ændringer og gør endnu en gang opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at medbringe et gyldigt pas samt en godkendt ESTA.

     

    ESTA Valgmulighed 2
    Du betaler kr. 400 – og Gislev laver din ESTA for dig. Denne service skal bestilles sammen med rejsen. Det er vigtigt at du indsender en tydelig kopi af dit pas, samt et udfyldt spørgeskema (kan rekvireres ved bestilling af rejsen)

    Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil Gislev ikke være i stand til at få lavet en korrekt ESTA og du vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse.

    Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er egnet for alle, der er almindeligt godt gående. Påregn dog megen spadseren på byrundturene.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Information om Aarhus Lufthavn

    Adresse

    Ny Lufthavnsvej 24
    8560 Kolind

    Mødetid og mødested

    Seneste mødetid i Aarhus Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

    Læs mere om Aarhus Lufthavn

  • Klima

    Påregn temperaturer på 0-10 °C i november/december. Læs mere om vejret  i New York her.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Moms

    Alle priser i forretninger i USA er uden moms (GST). Momsen lægges først til varens pris ved betaling. Momsen svinger fra stat til stat men ligger på ca. 15 %.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Program

    Program kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Påklædning

    Medbring lunt tøj, en god vinterfrakke og behagelige varme sko og støvler.

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Shopping

    Mærketøj er væsentligt billigere end i Danmark. På denne rejse er der mulighed for at besøge Woodbury Common Premium Outlet, der ligger 80 km/1 times kørsel fra hotellet. Her er der samlet 220 mærkevarebutikker i en hyggelig lille by.  Bussen til outlet kører fra busstationen Port Authority.

    Se mere her: https://www.premiumoutlets.com/outlet/woodbury-common

  • Storbyferie - hvad kræver det?

    Vær opmærksom på, at man på en storbyferie må forvente at skulle gå en del.

    Vi beder alligevel om forståelse for, at rejselederen behøver at holde et vist tempo for at kunne nå at vise de mange spændende seværdigheder. Der bliver stop ind imellem, men bentøjet skal være i orden og rejsen er som udgangspunkt ikke for dårligt gående.

    Det står enhver frit for at forlade gruppen undervejs, skulle det alligevel blive for meget. Der er masser af caféer og andre hyggelige steder undervejs på byrundturene, så du kan snildt nyde byens liv over en kop kaffe, hvis konditionen eller de nye støvler driller.

    Du har også mulighed for selv at tage taxa eller anden offentlig transport. Husk at medbringe godt fodtøj.

  • Tidsforskel

    Der er 6 timers tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 6.150.

    Udflugter (tilkøb):
    Lower Manhattan byrundtur inkl sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island samt entré til One World Trade Center: kr. 575.
    Udflugt til Woodbury Outlet: kr. 375.

    Bemærk at transport på Manhattan foregår til fods og med undergrundsbane. Billetter til undergrundsbane er ikke inkluderet i rejsens pris.

    Bemærk også: I USA er det kutyme at give drikkepenge f.eks. $3 til stuepigen.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Toldregler

    Fra Danmark til USA må man indføre 200 cigaretter og 1,1 liter spiritus eller 1,1 liter hedvin. Fra USA til Danmark må man indføre 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin samt varer købt i USA til en værdi af max. 3.250 kr. Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at indføre frugt, grøntsager, planter, frø, kød eller kødprodukter til USA. Dog tillades konserves og brødprodukter.

  • Vaccinationer

    Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg dog altid egen læge til råds.

    Ovenstående vejledning inkluderer ikke evt. regler og restriktioner der relaterer til Covid-19 situationen. For yderligere information om evt. vaccinekrav i forhold til Covid-19 se her.

  • Valuta og kreditkort

    En dollar er ca. 6,75 kr (1/5 2023). Det er IKKE muligt at veksle danske kontanter til dollars på turen.

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Visum

    Der kræves ikke visum for danske statsborgere. Se under ESTA.

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu