Sommer ved Vestkysten

 Vesterhavet og Vedersø Klit

OBS!!! Vedersø Klit Badehotel lukker pr. 31. maj, så i stedet har vi fundet et charmerende hotel med dejlige faciliteter nær Ringkøbing Fjord. Se mere under hotel info.


NYHED til vores skønne Vesterhavskyst, hvor du vil opleve traditionelle vestjyske fiskerbyer, spændende museum, flot sandskulptur udstilling og selvfølgelig den barske natur. Rejsen slutter med besøg på Tirpitz museum i Blåvand, der fortæller historien om 2. verdenskrig.

  • Spændende nyhed til Vestjyllands smukke natur
  • Alsidigt udflugtsprogram og oplevelser på ud- og hjemrejse
  • 4-stjernet bus og lokal kørende rejseleder

Med i prisen

  • Ophold i standard dobbeltværelse
  • 3 x morgenmad
  • 3 x 2-retters middag
  • Udflugt til fiskerlejer og strandingsmuseum
  • Udflugt rundt om Ringkøbing Fjord
  • Entré til Tirpitz
  • Kørende rejseleder.
     

Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 798. Du indlogeres i eget dobbeltværelse.

Afbestillingsforsikring kr. 150.

 

Bestil rejsen

Pris fra 3.998,-

4 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Busrejse med halvpension
  • Alle udflugter
  • Entré til Tirpitz Museum
Bestil rejsen

Om rejsen

Langs den skønne jyske vestkyst

Tag med Gislev på denne nyhed til det skønne Vesterhav og den smukke jyske Vestkyst. Du skal bo 3 nætter i det skønne Vestjylland på det charmerende Hotel Fjordgaarden beliggende ved Ringkøbing Fjord. Herfra tager vi på spændende udflugter til bl.a. det forunderlige sneglehus i Thorsminde – et hus dekoreret med muslingeskaller og sneglehuse og til Strandingsmuseet, der fortæller om de dramatiske historier om de tusindvis af strandinger langs den jyske vestkyst før i tiden. Vi kommer også til den lille købstad Ringkøbing, som ofte kaldes Vestjyllands lille hovedstad med snævre stræder og et hyggeligt torv med en velbevaret bybrønd. Vi besøger små fiskerlejer, hvor lugten af tjære og tang blander sig med mågernes skræppen, og de små lyseblå fiskerbåde kommer i havn med lasten fuld af fisk. Velkommen til en dejlig ferie langs den jyske Vestkyst i selskab med vores kørende lokale rejseleder.

Tanken bag rejsen

Med vores nyhed til den jyske Vestkyst ønsker vi at vise dig alle de spændende og interessante seværdigheder omkring Ringkøbing Fjord. Vi besøger de små fiskerlejer, spændende museer og en købstad med snævre stræder og hyggeligt torv.

 

 

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Hotel Fjordgaarden

Undervejs gør vi stop ved det ikoniske Fjordenhus fra 2018 i Vejle. Gå en tur i bygningens stue-etage og oplev samspillet mellem bygningen og den omkringliggende fjord. Videre til indkvartering og middag på det dejlige Hotel Fjordgaarden nær Ringkøbing Fjord.

Fjordenhus i Vejle

Dag 2: Rundt om Ringkøbing Fjord

Efter en god morgenmad, kører vi langs Ringkøbing Fjord til Søndervig, hvor du har mulighed for at opleve den imponerende sandskulpturfestival. Mange tons vestjysk sand bliver forvandlet og formet til smukke skulpturer af både danske og internationale kunstnere. Efter et passende ophold i Søndervig fortsætter vi til stop ved Lyngvig Fyr, som er fra 1906 og dermed Danmarks nyeste fyr. Fra toppen af fyret får du en fantastisk udsigt ud over Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og den fredede klithede. Videre til Hvide Sande, hvor vi ser de to sluseanlæg og går en tur på den livlige havn med fiskekuttere, der tøffer forbi. Dagens sidste stop bliver i den hyggelige købstad Ringkøbing fra 1400-tallet. Du får tid til at udforske de gamle hyggelige gader og stræder og det gamle torv med bybrønden, som gav vand til befolkningen indtil der blev langt vand ind i husene.

Ringkøbing Ringkøbing sandskulptur

Dag 3: Fiskerlejer og Strandingsmuseum

I dag kører vi mod nord til det lille fiskerleje Vorupør, hvorfra der stadig drives kystfiskeri fra stranden. Ud over havet og stranden rummer byen også historiske bygninger og et spændende byliv. Vi forlader Vorupør og kører til den lille by Agger, hvorfra vi sejler det korte stykke til stop i Thyborøn. Her skal vi se det meget specielle sneglehus opført af en tidligere fisker. Huset er dekoreret med muslingeskaller og sneglehuse sat i fantasifulde mønstre. Videre til det smukt beliggende Strandingsmuseum St. George. Museet er inddelt i 4 rum, der hver især fortæller om den jyske vestkysts dramatiske historier, om de tusindvis af strandinger, befolkningens møde med søfolk fra hele verden, og om hvorfor den jyske vestkyst var så farlig for skibsfarten før i tiden.

Vorupør

Dag 4: Tirpitz og hjemrejse

Før vi vinker farvel til det vestjyske, besøger vi Tirpitz Museum, der ligger skjult i klitlandskabet ved Blåvand. Vi skal høre om 2. verdenskrig og gå på opdagelse i krigsbunkerne, og på museet findes både permanente udstillinger samt særudstillinger. Efterfølgende forlader vi Blåvand og kører tilbage til vores hjembyer efter nogle hyggelige dage i det dejlige Vestjylland. Entré til Tirpitz inkluderet.

Tirpiz

Hotel

Hotel Fjordgaarden

Vester Kær 28
6950 Ringkøbing

Charmerende hotel beliggende ca. 9 kilometer fra Vesterharvet og ca. 600 meter fra Ringkøbing Fjord. Hotellet har nyrenoveret kurbadafdeling med saunaer og et 36 graders varmt Fjordbassin på tagterrassen. Adgang til kurbadet og behandlinger mod betaling. Se mere på www.hotelfjordgaarden.dk/kurbad
Derudover har hotellet fitness-rum, restaurant og lounge med bar.

Du indlogeres i standardværelse på 20 m2 med et pænt mindre badeværelse, gratis wi-fi, tv. telefon, mulighed for at lave en kop kaffe eller te.

Værelset har udsigt mod enten gårdhave eller mod p-pladsen, og er placeret nær restaurant og loungeområde.

Gislev har ikke indflydelse på, i hvilke værelser, vores gæster indkvarteres.
Se mere på hotellets hjemmeside: www.hotelfjordgaarden.dk/

Mulighed for opgradering til superior værelser - på forespørgsel.

Hotellets egen beskrivelse:

 RO til fortravlede liv

Tænk på Fjordgaarden - Kurbad, Hotel & Konference som orkanens øje - det roligste sted. Trods Vestenvindens susen og bølgernes brusen er her stille og lunt på vores 98 værelser. Et sted fyldt med RO, der med fordel kan besøges til afslapning i kurbadet, gastronomi og konferencer, når hverdagen for længe har været larmende.Her har vi sat tempoet ned og gjort plads til fordybelse, så vores gæster kan finde velvære i fred. Vores smittende sindsro og nede på jorden-attitude hjælper gæsterne med at slappe af, alt imens den vilde natur omkring os forstærker stilheden indenfor.

 

Værd at vide

Wi-fi

Gratis på hotellet.

Hotellets kurbad

Pris pr. person på hverdage og søndage – 24 timer: Kr. 300,00
 
Kurbad åbner fra kl. 07.00 til kl. 22.00 på alle dagene.
Der kan tilkøbes let frokost i kurbadet, økologiske drikkevarer og drikkevarer med og uden alkohol.

På hotellets hjemmeside https://www.hotelfjordgaarden.dk/kurbad kan du se de forskellige behandlinger der kan tilkøbes.
Hvis dette ønskes vil vi anbefale at bestille inden ankomst, for at være sikker på der er en ledig tid.
Kurbad bookes direkte ved hotellet: Telefon 9732 1400  HUSK at sige, at du kommer med Gislev Rejsers gruppe.

Under ens ophold i kurbadet kan man frit forsyne sig med vand, med og uden brus, samt frugt fra kurbadets  forfriskningsbord.
Der er 4 forskellige saunaer og 1 dampbad, forskellige bassiner både indendørs og udendørs.

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding

Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:

Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:

E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her

Læs mere om tilskudsordning og refusion her

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
14-06-2021Bus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information
09-08-2021Bus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information
23-08-2021Bus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information
06-09-2021Bus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 83.998,-Bestil rejsenMere information