Forårskrydstogt Belgien-Holland - 5 dage

Dejligt krydstogtskib med komfortable kabiner og helpension om bord

gislev


Dejligt forårskrydstogt i Holland og Belgien med fuld forplejning om bord og flotte oplevelser.

  • Afslappende krydstogt på de skønne floder
  • 2 komfortabele skibe
  • Opholdet om bord er med All Inclusive
  • Oplev en million løgblomster i fuldt flor i verdens største blomsterpark Keukenhof
  •  Byrundtur i Antwerpen


Med i prisen:

Ophold i dobbeltværelse/-kahyt

1 x halvpension på hotel ved udrejse

3 x All Inclusive om bord på skibet fra 2. dags middag til 5. dags morgen

Dansk rejseleder

Gebyr til Rejsegarantifonden

Udflugter i følge program eksklusiv entréer

 

Tillæg: Enkeltværelse/B Kahyt: kr. 1.900. kahyt i kategori A kr. 900 pr. person

Tilkøb: Lystur gennem Amsterdam kr. 160. Bestilles sammen med rejsen og er arrangeret af rederiet.

Forplejning:

Opholdet på skibet er med morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet. Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord inkluderet – og der er også fri bar kl. 10-23 (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks). 

 

Pris fra 5.598,-

5 dage
Bus

Med i prisen er bl.a.

  • Udflugter til blomsterparken Keukenhof
  • Helpension på skibet
  • All inclusive
Bestil rejse

Om rejsen

Forårskrydstogt - Belgien og Holland i blomst

Foråret er den dejligste tid på året, så hvorfor ikke køre det i møde. I Belgien og Holland blomstrer tulipaner og andre skønne forårsbebudere. Glæd dig til 3 dage om bord på et komfortabelt krydstogtskib med fuld forplejning og drikkevarer. Skibet sejler fra Antwerpen i Belgien ad charmerende vandveje til Amsterdam. Du vil opleve alt det som Holland er kendt for – både løgblomster, vindmøller og træsko. Velkommen om bord.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse fra Danmark. Vi forlader Danmark og kører gennem Tyskland til overnatning på et godt hotel i Holland.

Dag 2: Diamanthovedstaden Antwerpen. Fra Holland kører vi til Belgiens næststørste by Antwerpen, hvor størstedelen af verdens rådiamanter ender. Her er der tid til en byrundtur i den smukke middelalderby, inden vi sidst på eftermiddagen går om bord på skibet. Velkomstdrink i skibets restaurant. Skibet ligger i Antwerpen natten over.  

Dag 3: Ad kanaler og sluser til Rotterdam. Vi har god tid til at indtage morgenmaden og slapppe af i forårssolen på dækket eller i de hyggelige saloner, imens vi nyder udsigten. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Europas største havneby Rotterdam. Denne aften er der gallamiddag om bord. Ophold i Rotterdam natten over.

Dag 4: Syv millioner løgblomster i Keukenhof. Vi forlader Rotterdam og sejler til Utrecht, hvortil vi ankommer ved frokosttid. Om eftermiddagen kører vi til verdens største blomsterpark Keukenhof. Denne udflugt er inkluderet dog ekslusiv entré på ca. € 18. Herefter til Amsterdam, hvor krydstogtskibet har lagt til i mellemtiden. Middag om bord på skibet.

Om aftenen er der mulighed for at deltage i en lystur gennem Amsterdam. Kr. 160, bestilles sammen med rejsen.

Dag 5: Morgenmad om bord før vi siger farvel til skibet. Vi kører gennem Tyskland med ankomst til Danmark først på aftenen.

Forbehold for ændringer.

Skibet

Krydstogtskibet

Der sejles med to forskellige skibe afhængigt af datoen for krydstogtet.

Afrejse den 10-04-2019:

MS Monet der er et pænt skib med 2 dæk fra Croisi Europe. Skibet er udstyret med restaurant, bar, lounge, receptio, soldæk og lille butik. Skibet er bygget i 1999 og renoveret 2007. Der er plads til 158 passagerer om bord på MS Monet.

Gislev

Afrejse den 27-04-2019:

MS Modigliani, der er et nydeligt skib med 2 dæk fra det franske rederi Croisi Europe, udstyret med restaurant, lounge, bar, lille butik og soldæk med liggestole. Der er aircondition på hele skibet. Skibet er bygget i 2001 og renoveret i 2011 og har plads til 159 passagerer.

Gislev

Begge skibe har Kahytter i to kategorier:

A: Øverste dæk.
B: Hoveddæk.

Alle kahytter er dobbeltkahytter med 2 seperate senge eller 1 dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

Værd at vide

Entré
Keukenhof ca. € 18. Byrundturen i Antwerpen indeholder ikke nogen entréer.
Det er muligt, at deltage i en lystur gennem Amsterdam, som er arrangeret af rederiet. Udflugten bestilles sammen med rejsen og koster kr. 160.

Sprog på skibet
Croisi Europe er er fransk rederi, derfor er hovedsproget om bord fransk, men personalet taler også engelsk. Alle annonceringer gives på fransk og engelsk men vores rejseleder sørger for at holde dig orienteret og være behjælpelig med eventuelle spørgsmål.

Drikkepenge
Drikkepenge er ikke inkluderet. For flodkrydstogtrejser er det kutyme at give drikkepenge til skibets personale ved afslutning af et krydstogt. Det forventes, men er naturligvis frivilligt. Beregn € 5-10 per person/dag.  Samlet betaling og skibets personale fordeler selv pengene til alle ansatte på skibet. Rejselederen orienterer nærmere herom. Dette afregnes i kontanter.

Valuta
På dette krydstogt kan der betales med Euro eller kreditkort alle steder i land og på skibet, hvor der accepteres VIsa og MasterCard, men det er en god ide altid at medbringe kontanter.

Påklædning
Der er ingen særlige krav til påklædning, når du er på flodkrydstogt. Det er kutyme, at de fleste klæder om til middagen om aftenen, men det er uformelt og afslappet. Det er ikke velset med shorts, badetøj, sandaler og toppe i restauranten om aftenen. Til skibets gallaaften kan du medbringe lidt mere festligt tøj, men det er stadig uformelt, så det behøver ikke være den lange kjole eller habitten, der medbringes.

Elektricitet
Der er 220 volt om bord, det er derfor ikke nødvendigt at medbringe en adapter. Skal du oplade flere ting på samme tid, er det nødvendigt at medbringe et fordelerstik, og det skal være et tobenet stik.

Internet
Der er gratis internet på alle Croisi Europes skibe i området ved receptionen og i skibets lounge. På rederiets nyere skibe er der internet alle steder om bord. Bemærk, internettet kan have udfald og nedsat hastighe pga. dårlig dækning, de steder der sejles.

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Rejs med Gislev Rejser og få nem og gratis pakering  Gislev dygtige buschauffører er klar til at give dig den bedste rejseoplevelse.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
10-04-2019Bus fra Jylland, Fyn og Sjælland Forårskrydstogt i Holland og Belgien55.598,-BestilMere information
27-04-2019Bus fra Jylland og Fyn Forårskrydstogt i Holland og Belgien45.598,-BestilMere information