Skip to main content

Påskeferie i Viborg

-
Nyd påsken i Viborg

Viborg - Påske ved søens bred

Med en ferie i påsken, kan du nyde Viborg, hvor du blandt andet kan se Viborg Domkirke. Domkirken er verdens største granitkirke og den tårner sig 42 meter over byen og er centrum i Domkirkekvarteret. Herfra udspringer de livlige handelsgader indpakket i historiske brosten og smukke gamle huse.

På Golf Hotel Viborg bliver vi forkælet med lækker påskefrokost, veltillavede middage og hyggeligt samvær. Hotellet er det perfekte udgangspunkt for udflugten til Dalsgaard Antik, hvor det bliver festligt med musik, sang og flot kagebord. Velkommen til påske i Viborg.

Glæd dig til

  • Stor påskefrokost med lune retter og hjemmelavede specialiteter
  • Skønt ophold på Golf Hotel Viborg med skøn beliggenhed og helpension
  • Hyggeligt udflugtsprogram med besøg i Viborg Domkirke og Dalsgaard Antik

Inkluderet i rejsens pris

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 3-retters middag med kaffe
  • 1 x påskebuffet
  • 1 x kaffe og kagebuffet
  • Byrundtur i Viborg
  • Udflugt til Dalsgård Antik med underholdning, kagebord og snapsesmagning
  • Besøg på Himmelbjerget
  • 1 x frokost på hjemrejsen
  • Kørende rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til Viborg

    Vi forlader Fyn og kører mod vores opsamlingssteder i Jylland. Undervejs informerer Gislevs kørende rejseleder om de næste dages oplevelser. Inden vi, midt på eftermiddagen, ankommer til vores hotel, vil der være stop for frokost. Efter indkvartering bydes vi velkommen med det store kage- og kaffebord.

    Resten af eftermiddagen til hygge, afslapning, en tur i hotellets indendørs swimmingpool eller ud i den skønne natur ved søerne. Om aftenen serveres en 3-retters påskemiddag med efterfølgende kaffe.

  • Dag 2: Viborg og påskefrokost på hotellet

    Du har formiddagen til egen disposition eller du kan vælge at gå med rejselederen på byvandring i den centrale del af Viborg by. Vi besøger byens vartegn, Viborg Domkirke, som formentlig er verdens største granitkirke. Kirken blev opført som en lang korskirke med to vesttårne, to smukke østtårne, sideskibe, højkor og krypt og stod første gang færdig i år 1133. Siden har kirken været ramt af brande ad flere omgange – den seneste i 1726, der kun efterlod mure og krypt. Der bliver også tid til at slentre i Viborgs gamle og charmerende handelsgader.

    Tilbage på hotellet serveres der et kæmpe ta’ selv påskebord med lune retter og hjemmelavede specialiteter. Midt på eftermiddagen kører vi til Dalsgaard Antik, hvor vi besøger det nostalgiske købmandsmuseum fra 1930’erne og der er mulighed for at gøre en god handel. Underholdning af sanger, sangerinde og spillemænd med harmonika, som spiller op til hyggelig fællessang. Der er dækket op med et stort flot kaffe- og kagebord og hertil skal vi smage på tre forskellige snapse fra øen Fur og vi får fortællingen om de gyldne dråber.

    Til sidst skal vi på opdagelse i én af landets største påskeudstillinger med antikviteter, brugsting og kreative gaveideer. Dagen rundes af med endnu en veltillavet 3-retters middag med efterfølgende kaffe, samvær og hygge på hotellet.

  • Dag 3: Himmelbjerget og frokost

    Vi tager afsked med Viborg for denne gang og kører via Hald sø og Dollerup Bakker, som er et storslået naturområde syd for Viborg. Bakkerne ligger på kanten af israndslinjen, der skiller det flade Vestjylland fra det kuperede Østjylland, som blev dannet for ca. 17.000 år siden under den sidste istid. Områdets højeste sted er 63 meter over havoverfladen og herfra er der en storslået udsigt over den sydlige og østlige del af Hald Sø.

    Herefter kører vi videre mod Silkeborg og Ry, hvor vi bestiger det 147 meter høje Himmelbjerg og nyder den helt fortræffelige udsigt over Julsø.

    Inden vi når vores hjembyer holder vi frokostpause på den hyggelige Nørre Vissing Kro og derefter retur til vores hjembyer efter 3 hyggelige dage i Midtjylland.

Hotel

  • Dag 1-3

    Golf Hotel Viborg

    Golf Hotel Viborg ligger i den skønneste natur, lige ned til Viborg søerne, og kun 5 minutters gang til Viborg centrum. Hotellet råder over to restauranter med panoramaudsigt over søerne.

    Restaurant Salonen serverer det lette og traditionelle køkken, hvor hotellets restaurant Brænderigaarden står for det mere klassiske - med vægt på det Nordiske køkken. Hotellet har et dejligt wellnessområde med stor swimmingpool, spa, sauna og fitnesscenter. Åbningstider: Hverdage kl. 7.00 – 22.00 - weekender kl. 7.00 – 21.00 og kan frit benyttes, når du er gæst på Golf Hotel Viborg. Moderne indrettede værelser med eget bad og toilet, tv, telefon, kaffe/te faciliteter, hårtørrer og minibar.

    ElkedelJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    Wellness områdeJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Norden

    I Sverige, Finland og Norge benytter man følgende strømkilde: 230V AC, 50 Hz. Stikkontakterne er som i Danmark.

    På Færøerne og i Grønland benyttes 220 V. Stikkontakterne er som i Danmark

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rundrejse er ikke egnet for gangbesværede.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Rejseforsikring - Rejser til Norden

    Når du rejser til de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land.

    Vi anbefaler at tegne en rejseforsiking, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.

    HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu