Skip to main content

Rundrejse til England, Skotland og Wales

-
Få oplevelser på stribe i Storbritannien

England – Skotland – Wales

Tag med på en flot treenighed af en rundrejse i Storbritannien med et væld af oplevelser i England, Skotland og Wales. Rejsen byder på smukke landskaber, imponerende borge og prægtige monumenter fra Romertiden. Vi tager på spændende byvandringer og dykker ned i historien, der endda trækker tråde helt tilbage til de danske vikinger. Du har Gislevs erfarne rejseleder med dig på hele rejsen.

Glæd dig til

  • Store oplevelser i både England, Skotland og Wales
  • 2 nætter centralt i Edinburgh – Skotlands smukke hovedstad
  • Oplevelser hver dag i Storbritannien
  • 13 dage i selskab med Gislevs erfarne rejseleder

Inkluderet i rejsens pris

  • 12 x morgenmad
  • 10 x middag (på egen hånd i Edinburgh)
  • Alle dagsudflugter
  • Entréer til Blenheim, Caernarfon Castle, Hadrian’s Wall
  • Tur med damplokomotiv i Snowdonia
  • Sejltur på Lake Windermere
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til overnatning i Holland

    Afrejse fra Danmark og med passende pauser til vores overnatningshotel i Holland, som står klar med middagen.

  • Dag 2: Over den engelske kanal til Storbritannien

    Vi forlader vores overnatningshotel og kører med passende pauser til færgen i Dunkerque. Herfra sejler vi til England, hvor vi mødes af Dovers hvide klitter. Turen fortsætter gennem England til vores hotel i Oxfordshire. Her overnatter vi to nætter.

  • Dag 3: Universitetsbyen Oxford

    Byrundtur i Oxford med de mange flotte colleges og det imponerende bibliotek Bodleian Library fra 1600-tallet og et af verdens ældste. Byen er bl.a. kendt for at være centrum for det akademiske England, og med ca. 16.500 studerende giver det byen en livlig atmosfære. Flere tv-serier er optaget i byen, og det er muligt at nyde en pint på The White Horse, kendt fra Inspector Morse.

    Efter en orienterende rundtur med rejselederen får du tid på egen hånd til frokost, inden vi kører til Sir Winston Churchills fødehjem, Blenheim Palace. Blenheim Palace er en af Englands fineste såkaldte ”stately homes” og er beboet af den 11. hertug og hertuginde af Marlborough samt på UNESCOs Verdensarvsliste.

    Vi får adgang til den imponerende have og paladset, der bl.a. rummer en udstilling om Sir Winston Churchills liv.

  • Dag 4: Shakespeare og eventyrlige Wales

    Vi forlader vores hotel og kører til Stratford-upon-Avon – Shakespeares fødeby. Her er alt smukt, velholdt og blomstrende. I byens centrum finder du bindingsværksidyl og charmerende små butikker samt Shakespeares fødehjem, som der bliver tid til at besøge på egen hånd.

    Herefter fortsætter turen med passende pauser til vores hotel i det nordlige Wales, hvor vi overnatter to nætter.

  • Dag 5: Caernarfon og jernbaneromantik

    Skøn udflugt til den gamle fiskerby Caernarfon med smalle stræder og en nyrenoveret havnefront langs Menai-strædet, der deler øen Anglesey fra Wales. Her finder du også Carrnarfon Castle, hvor Prins Charles – nu Kong Charles – blev kronet til Prince of Wales. Slottet blev bygget i slutningen af 1200-tallet af Kong Edward I som militær fæstning, regeringssæde og kongeslot. Slottet er nu at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi besøger slottet og får hele historien om dette fantastiske bygningsværk.

    Turen fortsætter til Porthmadog, hvor vi stiger på damplokomotivet, der er en af Wales’ fineste og ældste smalsporede jernbaner, og som tager os op gennem Snowdonia National Park med imponerende udsigter. Turen stopper i skiferbyen Blaenau Ffestiniog, hvor vores bus venter, og vi kører ad naturskønne ruter retur til hotellet i Bangor.

  • Dag 6: Middelalderby og sejltur på Lake Windermere

    Vi siger farvel til vores hotel og Wales og kører ophold i Chester – en skøn middelalderby med sorte og hvide bindingsværkshuse og en romersk bymur. Efter et passende stop kører vi videre til Lake District i det nordlige England og til Lake Windermere – en af Englands smukkeste søer. Her tager vi på hyggelig sejltur, mens vi nyder omgivelserne.

    Herfra fortsætter vi til vores hotel i Lake District-området for den næste nat.

  • Dag 7: Edinburgh – Skotlands smukkeste by

    Afrejse fra Lake District og til Edinburgh – Skotlands hovedstad og smukkeste by. Byen er spækket med historie og skotsk kultur samt middelalderlige skæve huse og toppede brosten, og som prikken over i’et Edinburgh Castle, der troner højt oppe på en udslukt vulkan.

    Inden check-in på vores centrale hotel kører vi en orienterende byrundtur i bussen.

    Vi overnatter to nætter i Edinburgh, og begge aftener har du mulighed for selv at udforske det skotske køkken.

    Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

  • Dag 8: Byrundtur og egen tid

    Dagen starter med en byrundtur til fods i Edinburgh med den blomstrende park Princes Gardens og Royal Mile – den kongelige mil – der går fra Edinburgh Castle til kongepaladset Holyroodhouse. På denne strækning fornemmer man Skotlands historie med gamle huse, snævre gyder og mørke baggårde.

    Eftermiddagen har du til egne oplevelser – måske et besøg på Edinburgh Castle med de skotske kronjuveler eller et besøg på Scottish Whisky Experience med knap 4.000 forskellige flasker whisky udstillet. Der er også rig mulighed for shopping på Princes Street eller de små gågader bag Princes Street.

    Om aftenen har du mulighed for at tage med til en skotsk aften med skotsk mad og sækkepibe-underholdning.

    Pris kr. 550. Bestilles med rejsen.

  • Dag 9: Hadrian’s Wall og ankomst til Yorkshire

    Vi forlader Edinburgh og kører mod England igen og besøger undervejs Hadrian’s Wall, der går fra Solway mod vest og næsten til udmundingen af floden Tyne mod øst. Muren er et af det romerske kejserriges store bygningsværker og er 109 km lang.

    Vi besøger Housesteads, som er et af de mest dramatiske steder ved muren, hvor du finder rester af et imponerende hospital, kornlager og endda latriner med rindende vand.

    Efter et passende ophold fortsætter vi til vores hotel i markedsbyen, Harrogate, hvor vi skal overnatte de næste to nætter.

  • Dag 10: York – vikingernes smukke by

    Rundtur med rejselederen inden for den fem km lange bymur, der beskytter den gamle bys labyrint af smalle gyder og de charmerende stræder med navne fra vikingetiden. Her får du tid til f.eks. at opleve det interaktive vikingemuseum Jorvik, den imponerende domkirke York Minster og ikke mindst den gamle slagtergade The Shambles, hvor bindingsværkshuse på charmende vis hælder faretruende ud mod det smalle stræde.

    Jernbane- og lokomotiventusiaster kan glæde sig til en stor oplevelse på Englands største jernbanemuseum (gratis entré). Hertil kommer et væld af andre muligheder, så det gælder bare om at vælge.

    Efter en dejlig dag i vikingebyen York kører vi retur til vores hotel i Harrogate.

  • Dag 11: Traditionsbyen Cambridge

    Afrejse fra Harrogate og med passende pauser til universitetsbyen Cambridge med ikke mindre end 31 universiteter. Byens historie går 700 år tilbage, og du oplever her en by fyldt med udsøgt arkitektur og en spændende historie. Byen har sit navn efter den maleriske flod, Cam, der danner en stemningsfuld baggrund til de stilfulde universiteter.

    Rejselederen viser rundt i byen, og du får lejlighed til på egen hånd at indsnuse atmosfæren inden check-in på vores hotel for den sidste nat i England.

  • Dag 12-13: Hjemrejse til Danmark via Holland

    Vi forlader vores hotel i Cambridge og kører med passende pauser til Dover, hvorfra vi sejler over kanalen med DFDS til Frankrig. Herfra videre til vores overnatningshotel i Holland. På rejsens sidste dag krydser vi den danske grænse først på aftenen.

Hoteller

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
20-07-2023Se afrejsetider 13 dageBus fra Jylland og FynMere end 815.998,-Bestil
24-08-2023Se afrejsetider 13 dageBus fra Jylland og FynMere end 815.998,-Bestil
14-09-2023Se afrejsetider 13 dageBus fra Jylland og FynMere end 815.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brexit og rejser til England

    Der er ingen ændringer i indrejsen til Storbritannien. Du skal medbringe dit pas for at kunne rejse ind i Storbritannien, og passet skal være gyldigt under opholdet.
     

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkepenge i England

    Ingen tvang – dog normalt til service- og restaurationspersonale.

  • Elektricitet i England

    240 V - medbring adapter.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:

    - Blenheim Palace
    - Caernarfon Castle
    - Hadrian's Wall
    - Tur med damptog i Snowdonia
    - Sejltur på Lake Windermere

    Yderligere entréer er for egen regning.

  • Fast plads i bussen

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

  • Hotelinformation

    Pæne hoteller i både typisk engelsk stil og i moderne stil i f.eks. Edinburgh og Cambridge.

    Alle værelser med bad, toilet, wi-fi og oftest mulighed for at lave en kop kaffe eller te.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Al medicin skal være i original emballage. Medbring gerne recept - er påkrævet ved medicin der indeholder morfin.

    Lider du af en sygdom, der kræver indsprøjtninger f.eks. diabetes, så medbring en engelsksproget erklæring fra lægen. Dette gælder også, hvis du medbringer anden receptpligtig medicin.

    Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden. Rejsende kan altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs evt. mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/   eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

     

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Påklædning

    Lette uldne trøjer, vind- og vandtæt beklædning. Fornuftigt fodtøj.

  • Tidsforskel i England

    England er en time bag efter Danmark - dvs. når klokken er 13 i Danmark er den 12 i England.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.998
    Skotsk aften kr. 550
    Afbestillingsforsikring kr. 540

  • Tilskud på busrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vejret

    Kan være lidt omskifteligt, men lunt. Temperaturer omkring 20-22 grader i juli og august og lidt køligere i september.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu