Alpejul i Tyrol

Dejligt hotel med bar, pool og ild i pejsen

gislev

Med udsigt til betagende bjerge og tæt på grænsen til Schweiz ligger den lille hyggelige alpeby Pfunds. Her bydes vi hjerteligt velkommen til endnu en dejlig jul på det gode Posthotel. Vores søde værtinde Silvia og hendes servicemindede personale sørger for et hyggeligt juleophold i dejlige omgivelser og med udsigt til de østrigske alper.

 

  •  Julemarkedstur til Tyrols hovedstad Innsbruck, inkluderet.
  •  Panoramatur i det smukke område omkring Pfunds, inkluderet.
  •  Mulighed for hyggelig kanetur med frokost.

 


Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 6 x middag
  • 1 x julemiddag
  • Bingoaften
  • Udflugt til Innsbruck
  • Udflugt til Nauders/Reschensee
  • Panoramatur
  • Rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden.
     

Tillæg: Enkeltværelse kr. 798. Superior enkeltværelse kr. 1.498. Superior dobbeltværelse kr. 798 per person. Afbestillingsforsikring kr. 375. Kanetur med frokost kr. 300 (ekskl. drikkevarer).

Interesseret i rejsen?
Ring til os

Om rejsen

Dejligt hotel med bar, pool og ild i pejsen
På posthotellet byder vores søde værtinde Silvia og hendes servicemindede personale os velkommen til en ægte alpejul. Du forkæles med god mad og fællesområder med sofaer, bar og ild i pejsen. Her kan der hygges og sludres. Hotellets dejlige indendørs poolområde og sauna kan frit benyttes her i den kolde vintertid, eller måske frister de spændende udflugter. Tag med på idyllisk kanetur med frokost i nabobyen Nauders, flot panoramatur i området eller julemarked i Tyrols smukt beliggende hovedstad Innsbruck. Du får også rig mulighed for både afslapning og eventuelt skiløb i de nærliggende skiområder. 

Billeder

Dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Med passende pauser kører vi til middag og overnatning i Baunatal. Undervejs informerer rejselederen om ugens program.

Dag 2: Videre mød Østrig og Pfunds
Gennem Sydtyskland og videre mod vores dejlige hotel i den lille hyggelige by Pfunds, hvor Silvia og hendes personale tager godt i mod os. Indkvartering og efterfølgende middag.

  Pfunds

Dag 3: Hyggelig julemarkedstur til Tyrols hovedstad, Innsbruck.
Vi kører til Tyrols hovedstad og kulturelle centrum, Innsbruck. En hyggelig, historisk by med de kendte pastelfarvede huse ved floden Inn, stemningsfulde pladser, kirketårne og julemarked, samt det berømte gyldne tag fra Kejser Maximilian d. I’s tid. Kort orienterende tur i bus, og herefter med rejselederen rundt i den gamle bymidte. Tid på egen hånd til at nyde byen, besøge julemarkedet og de mange gode butikker eller spise en frokost på én af de mange hyggelige caféer. Kunne man tænke sig at se det hele lidt fra oven kan man benytte byens lift, Nordkettenbahn til toppen af bjerget. Udflugt med byrundtur inkluderet. Tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen og om aftenen middag på hotellet.

Christkindlmarkt Altstadt Innsbruck  Lift i Innsbruck

Dag 4: Bjerglift i Nauders
Mens vi venter på juleaften kører vi en tur til den nærliggende by, Nauders. Her har du mulighed for, på egen hånd, at tage gondolen op i over 2000 meters højde. En tur med liften (koster ca. € 17). Fra toppen får du et fantastisk udsyn til de omkringliggende bjerge. Mulighed for at spise frokost på toppen. For de som ikke vil i højderne, vil der være mulighed for at tage med rejselederen til Reschensee og ind i Norditalien. Inkluderet, ekskl. lift.

Juleaften: Hotellet byder velkommen med sang og et lille glas inden julemiddagen serveres kl. 17.30. Efterfølgende samvær, gaver og julehygge i hotellets hyggelige bar og pejsestue.

Dag 5: Tur i Pfunds og panoramatur i området.
Om formiddagen tager rejselederen interesserede med på en hyggelig gåtur i Pfunds. Over middag kører vi en panoramatur i området omkring Pfunds. Vi slutter af med kaffe og kage på Hotel Schöne Aussicht i Pfunds. Inkluderet. Om aftenen spiser vi middag på hotellet og spiller efterfølgende bingo.

Dag 6: Kanetur og frokost på hotellet.
Tag med gennem det flotte vinterlandskab til kanetur i området omkring Nauders. Her venter en hyggelig tur ud i det smukke landskab i hestetrukken kane. Vi er naturligvis godt pakket ind i de lune tæpper. Inden turen går tilbage ti Pfunds spiser vi en dejlig frokost i Nauders. Pris kr. 300 inkl. kanekørsel og frokost (bestilles med rejsen). Eftermiddagen kan nydes på hotellet eller på en gåtur i området. Om aftenen spiser vi middag på hotellet.

Dag 7: Hjemrejse fra Østrig.
Efter nogle dejlige juledage i Pfunds siger vi farvel til Silvia og hotelpersonalet og kører mod vores overnatningshotel i Baunatal. Indkvartering og middag.

Dag 8: Hjemkomst.
Vi spiser morgenmad på hotellet, bussen pakkes og vi kører det sidste stykke vej gennem Tyskland - vi passerer grænsen midt på eftermiddagen.

Hotel

Posthotel Pfunds
Stuben 32
A-6542 Pfunds
http://www.post-pfunds.at

Hotellet ligger centralt i byen og består af 2 bygninger. Posthotellet med superior værelser, restaurant, bar og opholdsrum samt Junges Posthotel på den modsatte side af vejen med standard værelser, sauna og swimmingpool. Alle værelser med bad og toilet, hårtørrer og tv. Der er elevator i begge afdelinger og en underjordisk passage mellem de to hoteller.

Værd at vide

Valuta: Euro € 1 = ca. kr. 7,50

Entré/lift: Lift i Nauders: Ca. € 17.

Temperaturer: Gennemsnitstemperaturen ligger på -6 til +10 C. Så husk varmt tøj og godt, skridsikkert fodtøj.

Gode indkøb: Specialiteter er jo altid godt. På Pfunds-egnen laver de bl.a. pæresnaps, men de østrigske tørrede skinker er også rigtig gode. Træskærerarbejder som fuglehuse, grydeskeer, navneskilte m.m. finder man også overalt. Tjek boderne på julemarkedet i Innsbruck – der finder du det hele.

Innsbruck: Fra station Congress kan man på egen hånd tage Nordkettenbahn op i 2000 meters højde - her er der en fantastisk udsigt over byen. Bevæger man sig ud af den gamle bydel og over i den nyere del finder man her en flot gågade med mange flotte og gode butikker.

Skiløb: Det er muligt at medbringe skiudstyr på denne tur. 100 meter fra hotellet afgår skibussen flere gange i løbet af morgenen - tidsplan forefindes på hotellet. Skibussen er gratis når man køber liftkort. Bussen kører til Samnaun Ravaisch og sætter gæster af ved den store 2-etagers lift der kører op til forbindelse med skiområdet i Ischgl. Se evt. flg. link: https://dk.bergfex.com/samnaun/.


 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her

Læs mere om tilskudsordning og refusion her