Flyrejsen til Nordkap

Midnatssol nord for Polarcirklen

Flyv med Gislev til Tromsø, hvorfra vi vil udforske Nordnorge. På denne rejse vil der være mulighed for at opleve midnatssolen - fra ydersiden af øgruppen Lofoten med flot udsigt udover havet, til Nordkapklippen med frit syn mod nord.

  • Sejlads i magiske Trollfjorden er inkluderet
  • Spændende besøg i jernmalmminen i Kiruna
  • 2 nætter på Lofoten og i Honningsvåg giver tid til fordybelse og refleksion
  • Middag i Nordkaphallen og god tid til at opleve Nordkapklippen 300 m over havet
  • I de norske samers fodspor – hør fortællinger og nyd en samisk inspireret frokost


Med i prisen:

  • 8 x morgenmad
  • 1 x samisk frokost
  • 7 x middag på hotel
  • 1 x middag i Nordkaphallen
  • Sejlads i Trollfjorden med ny hybridkatamaran
  • Entré til Nordkapklippen
  • Nordkapcertifikat
  • Hør samernes fortælling
  • Entré til De Samiske Samlinger
  • Ophold i dobbeltværelse
  • Rejseleder


Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 2.498. 

Fuglefjeldstur på Nordkap ca. NOK 560 (bestilles på rejsen).

Afbestillingsforsikring kr. 975.

Se også vores busrejse til Nordkap

Bestil rejsen

Pris fra 15.998,-

9 dage
Fly

Med i flyrejsen er bl.a.

  • Oplevelser i vore 2 broderlande
  • Halvpension og 1 x samisk frokost
  • Sejlads i Trollfjorden 
Bestil rejsen

Om rejsen

Flyv mod lyset i det nordiske

Rejs med Gislev til Tromsø, hvorfra vi vil udforske fantastiske Nordnorge. På denne rejse vil der være rig mulighed for at opleve den forunderlige midnatssol. Vi oplever Nordkap, rejsens højdepunkt. At stå her længst mod nord 300 meter over havets overflade kan ikke beskrives. Den susende vind, havet langt under os og synet indstillet på uendeligt, er en oplevelse for livet. Lofoten er for naturelskere og vi møder det ene betagende syn efter det andet. Det samme gælder, når vi med båd sejler ind i den berømte Trollfjord, en fantastisk oplevelse. Vi smutter også til Sverige, hvor vi besøger den interessante by Kiruna, samt den største underjordiske jernmalmmine.

På vores rejse gør vi også stop i Karasjok, samernes hovedstad i Norge, hvor der nydes en samisk inspireret frokost og høres fortællinger fra en lokal. Herudover kan midnatskoncerten i Tromsø anbefales, som opleves i den verdensberømte Ishavskatedral. Besøg ved Alta museum med de interessante helleristninger, hvor du kan høre meget mere om Norges historie, samt tage den flotte gåtur rundt og spotte de mange helleristninger, der er flot udskårede i stenene.
   
Sommertidens midnatssol betyder vitterligt, at solen ikke går ned og der er derfor lyst døgnet rundt. Lyset giver os en lethed som kommer os til gode på vores tur rundt i Norden. Midnatssolen er et naturfænomen, der optræder om sommeren i Norden. Jorden roterer omkring en akse, der i sommermånederne hælder mod solen og derfor går solen ikke ned i flere uger nord for den nordlige polarcirkel. 

Flyrejse til Nordkap

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Dit nordiske eventyr starter

Vi mødes med rejselederen i lufthavnen, hvorfra vi flyver med rutefly til Tromsø, med en enkelt mellemlanding i Oslo eller Stockholm. Efter ankomst vil der være transfer til hotellet beliggende centralt i byen. Allerede her i Tromsø har du mulighed for at opleve den spektakulære midnatssol, hvor landskabet bliver svøbt i røde, gullige og orange farver.

Tromsø
Nyd din første aften nord for polarcirklen, forhåbentlig med synet af midnatssolen

Dag 2: Eventyrlige Lofoten – Et norsk eventyr

Ad små veje og med sejlads følger vi den forrevne kyst med fjorde, vige og klippeformationer til Lofoten, den betagende øgruppe ud til Atlanterhavet. Indkvartering finder sted centralt i Svolvær. Med hele 2 overnatninger bliver der tid til både oplevelser og afslapning her på fantastiske Lofoten. 

Svolvær er kendt under navnet Lysets by og er især kendt for fiskeri. Lyset, fjeldene og havet har igennem tiderne lokket adskillige kunstnere til øen. Langs vandet vil man stadig støde på rorbuer, som var fiskernes overnatningssted. Bemærk fiskerkonen som står ved indsejlingen til Svolvær havn. Her står hun 4,5 meter høj og hilser fiskerne velkommen hjem, samtidig er hånden løftet til ly for vejret mens hun spejder udover havet og håber at manden kommer hjem i god behold. Den varme Golfstrøm gør klimaet i Lofoten mildere end andre områder i verden, som er lige så langt nordpå som f.eks. Alaska og Grønland. Gennemsnitstemperaturen i juli er ca. 12 grader og også her kan du opleve den fantastiske midnatssol danse.


Øgruppen Lofoten - en perlerække af øer i Norskehavet

Dag 3: Ø-rundtur på Lofoten og sejlads i Trollfjorden

Lofoten er en perlerække af små øer forbundet med broer, som bare skal opleves. Det er en verden af kontraster, og du fascineres hurtigt af mågeskrigene, de røde og okkergule træhuse eller rorbuerne bygget på træpæle, krydret med lugten af tjære og tørfisk. Naturen ændrer hele tiden karakter, og du overraskes af det ene smukke syn efter det andet. I den idylliske fiskerby Henningsvær, Lofotens Venedig, mærker du på tæt hold den helt specielle stemning der er i byen. Om eftermiddagen oplever du den smalle Trollfjord på en smuk sejlads, hvor bjergsiderne rejser sig højt. Nyd sejladsen og udsigten ombord på den helt nye hybridkatamaran.

Vandfald Trollfjord
Sejlads i Trollfjorden med med den nye hybridkatamaran

Dag 4: Kiruna, minebyen der synker

Vi forlader Norge for en stund og kører til Sverige. Undervejs gør vi stop for frokost samt fotostops. Sidst på dagen ankommer vi til Kiruna. Fra bussen ses det gamle rådhustårn trone i centrum og det nye rådhus tage form. Kiruna har eksisteret i over 100 år grundet minen, hvilket er den største underjordiske jernmalmmine i verden. I dag er man ved at flytte byen og dens indbyggere ca. 3 kilometer mod øst. Byen blev grundlagt af Hjalmar Lundbohm og ligger 145 km nord for den arktiske cirkel. I byen kan man hver eneste dag, året rundt, høre rumlen under jorden fra minen der har gjort, at byen flere steder er sunket 10 meter.

Søen Torneträsk
Abisko National park - kørsel gennem flot natur i Sverige

Dag 5: Samernes land

Dagen starter med et besøg i den største underjordiske jernmalmmine, et af Sveriges mest spændende besøg. Dette besøg varer ca. 3 timer, hvor vi med lokalguide bliver præsenteret for minen, samt hører hvordan det er muligt at flytte en by. Efterfølgende kører vi til Kautokeino, et af samernes bosteder i Norge. Samerne regnes som Norges urbefolkning, og selv om de i dag er bosat over hele landet, er det i Finnmarken de samiske traditioner er mest synlige. Karasjok og Kautokeino er de to mest betydningsfulde samiske bosteder i Norge, og her får du også de mest autentiske samiske oplevelser.

Samerpige
Vi hører samernes fortælling, Norges urbefolkning

Dag 6: Nordkap 71°10' 21”

Mod Karasjok, der ligger i hjertet af Finnmarken midt i den vilde natur, som i dag er hovedstad for samerne i Nordnorge. Her byder vi på en samisk inspireret frokost med fortællinger om samisk kultur og livsstil. Vi besøger også De Samiske Samlinger, hvor vi vil blive præsenteret for den samiske historie. Herefter køres det sidste stræk op til rejsens absolutte højdepunkt, Nordkap. Denne aften venter der os en dejlig 3-retters middag i Nordkaphallen. Nyd den flotte udsigt udover Nordkapklippen, som ligger 300 m over ishavets overflade. Vi har lagt vægt på, at du har god tid til at opleve den forunderlige midnatssol. Gå på opdagelse i Nordkaphallen, se den flotte film, de små udstillinger og køb evt. en souvenir med hjem som minde om din rejse til Nordkap.

Nordkapklippen
Nordkapklippen - med Gislev spiser vi middag i Nordkaphallen

Dag 7: Fuglefjeldstur og Honningsvåg

I dag kan du tage med vores rejseleder på fuglefjeldstur fra Gjesvær. Næstefter Nordkapklippen er fuglesafari den største Nordkapattraktion. Du får mulighed for at opleve enestående natur på en sejlads ud til de kendte fuglefjelde. Båden sejler fra Gjesvær til naturreservatet Gjesværstappan – 15 km vest for Nordkapklippen. Her er du allerede 10 minutter efter at båden har forladt kajen. Udflugten varer ca. 2 timer og fra båden kan du observere de fleste af Nordatlantens fuglearter, herunder søpapegøjer. Ombord på båden findes varme dragter du kan iføre dig og undervejs har du mulighed for at købe en kop kaffe eller te. Gislevs rejseleder orienterer nærmere om turen. Tilmelding sker på rejsen.

En afslappende dag i de friske norske omgivelser er absolut også anbefalelsesværdig. Besøg evt. isbaren i Honningsvåg og få en drink i et glas af is, besøg det interessante Nordkap-museum, eller nyd en tur ned på havnen, hvor Hurtigruten lægger til om formiddagen. Middag på hotellet. Det er bl.a. også i Honningsvåg, at man kan finde de kæmpestore kongekrabber. Vidste du at kongekrabberne er en introduceret art i Norge? De første kongekrabber blev udsat ved Murmansk af den russiske forsker Yuri Orlav i 1961, angiveligt til det formål at skaffe mad til den russiske flåde.

Honningsvåg
Nyd en dag i Honningsvåg eller en dag på havet og spejd efter fugle

Dag 8: Alta – Helleristningerne

Dagen byder på Nordnorges natur når den er bedst. Hold udkig efter de mange rensdyr som bevæger sig frit i den flotte natur. Vi kører sydpå til Finnmarkens største by Alta. Her besøges museet og de interessante helleristninger. Se deres udstillinger, tag et kik i den fine butik, gå den flotte tur rundt på 1,2 km. og se helleristningerne. Herefter fortsætter vi til Tromsø. Til dem som har lyst anbefaler vi at deltage i midnatskoncerten kl. 23.00, i den verdensberømte Ishavskatedral med de enestående glasmosaikker. Det er også muligt at tage Fjellheisen op, 421 m over havet, til toppen af Storsteinen. Herfra er der en smuk udsigt over området, denne har i sommeren åben til kl. 01.00.

Alta Helleristinger
Besøg Alta museum og se bl.a. Helleristningerne

Dag 9: Hjemrejse med fly fra Tromsø

Retur til Danmark efter 9 dages magisk rundrejse nord for polarcirklen.

Hotel

Nøje udvalgte hoteller med god beliggenhed.

Tromsø: Clarion Hotel The Edge, 1. og 8. nat

Kaigata 6
NO-9008 Tromsø 

Hotellet ligger centralt i Tromsø og lige ned til havnekanten. Rig mulighed for at nyde midnatssolen, Tromsøs kulturliv og den særegne nordnorske natur. Alle værelser er med gratis wi-fi, tv, og minibar.

 

Svolvær: Thon Hotel Svolvær, 2. og 3. nat

Avisgata 1
NO-8300 Svolvær

Helt nyt hotel der åbner i 2021. Hotellet ligger i Svolvær tæt på bymidten, havnen hvor Hurtigruten lægger til, og Magic Ice - verdens første permanente isgalleri. Alt er lavet af is.

Billeder på vej!

Kiruna: Scandic Ferrum, 4. nat

Lars Janssonsgatan 15
SE-981 31 Kiruna

Kiruna: Scandic Ferrum Kiruna - Scandic Ferrum

Kautokeino: Thon Hotel Kautokeino, 5. nat

Biedjovággeluodda 2
NO-9520 Kautokeino

Hotellet ligger i gåafstand til centrum og har udsigt over det spektakulære Finnmarksvidda-plateau.

Thon Hotel Kautokeini Kautokeino - Thon Hotel

Honningsvåg: Hotel Scandic, 6. og 7. nat

Storgatan 4
NO-9750 Honningsvåg

Centralt i Honnngsvåg, tæt på havnen hvor Hurtigruten lægger til. Hotellet er af ældre dato og er fuldt belagt i højsæsonen, derfor kan travlhed hos personale forekomme. Alle værelser er med gratis
wi-fi, tv og hårtørrer.

Hotel Scandic Honningsvåg 

Ændring af hotel kan forekomme. Eventuelle ændringer vil blive til hotel af samme standard.

Gæsterne siger

Nordkap med fly

"Super flot tur, troede ikke Nordnorge var så fantastisk"

"Min mor og jeg synes begge, at det var en meget dejlig ferie med både rejseleder og chauffør helt i top, ja over al forventning - jeg har aldrig oplevet noget lignende. Super!"

"Rejsen opfyldte til fulde mine forventninger og vi havde et hyggeligt hold"

Værd at vide

Pas
Husk at medbringe gyldigt pas.

Bagage
På denne rejse flyver vi med SAS. Du må medbringe 1 x 23 kg indtjekket bagage samt 8 kg håndbagage.

Diverse entréer 2020 (vejledende priser)
Midnatskoncert i Ishavskatedralen: NOK 180
Fjellheisen: NOK 210
Alta museum: NOK 110
Fuglefjeldstur: NOK 560

Entré udgifter betales i de pågældende landes valuta.
*priser for 2021 vil løbende blive opdateret.

Ønsker til indkvartering
Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, seperate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen.
Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker.

Mad og drikke
På denne rejse vil måltiderne være en kombination af fastlagte menuer og buffetanretninger. I vore skandinaviske broderlande må du være forberedt på, at fisk ofte indgår i måltiderne.

Vegetar / Diabetiker
Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen.

Påklædning
Vejret kan være omskifteligt fra strålende sol til sågar en lille snebyge. Du behøver ikke overgardere dig med den udendørs påklædning, men let vind og vandtæt beklædning og gode sko anbefales. Støttestrømper til brug i bussen kan også anbefales.

Klima
Nordnorge deler breddegrader med Alaska, Grønland og Sibirien, men sammenlignet med disse områder har Nordnorge et noget mildere klima. For at finde ud af hvilket tøj du skal tage med på din ferie, anbefaler vi at du tjekker vejrudsigten inden afrejsen på:
mit rejsevejr eller yr.no.
I Nordnorge kan du opleve midnatssolen fra midten af maj til slutningen af juli. Vejret er varmest fra slutningen af juni til starten af august, hvor temperaturen kan nå op på ca. 20 grader.

Valuta
De mest gængse kreditkort i Norden er Visa og Mastercard. Kontanter kan hæves i automater i de fleste byer, hvor vi overnatter på rejsen.
Norske og Svenske kroner til evt. entréer og drikkevarer. Du opholder dig 7 nætter i Norge og 1 nat i Sverige.

Rejseforsikring
Når du rejser til de nordiske lande (Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land. Det betyder, at der kan blive tale om en vis egenbetaling. Merudgifter til hjemtransport dækkes også såfremt hjemtransporten er ordineret af en læge. Egenbetalingen vil være dækket af en eventuel rejsesygeforsikring. Du kan bestille din Rejseforsikring gennem Gislev Rejser.

Bemærk
Ændring af hotel kan forekomme. Eventuelle ændringer vil blive til hotel af samme standard.

Flyv fra

Fly letter

Flybillet
Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Bagage
Du må medbringe 23 kg bagage og 8 kg håndbagage.

Flyselskab
Vi flyver med SAS.

Flytider
Udrejse d. 17.06.21
Afgang kl. 13.00 via Oslo Lufthavn med ankomst kl. 18.55 i Tromsø Lufthavn.
Hjemrejse d. 25.06.21
Afgang kl. 12.35 via Oslo Lufthavn med ankomst kl. 17.40 i Billund Lufthavn.

Udrejse d. 01.07.21 samt 15.07.21
Afgang kl. 09.55 via Stockholm Lufthavn med ankomst kl. 15.35 i Tromsø Lufthavn.
Hjemrejse d. 09.07.21 samt 23.07.21
Afgang kl. 18.45 via Oslo Lufthavn med ankomst kl. 23.45 i Billund Lufthavn.

  

Mødetid
Seneste mødetid i Billund Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale.

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne i område D (se kort) under den grønne lego figur i loftet. Her venter rejselederen.


Billund mødested

 

 

 


 

     

Kort

Nordkap med fly

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
17-06-2021Fly fra Billund LufthavnMere end 815.998,-Bestil rejsenMere information
01-07-2021Fly fra Billund LufthavnMere end 815.998,-Bestil rejsenMere information
15-07-2021Fly fra Billund LufthavnMere end 815.998,-Bestil rejsenMere information