Hoteller
Dag 1-3
Catalina Hotel
Skønt hotel i hjertet af Miami Beach og blot 2 minutters gang fra den verdensberømte strand med de kulørte livreddertårne og strandpromenaden The Beach Walk, der fører til det pastelfarvede Art Deco District og South Beach. Lincoln Road, der byder på et væld af butikker og restauranter ligger 25 minutters gang fra hotellet. Det charmerende og hyggelige hotel har 2 pools, 2 restauranter og 4 barer. Pæne værelser med køleskab, sikkerhedsboks, tv, strygefaciliteter og hårtørrer.
Dag 3-8
Hotel on The Cay St. Croix
Hotel on the Cay er beliggende på en lille frodig ø. Øen har en lang historie, der går tilbage til det 17. århundrede. Der hvor piraterne dengang lagde deres skibe for anker, solbader og svømmer gæsterne i dag. Hotellet er en kombination af hotel og timeshare og ligger på øen Protestant Cay - blot 2 minutters sejlads fra Christiansted.
Der er i alt 53 værelser, hvoraf ca. halvdelen fungerer som hotel. Dobbeltværelser med bad/toilet, udsigt over vandet. Desuden køkkenfaciliteter med lille køleskab, toaster, mikroovn og kaffefaciliteter og loftsvifte, TV og mulighed for deponering på værelserne. Færgen sejler hele tiden mellem øen og Christiansted i tidsrummet kl. 08.00 til 00.00. Ønskes transport udenfor dette tidsrum aftales det med receptionen.
Morgenmaden indtages på restaurant i Christiansted. Liggestole og strandhåndklæder er gratis at benytte for hotellets gæster.
Dag 8-13
Emerald Beach St. Thomas
Dejligt hotel med en perfekt og rolig beliggenhed ved en af St. Thomas bedste strande i bugten Lindbergh Bay ca. 4 km fra Charlotte Amalie. Hotelværelserne er fordelt i 4 forskellige 2-etagers bygninger. Pæne og rummelige værelser alle med terrasse eller balkon og flot udsigt over vandet og bugten. Dejligt poolområde med grønne planter og små vandfald. På værelserne findes aircondition, loftsvifte, fladskærmstv (kabel), køleskab, kaffemaskine, hårtørrer og værdiboks. På hotellet er der restaurant, bar, fitness rum, souvenir butik. Liggestole og strandhåndklæder er gratis at benytte for hotellets gæster.