Skip to main content

Sommer på Djursland

-
Hyggelige dage på Mols med Grenå og Ebeltoft

Sommer på Djursland

Tag med Gislev til Djursland og nyd sommeren på "næsetippen" af Danmark.

Djursland har meget at byde på året rundt. Smukke små byer, fantastisk natur, flotte attraktioner og ikke mindst en afslappende atmosfære. Vi besøger Ebeltoft med de små snoede brostensgader, skæve bindingsværkshuse og vidunderlige beliggenhed ved Ebeltoft Vig. I Grenå bor vi lige ned til vandet på Hotel Marina, som sørger for et godt ophold i hyggelige omgivelser.

Velkommen til sommer på dejlige Djursland.

Glæd dig til

  • Overnatning med halvpension på dejligt beliggende hotel lige ved vandet.
  • Frokost på hjemrejsen og entré på Herregården Gl. Estrup inkluderet.
  • Besøg i Den Gamle By, Himmelbjerget og Den Genfundne Bro.

Inkluderet i rejsens pris

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 2 x morgenmad 
  • 2 x middag
  • 2 x kaffe
  • 1 x frokost
  • Entre til Den Gamle By i Århus
  • Udflugt til Ebeltoft
  • Udflugt til Gl. Estrup inkl. entré, Himmelbjerget og Den Genfundne Bro
  • Kørende rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Udrejse og besøg i Den Gamle By i Århus

    Vi forlader Fyn og kører til smilets by, Århus. Undervejs orienterer Gislevs kørende rejseleder om turens progrram. I Århus skal vi besøge Den Gamle By, som er verdens første frilandsmuseum for købstædernes kultur og historie.
    I Den Gamle By kan man gå tur i tiden. Fra en by som på H.C. Andersens tid over de moderne tider i 1920’erne til det danske velfærdssamfund i 1960’- og 70’erne.Tid på egen hånd til at gå på opdagelse blandt de mange gamle huse, små butikker, museer og spise sig en frokost.

    Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til Djursland og Hotel Marina i Grenå. Vi bliver tjekket ind på vores værelser og spiser middag med efterfølgende kaffe i hotellets restaurant. Resten af aftenen til afslapning og hyggeligt samvær.

    Udflugt inkl. entré til Den Gamle By er inkluderet i rejsens pris.

  • Dag 2: Ebeltoft - Fregatten Jylland og Nationalpark Mols Bjerge

    Vi nyder morgenmaden på hotellet og kører ad små veje til Ebeltoft med det autentiske havnemiljø og Fregatten Jylland, verdens længste træskib, som blev søsat i 1860.

    Mulighed for at besøge det ikoniske skib med den spændende historie. Vi går langs havnen til Glasmuseet, som er Danmarks førende museum for moderne Glaskunst og derefter er der mulighed for at gå opdagelse på egen hånd eller fortsætte byvandringen sammen med vores kørende rejseleder.

    Oplev byens charmerende snørklede gader, skæve bindingsværkshuse, små specialbutikker eller en frokost på én af de mange hyggelige caféer. Man kan slå et smut forbi Maltfabrikken – også kaldet folkets fabrik - et ikonisk stykke dansk industrihistorie og hjemsted for kunst, kultur og iværksætteri.

    Den oprindelige fabrik blev grundlagt af købmand Søren Buchtrup Lundberg i 1861 og er nu overtaget af en nystiftet fond, som har restaureret og ombygget fabrikken til det, den er i dag. På torvet er Det Gamle Rådhus og Tinghuset bestemt også et besøg værd.

    Midt på eftermiddagen forlader vi den charmerende by, kører gennem en del af Nationalpark Mols Bjerge med det særprægede istidslandskab, hvor mennesket har levet i årtusinder og et paradis for naturelskere. Videre tilbage til Grenå og hotellet, hvor vores værter venter med eftermiddagskaffen.

    Tid til et besøg i vores hyggelige værtsby, en gåtur langs vandet eller afslapning i hotellets wellnessområde inden vi skal nyde endnu en god middag.

    Udflugt ekskl. entréer er inkluderet i rejsens pris.

  • Dag 3: Herregården Gl. Estrup - Himmelbjerget og Den Genfundne Bro

    God tid til morgenmaden på hotellet inden bussen pakkes og vi kører ud i det smukke landskab på Djursland. Lige i udkanten af Grenå kører vi gennem den lille landsby Revn og videre ad skønne ruter til Herregården Gl. Estrup fra 1300-tallet og som i dag rummer et spændende museum. Entréen til Herregården er inkluderet så der er rig mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd.

    Vi fortsætter mod Silkeborg og undervejs holder vi frokostpause på enten Svostrup Kro eller Kongensbro Kro. Her i de smukke omgivelser ved kanten af Gudenåen, skal vi nyde en dejlig frokost på en af de gamle kroer, med hver sin charmerende historie. Over middag går turen gennem flot natur forbi Silkeborg og Virklund til vores næste mål, Himmelbjerget i Ry. Vi bestiger det 147 meter høje bjerg og nyder den helt fortræffelige udsigt over Julsø.

    Vi når også et besøg ved endnu et interessant udflugtsmål i det midtjyske, Den Genfundne Bro. Den smukke bro over Gudenåen, er beliggende i idylliske omgivelser i Bakkelandet nær Horsens og Brædstrup og er en ganske spændende attraktion. Broen, som lå gemt og (næsten) glemt i en menneskealder, er blevet et af landets mest populære udflugtsmål og vi tager den i nærmere øjesyn.

    Derfra kører vi retur til vores hjembyer efter 3 dage med mange dejlige oplevelser.

    Udflugt inkl. entré til Gl. Estrup og frokost er inkluderet i rejsens pris.

Hotel

  • Dag 1-3

    Hotel Marina

    Hotellet er beliggende på kystvejen tæt ved Grenå Havn og et stenkast fra vandet.
    Alle værelser er lyse og velindrettede i varme maritime farver med komfortable møbler.

    På hotellet er der en hyggelig restaurant, som serverer lækker og veltillavet mad. Hotellet har også wellness-afdeling med fri adgang til swimmingpool, sauna, dampbad, jacuzzi, hvilerum og fitnessrum.

    Læs mere om Hotel Marina

    FitnessrumJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SpaområdeJa
    TVJa
    Wi-fiGratis

Kort

Busrejse til Djursland

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Ebeltoft

    Ebeltoft er, med sine snoede brostensgader, skæve bindingsværkshuse og dejlige beliggenhed, blandt de absolut smukkeste byer i Danmark.

    Det Gamle Rådhus på torvet er et besøg værd og tiltrækker folk fra hele verden, som ønsker at blive gift her. Og da Ebeltoft bogstaveligt talt betyder et stykke jord med æbletræer på, får de nygifte efter ceremonien et smukt, grønt glasæble, de kan tage med hjem som souvenir. At det er lavet af glas er bestemt ikke tilfældigt. Glaskunst er en vigtig del af Ebeltoft's identitet. Et særlig smukt sted at opleve glaskunst er det åbne værksted Pust ved vandet. Her kan du ikke kun købe fantastifulde vaser, smukke glas og de fine grønne glasæbler, du kan også se dem blive lavet. Ved siden af Pust finder du Glasmuseet, som er Danmarks førende museum for moderne glaskunst og bestemt et besøg værd.

    Når du besøger Ebeltoft, burde du også besøge museet Farvergården – det eneste bevarede købstadsfarveri i Nordeuropa – og et særlig godt eksempel på et typisk farverigt, skævt og charmerende Ebeltoft-hus.

    Ebeltoft er også hjemsted for Fregatten Jylland, verdens længste træskib, som blev søsat i 1860. Det blev brugt af kong Christian IX på ekspeditioner til Island, Skt. Petersborg og Færøerne, og mange prinser og prinsesser har sejlet ombord på dette skib.

    I dag er det et storslået museum og alt fra stormast til styrhus, kanon- og nedre dæk kan udforskes, såvel som de kongelige kamre på skibet. Guiderne fortæller om hemmelighederne om livet ombord på fregatten, og den spændende historie, bliver næsten bragt til live.

  • Grenå

    Grenå er Djurslands største by og her finder du masser af hyggelige caféer, restauranter og butikker. Du kan også gå på opdagelse i nogle af de spændende små butikker med lokale specialiteter. Hvis man vil vide mere om Djursland og Østjylland generelt, så tag en tur til Museum Østjylland og se de spændende udstillinger tæt på byens centrum.

    I Grenå finder du også det populære Kattegatcenter - et spændende akvarium og det helt rigtige sted at lære alt om havet. Du kan gå gennem et tunnelakvarium omgivet af hajer, se det flotte koralrev og lære om undervandsverdenen i interaktive udstillinger. I Kattegatcentret venter der mere end 250 arter af vanddyr.

  • Madpakker

    Det er muligt at tilkøbe madpakke på hotellet til udflugten på dag 2 - kr. 45,00 pr. stk. Skal bestilles dagen i forvejen.

  • Tillæg

    Tillæg: Enkeltværelse kr. 798. Afbestillingsforsikring: kr. 160.

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu