Sønderjyllands Herligheder

Betagende natur og spændende historie

 Sønderjyllands Herligheder

Nyhed
Mojn og velkommen til Sønderjylland. I 2021 fejres 100-året for Genforeningen i Danmark og på denne rejse viser vi dig flere af de historiske steder og du får indblik i de mange hændelser og hører den spændende fortælling. Du kan vælge mellem to forskellige hoteller med hver sin dejlige beliggenhed og fine faciliteter.

  • 3-dages rejse til attraktiv pris.
  • Alle udflugter og halvpension inkluderet.
  • Du får et godt indtryk af den spændende historie i Syd- og Sønderjylland.

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse  
  • 2 x morgenmad
  • 2 x 2-retters middag
  • Rundvisning på Gram Slot
  • Udflugt til Højer Sluse og Møgeltønder
  • Udflugt til Dybbøl Mølle og Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten
  • Byrundtur i Sønderborg
  • Udflugt til Genner Bugt og Kalvø
  • Besøg i Christiansfeld og entré til Genforeningsmuseet
  • Besøg ved Skamlingsbanken med kaffe og kage
  • Lokal kørende rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden


Entréer er ekskl. med mindre andet er nævnt.

Afrejser: På afrejsen den 14.06 og 23.08 bor vi på Hotel Alsik. På afrejsen den 28.06, 18.07 og 13.08 bor vi på Hotel Sønderborg Strand.

Tillæg: Enkeltværelsepå Hotel Alsik: kr. 798. Enkeltværelse på Hotel Sønderborg Strand kr. 698. Afbestillingsforsikring kr. 150.

Bemærk: På afgangene 14/6, 28/6 og 23/8 - 2021 er Caféen på Gram Slot ikke åben. Vi tilbyder derfor sandwich på udrejsedagen på alle afgange - disse skal bestilles med rejsen, min. 14 dage før afrejse, Pris: kr. 85,-.
På afgangen d. 13/8-2021 er det ikke muligt med kaffe på Skamlingsbanken d. 15/8 pga opera, og der vil derfor være kaffe og kage på Den Gamle Grænsekro i stedet.

Bestil rejsen

Pris fra 3.098,-

3 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Halvpension på skønne hoteller
  • Udflugtsprogram og lokalkendt kørende rejselede
  • Rundvisning på Gram Slot
Bestil rejsen

Om rejsen

Det historiske Grænseland og Sønderborg - storbyen i naturen

Ferieøen Als er den 7. største ø i Danmark og ligger godt i læ ved Jyllands østvendte kyst, tæt ved den dansk-tyske grænse. Historie findes overalt, hvor du bevæger dig – og dykker du ned i områdets historie kan du ikke undgå krigen i 1864 og 1. Verdenskrig som begge satte sit eftertryk på denne del af landet. På denne byferie i Sønderborg kan du shoppe og nyde det rolige caféliv. Du kan også følge med vores rejseleder rundt til udvalgte skulpturer i byen eller slentre gennem den gamle bydel med de små huse, besøge Sønderborg Slot eller blot slappe af på hoteller med gode faciliteter. Sønderborg er en af tre byer i Danmark med et ganske særligt karaktertræk - den deles af et sund. Hovedparten af byen ligger på øen Als og så er der den hellige side på fastlandet. De to bydele forbindes via Kong Christian d. X´s Bro og med den smukke beliggenhed ved vandet, det dejlige skovområde Sønderskoven og Dybbøl Banke samt Kær Vestermark, er der mange rekreative muligheder, som gør en ferie i Sønderborg helt speciel.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: På vej til Sønderjylland

Efter endt opsamling går turen mod Gram Slot fra 1470. Slottet har siden 2007 været i privat eje og er i dag en moderne kulturinstitution, beliggende i en ådal mellem to bakkeøer i udkanten af Gram by. Denne beliggenhed havde i den tidlige middelalder afgørende betydning for beskyttelse mod farer og kontrol af færdslen i området. Alt dette får vi fortællingen om, når vi får en rundvisning på det gamle slot. Der bliver også mulighed for at købe sig en let frokost i caféen. Over middag gennem skønne landskaber til besøg ved Højer Gl. Sluse, som nu er anerkendt som fortidsminde. Vi hører om dens værdifulde historie, og fortsætter turen til Tønder med et fotostop ved Schackenborg Slot inden vi ankommer til Sønderborg og vores hotel for de næste 2 nætter. Indkvartering og dejlig middag i hotellets restaurant. Inkluderet.

Gram slot Schakenborg Slot

Dag 2: Sønderborg Slot, kongelige urter og Dybbøl Banke

I kort afstand fra vores hotel ligger Dybbøl Mølle flot placeret på toppen af Dybbøl Banke. Vi ser den ikoniske mølle og får historien om de voldsomme kampe i 1848 og 1864. Under begge de Slesvigske krige blev Møllen skudt ned, men på ny genopbygget til den nuværende mølle. Mere fredeligt er det dog på Gråsten Slot, som i sin første udgave var et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet og som siden 1935 har fungeret som den kongelige families sommerbolig. Efter at slottet nedbrændte i 1603 opførtes et nyt slot, der sandsynligvis har ligget, hvor det nuværende Gråsten Slots sydfløj står i dag.
Vi får et kig til slottet og turen fortsætter til Den Kongelige Køkkenhave, som vi besøger og får god tid til at opleve. Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen besluttede i 2015 at den gamle køkkenhave ved Gråsten Slot skulle omdannes til en ny attraktion i Sønderjylland til glæde for lokalmiljøet og turister fra ind- og udland. Den Kongelige Køkkenhave blev indviet af H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte fredag den 24. juli 2020 og nu bydes gæster indenfor. Man kan opleve et væld af urter, frugttræer, buske med bær og blomster og som en del af det nye koncept for Den Kongelige Køkkenhave, er det nu muligt at købe frisk frugt og grøntsager i en gårdbutik, spise frokost i køkkenhavens café, og skoleklasser kan blive undervist i havebrug og lære en masse om vejen fra den fede jord til et indbydende bord. Kongefamilien har i årtier tilbragt en stor del af sommeren på Gråsten Slot, hvor køkkenhaven har fungeret som produktionshave og leveret frisk frugt og grønt til det kongelige køkken.

Vi kører retur til vores værtsby og rejselederen tager dig med rundt i de hyggelige gader med de mange specialforretninger. Tid på egen hånd til frokost og shopping inden der er mulighed for at besøge Sønderborg Slot med sin storslåede placering ved indsejlingen til Sønderborg. Slottet rummer næsten 800 års dramatisk historie om Sønderjylland og Slesvig og de mange rum byder på moderne udstillinger om Sønderjyllands og grænselandets omskiftelige historie, den danske kong Chr. II’s fangenskab på slottet, det danske nederlag i 1864 og de mange danskeres deltagelse i 1. Verdenskrig på tysk side inden Genforeningen i 1920. Vi går tilbage til hotellet som ligger i kort afstand til slottet. Inkluderet.

Dybbøl Mølle Den Kongelige Køkkenhave

Dag 3: Smukke landskaber, fantastiske udsigter og honningkagebyen

Vi nyder den dejlige morgenmad på hotellet og siger farvel til vores hotel for denne gang. Turen går nu ad små veje via Aabenraas charmerende havnefront til Kalvø. Øen er et populært udflugtsmål for lystsejlere, vandrere og cyklister og beliggende i bunden af Genner bugt. Øen er forbundet med fastlandet med en dæmning, så man kan køre dertil. Der bor kun omkring 10 fastboende på øen og øen er blandt andet kendt for sin smukke natur og spændende kulturhistorie. Kalvø der, til alle sider, er omgivet af en enestående natur har et fint og veludbygget stisystem, der går hele øen rundt.

Vi fortsætter et kort stykke langs vandet og kører nu nord på gennem Haderslev til Christiansfeld, som er kendt for sine honningkager og i øvrigt optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her ligger de velbevarede ikoniske gulstenshuse side om side på brostensbelagte gader og i bymidten får vi rig mulighed for at opleve bykernens enestående opbygning.
Lidt uden for Christiansfeld besøger vi Genforenings- og grænsemuseet og går på opdagelse i den interessante udstilling inden turen går videre til Skamlingsbanken, der med sine 113 meter over havet er det højeste punkt i Syd- og Sønderjylland. Skamlingsbanken udgør et smukt naturområde, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over hele egnen mellem Kolding og Christiansfeld. Der er også udsyn over Lillebælt til Fyn og mod vest langt ind i Sønderjylland. Landskabet er frodigt med småbakkede marker, bøgeskove og levende hegn. Skamlingsbanken er især kendt for de folkefester, der blev holdt i årene 1843-59 til støtte for den danske sag i Sønderjylland. På Højskamlingen står en 16 meter høj støtte lavet af 25 granitblokke til minde om den danske sags forkæmpere i Slesvig. Støtten blev rejst i 1863, sprængt i luften af preusserne i 1864 og rejst igen i 1866.

I restauranten på Skamlingsbanken får vi serveret kaffe og kage imens vi nyder den flotte udsigt og turen går derefter retur til vores opsamlingssteder efter 3 spændende dage i det Sønderjyske. Inkluderet.

Hotel

Hotel Alsik - Afrejse 14.06 og 23.08

Nørre Havnegade 21-25
6400 Sønderborg

Læs mere om Hotel Alsik her

Det smukke, nyåbnede Alsik er et af Danmarks mest indbydende og spændende hoteller. Hotellet, der er kendetegnet af sit smagfulde nordiske design og naturlige materialer, er en del af den berømte arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Fra de stilfulde og topmoderne værelser og suiter er der udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark.

På hotellet venter en verden af oplevelser i luksuriøs, hyggelig og afslappet atmosfære. Alsik Nordisk Spa & Wellness, med flere end 60 forskellige spa- og wellnessoplevelser fordelt på 4.500 kvadratmeter og fire etager. Man kan forkæle sanserne med gastronomi i særklasse i Alsiks tre restauranter, der alle er udviklet og ledes af den anerkendte topkok Jesper Koch.

Alle værelser har TV, svaleskab med gratis kildevand, tablet med gæsteinformationer, aircondition, kaffe/te faciliteter og gratis wifi.

Hotel Sønderborg Strand - Afrejse 28.06, 18.07 og 13.08

Strandvej 1
6400 Sønderborg

Læs mere om Hotel Sønderborg Strand her

Hotel Sønderborg Strand ligger direkte ud til stranden i naturskønne og historiske omgivelser kun 250 meter fra Sønderborgs centrum. Fra hotellet er der udsigt over Flensborg Fjord og Alssund. Over for hotellet ligger det smukke Sønderborg Slot, og tæt på findes lystbådehavnen og den dejlige natur på Als. Hotellet har restaurant med skøn udsigt over vandet, swimmingpool, fitnessrum og reception.

Alle værelser er smagfuldt indrettet med TV, hårtørrer, kaffe/te faciliteter og gratis wifi.

Værd at vide

Wi-fi

Gratis på begge hoteller.

Deltagelse

Turen er velegnet for alle aldre og der vil ikke være lange gå-ture.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet, og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding

Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:

Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:

E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her

Læs mere om tilskudsordning og refusion her

Kort

Sønderjyllands herligheder

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
23-08-2021Bus fra Jylland, Fyn og Sjælland63.098,-Bestil rejsenMere information