Skagen og Læsø 5 dage

En god ferie i Skagen med hotel og oplevelser

 Busrejse til Skagen og Læsø

Tag med Gislev Rejser til toppen af Danmark og oplev de dejligste sandstrande, Grenen, Den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile og Gammel Skagen med de karakteristiske gule huse med røde tage. Du skal selvfølgelig også nyde en flot udflugt til Læsø med lokalguide og besøg på saltsyderi. Det 4-stjernede hotel ligger tæt på byen og den flotte natur, og du får halvpension med i prisen.

  • Tur med Sandormen til Grenens spids er inkluderet
  • Gislevs busrejser til Skagen har tur til Læsø inkluderet
  • Oplev Råbjerg Mile, Vippefyret, Det Hvide og Det Grå Fyr
  • Dejligt hotel med swimmingpool og halvpension
     

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse  
  • 4 x morgenmad
  • 4 x 2 retters middag
  • Alle Udflugter, herunder Råbjerg Mile, Kandestederne, Gammel Skagen, Grenen, skønne Læsø
  • Tur med Sandormen
  • Færge og rundtur med bus på Læsø
  • Kørende rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden


Entréer er ekskl. med mindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse: kr. 1.098. Afbestillingsforsikring: kr. 240.

Bestil rejsen

Pris fra 4.798,-

5 dage
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Busrejse med halvpension og godt hotel
  • Udflugt til Læsø med lokalguide
  • Tur med Sandormen
Bestil rejsen

Om rejsen

På toppen af Danmark, hvor havene mødes

Skagen er Danmarks nordligste by omringet af unik og smuk natur med fantastiske hvide sandstrande. Den dejlige by på toppen af Danmark indbyder til gode oplevelser og samvær, og med Gislev får du lidt af det hele. Vi oplever allerede på vejen til Skagen Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile.

Vi skal opleve Grenens spids med Sandormen, se Gammel Skagen med de gule Skagenshuse og Den Tilsandede Kirke. Vi skal selvfølgelig også besøge fantastiske og solrige Læsø, deres saltsyderi og mange andre seværdigheder på øen. Vores hotel med swimmingpool, vinkælder og gårdhave skaber hyggelige rammer om vores ophold i Skagen og indbyder til hygge og afslapning, når vi vender hjem fra dagenes spændende udflugter.

Du bor på det gode Color Hotel Skagen. Ikke langt fra hotellet kan du på egen hånd besøge Skagen Bryghus, Skagen Museum, Michael og Anna Anchers Hus, Saxild Gaard og den hyggelige bymidte i Skagen.
 

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til skønne Skagen

Fra vores opsamlingssteder til Egense. Undervejs orienterer Gislevs kørende rejseleder om turens program. I Egense holder vi en lille pause imens vi venter på færgen til Hals. Vi nyder den korte sejlads og kører videre til Skagen langs kysten. På Color Hotel Skagen bliver vi budt velkommen og derefter indkvartering på vores værelser. Middag på hotellet.

 Color Hotel i Skagen

Dag 2: Grenen og Gammel Skagen

Vi nyder morgenmaden på hotellet og vi kører mod Danmarks nordligste punkt, Grenen. Det sidste stykke derud, kører vi med Sandormen. Undervejs nyder vi de smukke omgivelser og det flotte lys, som Skagen er kendt for. Besøg Drachmanns Grav eller Bunker-museet inden vi kører til Skagen by, forbi havnen og auktionshallerne. Videre til Gammel Skagen hvor flotte gule Skagenshuse med røde tage og hvide blonder lyser op. Inden vi returnerer til hotellet, ser vi Den Tilsandede Kirke, Skagens gamle sognekirke. Kirken lukkede i 1795 pga. sandflugten, som lagde store dele af landskabet øde i mere end 200 år. I dag står kun tårnet tilbage.

  Gammen Skagen

Dag 3: Skønne Læsø med lokalguide

Efter tidlig morgenmad kører vi til Frederikshavn, hvorfra vi sejler til Læsø med de specielle tangtage. Ved Vesterø Havn møder vi vores lokalguide, som tager os med rundt på den dejlige ø og gør os klogere på øen og dens historie. Vi besøger Læsø Saltsyderi, hvor man kan købe en souvenir med hjem i form af f.eks. Læsø sydesalt, som ved hjælp af en række mineraler giver saltet en unik smag. På Læsø besøger vi desuden Museumsgården og Østerby, som ligger ud til vandet. Vi besøger Vesterø Kirke inden vi tager færgen tilbage til fastlandet og kører retur til hotellet sidst på eftermiddagen.

Dag 4: Tid til egne oplevelser

Dagen på egen hånd til at opleve nogle af Skagens spændende museer eller bare afslapning i den hyggelige by.
 

Dag 5: Råbjerg Mile, Kandestederne og Hirtshals

Besøg ved Danmarks største vandreklit, Råbjerg. Herfra til Kandestederne, som førhen var en samling af 5 gårde, men i dag hovedsageligt fungerer som sommerhusområde og badested. Vider til Hirtshals, hvor vi holder en pause, inden vi fortsætter hjemad gennem flot natur. Efter nogle skønne dage i Skagen kører vi retur til opsamlingsstederne.

Hotel

Color Hotel Skagen

Gamle Landevej 39
9990 Skagen
www.skagenhotel.dk

Skønt 4-stjernet hotel tæt på både by og dejlig natur. Hotellet har blandt andet restaurant, vinkælder, opvarmet swimmingpool, finske saunaer, fitnessrum, 24 timers roomservice, dejlig gårdhave og minigolf ligesom der tilbydes billard og dart. En pianist underholder hotellets gæster om aftenen.

Alle værelser er med bad og toilet, tv, hårtørrer og gratis wi-fi.

Color Hotel Skagen Color Hotel Skagen 

Værd at vide

Aktivitetet

Cykler kan lejes.

Swimmingpoolen

Åben juni-september. Husk badetøjet.

Skt. Hans Aften

Fejres blandt andet ved Solnedgangspladsen og ved Vippefyret. Bålet tændes og aftenen byder på båltale og sang.

Vandring

Mange vandrestier ved hotellet.

Wi-fi

Gratis

Kort

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. 
Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

Afgange og priser

DatoAfrejse fraLedige pladserFra pris
08-08-2021Bus fra Jylland og FynMere end 84.998,-Bestil rejsenMere information
05-09-2021Bus fra Jylland og FynMere end 84.798,-Bestil rejsenMere information